1943 – Undtagelsestilstanden er ophævet

Befolkningen kan atter færdes frit

Fra kompetent tysk side meddeles:

Den miltære undtagelsestilstand ophæves fra og med onsdag den 6. oktober ved døgnets begyndelse. Nogle af de under undtagelsestilstanden udstedte forordninger forbliver i kraft.

En meddelelse fra det tyske riges befuldmægtigelse dr. Best.

Det tyske riges befuldmægtigede, dr. Best meddeler, at følgende af den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark under den militære undtagelsestilstand udstedt anordninger forbliver i kraft efter undtagelsestilstandens ophævelse, indtil meddelelse om deres ophævelse måtte blive givet:

  1. De i bekendtgørelse om etablering af undtagelsestilstand af 29. august 1943 indeholdte bestemmelser vedrørende forbud mod strejker og vedrørende forsamlingsforbud – dette sidste i det omfang, hvori forbuddet hidtil er blevet håndhævet.
  2. Forordning om beslaglæggelse af bygninger og ejendomme af 4. september 1943.
  3. Forordning om leverance og arbejdsydelse for den tyske værnemagt i Danmark fra danske firmaer af 4. september 1943.
  4. Bekendtgørelse af 3. september 1943 om forbud mod offentligt at bære dansk militær uniform.
  5. Forordning af 16. september 1943 om aflevering af dansk militært materiel.

De øvrige under undtagelsestilstanden udstedte anordninger træder ud af kraft ved undtagelsestilstandens ophævelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1943

1942 – Første jubilæumsdag

Martin Nielsen, MF
Venstre Fængsel, Kbhv. V.
Den 22. juni 1942

Til
Det i henhold til loven om forbud mod kommunistisk virksomhed m.v. nedsatte rigsdagsudvalg.

Hr. formand !
Som det vil være det ærede udvalg bekendt gennem en række breve, som bl.a. jeg i det forløbne år har tilstillet udvalget, har de internerede og fængslede kommunister ved siden af en stadig og alvorlig protest mod det grundlovsstridige i indespærringen utrætteligt protesteret mod den behandling, vi har været underkastet under selve den ulovlige indespærring.

Jeg skal endnu engang, dels på grund af, at vi passerer årsdagen for grundlovsbrudet, dels fordi vi, måske i denne højtidelige anledning, igen er genstand for ondartede administrative repressalier, gennem denne korte og ufuldstændige redegørelse, give udvalget og dermed rigsdagen, der både nu og i fremtiden bærer det egentlige ansvar, et billede af, hvad det egentlig er, der administrativt er foretaget overfor danske statsborgere, mod hvem der efter et års forløb ikke er rejst nogen sigtelse, langt mindre nogen anklage end ikke for at have overtrådt politivedtægten eller mørklægningsbestemmelserne.

Flertallet af os blev arresteret den 22. juni 1941. En del af os, deriblandt undertegnede, blev arresteret af “danske” politiembedsmænd i venskabeligt og kammeratligt samarbejde med medlemmer af det hemmelige tyske statspoliti. Trods min energiske protest under henvisning til min immunitet som rigsdagsmand, trods min protest mod husundersøgelse uden dommerkendelse og mi særlige henvisning til specielt mit hjems ukrænkelighed, blev arrestationen opretholdt og husundersøgelse uden min nærværelse foretaget. Den dag i dag har jeg ikke fået at vide, hvad der er beslaglagt i mit hjem, hvorfor det er beslaglagt, eller hvor de beslaglagte ting findes og til hvilket senere formål.
Som det skete i mit tilfælde, er det stort set sket i alle andre tilfælde.

Efter to måneders indespærring … blev vi så overflyttet til koncentrationslejren i Horserød. Det forekommer mig betegnende for rigsdagen og det ærede udvalgs ansvarsbevidsthed, at bortset fra folketingsmand Amby, har intet medlem af rigsdagen eller af udvalgets medlemmer følt det som deres selvfølgelige pligt på stedet at undersøge, hvordan over hundrede ulovligt indespærrede danske statsborgere egentlig levede.

Allerede et par dage efter min arrestation den 22. juni 1941 henledte jeg i et brev til statsminister Stauning regeringens opmærksomhed på den økonomiske situation, de indespærredes familier var kommet i, og krævede, at regeringen udenom socialkontorerne fandt en anstændig løsning på dette alvorlige spørgsmål. Landets daværende statsminister var så venlig at lade mig vide, at “hvad det økonomiske angår, kan statsministeren hun henvise til Deres løn som rigsdagsmand”.

Straks efter min ankomst til lejren sendte jeg socialminister Kjærbøl en skrivelse med tyve dokumenterede tilfælde, der viste hvilken økonomisk elendighed, de pågældende familier var kommet ud i, og krævede igen en anstændig og generel løsning af dette spørgsmål.

Der skete imidlertid intet. Familierne var stadigvæk henvist til socialkontorernes forgodtbefindende. …

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 22. juni 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1940 – Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn

I medfør af lov Nr. 180 af 29. April 1938 §7, stk. 6, skal nedennævnte personer, der er bosiddende i Kolding politikreds (fra lægd 70 til lægd 108 i 7. Udskrivningskreds) inden 24. Juli 1940 melde sig til deltagelse i udførelsen af foranstaltninger til beskyttelse af civilbefolkningen, mod følgerne af luftangreb, nemlig:

1.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er erklæret usikkert til al krigstjeneste, samt

2.Enhver værnepligtig, som i aarene 1935, 1936, 1937 og 1938 er udskrevet til militærtjeneste, uden senere at have være indkaldt eller have erholdt udsættelse med aftjening af værnepligt, herunder civilt arbejde. 

Personer, der er antaget til frivillig militær Tjeneste under hæren eller Søværnet, er fritaget, saafremt de ikke tidligere er tilmeldt til deltagelse i civilbeskyttelsestjenesten. Værnepligtige, som tidligere er tilmeldt civilbeskyttelsestjenesten, men som efter Tilmelding er fraflyttet det Luftbeskyttelsesomraade, hvori tilmeldingen havde fundet sted, uden paany at have tilmeldt sig civilbeskyttelsestjenesten paa det tilflyttede sted, skal indenfor samme Frist tilmelde sig til Politiet. 

CB-pligtige (Mødepligtige), som paa tilmeldelsestidspunktet opholder sig udenfor Politikredsen, maa ufortøvet melde sig ved Hjemkomsten. 

Ved tilmeldingen skal medbringes indtegningsbeviset eller tjenestedygtigheds-passet.

Tilmeldingen finder sted for Kolding Købstad på Politikontoret (Domhuset) daglig mellem 8 og 16 og for landet hos lægdsmændene daglig mellem kl. 15 og 19.

Udeblivelse medfører straf af bøde eller hæfte.

Politimesteren i Kolding, m.v., i juli 1940

Thalbitzer

Kilde: Bekendtgørelse om tilmelding til civilt luftværn, Kolding Socialdemokrat, 19. Juli 1940

1940 – Bekendtgørelse fra Politiet

Da der er beordet Mørklægning

i Dag fra Mørkets Frembrud,

udstedes i Medfør af Lov Nr. 180 af 29. April 1938 følgende Bekendtgørelser:

§1. Mørklægning iværksættes straks

Mørklægningen vedvarer, indtil meddelelse om dens ophør har fundet sted eller luftværnstilstand hæves. Meddelelse om Mørklægningens Ophør sker ved Politiets Foranstaltning.

§2.

Under Mørklægningen iværksættes følgende Foranstaltninger:

a) Al udendørs Belysning med Undtagelse af den af det offentlige iværksatte skal slukkes fuldstændig. Som Følge heraf er enhver Form for privat udendørs Belysning, saasom Lysskilte, Facadebelysning, belyste urskiver og husnumre o.l. forbudt. Det samme gælder al privat Gadebelysning og Anvendelse af kunstigt Lys paa ikke overdækkede Arbejdspladser, Gaardspladser, o.l. Steder.

b) I alle Bygninger, hvad enten de er indrettet til Beboelse, Forretning eller anden Brug, hvor kunstigt Lys anvendes, skal alle Vinduer, Tagvinduer, Glastage, Luger o.l. Aabninger samt Døre og Porte være saaledes tildækket, eller lyskilderne saaledes afblændet, at indtil Lys, det være sig direkte eller indirekte, er synligt udefra. Al nødvendig Trappebelysning skal paa tilsvarende Maade være afskærmet.

Ind- og Udgange til Bygninger skal, for saa vidt Lyskilder fra de indre Lokaliteter er direkte eller indirekte synlige udefra, forsynes med Lyssluse eller anden godkendt Anordning, hvorved det hindres, at Lys trænger ud, naar Døren eller Porten aabnes.

c) Al Brug af haandlamper, lommelygter, o.l. er forbudt paa Steder, hvor Lyset kan være direkte eller indirekte synligt fra luften.

§3.

Intet Køretøj maa benyttes efter Mørkets Frembrud, med mindre alle indvendige og udvendige Lygter er afskærmet (blændet). Dette kan midlertidig ske saaledes: Der anbringes Hætter, paa Forlygterne med en vandret indtil 15 mm bred Aabning tværs over Lygten, paa Stop- og Baglygten med 2-4 runde Aabninger med indtil 5 mm Diameter. De endelige Bestemmelser om Lygteblænding vil blive meddelt ved særlig Bekendtgørelse. Køretøjer maa ikke henstilles eller parkeres med tændte Lygter.

§4.

Enhver er pligtig at iagttage Ro og Orden og ufortøvet at efterkomme de Anvisninger og Ordrer, der ved Ord, Tegn eller paa anden Maade gives af Politi eller Luftbeskyttelses-tjenestens Personale. Sammenstimlen og Opløb af enhver Art er forbudt.

§5.

Det er forbudt paa Færdselsbanen, i Porte og lignende Steder at henstille Køretøjer, derunder Cykler og Haandvogne, eller anbringe Varer, Materialer eller lignende, der kan være til Ulempte for den frie Færdsel. Motorkøretøjer maa kun parkeres paa de af Politiet godkendte Parkeringspladser.

Saafremt de fornævnte Køretøjer og Genstande iøvrigt henstilles eller anbringes paa privat Grund, skal det ske paa en saadan Maade, at fri Passage er mulig.

§6.

Overtrædelser af de Bestemmelser og Vejledninger, der udstedes af Luftbeskyttelsestjenesten, straffes som Overtrædelser af denne Bekendtgørelse.

Denne Bekendtgørelse træder i Kraft straks. Overtrædelser straffes med Bøder eller Hæfte, for saa vidt Forholdet ikke efter sin Beskaffenhed medfører højere Straf efter den øvrige Lovgivning.

Kolding Politikontor, 9. april 1940.

Thalbitzer

Bekendtgørelse fra Politiet, Kolding Politikontor, 9. april 1940. Afskrevet efter original på Kolding Stadsarkiv.

1940 – Bekendtgørelse fra politiet

Fra i aften er Nordre Ringvej officielt en hovedvej.

Fra Lørdag Aften den 6.ds. er Hovedvej Nr.1 gennem Kolding Købstad omlagt til Nordre Ringvej.

Ved Kørsel ad Fynsvej, Fredericiagade, Jernbanegade, Katrinegade til Hovedvej Nr. 10 gælder fremtidig de almindelige vigepligtsregler.

Hvor Hovedvej Nr1. og Nr.10 mødes ved Vejlevej har Færdslen ad Hovedvej Nr.10 Vigepligt.

Politimesteren i Kolding, den 5. April 1940.
Thalbitzer.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. april 1940

1940 – Nye restriktioner

Efter politiske forhandlinger er der i dag kommet nyt om restriktioner og rationeringer omhandlende handel med brændsels midler såsom kul, koks, briketter og cinders.

Private må have til 7 dages forbrug og virksomheder til 14 dage, alle order som ikke kan leveres inden dags dato (6. februar). Producenterne skal reducere deres beholdning til 80 % af det de ligger inde med.

Private må kun forsyne sig med 5 hektoliter kul, eller lignende brændsel som koks eller cinders.

Det er butiks- og forretningsindehaverne som det påhviles at restriktionerne overholdes, de må således ikke sælge mere end hvad instruktionerne for restriktionerne fastsætter.

Restriktionerne gælder ikke for Færøerne.

Kilde: Tillæg til bekendtgørelse nr. 1 af 4. januar 1940 om midlertidige bestemmelser om Handel med Kul, Koks, Cinders og Briketter, udsendt af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, 5. februar 1940. Aftryk i Kolding Socialdemokrat, 6. februar 1940, side 7

1939 – Nye love og bekendtgørelse

Siden slutningen af august 1939 og frem til den 10. oktober har kriselovgivningen fået et næsten uoverskueligt omfang, i løbet af seks uger er der indført 74 love med bekendtgørelser og anordninger.

Et vælt af restriktioner, indskrænkninger og påbud, gør at os den almindelige befolkning kan mærke de utrolige tider siden krigens udbrud i starten af september.

Kilde: 26. okt 1939, side 6, Kol. Folkeblad