1940 – Bøde for at ryge i mosen

En ung mand fra Grindsted har i retten fået en bøde på 100 kroner, efter at han sammen med sin far, var under tiltalte for overtrædelse af bestemmelserne om forbud mod tobaksrygning i moserne. Det var ikke kun den unge mand, som havde røget, faren var også tiltalt, fordi han havde pligt til at indskærpe for sønnen ikke at ryge.

Faren erkendte hans ansvar og fik en bøde på 40 kroner, sønnen derimod ville ikke vedtage en bøde på 60 kroner, hvorfor sagen endte i retten.

Søvnig C.B.-mand

En søvnig C.B.-mand fra Kolding måtte den 20. juni vedtage en bøde på 40 kroner, fordi han flere gange var kommet for sent til sirenevagt og lignende tjeneste. Selv om han tiltrådte civilbeskyttelsesarbejdet den 18. april, havde der været fem episoder frem til 26. maj, hvor det kulminerede, da en anden C.B-mand måtte hente ham ud af sengen, så de begge kom 52 minutter for sent.

Sagen med den søvnige C.B.-mand var endt i retten, da han ikke mente at kunne betale en “uhyre elskværdig bøde af 20 kr.“. Fordi hans indtægt i ugen var på 28 kroner, forklarede C.B.-manden at bøden “er for stor i forhold til min indtægt“. Dommeren så dog anderledes på tingene, han dømte ham i stedet til en bøde på “40 Kr. subsdiært 10 dages hæfte“.

Der skulle angiveligt også være en sag på vej imod en anden CB-mand, som har meldt sig syg til tjeneste, men han har ikke været mere syg end han senere på samme dage, kunne gå på danse restaurationer rundt om i byen.

Kilder: 100 kr. i bøde for at ryge i mosen, Kolding Socialdemokrat, 22. juni 1940
Et søvnig føl, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940

1940 – Grindsted Sognerådsmøde

Grinsted sogneråd afholdt i går møde på kommunekontoret. Der var kommet meddelelse om, at kommunen var tildelt 844 kr. til smørrabatmærker.

Som husvagter på De Gamles Hjem valgtes kommunebogholder Hansen, bogholder Arne Pedersen, Vestre Allé, og den ene af pigerne på hjemmet.

Der uddeltes bevillinger til “Arbejd Adler” 10 kr., Horsens Fængselsselskab, Sdr. Omme Afdeling, 50 kr., og Det Grundtvigske Soldaterarbejde i København, 20 kr.

Fra Danske Kvinders Beredskab i Grindsted var fremsendt ansøgning om fuldmagt til for kommunens regning at foretage indkøb af forskellige ting. Efter en kort drøftelse henvistes sagen til lukket møde.

Kilde: Grindsted Sogneraad, Kolding Socialdemokrat, 14. juni 1940

1940 – De instruktører for beredskabstjenesten

Der er udnævnt to nye instruktører for den kvindelige beredskabstjeneste i Kolding, blev blev lærerinderne frk. Ryge (Sdr. Vang Skole), frk. Mortensen og frk. Ravn Nielsen (begge Riis Toft Skole).

Der er meningen, at undervisning af de allerede indmeldte snarest skal begynde i hold på 30.

Selv om der den seneste tid er mange som har meldt sig til beredskabet, deriblandt en del unge ekspeditricer og kontordamer, så er der stadigt brug for flere. Indmeldelse kan ske på Dansk Luftværnsforenings kontor på Rådhuset, telefon 1800, eller hos fru Ragne, Solhøj ved Riis Toft, telefon 1763.

Kilde: De nye instruktører for beredskabstjeneste, Kolding Socialdemokrat, 22. maj 1940

1940 – Et spejder-hjælpekorps i Kolding

100-125 spejdere uddannes til civil beredskabstjeneste.

Ligesom i en del andre byer vil der i den kommende tid i Kolding blive uddannet et hjælpekorps blandt spejderne, som i krigstilfælde vil yde civil beredskabstjeneste. Der har i den sidste tid været holdt et instruktionskursus for spejderledere, der nu efter at have taget eksamen, skal undervise drenge og piger over 14 år inden for spejderkorpset i, hvordan de skal yde assistance under luft- eller gasangreb…

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 14. marts 1940

1939 – Tåregasøvelse

Samaritterne afholdt den 26. oktober 1939 en øvelse med tåregas på Falcks station i Kolding. I alt deltog 120 deltagere, der var fordelt på tre hold.

Samaritterne skulle have testet deres egen modstandsevne og gasmasken. Af det første hold var der fire som ikke klarede øvelsen, en enkelte måtte forlade gaskammeret, efter et halvt minut.

Kilde: Samaritter i Taaregas, 27. oktober 1939, Kolding Folkeblad