1942 – Den motorsagkyndige understreger atter det meningsløse i forbuddet mod små droskevogne

Samfundet snydes for mange kilometer tiltrængt nyttekørsel.

Inspireret af Folkebladets artikel i går om de praktiserende lægers drøje kamp med elementerne og benzinmanglen for at nå rundt til deres patienter på en årstid, hvor de forskellige sygdomme især sætter ind, blev vi i middags ringet op af den motorsagkyndige, ingeniør Mikkel Thomsen, der harmdirrende endnu engang understregede det aldeles meningsløse i, at droske- og lillebilkørslen fremdeles ved lov skal finde sted med de store og benzinslugende 6- og 8-cylindrede vogne, mens den lige så vel, navnlig til lægekørsel og lignende, kunne foretages med langt mindre og mere benzinbesparende køretøjer, hvorved der kunne opnås 2-3 gange så megen kilometerkørsel, som med de store vogne.

Det er vel snart et års tid siden, Koldings motorsagkyndige, i øvrigt i fuld overensstemmelse med sine kolleger i nabobyerne, i en samtale med Folkebladet meget kraftigt slog til lyd for, at Justitsministeriet gav los på en sådan i en nødsituation ganske meningsløse bestemmelse om “offentlige” bilers dør-mål og adskillelsesforhold. Allerede dengang blev det meget stærkt understreget og påpeget, hvor mange flere kilometers kørsel, der kunne opnås, hvis Justitsministeriet blot med et pennestrøg havde givet denne lempelse til gavn både for vognmændene og det kørene publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1942.

1942 – Benzinmangelen katastrofal for Koldings læger

Sygebesøg på landet foregår til fods og pr. kane.

Når man i angstfyldte timer har ventet på sin læge til sit syge barn og ved, at lægens forsinkelse skyldes, at han mp stride sig frem til fods og pr. kane på drøje og trælsomme landture, fordi han mangler benzin til sin lille bil, så kan man godt – med lægerne – blive noget bitter over, at der stadig er benzin til de store benzinslugende lastbiler, medens lægernes kørsel må indstilles, skønt det her drejer sig om menneskers liv og helbred.

Vi har i dag søgt at komme i forbindelse med læge dr. med. J. Jessen, en af Kolding-lægerne, der har en stor landpraksis, men det var os ikke muligt. Dr. Jessen er på farten de fleste af døgnets timer, og navnlig efter at hans benzintildeling for nogle dage siden slap op, er det rent galt. I stedet for må vi tale med den bekymret og ængstelig lægehustru, der må svare for sin mand og fortælle lidt om, hvordan en Kolding-læge i disse tider må bjærge sig igennem til sine patienter.

Selv om min mand kører en meget benzinsparende lille bil, så har han nu ikke mere benzin tilbage af de 90 liter, han fik den 21. januar. Hvor længe det varer, før han igen får benzin, ved ingen vist med bestemthed, men det bliver nok først en gang i næste måned. Han har søgt både på Politikontoret, hos politimesteren og i Benzinnævnet, men alle steder har han fået at vide, at der ikke kan gives mere benzin – og der anvises den udvej, at min mand kan lade sin bil påmontere en generator. Men en sådan kan jo slet ikke anvendes til den megen kørsel i byen og i periferien. Derfor tænker min mand på at få en elektrisk bil til bykørslen og en generatorbil til landpraksis.

En droskevogn eller en taxa er det ofte næsten en nådesag at få om dagen, da de jo kun får tre liter benzin om dagen, og om nattet er det lige ved at være en umulighed. Så har de opbrugt deres ration og kan ikke påtage sig at køre mere. […] I dag og i de kommende dage må min mand ordne sig på den måde, at der ved de landbesøg, hvor han tilkaldes, holder kaner parat og venter på ham. Så holder kanerne og venter, efterhånden som han når frem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1942.

1941 – Benzin-sagen fra Vamdrup

Der faldt seks bøder, den højeste på 600 kr.

Kriminalretten behandlede i formiddags den tidligere omtale sag fra Vamdrup angående køb af benzin, petroleum og solarolie uden aflevering af mærker. Vognmand J., der er hovedmanden, var tiltalt for overtrædelse af rationeringslovene og straffeloven. Hos to mekanikere havde han købt henholdsvis 100 og 80 liter benzin uden aflevering af mærker, og desuden havde han fra en vognmand, som han havde lånt 40 kr., modtaget 40 liter benzin i stedet. Endelig havde han i forskellige havnebyer, bl.a. Kolding, af ham ubekendte personer købt petroleumsmærker til ca. 600 liter, og af sin tjenestekarl kort til 140 liter solarolie.

Dårligt affattet ansøgningsskema

Han tiltaltes yderligere for at have afgivet fem urigtige ‘Tro og Love’-erklæringer til politiet angående sin beholdning af benzin, og derved havde han forskaffet sig 2.470 liter til trods for, at han havde en beholdning på ca. 1.000 liter liggende hjemme. Det opklaredes, og det blev i øvrigt påtalt af J.s forsvarer, LRS. Halvor Petersen, at ansøgningsskemaet var affattet således, at de beholdninger, J. havde opgivet, var i fuld overensstemmelse med skemaets ordlyd, men ikke med dets formål. Skemaet krævede nemlig oplyst, hvor meget ansøgeren havde tilbage af sin normalt tildelte ration fra forrige måned, og her havde J. ganske rigtigt skrevet 11 liter. […]

De øvrige bøder

En tørvefabrikant, der havde leveret J. 200 liter petroleum uden mærker, havde til poltiet opgivet 0 liter petroleum og 0 liter benzin, skønt politiet på hans bopæl fandt 200 liter petroleum, altså i hans besiddelse. Fabrikanten havde imidlertid både solgt og fået penge for petroleummen, og han havde forstået udtrykket besiddelse som ejendomsret. Han slap med en bøde på 100 kr. plus 64 kr., der konfiskeres af staten. En mekaniker måtte bøde 50 kr. plus 5 kr. i konfiskation, en anden mekaniker 30 kr. plus 8 kr. og en tjenestekarl 50 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. oktober 1941.

1941 – Slagtermesteren blev sat fast igen

Den store sag angående tyveri af benzinkort på Motorkontoret i Kolding var, som omtalt forleden, så vidt afsluttet, at man kunne løslade de fleste af de for hæleri sigtede: således løslodes også slagtermester S., Fredericia, der ligesom de øvrige løsladte fik besked om ikke at sætte sig i forbindelse med de andre implicerede i sagen inden dommen. Dette har S. ikke overholdt, og han er derfor igen blevet sat under anholdelse. I går fremstilledes han i grundlovsforhør. Det oplystes, at S. havde talt med den anden Fredericia-slagtermester, L., som ligeledes var sigtet for hæleri. Selv forklarede han, at det var en hund, der var årsagen til de uheldige omstændigheder. Den anden slagtermesters hund var kommet løbende ind i S.’s forretning, og han havde da fulgt hunden hjem og kom derved i snak med sin kollegas kone. Uheldigvis havde han her sagt ting, som berørte benzinsagen […]

I retten hævede S., at der ikke blot var tale om tilfældigheder, men han havde ikke talt med sin kollegas kone i nogen hensigt. Der blev afsagt fængslingskendelse over ham. S. appellerede til Landsretten.

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Udvidet sigtelse i benzinkort-affæren

Slagtermester S. fra Fredericia sigtes nu også for at have handlet med kaffemærker. – Løsladt efter dramatisk replikskifte.

I formiddag kom sagen om benzinkorttyveriet for åbent retsmøde i Kolding. Forundersøgelsen i sagen er nu så nær afsluttet, at der efter mødet i dag vil kunne udfærdiges anklageskrift mod hovedmanden, kontorist Schultz, og de seks personer, der er sigtet for hæleri. Kun slagtermester S., Fredericia, har under sagen intet villet erkende, og politiet har nu udvidet sigtelsen mod han til også at omfatte salg af kaffemærker, men S. siger herom, at han intet erindrer. Han indrømmer at have solgt benzinkort, mens det var lovligt at handle med dem, men nægter at have haft noget som helst med Schultz’ korthandel at gøre. Tidligere har han sagt, at han overhovedet aldrig har solgt rationeringsmærker eller kort af nogen art. Politiet ville have fængslingskendelsen opretholdt, men retten afsagde løsladelseskendelse. Forinden denne kendelse faldt, udspandt der sig en række dramatiske replikskifter mellem anklagemyndighedens repræsentant og sagførerne. Dommeren betydede slagtermester S., at retten kun med største betænkelighed gik med til at løslade ham […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 25. august 1941.

1941 – Benzin-affæren i Kolding

Der sidder nu kun hovedmanden samt en Koldinggenser og en Fredericianer.
Efter det lukkede retsmøde i Kolding i går blev yderligere en af de fængslede i benzinkortaffæren løsladt. Der sidder nu kun hovedmanden kontorist Schultz samt slagterm. S., Fredericia, og handelsmand Hans P. Holm, Kolding. Sagen fortsættes i et nyt retsmøde i Kolding mandag. Dette er dog kun indledningen til den ret omfattende sag, der allerede omfatter 30 sider i retsprotokollen. […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 23. august 1941.

1941 – 13-14 timers retsmøde i Benzin-sagen

Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.

Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.

Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.

Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.

Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]

Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.

1941 – Stor benzin-affære

Solgt 8-10.000 liter benzin og 10.000 liter olie uden mærker.

I Københavns Byret behandles i går eftermiddags en større benzin- og olie-sag, der var rejst mod grosserer Jens Skydstrup Christensen […], som var sat under tiltale for fra august 1940 til april 1941 fra sin tank på hjørnet af Abel Cathrines Gade og Viktoriagade uden aflevering af mærker og til for høj pris – idet kunderne både måtte betale benzinens pris, og hvad grosserer Skrydstrup Christensen selv havde betalt for mærker – at have solgt 8-10.000 liter benzin og for i tiden fra juli til oktober i fjor fra samme tank og på lignende måde at have solgt 10.308 liter brændselsolie. Efter en længere vidneafhøring, hvorunder det oplystes, at flere vognmænd er sigtet i sagen, udsattes den videre behandling.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. juni 1941.