1942 – Fredagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Angrebet på Sevastopol førte i går til afgørende resultater. De tyske infanteridivisioner, der var sat ind i det nordlige afsnit af fæstningsfronten, gennembrød fjendens sidste forsvarslinker, der har været holdt nede ved stærk artilleriild og indsats af flyvemaskiner, og nåede over en bred front ud til Severnajabugten over for byen Sevastopol. Derved faldt hele den nordlige del af fæstningen, bortset fra et kystfort i det sydvestlige afsnit, i vore hænder efter 12 dages hårde kampe. Indtagelsen af dette sidste støttepunkt er forestående. Fortvivlede modangreb fra Sovjetrussernes side blev bragt til at bryde sammen.

På den sydlige del af fæstningsfronten kastede rumænske tropper efter hårde kampe fjenden ud af vigtige stillinger.

Antallet af fanger og størrelsen af byttet i tiden fra den 7. og 17. juni er steget til 7.585 fanger, 20 tanks, 68 kanoner og et panserbatteri. I svære enkeltkampe blev 1.288 jord- og betonstillinger erobret, og 46.289 miner blev opsporet og tilintetgjort.

På den øvrige østfront skrider rensningen af området bag fronten videre. Flere lokale sovjetrussiske angreb er blevet afvist. Ved Ishavskysten blev havområdet i Murmansk og Jokonga bekæmpet med bomber af svær kaliber, og et handelsskib på 6.000 brt. blev sænket. Et andet stort fragtskib blev beskadiget.

I Nordafrika blev fjenden kastet videre mod øst. Tyske og italienske tropper har indesluttet fæstningen Tobruk. Ved ødelæggelsen af talrige modstandsreder blev der taget yderligere 1.000 briter til fanger, 10 tanks blev ødelagt, og et stort krigsmateriel samt en stor forsyningskolonne blev erobret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. juni 1942.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

I øst har der kun været lokale kamphandlinger. Ved styrtbombeangreb mod havneanlæggene i Jokonga og Murmansk ramtes et fragtskib af mellemstørrelse så hårdt, at der må regnes med, at det er blevet tilintetgjort.

I Nordafrika blev under tyske og italienske troppers angreb på en fæstningslignende udbygget stilling en britisk afdeling indesluttet og tilintetgjort. 3.000 fanger, deriblandt en brigadegeneral, faldt i vore hænder. Den 31. maj og 1. juni blev 101 panserkampvogne, 124 kanoner, mange motorkøretøjer og store mængder andet krigsmateriel tilintetgjort eller erobret. Under en rekognosceringsflyvning over de fjendtlige linjer blev general i pansertropper, Gruewell skudt ned og faldt i britiske fangenskab.

Under kampen mod Storbritannien foretog det tyske luftvåben i nat uden at lide tab et stærk angreb på forsyningshavnen Ipswich ved Englands sydøstkyst. Andre bombemaskiner nedkastede atter bomber af svær kaliber over Canterbyrus byområde.

Ved et fremstød, som blandede styrker af det britiske luftvåben foretog mod kysten af de besatte vestområder, blev der i går om dagen nedskudt 18 fjendtlige flyvemaskiner, og ved flyvninger, som enkelte bevæbnede rekognosceringsflyvemaskiner foretog ind over området ved Køln, blev der nedskyd 1 britisk flyvemaskine. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juni 1942.

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten blev lokale fjendtlige angreb slået tilbage, delvis under hårde kampe. Ved modangreb som vi foretog, opnåedes gode resultater. I Lapland strandede påny angreb fra fjenden. Flyvemaskiner, der var sat ind til bevæbnet sørekognoscering i Sortehavet, sænkede i strædet ved Kertsch et handelsskib på 1.300 BRT. Ved fronten i det høje nord havde fjenden i går i luftkampe særlig store tab. Tyske jagermaskiner nedskød 27 flyvemaskiner, deriblandt 22 Hurricane-maskiner, og mistede selv kun en enkelt maskine. Bombe- og styrtbombestyrker beskadigede ved bombenedkastning et stort handelsskib i Lizzabugten og bombaderede effektivt havnen Murmansk samt Murmansk-banens anlæg.

I Nordafrika har begge parter udfoldet rekognosceringsvirksomhed. I havnen la Valetta på Malta blev et i dok liggende krigsskib angrebet med bomber af svær kaliber. Italienske jagermaskiner, der ledsagede bombemaskinerne, nedskød under denne aktion 8 fjendtlige flyvemaskiner. Tyske jagermaskiner fik under forbitrede luftkampe over øen 9 fjendtlige flyvemaskiner til at styrte ned. Yderligere 2 fjendtlige flyvemaskiner blev nedskudt i Nordafrika, så at der i går i Middelhavsområdet i alt blev ødelagt 19 britiske flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1942.

1942 – Kvindernes Fredsligas Koldingkreds

holdt i går eftermiddags generalforsamling i Kvindernes Bygning. Tilslutningen var ringe til at begynde med, men blev bedre efterhånden. Formanden, fru fabrikant Støjberg, bød velkommen og aflagde efter at fru Gårdhøje var valgt til dirigent, beretning om årets virksomhed inden for foreningen, idet hun omtalte de forskellige møder og arrangementer samt deltagelsen i Samfundstjenesten. Hun sluttede med at opfordre foreningens tillidsmænd til at gå ud og tegne medlemmer. Mange vil gerne være med, bare de bliver spurgt.

Regnskabet fremlagdes også af formanden. Det balancerede mod 1.032 kr., og medlemskontingentet hade udgjort 442 kr.

Til bestyrelsens genvalgtes frk. Marie Koed, fru M. Thomsen, Viuf, og fru Støjberg med fru Heich, fru Johanne Larsen og fru Buhl, Harte, som suppleanter. Revisoren fru Karen Lauridsen genvalgtes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1942.

1942 – Afslutnings-højtidelighed på Teknisk Skole

34 elever bestod med ros. 8 fik flidspræmie.

Teknisk Skole sluttede søndag eftermiddag vinterens arbejde. Der havde i et par dage været udstilling af elevarbejde på skolen, og elevernes samledes nu med lærere og forstanderen samt skolens bestyrelse til en afslutningshøjtidelighed i skolens sal.

Formanden, brandinspektør Bach, mindedes malermester Grün, der havde været medlem af bestyrelsen, konsul H. Hansen, som havde været censor ved skolen og fru Elli Krohn, som var sproglærerinde ved skolen. Derefter aflagde forstander H. L. Hansen beretning, hvori han bl.a. udtalte følgende:

Opgang i lærlinge-antallet

Vi begyndte skoleåret d. 1. september i fjor, og har, belært at de foregående vintre, forsøgt at bøde på den vanskelige brændselssituation ved at holde vinterferie i januar måned. Selv om vinteren først tog rigtig fat i midten af januar, har den varet længere, end vi havde ventet, men vi er dog kommet over den uden særlig store vanskeligheder. Vi har fået den varme, der var nødvendigt, selv om vi har måttet klare os med det danske brændsel. Skoleåret har ikke været præget af særlige begivenheder, undervisningen er foregået programmæssigt, selv om vi har følt savnet af de lokaler, vi har måttet undvære. Med hensyn til forholdet til vore lejere (tyskerne, red.), kan jeg sige, at dette har været upåklageligt i enhver retning. Dette borger også for, at vor håndværkerungdom er en oplyst, fornuftig og målbevidst ungdom, der er sit ansvar bevidst overfor vort land. […]

Skolens elevtal har i aftenskolen været 328 elever, i dagskolen 127. […] Der har været undervist af 23 lærere i dagskolen og 36 i aftenskolen. Der er i år dimitteret 19 elever fra Bygmesterskolen, disse fik udleveret deres eksamensbevis ved en særlig afslutning den 31. marts, men deres tegninger vil De have bemærket på udstillingen.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. april 1942.

1942 – 650 danske søfolk har sat livet til

Den danske handelsflåde er så hårdt ramt, at den ved krigens slutning vil stå meget svagt i den internationale konkurrence.

København (R.B.).

I sin beretning fra Dansk Dampskibsrederiforenings generalforsamling udtalte formanden, dir. Kørbing, bl.a.; at skibsfarten er det af samtlige landets erhverv, som er hårdest ramt. Den forholdsvis ringe del af tonnagen, som er tilbage til rederiernes rådighed, har været af overordentlig betydning for det danske samfund især vedrørende forsyningen med brændsel.

Den smukke stilling, rederierhvervet havde tilkæmpet sig inden for verdensskibsfarten, vil være sat til, og erhvervet vil ved krigens slutning stå meget svagt i den internationale konkurrence. Skal dansk skibsfart også efter krigen kunne hævde sig internationalt, må alle gode kræfter forene sig derom, og der må vises resignation på adskillige områder.

Han udtalte redernes tak til de danske søfolk, og mindedes 650 danske søfolk, der har sat livet til under pligttro udøvelse af deres gerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. april 1942.

1942 – Den tyske værnemagts beretning for søndag

Resultatrige tyske angreb på Østfronten og luftalarm på Grimsby Havn.

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Resultatrige luftangreb rettedes mod krigshavnen og havneanlæg ved Kaukasuskusten. I det mellemste og nordlige afsnit af Østfronten bragte vore egne angrebsforetagender yderligere resultater. Stærke bombe- og styrtbombeafdelinger angreb ved dag og nat militære anlæg på Malta. På statsværftet, i forsyningsanlæg, benzin- og torpedolagre og ammunitionsdepoter fremkaldte talrige bombefuldtræffere de sværeste ødelæggelser. En del flyvemaskiner blev ødelagt på jorden eller beskadiget. Bombeeskadriller angreb sidste nat den krigsvigtige britiske havn Grimsby. I stormøller og dokanlæg opstod der store brande og eksplosioner. I tiden fra den 20. marts til den 10. april mistede det britiske luftvåben 273 flyvemaskiner, deraf 97 over Middelhavet og Nordafrika. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. april 1942.

1942 – Lidt tilbagegang i Kolding, støt fremgang på landet for Sønderjysk Forening

Sønderjysk Forening i Kolding holdt i aftes sin årlige generalforsamling i Industriforeningen. Fabrikant Jes Beirholm bød velkommen, undskyldte for dens forsinkede afholdelse, valgtes selv til dirigent og mindedes foreningens i årets løb afdøde medlemmer, bl.a. frøhandler H. Knudsen, der var foreningens revisor, og rentier Chr. Steffensen, der havde været medlem i over 50 år og i mange år havde siddet i bestyrelsen og som navnlig havde været uvurderlig ved indsamlinger og når det gjaldt at yde hjælp til danske syd for grænsen. Æret være deres minde!

Formanden aflagde derefter beretningen, af hvilken det fremgik, at medlemstallet var gået frem med 1 – fra 1.604 til 1.604. Foreningen mangler repræsentanter i Viuf og Ødis-Bramdrup. På indsamlingsdagen i april i fjor var der indkommen over 20 pct. mere end året i forvejen. Bestyrelsen havde besluttet at udnævne Nis Hjort, der var fyldt 90 år og i mange år havde været medlem og medlem af bestyrelsen, til æresmedlem. Grænseforeningen havde nu et medlemstal på 92.700, det var en fremgang på 2.200, men året i forvejen havde fremgangen været 7.000.

“For anden gang i en menneskealder”, sagde formanden, “har vi oplevet at se, at vore landsmænd i syd for grænsen har måttet sende deres unge til fronten. Men denne gang er der en forskel fra tidligere, at de nu er en anderkendt gruppe.” […]

Under eventuelt slog man til lyd for at søge at skaffe plads til de 100 sydslesvigske børn, der kommer herop i år udover det sædvanlige antal. Man drøftede desuden den kommende sæsons foredragsholder, og herunder nævntes Troels Fink.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1942.