1941 – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven

Efter flere nazistiske presse angreb på Socialdemokratiet, svarede partiet igen igennem sine egne aviser.

Hr. Frits Clausens partiorgan Fædrelandet har fået en pænere tone og roser sig af det flere gange om ugen: Se, er vi da ikke pæne! At det mere snavsede arbejde så overlades talentet Steen Rasmussen ved ugebladet Nationalsocialisten, er kun en praktisk arbejdsfordeling i disse tider, hvor vi alle må dele det forhåndenværende arbejde.

Nu har Fædrelandet fået en ny streng på sin stradivarius. Bladet klynker! Klynker sådan rigtig hjerteligt, hvad man slet ikke umiddelbart ville tiltro et udpræget kamporgan, som vil intet mindre end omstyrte ”systemet”. I går bringer Fædrelandet på forsiden en firespaltet artikel med bladets største typer i følgende rubriker: Den åndelige borgerkrig må og skal bringes til ophør – systemet kan ikke forsvare at fortsætte sin kamp mod nationalsocialisterne, som arbejder på rent dansk grundlag – der tales om metoder, som er fremmede for os danske, men det er systemet, der har indført dem.

Og så fortælles der i artiklen om disse skrækkelige angreb, som systemet slet ikke kan være bekendt. Tænk, andre partiers agitationer tilsøler dem, ja, de har endog på redaktionen fået anonyme breve, som de har overladt opdagelsespolitiet til granskning.

Man må næsten få medlidenhed med de herrer. Vi andre får ganske vist også anonyme breve med trusler om vold og andet – for et par måneder siden kom der til Social-Demokraten redaktør et sådan brev. Brevet, der var underskrevet S A. 280. lovede, at en stormtrop ville komme den følgende aften og i tilslutning til en artikel i Fædrelandet kidnappe redaktøren. – Brevet gik naturligvis lige i papirkurven.

Vi må i øvrigt beklage, at det aldrig er lykkes os helt at forstå, hvad man fra nationalsocialistisk side mener med betegnelsen ”systemet”. Hvem er det, og hvad er det? Er det brugt i nedsættende betydning, er det et hånsudtryk? Formentlig! Mener man regeringen eller regeringspartierne, hvorfor da ikke bruge disse ord? Det var vistnok noget for pressens moralvogtere og sprogrensere at bede Fædrelandet bruge udtryk, som var forståelige for alle.

For Socialdemokratiets vedkommende frabeder vi os udtrykket ”Systemet”. Vi er socialdemokratiet og vil man angribe os, må man bruge vort navn. Nu siger bladet, at nationalsocialisterne kun har anvendt systemets egne metoder. De ”midler og metoder”, som vi har bebrejdet Fædrelandet – udslettelse af blade, stille folk op ved muren og kidnapning af redaktører – har det i hvert fald aldrig lært af det danske socialdemokrati, som aldrig har truet med eller anvendt dem.

Bladet slutter med nogle bemærkninger om den åndelige borgerkrig.

Vi venter Hr. Statsminister Staunings stilling til den åndelige borgerkrig. Skal den fortsættes, så for os gerne, men vi tager da de våben i anvendelse, som er nødvendige til sikring af personlig ære, til fjernelse af rygtesmede og til opnåelse af tåbelige (skal formentlig være tålelige. Red. Anm.) tilstande for mennesker, hvis åndelige indstilling ikke falder sammen med det smuldrende systems.

– Lads os sige til Fædrelandet’s let forvirrede artikel, at der er hverken åndelig eller anden borgerkrig i Danmark. Der foregår en politisk kamp mellem partier og idealer, som vi altid har haft for skik i Danmark, hvor meningsfriheden er så stor, og i denne politiske kamp må alle partier have lige ret, det er demokratiets lov.

Demokratiske partier og demokratisk presse har kun svaret på angreb. Hvis Hr. Clausens parti nu ikke tåler angreb mere, da tilkommer det de danske nationalsocialister, der begyndte angrebene på os, også at gøre begyndelsen ved at ophøre med angrebene.

Kilde: Aandelig Borgerkrig, Fre. Socialdemokrat, side 3, 8. februar 1941

1940 – Gadedrengestreger mod Social-Demokratens udhængsskabe

Uddrag fra Kolding Socialdemokrat den 3. Oktober 1940:

Nogle Gadedrenge har i nat været på spil – forresten betegnede, at de altid virker bedst i mørke – med at opklæbe mærkater på Kolding Social-Demokratens udhængsskabe. Der findes åbenbart endnu landsmænd, som mangler forudsætninger for at forstå, at tiden ikke er til den slags gadedrengestreger. 

Sagen er meldt til politiet – ikke for vor egen skyl, men for gadedrengenes skyld. Det synes nemlig, som om det er opdragelse, det skorter på.

Kilde: Nogle gadedrenge, Kolding Socialdemokrat, 3. Oktober 1940

Red: enkelte ord er rettet til et mere nutidsdansk, for at lette læseforståelsen.

1939 – Trægasgenerator til selv se mindste vogne?

Nød lærer som bekendt nøgen Kvinde at spinde, disse Ord har mange måttet sande i disse urolige Dage, og meget er blevet udført på Grund af Krigens på så mange Steder hårde Indvirkning.

Således starter journalisten fra Folkebladet sin artikel, efter han i dag har været nede på Kolding Maskinfabrik, hvor arbejdet er gået i gang med at fremstille trægasgeneratorer til anbringelse på automobiler. Det er fabrikant H. H. Nielsen der står for forsøgene, han har tidligere lavet biler om, så de kunne køre på råolie i stedet for benzin.

Min Generator består af en lodret beholder, hvis øverste del indeholder det træ, der skal benyttes til gasfremstilling. Den nederste del indeholder fyret, hvor forgasningen foregår. Derfra får gassen gennem diverse rense og køleapparater, indtil den når frem til motoren, hvor den i en blandingsventil tilsættes den nødvendige luft til forbrænding i motoren.

Fabrikant H.H. Nielsen om hans trægasgenerator

Det forventes fra Kolding Maskinfabrik at biler med en generator kan køre omkring 150 km på 40 kg træ. Hvis man regner i bøgetræ og kikker på en af de små Flat-vogne, skulle 1 liter benzin angiveligt svare til 2,2 kg træ. Den mindste model af generatorer vil komme til at veje omkring 20 kg, og skal kunne påsættes almindelige personbiler.

Til spørgsmål om brandfare, svares der fra fabrikanten at “Brandfaren er betydelig mindre, end når man kører med Benzin“.

Der arbejdes ifølge fabrikanten på lignende generatorer i Tyskland, Frankrig, Belgien og Sverige.

Kilde: Trægasgenerator til selv se mindste vogne?, 12. oktober 1939, side 6, Kolding Folkeblad