1945 – Mussolini og flere ledende fascister henrettet

Efter henrettelsen blev ligene udstillet offentlig i Milano Ifølge hertil indløbende meddelelser fra britiske og amerikanske kilder i Italien via Bern, er et antal ledende mænd indenfor det fascistisk-republikanske Italien blevet henrettet af en på stedet oprettet folkedomstol efter at være blevet arresteret ved Como-søen i nærheden af den Schweiziske grænse. Det drejser sig om Benito Mussolini og nogle af hans nærmeste medarbejdere, bl.a. marskal Graziani, den tidligere partisekretær Pavolini, Farinacci og Scorza.

Kilde: Randers Dagblad og Folkeblad, 2. maj 1945.

1944 – Mussolini skulle også have været dræbt

Milano, mandag (INT).
Hitlers attentatmænd havde fået forrykket Il Duces rejse til Tyskland
Var det meningen? Denne opfattelse udtrykkes nu for første gang af officielle italienske kredse. Således erklærede den republikanske fascistiske regerings talsmand i går overfor pressen, at de, som var ansvarlige for attentatet, havde fået gennemført, at Il Duces Tysklandsrejse skulle finde sted nogle dage tidligere end først fastsat. Talsmanden tilføjede, at det åbenbart var de sammensvornes hensigt at benytte sig af Hitlers og Mussolinis møde til at få ram på dem begge to.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 7. august 1944.

1944 – Kupforsøg i Tyskland slået ned

Efter attentat i går mod Hitler og hærledelsen. Føreren fik kun lettere sår.

Det tyske efterretningsbureau offentliggjorde i går følgende meddelelse:

Mod Føreren blev der i dag forøvet et sprængstofattentat. Bland hans omgivelser blev herved hårdt sårede: generalløjtnant Schmundt, oberst Brandt, oberstløjtnant Borgmann, medarbejder Berger. Lettere sårede blev generaloberst Jodl, generalerne Korten, Buhle. Bodenschatz, Heusinger, Scherif og admiralerne Voss samt von Puttkamer.

Føreren selv er, bortset fra lettere brandsår og hudafskrabninger, ikke blevet såret. Han har derefter ufortøvet genoptaget sit arbejde og – som forudbestemt – modtage Il Duce til en længere samtale. Kort tid efter attentatet ankom rigsmarskallen hos Føreren.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. juli 1944

1943 – Mussolinis regering

Marskal Graziani udnævnt til forsvarsminister

ROM, RB.

Med henblik på den forestående indkaldelse af den konstituerede forsamling, skal der træffe beslutning om den nye fascistisk-republikanske stat, har Il Duce, regeringschef og udenrigsminister, udnævnt følgende ministre:

Indenrigsminister: Buffarini Guidi, minister for det nationale forsvar og krigsøkonomi: marskal af Italien Graziani, justitsminister: Tringali Casanova, finansminister: Pellegrini, erhvervs- og korporationsminister: Gai, minister for national opdragelse: Biggini, minister for folkekultur: Mezza Soma, minister for offentlige arbejder: Peverelli, understatssekretær i ministerpræsidiet: Barracu.

Kilde: Kolding Folkeblad, 24. september 1943.

1943 – Mussolini befriet af tyske tropper i en by på Sicilien

Fløjet til det italienske fastland

Førerhovedkvarteret, RB.

Tyske faldskærmstropper og mænd fra sikkerhedstjenesten og Våben SS foretog søndag en aktion for at befri Il Duce, der holdtes i fangenskab af forræder-kliken. Kuppet lykkedes. Il Duce befinder sig i frihed. Den udlevering af ham til englænderne og amerikanerne, som Badoglio-regeringen var gået ind på, er dermed forhindret. […]

Ifølge de hidtil foreliggende meddelelser, som gengives af en del af morgenbladene, befriedes Mussolini i en by nær Palermo på Sicilien. Han førtes til det italienske fastland med flyvemaskine. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 13. september 1943.

1943 – Dramatisk møde i det fascistiske Storråd

Mussolini afgav erklæring om den militære og politiske situation

Om det fascistiske Storråds sidste dramatiske møde offentliggjorde den italienske radio i morges en udførlig beretning. Heri hedder det, at rådet vedtog en resolution, som var udarbejdet af grev Grandi, den tidligere italienske ambassadør i London, og hvori Mussolini opfordredes til at anmode kong Victor Emanuel om “sammen med land-, sø-, og luftstridskræfternes faktiske overkommando at tage initiativet og træffe afgørelsen som kongen i kraft af forfatningen kan træffe”. De to fascistledere, partisekretæren Scorza, og den tidligere sekretær, Farinacci, stillede andre forslag.

10 timers diskussion

Storrådet diskuterede uafbrudt i ti timer situationen. Mødet afsluttedes søndag morgen kl. 3 Grandis resolution blev vedtaget med 19 stemmer mod 7, medens et medlem undlod at stemme […] For Grandi-resolutionen stemte bl.a. Mussolinis svigersøn, grev Ciano, marskal de Bono, undersekretær Bastianini og Federzoni. Storrådsmødet indledtes i øvrigt med, at Mussolini selv afgav erklæring om den politiske og militære situation. De fleste af rådets medlemmer var til stede ved mødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juli 1943.

1943 – Mussolini gået af

Marskal Pietro Badoglio hans efterfølger

Agenzia Stefani meddeler søndag aften, at konge-kejseren har bevilget Mussolini afsked som regeringschef og udenrigsminister. Til hans efterfølger som regeringschef er udnævnt marskal Badoglio. Man formoder, at dette skifte skyldes den omstændighed, at Mussolini i den sidste tid har været syg.

Kong Victor Emanuel alle væbnede styrkers øverstkommanderende

Ifølge indløbne telegrammer er der i Italien udstede følgende proklamation af kong Victor Emanuel:

Italienere! Fra og med i dag overtager jeg kommandoen over alle væbnede styrker. I denne for fædrelandet skæbnesalvorlige stund må enhver indtage den plads, som pligten og ansvaret pålægger ham, og blive på sin plads i forsvaret. Ingen afvigelser fra pligtens vej kan tillades. Bebrejdelser må ikke forekomme. Alle italienere må erkende det svære sår, som har sønderrevet fædrelandets hellige jord. Italien vil gennem sine væbnede styrkers tapperhed og alle sin borgeres beslutsomme vilje atter finde vejen til genrejsning i højagtelse for de institutioner, som altid har hjulpet det fremad. Italienere! I dag mere end nogensinde er jeg uløseligt forenet med jer i urokkelig tillid til vort lands udødelighed.

Victor Emanuel.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juli 1943.

1943 – 4 dages møde mellem Hitler og Mussolini

Drøftelse af politiske spørgsmål og den fælles totale krigsførelse

Førerhovedkvarteret, R.B.

Hitler og Mussolini har haft et møde i dagene fra 7.-10. april. Det var deres syvende sammenkomst under denne krig og tolvte møde i det hele taget. Sidste gang, de to statsmænd mødtes, var ved Salzburg i dagene 28.-30. april 1942. Mussolini ankom den 7. april om eftermiddagen til en banegård i umiddelbart nærhed at det sted, hvor drøftelserne fandt sted. Hitler ventede her på sin gæst og bød ham på det hjerteligste velkommen. Endnu samme eftermiddag indledes samtalerne, der fortsattes den 8., 9. og 10. april.

Hvem der deltog i forhandlingerne

Mussolini var ledsaget af chefen for den italienske generalstab, armégeneral Ambrosio, statssekretæren for udenrigsanliggender Bastianini, samt af embedsmænd fra det italienske udenrigsministerium og officerer fra den italienske overkommando. Sammen med Hitler var til sammenkomsten mødt: Rigsmarskal Hermann Göring, rigsudenrigsminister von Ribbentrop, chefen for værnemagtens overkommando, generalfeltmarskal Keitel, den øverstbefaldende over krigsflåde, storadmiral Dönitz, og chefen for hærens generalstab, general Zeitzler. Den tyske ambassadør i Rom, von Mackensen, og den italienske ambassadør i Berlin, Dino Alfieri, deltog ligeledes i sammenkomsten.

Hvad der blev drøftet

Ved de omfattende samtaler drøftedes både den almindelige politiske situation og alle spørgsmål vedrørende den fælles krigsførelse. Om de forholdsregler, som skulle træffes på alle områder, opnåedes der fuldstændig enighed. Føreren og Il duce gav på ny udtryk for, at de og deres nationer havde den hårde beslutsomhed at gennemføre krigen ved total indsats af alle styrker indtil den endelige sejr og indtil fuldstændig fjernelse af hver fremtidig fare, der truer det europæisk-afrikanske område fra vest til øst. De fælles mål, som Aksemagterne forfølger med hensyn til forsvar af den europæiske civilisation og for nationernes rettigheder til fri udvikling og samarbejde, bekræftedes på ny. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. april 1943.