1942 – 36 engelske flyvere begravet i Aabenraa

Aabenraa, privat

Igen i morges ringede kirkeklokkerne i Aabenraa for en englænder-begravelse. Endnu et offer fra den 20. august ved Gangsager Mose nedskudte engelske bombemaskiner blev stedet til hvile ved siden af sine 35 kammerater under militære æresbevisninger fra den tyske værnemagts side. Den tyske sognepræst Beuch talte, og der nedlagde kranse fra værnemagten og byen og politimester Schacht […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1942.

1942 – Den dræbte drengs jordefærd

Lørdag eftermiddag begravedes fra kapellet på Den Nye Kirkegård den 11-årige Børge Leif Andersen, der i tirsdags blev dræbt under Troldhedetoget. Et usædvanligt stort følge havde fyldt kapellet til sidste plads, og til den lille blomstersmykkede kiste var der sendt et væld af smukke kranse, hvoraf flere signerede.

I kapellet talte pastor Tobiassen smukt og gribende om Børge, der havde fået en så frygtelig død. Pastoren skildrede ham som en god dreng og udtalte trøstende ord til fru Andersen, der få år efter mandens død nu igen pludselig var blevet ramt af en så stor sorg. Ved graven forrettede pastor Tobiassen jordpåkastelsen, og der blev talt af forstander Forchammer, Døvstummeinstituttet i Fredericia. Også han skildrede Børge som en god og hjælpsom dreng, som man havde været glade for på instituttet, og man vil savne hans glade og frejdige væsen i fremtiden.

Kilde: Kolding Avis, 17. august 1942.

1942 – 7 engelske flyvere begravet i Odense

De 7 engelske flyvere, der omkom ved Middelfart forleden, jordedes i morges på Odense Kirkegård. Kisterne var ved 6-tiden ankommet til Odense fra Middelfart, blev svøbt i engelske flag og under æresvagt henstillet i kirkegårdens kapel, medens orglet præluderede. Jordfæstelsen overværedes af flere tyske officerer og repræsentanter for den danske hær. Kisterne førtes, ledsaget af et æreskompagni, til fællesgrav og her talt en tysk feltpræst, der også foretog jordpåkastelsen og fremsagde ritualet. Efter at der var blæst koraler over graven, affyredes 3 geværsalver, og der henlagdes flere kranse på graven, bl.a. fra 6. Regiment i Odense […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. maj 1942.

1942 – Statsminister Th. Staunings bisættelse

Hele folket og vore nabolande repræsenteret ved den af staten arrangerede mindehøjtidelighed.

Søndag eftermiddag bisattes statsminister Th. Stauning fra Forum i nærværelse af kongen og hans to sønner, af 8-10.000 repræsentanter for det danske folks forskellige grene og af repræsentanter for Sveriges og Finlands regeringer samt for en lang række fremmede nationer.

Højtideligheden var arrangeret af staten, og det hele arrangement var præget af stor stilfuldhed og enkelthed. Midt på tribunen stod båren, dækket af et væld af forårets skønneste blomster og flankeret af tre floromvundne fagforeningsfaner, deriblandt den første socialdemokratiske fane, der var med i “slaget” på Fælleden i 70’erne i forrige århundrede. Bag båren løftede sig den sortbetrukne talerstol, og bag denne igen dannede vældige draperier i sort og hvidt en højtidsfuld og alvorlig ramme om højtideligheden.

Langs tribunen stod en lang række laurbærtræer, bag hvilke 100 fagforeningsfaner havde opstilling. I øvrigt var der vældige rum kun udsmykket med dannebrogsflag og med en kæmpemæssig sorthvid løber fra hovedindgangen til tribunen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1941.

1941 – Esbjergfiskerne fulgte bombeflyvernes offer til graven

Der er ikke ved nogen tidligere begravelse set et sådant væld af signerede kranse.

Næsten hele Esbjergs fisker-befolkning deltog i fiskeskipper Zebis’ jordefærd på Fovrfeld Gravlund i går. De ville dermed give udtryk for, at de følte sig grebet af denne modige vesterhavsskippers død under mørke bombeflyveres bomberegn, medens han lå alene ude på fiskepladsen sammen med sine medhjælpere og røgtede sit farefulde hverv. Kapellet, der kan rumme 2-300 mennesker, fyldtes hurtigt og udenfor stod mindst lige så mange. Kransene dyngede sig op foran koret og i midtergangen, og en mængde kranse måtte på grund af pladsmangel i kappet føres direkte til graven. Der er næppe ved nogen tidligere begravelse i Esbjerg set et så stort antal signerede kranse. Der var i alt omkring et hundrede. De fleste af kutter-besætningerne viste på denne måde deres deltagelse, og desuden var der sendt signerede kranse fra Esbjerg Fiskeriforening, Vestjysk Fiskeriforening, Esbjerg Fiskeeksportørforening, Vestjydsk Krystalisværk og mange flere. de to fiskeriforeninger og Marineforeningen var mødt med faner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1941.

1941 – Dødsfald

Julemærkesanatoriets mangeårige maskinmester, Niels Holger Kann, er død. Kann virkede som maskinmester på sanatoriet fra dets åbning i 1911, og til sidste efterår, kendt som en dygtig og samvittighedsfuld mand. Døden kom pludselig og skyldtes en hjerneblødning.

Kann efterlader sig enke, men ingen børn.

Kilde: Avisnotits fra K.F. 26/9 41, Scrapbog, Kolding Julemærkesanatoriets arkiv, Kolding Stadsarkiv