1943 – Den tyske udplyndring og den 29. august

En af de faktorer, der er vedvirkende til udviklingen herhjemme op til den 29. august, var det stærkt stigende tempo i den tyske udplyndring. Således steg de tyske konti i Nationalbanken med 272 mill. kr. i sidste kvartal i 1942, med 312 mill. kr. i det første med ikke mindre end 506 mill. kr. (5-6 mill. kr. om dagen!) i andet kvartal i år. For øvrigt er der nu oprettet en særlig konto for Gestapo i Nationalbanken. De lysegrønne menneskejægeres umenneskeligheder må vi også selv betale.

Det er ikke mindst fødevarer af enhver art, tyskerne interesserer sig for. Eksporten af smør beløb sig til 8 mill. kg. i perioden 8. janauar til 1. april i år, og steg yderligere til 14 mill. kg. i perioden 2. april til 24. juni. I den første periode “solgtes” der officielt 289.000 kg. til værnemagten her i landet, i den anden periode 350.000 kg. Til trods for at vort margarineforbrug faldt væk, er vi stadig blevet tvunget til at opretholde en stor eksport af smør. Resultatet har været, at den danske befolknings eget forbrug af fedstoffer er skåret kraftigt ned, navnlig til skade for den store ubemidlede befolkning, hvad bl.a. tuberkulosetilfældenes vækst bærer vidnesbyrd om.

Også vor eksport af flæsk steg stærkt i perioden op til 29. august. I første kvartal i år eksporterede vi 12 mill. kg., men i andet kvartal ikke mindre end 20 mill. kg. Af fiske af enhver slags eksporterede vi i perioden jan.-juni i fjor for 72 mill. kr., men i samme periode i år for 86 mill. kr. Over to tredjedel af hele vor fiskefangst går i tyske maver! Selv korn, som vi så sandt ikke har for meget af, hvad enhver husmand tør bevidne, går nu sydpå (og nordpå – til værnemagten i Norge). Mens vi i første halvår 1942 netto modtog for ca. 8 mill. kr. korn måtte vi i første halvår i år afstå for ca. 16 mill. kr. i eksport. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad, Frit Danmark, 9. oktober 1943, nr. 7, 2. årgang.

1943 – 23 danske soldater faldt 29. august

Tabslisten fra hær og flåde

København, RB.

Ved begivenhederne den 29. august 1943 er følgende medlemmer af den danske hær og danske flåde falden:

  • Kaptajn C. L. Wesenberg, kompagnichef ved 20. bataljon, falden i Nyborg.
  • Kaptajnløjtnant S. Snerding, adjudant ved Livgarden, falden i København.
  • Premierløjtnant P. A. Hansen-Nord ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Overofficiant O. K. Karbo ved 21. bataljon, falden i København.
  • Oversergent K. O. Norvin ved 1. Livgardebataljon, falden i København.
  • Sergent S. A. J. Andersen ved gardehusarregimentet, falden i Næstved.
  • Kornet K. B. Madsen ved 3. regiment, falden i Nyborg.
  • Korporal S. H. Michelsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 554, R. V. Isbo ved 21. Bataljon, falden i København.
  • Menig nr. 336 I Jacobsen ved 20. Bataljon, falden i Nyborg.
  • Menig nr. 145 A. P. Christensen ved 4. bataljon, falden i Odense.
  • Menig nr. 882 P. V. Olsen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 840 A. E. Hansen ved 6. artilleriafdeling, falden i København.
  • Menig nr. 20 H. K. Jørgensen ved felttøjmesterkvarteret, falden i København
  • Vægter C. C. Hansen ved Hærens Våbenarsenal, falden i København.
  • Søløjtnant af 1. grad i reserven A. R. Jørgensen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Artilleri-kvartermester af 3. grad H. E. Andreasen, artilleriskibet NIELS JUEL, falden på Isefjorden.
  • Torpedo-underkvartermester af 2. grad Chr. Thomsen, minestrygeren HAJEN, falden i Korsør.
  • Overkonstabel K. B. Jensby, Middelgrundsfortet, falden ved Middelgrundsfortet.
  • Mathelev O. K. Rasmussen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 5805 E. B. Christensen, kaserneskibet FYEN, falden på Holmen.
  • Værnepligtig nr. 4942 N. B. Olsen, patruljeskibet P.7, falden i Nyborg.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. september 1943.

1943 – Elleve faldne danske soldater begravet

I formiddags i en fællesgrav på Bispebjerg Kirkegaard

København, RB.

På Bispebjerg Kirkegaard begravedes i formiddags 11 danske soldater, officerer og menige, som er faldne den 29. august. Fra militærhospitalet førtes 9 af dem i formiddags kl. 8.30 til kirkegården på 9 rustvogne. Alle kisterne var dækket med dannebrogsflag og smykket med blomster og kranse i rød-hvide farver. Til hver enkelt båre var sendt kranse fra Kongen, fra chefen for generalkommandoen og fra alle hærens forskellige afdelinger. Hvor vogntoget kom frem på sin vej til kirkegården, stod folk stille med blottede hoveder og front mod kisterne for at vise de faldne danske soldater den sidste ære.

De nu faldne fra militærhospitalet er:

  • Kaptajnløjtnant Sigurd Snerding
  • Overkonstabel ved søværnet Knud Basse Jensby
  • Menig Aage Edvard Hansen
  • Menig Robert Vilh. Isbo
  • Korporal Svend Haldager Michelsen, Slagelse.
  • Mathelev ved søværnet Ove Kaj Rasmussen, Odense
  • Menig Hans Kristian Jørgensen, Ry pr. Gørlev
  • Menig Lars Johs. Bødker Larsen, Endrup pr. Fredensborg.
  • Menig Poul Vilhelm Olsen.

Foruden disse begravedes ligeledes i formiddags premierløjtnant Poul Hansen-Nord og overofficiant Ove Kaj Karbo, Ringsted. Alle de faldne begravedes i en stor fællesgrav i overværelse af de pågældende nærmeste slægtninge. Ved sørgehøjtidligheden talte garnisonspræsten, pastor Erling Steenberg, der ligeledes forrettede jordpåkastelsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. september 1943.

1943 – En redegørelse for begivenhederne, der førte til undtagelsestilstand

Det konstateres, at situationens videre udvikling vil afhænge af danskerne selv.

Berlin, onsdag. R.B.

Om de sidste begivenheder i Danmark, der førte til proklamering af undtagelsestilstanden, er yderligere følgende enkeltheder bleven bekendt:

Antallet af sabotagetilfælde i Danmark var i de sidste uger før proklameringen af undtagelsestilstanden bleven forøget på betænkelig måde. Danske og britiske faldskærmsudspringere var bleven sendt til Danmark for at være behjælpelig ved organiseringen af sabotagehandlingerne.

Propagandabølge fra England

Samtidig satte der fra England en stærk propagandabølge ind. I de større byer i Danmark, såsom Aalborg, Aarhus, Odense og endog i København, fandt der strejker sted. Skønt de tyske soldaters optræden fra alle sider, endog fra dansk side, var bleven betegnet som mønsterværdig, blev disse i stadig hyppigere grad korporligt generet af uansvarlige provokatører, så at de ved disse lejligheder så sig nødsaget til at sætte sig til modværge med våben.

Det er klar påvist, at englænderne står bag denne sabotagebølge og ophidselsen af den danske befolkning. I en meddelelse fra Londons Radio den 29. august bekræftes dette udtrykkelig med fælgende ord: “Det kan være, at den danske revolution er den første revolution i en omhyggeligt planlagt serie af oprør i det besatte Europa, for hvilke oprør tid og sted er fastsat af den allierede overkommando.” Endvidere havde den britiske radiokommentator Patrick Lacy i Londons Radio ganske åbent udtalt: “Sabotagen i Danmark er i det sidste års tid stadig steget, og dette er sket ved hjælp af britiske faldskærmsudspringere.” Endvidere skriver Londonbladet ‘Star’ i anledning af den kendsgerning, at aktionen er strandet: “man er u mange kredse i London af den mening, at den danske revolte måske er startet for tidligt.” […]

Den resterende danske hær opløst og afvæbnet

Hvad angår den faktiske situation i Danmarks, så er den resterende danske hær oplæst og bleven afvæbnet. Størstedelen af de danske krigsfartøjer blev sikret (sichergestellt). Modstand som viste sig hist og her, blev brudt let og med mindste tab. Kongen og kronprinsen befinder sig på deres slotte. I mellemtiden er arbejdet overalt i Danmark blevet genoptaget. i hele landet herser der ro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1943.

1943 – Undtagelsestilstanden i København

En vejledning fra politidirektøren

Politidirektøren i København meddeler:

Efter forhandling med de tyske myndigheder i København kan følgende regler meddeles til vejledning for den københavnske befolkning:

Lukketiden for beværtninger, teatre og biografteatre er kl. 20. Kl. 21 skal alle være inden døre, og ingen må færdes på gaden i mørklægningstiden, med mindre de er i besiddelse af en særlige tilladelse – passértilladelse (om særlige regler for tjenestemænd, luftbeskyttelsespersonel m.v. se nedenfor).

Al butikshandel – også gadehandel med is, pølser og andet – skal ophøre kl. 18.

Sporvogns- omnibus- og trolleyvognkørsel ophører kl. 20.45. På dette tidspunkt skal passagerer have forladt vognene. Tomme vogne kan efter dette tidspunkt køre til garagerne. Den normale S-togstrafik ophører kl. 21. Efter dette tidspunkt udsendes kun et tog i timen på hver strækning. Samtlige jernbanepassagerer, der efter kl. 21 ankommer til jernbanestationer beliggende mellem Hvidovre og Hellerup, transporteres ved Statsbanernes foranstaltning til Hovedbanegården. […]

Ved politiets foranstaltning indrettes et registreringskontor for udfærdigelse af de særlige passértilladelser. Kontoret indrettes i Folkeregistret, Gyldenløvesgade 15. […] Politiets, brandvæsenets, redningskorpsenes, luftbeskyttelsestjenestens samt hospitalernes tjenestevogn kan uhindret køre døgnet rundt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1943 – Regeringens afskedsbudskab

En henstilling til tjenestemændene

Officielt meddeles:

Ministeriet Scavenius har den 29. august til Kongen indgivet sin demissionsbegæring og er straks ophørt at fungere. Administrationen i ministerierne og generaldirektoraterne ledes indtil videre af vedkommende departementschef, generaldirektør eller direktør. Foruden ministeriet trådte tilbage, har det afgivet følgende udtalelse:

I denne for vort land så alvorlige time ønsker vi på ny at opfordre befolkningen til at udvise ro og besindighed. Særlig er det os magtpåliggende at udtale, at vi forventer, at alle statens tjenestemænd i den forhåbentlig korte tid, undtagelsestilstanden vil vare, forbliver på deres post og under deres ansvar som tjenestemænd fortsætter deres gerning til bedste for land og folk, således at det søges undgået, at der opstår gnidninger mellem statens organer og de tyske autoriteter, der i kraft af krigens love og den erklærede undtagelsestilstand midlertidig har en særlig myndighed at udføre.

En henvendelse til aktive danske militærpersoner

Vedkommende tyske myndighed har anmodet Ritzaus Bureau om at offentliggøre følgende:

Alle aktive danske militærpersoner, der den 29. august ikke befandt sig ved deres afdeling eller på deres tjenestested, skal omgående melde sig til den nærmeste tyske kommandant. Undladelse af senest den 3. september at efterkomme denne anvisning straffes i henhold til reglerne om undtagelsestilstanden.

Al civil jernbanetrafik forbudt

Fra kompetent tysk side meddeles, at al civil trafik på banerne indtil videre er forbudt. Undtagelser kan gøres, hvor det drejer sig om rejser, der er af betydning for krigs- eller livsvigtige virksomheder, eller som er af livsvigtig betydning (f.eks. læger eller jordmødre). Sådanne rejser kan kun foretages, når man er i besiddelse af en særlig legitimation. Henvendelse derom sker til vedkommende politimyndighed. Denne undersøger sagen og afgiver legitimation til afstempling hos den lokale tyske kommandant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. august 1943.

1943 – Rigsregeringens krav

Den danske regering skal øjeblikkelig erklære undtagelsestilstand over hele landet.

Undtagelsestilstanden skal omfatte følgende enkeltforanstaltninger:

  • Forbud mod, at mere end 5 personer samles offentligt.
  • Forbud mod enhver strejke og mod enhver understøttelse af strejkende.
  • Forbud mod enhver forsamling i lukket rum eller under åben himmel.
  • Forbud mod at betræde gaderne mellem kl. 20.30 og kl. 5.30. Lukning af restauranter kl. 19.30.
  • Aflevering inden den 1. september 1943 af alle endnu forhåndenværende skydevåben og sprængstoffer.
  • Forbud mod enhver generen (Beeintrachtigung) af danske statsborgere på grund af deres eller deres pårørendes samarbejde med tyske myndigheder eller forbindelse med tyske.
  • Indførelse af pressecensur under tysk medvirken.
  • Oprettelse af danske hurtigdomstole til pådømmelse af handlinger, der strider mod de til opretholdelse af sikkerhed og orden udstedte anordninger.
  • For overtrædelse af de forannævnte anordninger skal trues med de højeste straffe, der kan komme i betragtning efter den for tiden gældende lov om bemyndigelse for regeringen til at træffe bestemmelser til opretholdelse af ro, orden og sikkerhed.
  • For sabotage og enhver medvirken hertil, for angreb mod den tyske værnemagt og dens medlemmer samt for besiddelse af skydevåben og sprængstoffer efter den 1. september 1943 skal der ufortøvet indføres dødsstraf.
  • Rigsregeringen forventer den danske regerings accept af foranstående fordringer inden kl. 16 i dag.

København, den 28. august 1943.

Kilde: Det tyske ultimatum til den danske regering, 28. august 1943. www.danmarkshistorien.dk

1943 – Opråb

Med Hans Majestæt Kongens billigelse har regeringen og rigsdagens samarbejdsudvalg med tilslutning af de samarbejdende partiers rigsdagsgrupper udsendt følgende opråb:

Under den tyske besættelse, der nu varer på fjerde år, har det været uundgåeligt, at der af og til er opstået visse gnidninger. Selve besættelsens langvarighed fremkalder en større modtagelighed overfor formodede fornærmelser og stigende utålmodighed og irritation i befolkningen. I den sidste tid er der indtrådt begivenheder af faretruende karakter. Sabotage er øvet i stigende omfang, demonstrationer er forekommet forskellige steder, og der er gjort forsøg på at bringe jernbaner og offentlige værker til standsning. En fortsættelse af sådanne tilstande vil være af ødelæggende virkninger for danske samfundsforhold. Tilførsler af levnedsmidler og brændsel vil blive hæmmet, og der vil opstå alvorlige forstyrrelser af den ordnede produktion til skade for hele befolkningen.

Skal det lykkedes at føre dansk folkestyre og samfundsliv frelst gennem krigens ulykker og farer, er befolkningens medvirken hertil nødvendig. Med denne dybt alvorlige situation for øje retter regeringen og samarbejdsudvalget med tilslutning af de samarbejdende partiers rigsdagsgrupper en indtrængende opfordring til den danske befolkning om ikke på nogen måde at udæske til eller lade sig udæske til uoverlagte handlinger, men bevare ro, besindighed og sammenhold. Enhver, der ønsker, at dansk styre i landet skal bevars, må føle det som sin pligt i alle forhold at bidrage til, at lovordnede tilstande fortsat kan opretholdes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. august 1943.