1943 – Mørklægningen lempes nu

For Kolding og Lunderskov luftbeskyttelsesområde

De lempelser i mærklægningsreglerne, der hidtil har gældende i områderne øst for Jylland, er nu udvidet, således at de nu også omfatter sygehuse, fødeklinikker og lignende, samt pakhuse, og de for disse områder gældende regler er endvidere udvidet til at omfatte følgende luftbeskyttelsesområde i Jylland: Hadsund, Mariager, Hobro, Viborg, Randers, Langaa, Grenaa, Hammel, Silkeborg, Aarhus, Ebeltoft, Ry og Gl. Ry, Skanderborg, Odder, Vejle, Fredericia, Kolding, Lunderskov og Horsens.

Nødtørftig indendørs belysning uden mørklægning

I de pågældende områder er det herefter i tiden fra kl. 6 til 10 tilladt butikker, visse erhvervsvirksomheder, sygehuse, fødeklinikker og lignende samt pakhuse at anvende en nødtørftig indendørs belysning i samtlige lokaler både til gård og gade og uanset etagebeliggenhed uden afskærmning af vinduer og andre lysåbninger. Dog må de tilladte belysninger ikke virke blændende på trafikanterne, og det er desuden en forudsætning, at ovenlysvinduer skal blændes. […]

Sirenehyl betyder mørklægning

De af de her nævnte bestemmelser omfattede virksomheder og institutioner skal straks mørklægge, når der med sirenerne gives signal herom. Det signal, som man her skal rette sig efter, er det sædvanlige afvarslingssignal (en høj, konstant sirenetone af et minuts varighed). Dette vil altså sige, at når sirenerne i tiden fra kl. 6 til 19 uden forudgående varsling giver afvarslingssignal, har dette signal kun betydning for de nævnte virksomheder og ikke for andre. Det nye bestemmelser, som træder i kraft straks, ændrer ikke Handelsministeriets bestemmelser om begrænsning af lysforbruget.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1943

1942 – Hvis petroleum’en slipper helt op, rammes mindst 500 Koldingensere meget ubehageligt

Meddelelserne om, at petroleumsrationeringen til private eventuelt helt vil ophøre fra 1. marts, er kommet som en meget ubehagelig udsigt, både i by og på land. Flere end vist de fleste tror, er stadig henvist til petroleum både til lys og kogebrug, også i byen, og det er ikke engang alene i yderdistrikterne, dette forhold gør sig gældende. I adskillige ældre gader i Kolding er der ejendomme, der ikke har elektrisk installation eller gas, således f.eks. i Låsbygade.

Vi uddelte ved sidste 2 måneders periode kort til i alt 12.509 liter petroleum i Kolding, oplyser kontorbestyrer Schmidt, Brændselskontoret, til kogebrug til 340 husstande og til belysning til 310 hustande. En del af disse husstande har selvfølgelig fået kort både til kogning og belysning, men jeg vil tro, at i alt ca. 500 Koldingensere vil blive ramt af et fuldstændig bortfald af petroleumsrationerne. I alt fik private kort til 6.900 liter af de 12.500. Resten er til industribrug af forskellig art, til loddelamper, enkelte motorer, rensning med videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1942.

1942 – Udsigterne til gadebelysningen ikke lyse

Og de givne bestemmelser er indiskutable.

Generalmajor Leschley udtaler til Jyllandsposten om spørgsmålet gadebelysning bl.a.:

Det kan måske nok tolereres et noget større antal lamper i de godkendte gadearmature, når de kan slukket i løbet af højst tre minutter, hvilket vil sige, at de lamper, der kan tændes ud over de nu anvendte, må være centralstyrede, således at de kan slukkes fra en enkelt eller ganske få kommandoposter, og dette må da ske ved forvarsel. Om foranstaltningen vil være nogen større fordel for publikum, er imidlertid et spørgsmål. Forvarsel er jo ikke nogen helt sjælenden foreteelse. Under de nuværende forhold aner publikum ikke når der gives forvarsel, og derved undgår man, at nerverne påvirkes. Gives der hyppigt forvarsel, og dette hver gang bringes til offentlighedens kundskab ved ændring i gadebelysningen, slides der stærkt på manges nerver. Dertil kommer, at publikum vil være dårligere stedt, når man er vænnet til det bedre lys og der derefter – når en fare nærmer sig – skal nøjes med væsentlig mindre lys. Det vil være et tveægget sværd.

Vore geografiske forhold er jo ganske særegne. Mens mange andre byer kan påregne længere tid til rådighed fra første melding om sig nærmende flyvere, indtil disser er over byen, kan vi kun påregne højst tre minutter. Om det skulle være muligt at opnå besættelsesstyrkens tilladelse til noget mere lys på gaderne, kan ikke bestemt siges, men jeg vil gerne til slut pointere, at de danske myndigheder, der overfor besættelsesstyrken har ansvaret for mørkelægningen, stedse med den største opmærksomhed søger at skaffe befolkningen de lettelser, som det er muligt at indføre, mens politiet – sikkert med største beklagelse – har måtte sørge for, at de givne bestemmelser efterkommes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1939 – Tidens Billede

Krisesituationen har allerede vendt op og ned paa mange Ting herhjemme og skabt en forrygende Travlhed paa mange forskellige Omraader. Telefondamerne er ved at segne af Træthed paa Grund af den uhyre Overbelastning, Telefonnettet er genstand for – dels fra Folk, der bare skal udveksle de sidste Nyheder og Rygter fra Ind- og Udland, dels og maaske nok saa meget fra Folk, der skal have Afløb for deres asociale Indstilling gennem Hamstring af alt mellem Himmel og Jord, som de har paa Fornemmelsen, at Befolkningen vil komme til at savne en skønne Dag.

Indkaldelserne har naturligvis ogsaa skabt Travlhed mange Steder og bevirket, at der maa træffes nye Dispositioner baade i de unge Menneskers Hjem og paa deres Arbejdspladser, men i det store og hele gaar Ændringerne glat og smertefrit fra Haanden, og man tager den nye Tingenes Tilstand med godt Humør. Foreløbig er der da heldigvis heller ikke Grund til andet.

Og imens har alle Byens(*) Hjem travlt med at gøre klar til Mørklægning. Der klippes Mørklægningspapir og laves sorte Skærme til Lamperne, og Børnene finder det morderlig spændende altsammen. Bare det nu vil nøjes med at være spændende….

Jossip

* Med Byens menes der København.

“Tidens Billede”, Social-Demokraten, 3. september 1939