1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.

1941 – Tre værksteder raseret af voldsom brand i nat

Byen var helt oplyst af brandskæret.

ved 4-tiden i morges opstod der brand i værkstedbygningen Låsbygade 44, hvor skiltemaler Ravn, Sydjysk Skiltefabrik, autolakerer Petersen og maskinhandler H. Sørensen har til huse. Branden, der raserede de tre værksteder fuldstændigt, var en overgang så voldsom, at skæret lyste et stort område, der kunne ses over hele byen.

Ilden opdagedes på et forholdsvis tidligt tidspunkt af bagermester N. P. Nicolajsen, der netop var i færd med morgenarbejdet i bageriet. Han slog straks alarm til politi og brandvæsen, som mødte med den største udrykning – 30 brandsvende. Da brandvæsenet kl. 4.15 kom til stede, havde ilden fået næring i de mange malervarer, hr. Ravn har stående på værkstedet, og var blusset voldsomt op, men det lykkedes alligevel ved en meget energisk indsats at begrænse ilden noget.

Både til Låsbygade og Hospitalsgade blev der udlagt slanger og to hold brandfolk bekæmpede fra hver side af bygningen den voldsomme brand, der først henad 8-tiden om morgenen var fuldstændig slukket. Men da frembrød værkstedet også et sørgeligt skue. Murene og en del af taget og loftet var tilbage, men alt var røgsværtet og drev af vand som følge af slukningsarbejdet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.