1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.

1941 – Saxildhus standser fremstillingen af wienerbrød

Som følge af den yderligt nedskårne smørtildeling

Bagere og konditorer fik en jobspost nu til kvartalsskiftet. Smørtildelingen, der i forvejen var skåret ned til 40 pct. af det normale, blev atter sat ned, og nedsættelsen andrager en halv snes procent. Samtidig fik de kun tildelt smør for en måned ad gangen, mens de tidligere fik for hele perioden. Det er naturligvis en udvikling, der ikke kan undgå at få bagerne til at træffe deres forholdsregler, og i København har de indført en privat rationering af kager og wienerbrød, således at marketenderier o. l. større kunder ikke kan få så store mængder som hidtil.

Vi har i formiddags spurgt konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, hvorledes forholdet stiller sig for hans vedkommende:

Jeg har besluttet af indstille produktionen af wienerbrød, lyder svaret. Det er naturligvis sket efter moden overvejelse, og jeg kan godt sige med blødende hjerte, for wienerbrød har jo gennem mange år været mit speciale. Men jeg har indtaget det standpunkt, at når jeg ikke kan holde kvaliteten, vil jeg hellere indskrænke produktionen, og nu vil jeg altså spare på smørret ved at indstille wienerbrødsproduktionen. Fra i fredags laver vi af wienerbrød kun wienerkringle, og kun i begrænset omfang, og søger i det hele taget at begrænse de kager, der kræver den største smørmængde. Forholdet er jo særlig grelt for mit vedkommende, fordi jeg efter ombygningen har fået større omsætning, men kun ubetydeligt større tildeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1941

1940 – Mystiske fru Petersen fra Østergade 12

Politiet i Kolding, vil gerne tale med en dame, der ved 10-tiden den 25. juni 1940 indfandt sig hos Crome & Goldschmidt, hvor hun ønskede at se på en kjole. Efter damen havde bestemt sig for en blå kjole, bad hun om lov til at vise hendes mand kjolen, inden hun betalte. Det var “i sin skønneste orden, i særdeleshed da hun opgav sit navn: Fru Petersen, Østergade 12“.

Efter at Fru Petersen havde forladt forretningen, opdagede ekspeditricen, at der var forsvundet en anden kjole, hun gik derfor straks ned i Østergade, hvor beboerne fra nr. 12 imidlertid ikke kendte nogen fru Petersen, der skulle bo der.

Læs mere

1940 – Prisen for wienerbrød og kager stiger

Centralforeningen af bagermestre og konditormestre i Jylland har holdt repræsentantskabsmøde i Aarhus under ledelse af formanden, bagermester N. Kjærgaard Olesen fra Ry. Aviserne berettede den 21. juni 1940 at der blev under mødet diskuteret forskellige faglige spørgsmål. Som følge af den betydelige stigning i driftsudgifterne og ved indkøb af råvarer, bl.a fordi man nu anvender smør, vil der i snart ske prisstigninger i bagerierne, blandt andet på wienerbrød og kager fra 12 til 14 øre. Stigningerne skal dog inden endelig vedtagelse, godkendelse af priskontrolrådet.

Dagen forinden, den 20. juni 1940, kunne man læse at der føres forhandlinger om mælkepriserne, en kommission under handelsministeriet. Der er bl.a et forslag om en simplificering af de “noget indviklede regler, hvorunder mælken distribueres. Der menes at være fundet grundlag for en foreløb nedsættelse på 3 øre“.

Kilder:
Brødet, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940
Mælkeprisens nedsættelse, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940

1940 – Wienerbrødet stiger ikke i Kolding i denne omgang

I København er der gennemført højere priser på wienerbrød og kager. Wienerbrødet er steget til 14 øre og stænger til 70, ”Overskårne” og snegle til 7 øre. Råvareprisernes stigning får skylden. F.eks. er smør og fløde steget stærkt, – for ikke, at tale om kullene.

Vi har spurgt konditor P.W. Klaaborg om lignende prisforhøjelser kan ventes i Kolding.

Ikke foreløbig”, lyder svaret. “Detaillisterne har dækket sig godt ind med de varer, vi skal bruge, og for smørrets vedkommende som for andre varer plejer jeg at dække mig et halvt år frem i tiden.”

Hvad rugbrødsprisen angår, så var der ventet en forhøjelse af maksimalpriserne pr. 1. januar, men den kom ikke, så rugbrødet stiger foreløbig heller ikke […] “

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1940.