1944 – Faldet som Danmarks trofaste søn

Kaptajn Mackeprangs gribende jordefærd

København, fredag, VP.

Kaptajn Gustav Blom Mackeprang jordfæstedes i går under stor deltagelse fra Messiaskirken i København. I store følge bemærkedes formanden for Det Frie Nord, Erik With, professor Vilhelm Grønbech, fhv. museumsdirektør Mackeprang, oberst Permin og mange andre.

Pastor L. P. Fabricius talte smukt over afdøde og fremhævede hvorledes han i denne tid havde øvet en opbyggende gerning. Midt i nedbrydningen stod han som repræsentant for dem, der ville bygget vort folk op igen. Han er faldet som Danmarks trofaste søn og med ære svøbt i vort gamle flag. Til slut læste pastor Fabricius en sidste hilsen fra fru Mackeprang, som udtrykte håbet om, at tusinder ude i landet af ham vil lære uforfærdet at tjene og værne.

Ved graven bragte general With en varm tak fra Det Frie Nord.

Kilde: Kolding Folkeblad, 10. marts 1944.

1944 – Kaj Munks jordefærd

Ringkøbing, lørdag. R.B.
Lørdag eftermiddag blev forfatteren, pastor Kaj Munk jordet fra Vedersø Kirke. Båren henstod i kirken, der kun kunne rumme et fåtal af det store følge, i hvilket der bl.a. sås et halvt hundrede præster i ornat med biskop Scharling i spidsen. Kirken og en del af kirkegården var opfyldt af kranse og dekorationer i hundredvis. I kirken talte dr. theol., pastor Niels Nøjgaard, Slagelse, der er en ungdomsven af afdøde. Præsten mindedes Kaj Munk som en mand, der stred med ildhu for kærlighedens og sandhedens og rettens vej på jorden. Den ild, der brændte i ham, var tændt ved himlens arne. Andre steder mindes man Kaj Munk som digteren og skribenten, men her i Vedersø Kirke vil vi mindes ham som præsten, som sognets mand og som hjemmets mand. Gud har givet os en stor gave i Kaj Munk. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 9. januar 1944

1943 – Snedker begravet på Sæby Kirkegård

Tømreren og bygningsnedkeren Emmanuel Højer Hauchilt Kock Alveen, der forleden den 4. Oktober 1943 blev skudt under et flugtforsøg, er blevet begravet på Sæby Kirkegård.

Ifølge de oplysninger som præsten i Skanderup Sogn har fået tilsendt fra Sæby, så blev liget af den afdøde først ført til Kolding, og siden Sæby, hvor tyskerne begravede Kock Alveen.

Kilde: Kirkebogen for Skanderup sogn, døde mænd 1933-1965, se links

1943 – Elleve faldne danske soldater begravet

I formiddags i en fællesgrav på Bispebjerg Kirkegaard

København, RB.

På Bispebjerg Kirkegaard begravedes i formiddags 11 danske soldater, officerer og menige, som er faldne den 29. august. Fra militærhospitalet førtes 9 af dem i formiddags kl. 8.30 til kirkegården på 9 rustvogne. Alle kisterne var dækket med dannebrogsflag og smykket med blomster og kranse i rød-hvide farver. Til hver enkelt båre var sendt kranse fra Kongen, fra chefen for generalkommandoen og fra alle hærens forskellige afdelinger. Hvor vogntoget kom frem på sin vej til kirkegården, stod folk stille med blottede hoveder og front mod kisterne for at vise de faldne danske soldater den sidste ære.

De nu faldne fra militærhospitalet er:

  • Kaptajnløjtnant Sigurd Snerding
  • Overkonstabel ved søværnet Knud Basse Jensby
  • Menig Aage Edvard Hansen
  • Menig Robert Vilh. Isbo
  • Korporal Svend Haldager Michelsen, Slagelse.
  • Mathelev ved søværnet Ove Kaj Rasmussen, Odense
  • Menig Hans Kristian Jørgensen, Ry pr. Gørlev
  • Menig Lars Johs. Bødker Larsen, Endrup pr. Fredensborg.
  • Menig Poul Vilhelm Olsen.

Foruden disse begravedes ligeledes i formiddags premierløjtnant Poul Hansen-Nord og overofficiant Ove Kaj Karbo, Ringsted. Alle de faldne begravedes i en stor fællesgrav i overværelse af de pågældende nærmeste slægtninge. Ved sørgehøjtidligheden talte garnisonspræsten, pastor Erling Steenberg, der ligeledes forrettede jordpåkastelsen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 2. september 1943.

1943 – Tysk belønning til den dræbte sabotagevagts hustru

I går eftermiddag begravedes i Aarhus sabotagevagten Johannes Christensen, der er afgået ved døden efter at være blevet såret af en sabotør.

Gennem Ritzaus Bureau er der udsendt følgende meddelelse: Det er i første linje den danske socialforsikring, der tager sig af familien efter vægteren Johannes Christensen, der døde som følge af tro opfyldelse af sine pligter. Derudover har de pågældende tyske myndigheder draget omsorg for, at familiens underhold er sikret for den nærmeste fremtid. Yderligere har en repræsentant for den tyske admiral for Danmark personligt overrakt den afdødes hustru, fru Christensen, en sum på 1.500 kr. Den var tiltænkt hendes mand, der var ansat under værnemagten, som en belønning for hans modige indsats i kampen mod uansvarlige sabotører.

Kilde: Kolding Avis, 5. juni 1943.

1943 – Da Flensborgs danske begravede de tyve ofre for bombeangrebet

Gribende højtidelighed på Flensborg Kirkegaard. Aksel Schiøtz sang over femten små og fem store kister.

15 små sorte børnekister og bagved disse frem større, alle smykket med forsommerens blomsterpragt og omgivet af et væld af pragtfulde kranse med rød-hvide bånd. Omkring dem rækker af sørgede forældre, søskende og bedsteforældre og deltagende landsmænd fra nær og fjern. Tårer stod i alle øjne, og en grådkvalt hulken lød som et stille akkompagnement, da Danmarks fejrede sanger Aksel Schiøtz sang Grundtvigs vuggevise ‘Sov sød, børnlille’ over de jordiske rester af den danske børnehave, der for mindre end en uge siden var et jublende kor af glade barnestemmer. Mange landsmænd fra Flensborg, Sydslesvig og Danmark var mødt på kirkegården i Flensborg i går for at vise deres deltagelse i den sorg, der med dette bombeangreb er voldt det danske mindretal. Foruden dets egne organisationer var de nationale foreninger i Danmark repræsenteret. Der var danske sydslesvigere i uniform, der bragte hilsen fra landsmænd ved fronterne, som gerne ville have været med. For landsmænd nordfra var synet af de sorte kister i majdagens sol, omgivet af sørgeklædte kvinder, børn og gamle, et uforglemmeligt gribende billede af krigens gru og sorg. Flere familier havde hver mistet to af deres børn.

De blågule Flensborg-drengespejdere stod fanevagt med floromvundne faner omkring de mange kister, flankeret af pigespejderene i deres gule uniformer. På spejdernes ansigter læstes alvor og sorg. hver af dem kendte alle de små børn og de voksne, der nu lå som lig i de sorte kister, og noget sådant kan nok stemmet et ellers muntert pige- og drengesind til alvor. På hver af kisterne lå en krans fra Duborgskolen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Mange danske dræbt i Flensborg

Femten danske børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem.

Luftangrebet onsdag middag, som omtaltes i den tyske overkommandos rapport, slog hårdt blandt danske landsmænd i Flensborg. I en af børnehaverne omkom 15 små drenge og piger, meddeler Jyllandspostens korrespondent. Angrebet begyndte ved middagstid, og disse børn befandt sig i den nordlige del af byen. Det er foreløbig konstateret, at 15 børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem. Endvidere har, som meddelt, redaktør Tage Jessens hustru, fru Eli Jessen, fundet døden under angrebet. På mandag kl. 13.30 vil de danske børn blive begravet fra kapellet på den nye kirkegård ved en særlig dansk højtidelighed, mens fru redaktør Jessens begravelse foregår i dybeste stilhed.

Sønderjylland flager mandag på halv i anledning af Flensborgofrenes begravelse

Meddelesen om de frygtelige begivenheder i Flensborg, der bl.a. har ramt den danske børnehave og krævet 15 ofre blandt dens børn, har gjort det dybeste indtryk i Nordslesvig. Ved et delegeretmøde i gård i Aabenraa for Venstre i den sønderjyske storkreds mindedes formanden, Mads Gram, Københoved, de danske sydslesvigere i denne prøvelsernes tid. “Vi kan”, udtalte han, “heller ikke lade være med at tænke på vore nabobyer mod syd, der er ramt så hårdt, at det også gør ondt i danske sind. Dansk Samråd har gennem pressen udsendt en opfordring til den sønderjyske befolkning om at flage på halv stang på mandag, når begravelsen finder sted som tegn på, at vi heroppe deler sorgen med vore landsmænd”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943