1945 – Natlig ild løs på banegården

I nat lidt før kl. 4 opdagede man på Kolding Banegård, at der var opstået ild i et rum under toiletterne, hvor man opbevarer forskelligt pudsemateriale, tvist, petroleum og olie til signallamperne og andre brandfarlige ting. Der var udviklet et meget kraftigt røg, og ilden havde ret godt fat.

Man tilkaldte Kolding Brandvæsen, som hurtigt var på pletten og fik ilden slukket inden der anrettede større skade. Imidlertid tog slukningsarbejdet alt i alt en times tid, da man naturligvis måtte være aldeles sikker på, at den sidste gnist var slukket. Havde ilden fået lov til at udvikle sig, kunne der være sket en katastrofe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1945.

1945 – Ganske åbenlys sort børs på Kolding Banegård

8 anholdt under en razzia søndag eftermiddag

Søndag eftermiddag, da Kolding Banegård var stuvende fuld af rejsende, blev vagtværnet ringet op med besked om, at “nu var den sorte børs åben”. Vagtværnet tog straks til banegården, hvor det næsten var umuligt at mave sig ind for mennesker. Vagtværnsfolkene var civile, men havde uniformerede kolleger med bil i baghold udenfor.

Vagtværnsfolkene fik en let opgave. Handelen foregik ganske åbenlyst. Klynger på 10-20 mennesker stod og holdt auktion rundt omkring i hallen. 8 mand blev taget og måtte følge med til afhøring, og der blev konfiskeret en del tobak, cigaretter, cigaretpapir og rationeringskort samt et par stykker flæsk, som handlen havde drejet sig om.

Af de noterede prise på “børsen” kan oplyses, at en 24 stk. pakning cigaretter kostede 10 kr., og for en 50 stk. pakning blev der forlangt 30 kr., men denne handel kom grundet på vagtværnets mellemkomst ikke i stand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1945

1944 – “Knippelsuppe” på Banegården

Voldsom kamp efter overfald på vagtmand

Kolding Banegård har som bekendt i længere tid været et ømt punkt. Den kommunale vagt har i nogen grad båret over med tingene, men efter de begivenheder, der udspilledes i går eftermiddags, kan man vente, at der vil blive gået ganske anderledes radikalt til værks, og det vil sikkert også blive hilst med tilfredshed af byens borgere, som gang på gang er bleven forulempet, når de i deres lovlige ærinde har henvendt sig på banegården.

I går eftermiddags kom to berusede unge mænd, en fynbo og en murer fra Holstebro, dinglende op ad Jernbandegade. Dels som følge af spiritussen og dels fordi de åbenbart fandt det morsomt, væltede de sig ind på fredelige spadserende, og bl.a. skubbede de en dame om. En af vagtens ledere kom tilfældigt forbi, og efter at have hjulpet damen op, ringede han til vagten og bad om at få sendt to mand til assistance. I mellemtiden var de to “herrer” nået ned til banegården, og da vagtmandskabet kom derned, og ville tage sig af dem, blev der ballade. Den ene af de to unge mennesker røg omgående i hovedet på den ene vagtmand, og efterhånden bredte slagsmålet sig, således at flere deltog på de to unge menneskers side. De to vagtmænd svarede godt for sig og havde kniplerne fremme, men de var ved at bukker under for overmagten. Den ene af dem havde bl.a. fået sit tøj revet itu. I mellemtiden var der imidlertid tilkaldt yderligere assistance fra vagten, og 18 mand blev hurtigt sendt afsted til banegården, er blev ryddet. Der blev ikke lagt fingre imellem. Da det begyndte at knive, stak hovedmanden for optøjerne af, men han blev naturligvis straks forfulgt, og på Dyrehavevej ved Ridehuset blev han indhentet og anholdt. Den anden var i mellemtiden forsvundet sammen med dem, der havde deltaget i “slaget” på banegården. Et par timer efter blev han fundet, stadig på banegården, hvor han igen var søgt hen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. december 1944.

1944 – 72 betonbunkers spredt over Kolding

Ved alle udfaldsveje og i anlæg og på åbne pladser

Statens civile Luftværn har nu fra Kolding fået en plan over anbringelsen af de betonbeskyttelsesrum, som skulle være nødvendige efter byens størrelse. Hvis de nødvendige materialer kan skaffes, og hvis situationen ikke hurtigt ændrer sig, må man regne med, at 72 sådanne underjordiske beskyttelsesrum indrettes i byen. Det vil mange steder virke skræmmende og også betyde et anseeligt arbejde. Udgiften er naturligvis også stor, men byen slipper med de 10 pct., idet Staten betaler resten.

Stadsingeniør Lassen oplyser, at der bliver tale om en kuppelformet. Begge typer kan bygges sammen, idet de er indrettede i “enheder”, som hver rummer et halvt hundrede mennesker. Denne sammenbygning skal dog ikke ske således, at en fuldtræffer i én afdeling ikke kan brede sig til de øvrige. De må derfor forskydes lidt for hinanden eller lægges i vinkel. Trods den solide konstruktion er beskyttelsesrummene jo ikke bombesikre, selv om der kommer en meter jord over taget på dem. Rummene udstyres med bænke, toilet, belysning og nødudgang – men opvarmning bliver der ikke tale om. Efter planen er det hensigten først og fremmest at lægge disse beskyttelsesrum ved alle indfaldsvej, således at trafikanter kan anvises tilflugt her. Ligeledes indrettes der bunkers rundt i villakvartererne, men naturligvis også i den indre by. Således skal der efter planen være et beskyttelsesrum i anlægget ved Bergs statue over for banegården, i Slotsbanken med indfang fra Fredericiagade, i anlægget ved Markdanersgade, i Slotshaven bag guldsmed Kysters ejendom, et større anlæg på Kirketorvet osv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1944 – Stationsforstanderen taget med på Højskolehjemmet

Der er noget af et optrin, der i dag har udspillet sig på Kolding Banegård, man kunne se en Gestapomand højlydt beklage sig til stationsforstander C.H. Nørgaard. Det endte med at Nørgaard efter noget tid blev hentet af feltgendarmeriet, han blev taget med på deres kontor, på Højskolehjemmet.

Der sker en del nede på Banegården, ofte er der forsinkelser, især hvis nogen forsøger at sabotere skinnerne eller togene. Det er ikke ualmindeligt, at gummislagerne til den gennemgående luftbremse er skåret over på vogne, der skal afsendes med tysk gods. Der har ifølge rygterne også været benzintyverier fra nogen beholdervogne, der stod på stationen uden opsyn.

Mon de slipper stationsforstanderen løs igen?

Kilde: Kolding under besættelsen 1940-1945, 1946, s. 258-259

1944 – Udrensningen på banegården har hjulpet

Aktionen mod de elementer, som gennem længere tid har omdannet banegårdens forhal til en varmestue, har allerede båret frugt. Politiet har indført, at der regelmæssigt kommer en patrulje ind på banegården og tager sig af de løse elementer, som opholder sig der, og desuden foretager personalet på banegården selv kontrol om dagen. På denne måde er der opnået et betydeligt skridt i retning af at skaffe “frisk luft” på banegården, og forhåbentlig fortsættes bestræbelserne.

Denne kraftige justits har imidlertid ført til en episode. En artist ved navn Chr. Møller, der har fast bopæl i Aarhus, men som for tiden opholder sig i Kolding, henvendte sig i går på redaktionen og fortalte, at han, da han opholdt sig i forhallen på banegården, medens han ventede på toget til Fredericia, var blevet angrebet af krampeanfald. Stationsforstanderen havde nægtet at ringe efter en ambulance, så han kunne blive kørt bort. Vi har forelagt denne besværing for stationsforstander Nørgaard. der oplyser, at både den pågældende artist og hans kæreste gentagne gange var blevet vist bort fra stationen, og sidst ikke mindre end to gange den pågældende dag. Da der var tale om et epileptisk anfald, havde man ikke fundet det påkrævet at tilkalde ambulancen, hvorefter parret, der ar abonnent på Zonen, selv havde tilkaldt hjælp. Stationsforstanderen understreger, at parret hørte til de faste stamgæster på stationen, og at man når der er tale om epileptiske anfald, ikke har nogen pligt til at tilkalde ambulance.

Kilde: Kolding Folkeblad, 3. marts 1944.

1944 – Kolding Banegård skal ikke mere være varmestue

Enighed om at bekæmpe uvæsenet – skarpere kontrol og mere lys

Fra de nu nogenlunde oplyste, men dog efter normale forhold temmelig dunkle gader dukker man ind i et lokale, hvor det kraftigt neddæmpede lys af samme styrke som udenfor fører en fortvivlet og håbløs kamp med et varmt tågeslør, hvis hovedbestanddel – hvordan det så end går til – er tobaksrøg, der blander sig med den let syrlige lugt af menneskelig sved og som derved skaber en luft så tyk, at man populært sagt kan skære i den. Rundt om i dette lokale bevæger sig en del skikkelser i mere eller mindre formålsløse baner, og et par halvvoksne knægte forsøger sig med en tagfat omkring andre, der står stille og filosoferer. På bænkene langs væggene sidder en række personer, som i og for sig intet har at gøre her, men som bare sidder og lader tobaksrøgen hvirvle til vejrs og af og til fører en diskussion af mere eller mindre intim art. I de mørkeste kroge pusler det – man kan dårligt se, men man kan til gengæld høre! Og det er ikke altid lige stuerene udtryk og bemærkninger, der falder. Af og til skærer en høj latter gennem rummet, ofte en skingrende pigelatter.

Et dårligt førstehåndtryk af byen

Nej, det er ikke en eller anden tilfældig knejpe, vi besøger. Det er Kolding Banegård – desværre. Har De været der en aften, ja snart sagt på en hvilken som helst tid af døgnet, har De også fået det samme triste og alt andet end hyggelige indtryk. Og når det er sådan for Koldingenseren, hvordan virker det så ikke på den, der måske for første gang besøger Kolding? Det er desværre altid sådan, at det første indtryk holder sig længst, og Kolding Banegård gør ikke noget godt indtryk. Den giver et ganske forfejlet billede af byen, et billede, som byen ikke er tjent med.

Et uvæsen, vi vil bekæmpe, siger politikommissæren

Hvad har politiet tænkt sig at gøre ved sagen? har vi spurgt politikommissær Kleberg.

“Det er et uvæsen, som vi håber ved samarbejde med Statsbanerne at komme til livs”, lyder svaret. “Vi holder regelmæssig øje med forholdene dernede, og der er også af og til blevet noteret nogle af de personer, der opholder stig til stadighed på banegården. Det er blevet en gammel vane, at man benytter banegården til varmestue, men det har taget til i uhyggelig grad gennem de senere år”.

Hvorfor tror De, det er sådan her i Kolding?

“De dårlige lokaler og den dårlige belysning gør noget til det. Man kender ikke noget til den slags andre steder, men der har man også en lyssluse, således at man kan opretholde en kraftig belysning i lokalerne, og det er erfaringsmæssigt noget af det bedste til at holde den slags personer borte”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1943 – Finne-børnenes grædende afsked med Kolding

Gribende afskedsscener på banegården i formiddags.

Der var gråd og tænders gnidsel i morges på jernbanestationen i Kolding. Tolv små finnebørn skulle forlade deres danske plejeforældre og rejse op til deres fædreland, Finland, som de næsten havde glemt i den tid, de har været her i Kolding.

Kolding og Omegn fik det første hold finnebørn i maj måned i år, og kort efter fulgte det andet. I alle hjem, disse små har været anbragt i, har de spredt lys og glæde om sig, og mangen et hjem, hvor børnene er blevet voksne og er rejse hjemmefra, har sådan en lille en skabt nyt liv og røre i huset. Legetøjet er hentet ned fra loftet, og børnetøjet er atter kommet til ære og værdighed. Disse små ”nye” børn har været til berigelse for de hjem, der har optaget dem, og det var selvsagt ikke nemt i formiddags, da det store tog futtede afsted ud fra perronen, at vide, at nu var det forbi for denne gang – de mange finske hjem kaldte – og plejemor og plejebarn, to, der var kommet til at holde af hinanden, måtte skilles – måske for bestandig …

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1943.