Hvis der ikke dispenseres fra forbuddet mod at tilsætte hjælpestoffer til den tynde fløde
I går kom den bebudede bekendtgørelse om nedsættelsen af flødens fedtprocent. Den officielle meddelelse har følgende ordlyd:
Bekendtgørelsen om nedsættelse af flødens fedtprocent er nu udarbejdet således at de nye bestemmelser træder i kraft den 19. februar. Bekendtgørelsen fastsætter, at med undtagelse af salg fra mejeri til mejeri eller mælkeforsyning må fløde, der er bestemt til salg eller falbydes, sælges eller fordeles, ikke indeholde mere end 15 pct. mælkefedt. Fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt, må ikke anvendes ved erhvervsmæssig tilberedning eller tilvirkning af andre varer end mejeriprodukter (smør). Ved tilvirkning af flødeis til salg må ikke anvendes til fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt. Fløde, der indeholder mere end 15 pct. mælkefedt, må ikke forefindes i mælkeudsalg, hos bagere og konditorer m.fl., virksomheder eller på vogne, hvorfra mælk (fløde) udbringes til de nævnte virksomheder. Endvidere fastsætter bekendtgørelsen, at det ved salg af fløde med mindst 13 pct. mælkefedt (fløde nr. 2) er tilladt at benytte kapsler, hvorpå fløden er betegnet som nr. 1.
Hvad med flødeskummet?
Som man ser, står der intet forbud mod fremstillingen af flødeskum. Men alle sagkyndige er enige om, at det rimeligvis vil være umuligt at fremstille flødeskum af fløde, der kun har 15 pct. fedt, med mindre der må tilsættes et hjælpestof, der kan fremme piskningen. Og det må der ikke, hvis tillægget ang. mælk og fløde tages i sin fulde strenghed. I alle byer, der har en normalvedtægt, findes der et sådant forbud. For Koldings vedkommende står det i paragraf 3, der lyder:
Til mælk eller fløde må ikke tilsættes vand eller is. For så vidt dette tillæg ikke udtrykkelig tillader undtagelse derfra, må der heller ikke til mælk eller fløde tilsættes noget andet stof, ligesom mælk eller fløde ikke må behandles med noget sådant. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. februar 1943.