1943 – Afslag på den nye brandstation ved havnen

Byggenævnet vil ikke bevilge materialer

Den nye brandstation ved Kolding Havn bliver ikke til noget foreløbig. Efter hvad vi erfarer, har byggenævnet nemlig for et par dage siden meddelt, at der ikke i øjeblikket kan gives tilladlese til at anvende de nødvendige materialer, og dermed må man naturligvis i første omgang opgive dette byggeri, selvo om det også ville have betydning som boligfremskaffende foranstaltning. Det var jo planen at forbinde brandstationen med 12 mindre lejligheder, hvoraf de fire skulle benyttes af brandvæsenets eget mandskab. Den nye brandstation er således, ligesom den nye politigård, nu foreløbig ønsker, der må udskydes til efter krigen, hvis der ikke sker en afgørende bedring i materialesituationen eller myndighedernes syn på disse projekter.

Den eneste trøst, udtaler brandinspektør Bach overfor os, er den omstændgihed, at der allerede nu er sikret fast vagt i arbejdstiden ved den nuværende brandstation. Der er til stadighed fire mand klar til at rykke ud i første omgang, og vi har i den ret korte tid, denne ordning har bestået, allerede to gange haft udrykninger i dagtimerne, hvor det har været af stor betydning, at slukningen påbegyndtes så hurtigt som mulig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1943.

1943 – Der er indført fast vagt på brandstationen

I dagtimerne er der fire mand til stadighed på stationen

Når Kolding får sin nye brandstation på havnen er det, som bekendt, meningen at der i denne også skal være beboelseslejligheder til det faste mandskab, således at der altid er folk parate til hurtig udrykning, hvilket ikke altid har været tilfældet, i hvert fald ikke i så høj grad, som man kunne ønske. Det er, som brandinspektør Bach i dag siger til os, de første minutter af en brand, der betyder noget. Dette vil jo, sagt med andre ord, sige, at jo hurtigere brandvæsnet er på pletten, jo mindre skade anrettes der, og det er de fleste vist interesseret i. Man kommer ikke udenom, at den ordning, der hidtil har været gældende i Kolding, har været lidt antikveret, selv om den så også har været den billigste i landet. Spørgsmålet er jo, om det ikke trods alt var en ny måde at spare på skillingen og lade daleren rulle på.

Noget om det må der i hvert fald være, eftersom Byrådet har besluttet, under henvisning til tiderne, allerede nu inden den nye brandstation er bygget, at indføre fast brandvagt på brandstationen. “Det er allerede ordnet”, fortæller brandinspektør Bach, “og i fremtiden er der 4 mand på stationen i dagtimerne fra 7 morgen til kl. 17. Det er i den tid, det er vanskeligst at få fat på mandskabet, der jo passer deres egentlige arbejde. Når vi nu har fire mand, kan det rykke ud straks med en sprøjte og gøre den første indsats. Efter den tid går det på den sædvanlige måde, idet det er lettere at få fat på mandskabet efter arbejdstidens ophør”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1943.

1943 – Kolding Teater brændt

Scenen og sal et ildhav på få minutter – katastrofe for teater- og mødesæsonen – brandårsag uforsigtighed eller kortslutning?

I aftes ved godt 22.15-tiden kom et yngre ægtepar forbi Industriforeningen i Jernbanegade. De kiggede indenfor i gården i Industriforeningen for at se, om en radioklub holdt møde (hvad den ikke gjorde), og så da, at ild og gnister slog op gennem taget i bagbygningen, over teatersalen i dennes nordlige ende, hvor scenen er. Manden skyndte sig ind på scenen og lukkede døren for at undgå træk, der kunne give ilden næring, men inden længde havde ilden selv skaffet sig luft ved at brænde vej gennem taget. Omtrent samtidig havde restaurationens overtjener observeret branden og fik travlt med at advare publikum (de radikale holdt bl.a. møde i forbygningen), og man tog derefter fat på redde hvad reddes kunne af møbler og andet inventar i forbygningen.

Kolding Brandvæsen blev tilkaldt og mødte med fuld udrykning og alle 30 mand med brandchef Bach, der jo desuden er formand for Industriforeningen i spidsen. Der blev lagt slanger gennem gården for at bekæmpe ilden, men den bredt sig hurtigt, så det varede ikke længe, før ilden nåede selve teatersalen, hvor balkonen blev antændt og efterhånden styrtede ned i bunden af teatersalen, hvor alle stolene også blev luernes rov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. august 1943.

1943 – Planerne om det store gennembrud Torvegade-Låsbygade udsættes

Planens gennemførelse vil kræve nedlæggelse af 13 lejligheder

I Byrådet i aftes forelagde borgmesteren planerne om det store gadegennembrud fra Torvegade til Låsbygade. Da borgmesteren havde bragt i erfaring, at Ministeriet for offentlige arbejder var betænkelig ved at yde tilskud til arbejdet, da det ville kræve nedlæggelse af 13 lejligheder i de ejendomme, der måtte falde for den nye gade, har Gade- og Vejudvalget foreslået, at kommunen tilbyder at lade opføre mindst et tilsvarende antal lejligheder til erstatning.

Beirholm foreeholdt sig sin stilling til sagen.

Borgmesteren anbefalede: “Jeg synes, det er ville være af meget stor betydning, navnlig for Låsbygade, at få dette gennembrud. Her er en lejlighed til at få 85 pct. af, hvad gennembruddet vil koste. Jeg synes, man skal søge om at få dette tilskud.”

Juhl: “Jeg synes, tidspunktet ikke er inde til at få denne sag gennemført. For det første er det meget dyrt at erhverve de pågældende ejendomme, desuden er det meget småt med lejligheder, og der er jo heller ikke megen færdsel i øjeblikket. Jeg vil foreslå, at man for tiden ikke afsender en skrivelse herom til ministeriet.”

Ejner Christensen: “Vi ser med stor velvilje på dette forslag, idet vi mener, det er nødvendigt, og til gavn for byen. Men vi mener ikke at kunne gå med til at nedrive 13 lejligheder, selv om man kunne få 13 nye. Hvor nødigt vi end vil, mener vi at måtte være med til at udsætte dette forslag til bedre tider.”

Bach: “Jeg tror nok, jeg tør sige man i Låsbygade vil se med glæde på denne gade. Juhl talte om de mange sving, Låsbygade slår. Det har alle gode forretningsgader! Men det er jo nok for tiden vanskeligt at få gennemført planen, da vi står og mangler lejligheder og skal nedbryde 13 lejligheder. Måske kan tiderne forandre sig således, at vi engang får rigeligt med lejligheder. Jeg foreslår udsættelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1943

1942 – Ny brandstation med fast døgnvagt?

Planer om at bygge den ved Sydhavnen – engang

Vi mødte i går eftermiddags brandinspektør Bach, da han var på vej hjem fra et brandkommissionsmøde.

“Man fortæller mig, at ‘Socialen’ skriver noget om en ny brandstation”, siger Bach, “men det har slet ikke noget på sig – i hvert fald er det alt for tidligt at skrive noget om den. Redaktør Søren Jensen hørte mig veksle nogle bemærkninger med Elling, men meget længere var sagen dengang heller ikke kommet. Jeg vil helst, at sagen ikke omtales – og jeg er meget forbavset over, at det er sket – men da det nu alligevel er sket, så skal jeg fortælle Dem, hvorledes sagen ligger”.

“Foreløbig er der ikke engang bevilget penge til forarbejderne, som arbejdstegninger etc., men på brandkommissionsmødet besluttede vi at indgå til Byrådet med et forslag om at få bevilget de nødvendige penge til planens udarbejdelse for bagefter at kunne fremlægge sagen. Vi har længe trængt til en udvidelse, og borgmesteren har udset sig en plads ved inderhavnens sydside. Når nu pengene er bevilget til udarbejdelse af projektet, vil vi gå i gang med de planer, vi har.”

Hvad går den ellers ud på?

“Blandt andet kan vi indvinde 4 lejligheder, hvis vi kan komme til at realisere dem. Det er nemlig meningen, at vi skal have fire faste brandvagter, ikke sådan at forstå, at de ikke må vige fra stationen døgnet rundt, men det skal være fire småhåndværkere, der kan have deres værksted og virksomhed opad brandstationen – således som man har det f.eks. i Vejle.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1942

1942 – Fornøjelig afslutningsfest på C.B.-grundskolen

Efter opvisningen blev der holdt en række taler, og delingsførerne fik overrakt gaver.

Afslutningen på C.B.-grundskolen i går fik et yderst vellykket og festligt forløb. Kl. 9 samledes hele styrken på pladsen foran Vandrehjemmet, og i den følgende halve time gav den en opvisning i eksercits i “at falde op og falde ned”, com C.B.erne selv kalder det, og i øvrigt de mange andre færdigheder, mandskabet har tilegnet sig i de forløbne fjorten dage. Tilsyneladende spillede det ingen større rolle, at regnen silede ned; man klarede sig lige godt for det.

Bagefter rykkede alle deltagere og den indbudte kreds, hvori bl.a. sås borgmester Knud Hansen, politimester Thalbitzer, stadsingeniør Lassen, brandinspektør Bach, politikommissær Kleberg og skolens lærere, ind i vandrehjemmets lokaler, hvor der var dækket kaffeborde både ovenpå og i kælderen, og for at de C.B.ere, der måtte nøjes med kælderplads, kunne følge med i festligheden, var der installeret højtaleranlæg med mikrofonen i havestuen.

Borgmesteren bød velkommen med et par smukke ord til mandskabet om øvelsens gode forløb, og politimester Thalbitzer takkede som chef Byrådet for invitationen til denne sammenkomst og takkede skolens lærere for det store arbejde, de har lagt i uddannelsen. Jeg har indtryk af, sagde politimesteren, at mandskabet er gået op i deres arbejde med interesse, og jeg tror, det vil vide at udnytte de kundskaber og de evner, det nu har.

En af skolelederne, overbetjent Glassow, takkede C.B.erne for den lyst og interesse, de havde vist under uddannelsen, og en af flokken, sagførerfuldmægtig Pille, talte på sine kammeraters vegne og bragte en tak til lærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juni 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.