1941 – Dommen i benzinkort-sagen

Hovedmanden fik 8 måneder, godsejer Ellemann 40 dage, L. Jensen 60 dages fængsel og Søndergaard 40 dages hæfte, mens Lauridsen slap med en bøde.

Først i går eftermiddags kl. 16.30 sattes domsmandsretten i den store Benzinkort-tyverisag fra Kolding Politikontor. Hovedmanden, fhv. kontorist Sv. Aage Schultz dømtes efter anklageskriftet for tyveri udført i tjenesteforhold, falsk bogføring og overtrædelse af benzinbestemmelserne til 8 måneders fængsel, og 800 kr., som han skønnedes uretmæssigt at have oppebåret ved salget af kortene, konfiskeredes til fordel for statskassen. I straffen fragår 24 dage, som han har siddet i varetægtsarrest.

Godsejer Ellemann, Assens, og forretningsbestyrer L. Jensen, Kolding, blev for hæleri idømt henholdsvis 40 og 60 dages fængsel, og L. Jensen skal betale 103 kr. til statskassen, idet hans fortjeneste ved videresalg af kortene har andraget dette beløb. Dommen bygger på, at de to mænd, der kendte Schultz, og vidste at han var ansat på Politikontorets Motorafdeling, ikke efter det foreliggende kan have været uvidende om, at S. havde stjålet kortene, som de købte. For Søndergaards vedkommende fandt retten det betænkeligt at dømme ham for hæleri i almindelig forstand, men han blev for uagtsomt hæleri og for ulovligt salg af kafferationeringsmærker idømt 40 dages hæfte, og den uretmæssigt oppebårne fortjeneste ved salget af kortene, 150 kr., skal indbetales til statskassen. Slagtermester Lauridsen, Fredericia, slap billigst. For hans vedkommende var der kun tale om køb af benzinkort og overtrædelse af benzinbestemmelserne. Han skal betale 12 dagsbøder a 15 kr., men de 6 dagsbøder anses for betalt ved udståede varetægtsarrest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. september 1941.

1940 – Mystiske fru Petersen fra Østergade 12

Politiet i Kolding, vil gerne tale med en dame, der ved 10-tiden den 25. juni 1940 indfandt sig hos Crome & Goldschmidt, hvor hun ønskede at se på en kjole. Efter damen havde bestemt sig for en blå kjole, bad hun om lov til at vise hendes mand kjolen, inden hun betalte. Det var “i sin skønneste orden, i særdeleshed da hun opgav sit navn: Fru Petersen, Østergade 12“.

Efter at Fru Petersen havde forladt forretningen, opdagede ekspeditricen, at der var forsvundet en anden kjole, hun gik derfor straks ned i Østergade, hvor beboerne fra nr. 12 imidlertid ikke kendte nogen fru Petersen, der skulle bo der.

Læs mere

1940 – Når bilerne standser

Fra og med i aften er omkring yderligere 60.000 biler forsvundet fra danske gader og veje, alle brugsvogne, med få tusinde lægebiler osv. som undtagelse, skal nu klodses op.

Der er kommet en fornyet interesse for drivstoffer, ligesom Kolding tidligere har set trægasgeneratere bag på bilerne. Man skal dog i hvert enkelt tilfælde fremover søge om tilladelse hos Benzin nævnet, der først og fremmest prioritere de mest nyttige lastbiler.

De bilejere, som i disse dage tapper olien af deres vogn, bedes indtrængende opbevare den, det er forbudt at bruge gammelt smøreolie til fyring.

Kilde: Naar bilerne standser, 1. maj 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Trægasbiler på samlebånd

Det forlyder i dag at benzin-ordningen vil blive forlænget i to måneder. Der vil snart udsendes nye rationeringskort for perioden 1. marts til 30. april 1940, det er politiet som vil stå for fordelingen, men fra det Erhvervsøkonomiske Råd gør man opmærksom på at forholdene i landet vil kunne ændre benzintildelingerne.

De hidtil gældende bestemmelser om, at kortenene ikke kan overdrages til andre, er fremdeldes gældende. Salg eller anden overdragelse af benzinkort, er stadigt forbudt.

Trægasbiler på samlebånd

General Motors Samlebåndsfabrik i københavn melder at de er begyndt at bygge trægasbiler “for fuld kraft under anvendelse af samlebånd“. Der er i flere måneder blevet eksperimenteret, med at finde en trægas generator, som egnede sig til vores landlige forhold, det lykkes for fabrikken i februar 1940.

Efterspørgslen er meget stor, hver gang en vogn har forladt samlebåndet, har der stået “en køber parat til at overtage den“.

Samlebåndsfabrikken har regnet ud, at hvis de omkring 3000 lastbiler der februar 1940 er i Danmark, og som egner sig til gasdrift, gik over til denne, ville de kun bruge seks procent af vores skoves samlede træproduktion. Dette ville kunne frigøre benzin nok til, at 60.000 private bilister, kunne køre omkring 5000 kilometer hver.

Kilder: General Motors laver Trægasbiler paa Samlebaand, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940
Benzin-ordningen forlænges i 2 maaneder, Kol. Socialdemokrat, 14. februar 1940

1940 – Brunkullene forbeholdt Jylland og Fyn

I den anledning, at der har været og forsøgt transporteret store mængder brunkul fra jyske lejre og til til København, indskærpes det nu at dette ikke er ikke i en brænsels- og benzinknap tid, var nogen økonomiske forsvarlig forretning.

Det Erhvervsøkonomiske Råd har tiltrådt et forslag om, at der laves forbud mod at transportere brunkul bort fra Jylland. Fyn henregnes til Jylland.

Kilde: Ikke ødsle med Transportudgifterne, 9. feb 1940, Kol. Socialdemokrat

Oplev selv en brunkulslejer

I Søby i Midtjylland, kan du opleve brunkulstiden fra 1940 til 1970 på Søby Brunkulsmuseum. Museets åbner sæsonen den 1. april 2020, entre 50 kr., børn under 12 år gratis. Der er åbent alle ugens dage, mellem 10-17. Det vil blandt andet være muligt at se autentiske barak og skurvogns hjem fra 1940’erne.
Læs mere på Søby Brunskulsmuseums hjemmeside

1940 – Møde i erhvervsøkonomiske råd

Situationen for brændsel, benzin og kaffe skal diskuteres af erhvervs-økonomiske råd på et møde den 7. februar 1940. Der er særligt en indstilling fra Brændselsnævnet om besparelser på brændsel.

De københavnske restauratører drøfter den ordning at holde lukket en aften om ugen, istedet for at lukke klokken 23, således som det har været overvejet i Brændselsnævnet.

Den hårde vinter har haft mange konsekvenser for danskerne. Som en konsekvens af tiderne har Ødis sognekommune valgt at lukke skolerne frem til fredag, på grund af brændselsmangel.

Hos både Kolding Sydbaner og Troldhedebanen er der atter regelmæssigt drift efter fygning, der dog os gjorde man hurtigt måtte skifte fra motortogene til damptog.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 5. februar 1940

1939 – Benzin-rationering fra 1. december

I aftes forlå endeligt oplysninger om den benzin-ordning, som over 100.000 bilister har måtte vente på siden 4. september (1939). Der er nu fastsat rationeringer af forbruget til alle køretøjer, for privatbiler bliver det 25-50 liter pr. måned, og fra 20. november må bilisterne køre på hvad de har i tanken indtil rationeringen starter.

Samlet betyder rationeringerne en nedskæring af 60 procent af det normale forbrug, på ca. 400 millioner liter årligt.

Lastbiler får efter vægt 120-350 liter pr. måned, eksempelvis vil lastvogne på mellem 3001 til 5000 kg få 200 liter i måneden.

Kilde: Benzin-Rationering fra 1. December, 7. nov 1939, Kol. Folkeblad

1939 – Elektrisk Drift på Grindsted Mejeri

Bestyrelsen for Grindsted Andelsmejeri afholdte den 23. oktober 1939 ekstra ordinær generalforsamling, hvor der blev fremlagt forslag omkring overgang til elektrisk drift af mejeriet. Efter forhandling blev de fremmødte enige om at bestyrelsen skulle gå videre med forslaget.

Fra mælkekuskene var der kommet en henstilling om ekstra tillæg til kørslen, fordi korn til hestene og benzin til bilerne var steget. Dette blev udskudt til den ordinære generalforsamling til vinter.

Kilde: Elektrisk Drift på Grindsted Mejeri, 24. oktober, Kolding Folkeblad