Tag: Berlin

1943 – Et yderst spændt forhold mellem Danmark og Tyskland

Jacob Krause Leave a comment

En note fra Berlin vedrørende de danske officerer

Tyskerne er gået endnu et skridt videre i deres angreb på Danmarks suverænitet. Denne gang er spørgsmålet så meget mere alvorligt, som det drejser sig om et forsøg på at påtvinge danske officerer et uhørt diktatur.

Fra Berlin er indløbet en note til den danske regering, hvori man ikke alene kræver at hærens sædvanlige arbejde med at føre mobiliseringslisterne a jour (adresseforandringer ect.) omgående indstilles, og at det forbydes de militære myndigheder ved hjemsendelse af mandskab at give den sædvanlige påtegning i soldaterbogen om, hvor den værnepligtige skal møde i tilfælde af mobilisering, to krav, som allerede er blevet opfyldt, men tyskerne er gået så vidt, at de har meddelt i denne note, at de er “meget gerne ser” et vist antal danske officerer som “gæster” i Tyskland ved et “kursus” i teknik og praktisk krigsførelse.

Denne indbydelse, hvis mening næppe er til at tage fejl af, hvis man da ikke lige netop hedder Scavenius, Gunnar Larsen eller Niels Svenningsen, har selvfølgelig vakt den største bestyrelse blandt danske officerer. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blade: De Frie Danske, 6. juni 1943, nr. 8, 2. årgang.

1943 – Göbbels erklærer om krigen i Rusland, at faren er kæmpestor

Jacob Krause Leave a comment

Krigspotentiellet i Tyskland og det til rådighed stående Europa må udtømmes til bunds

Berlin, RB.

Rigsminister Göbbels talte torsdag eftermiddag på et massemøde om krisen i øst og den totale krig. Den kæmpehal, i hvilken ministeren talte, var overfyldt af mennesker fra alle samfundslag. Foruden rigsministrene, rigs- og distriktlederne og andre førende mænd inden for stat og parti sås videnskabsmænd, soldater, kunstnere, industrifolk og en masserepræsentation for den berlinske befolkning. I sin tale betonede ministeren, at da han for knap tre uger siden sidste gang talte til det tyske folk, var den krise, i hvilken Østfronten i øjeblikket befandt sig, på sit højdepunkt. Det er nu ikke øjeblikket til at spørge, hvorledes det hele er kommet. Det overlades til en senere regnskabsaflæggelse, som vil finde sted i fuld offentlighed, og som vil vise det tyske folk og verdensoffenligheden, at den ulykke, som i de sidste uger har ramt os, har sin dybe, skæbnesvangre betydning. Göbbels fortsatte: Det store helteoffer, som vore soldater bragte i Stalingrad, har for hele Østfronten været af en udslagsgivende historisk betydning. Det var ikke forgæves. Hvorfor, det vil fremtiden vise. […]

Ikke nogen fredsfører

Jeg smigrer mig ikke med at kunne alarmere den offentlige mening i de neutrale, for slet ikke at tale om de fjendtlige stater. Men det er hverken formålet eller hensigten. Jeg ved, at den engelske presse i morgen vil påstå, at jeg i anledning af belastningen på Østfronten har udstrakt den første fredsføler. Men herom kan der overhovedet ikke være tale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1943.

1943 – Bomber over London-Berlin

Jacob Krause Leave a comment

London angrebet i aftes og i morges efter vinterens første angreb på Berlin lørdag og søndag aften

London via Lissabon, INT. Mandag formiddag.

Den tyske og engelske hovedstad synes at være gået ind i en ny serie af gengældelsesangreb. Sikkerhedsministeriet har i dag til morgen udsendt et communique om, at Storlondon efter luftalarmen i aftes, der varede fra kl. 19.30 til 22.18 i de tidligste morgentimer i dag på ny er blevet angrebet af tyske bombemaskiner. Antiluftskytset trådte straks i aktivitet. Det oplyses nu, at der under alarmen i aftes – den første siden den 2. december – blev nedkastet brand- og enkelte sprængbomber.

Angrebet på Berlin

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler søndag:
Britiske bombemaskiner fløj i aftentimerne i går ind over Rigsområdet. Foruden at foretage planløse forstyrrelsesangreb mod flere byer nedkastede fjenden også spræng- og brandbomber over Storberlins område. Befolkningen led tab. Der blev hovedsageligt anrettet brandskade på beboelseskvarterer og offentlige bygninger, deriblandt sygehuse. To flyvemaskiner blev skudt ned.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. januar 1943.

1942 – Nu sættes terroren ind!

Jacob Krause Leave a comment

Søndag den 1. november kaldtes udenrigsminister Scavenius til Berlin for at modtage direktiver om, hvorledes nazisterne ønskede at Danmark skulle praktisere sin i henhold til aftalerne af 9. april 1940 tilsikrede ret til selv at bestemme over egne forhold. Resultatet af denne rejse kendes af enhver og kommenteres andetsteds i bladet.

Imidlertid synes det, som om regeringen har ment det nødvendigt at gøre en ekstra indsats for at tækkes tyskerne og dermed understøtte Scavenius under hans forhandlinger med Ribbentrop. Ialfald foretog rigspolitiet sammen med Gestapo natten til mandag den 2. november massearrestationer over hele landet. Menneskejagten fortsattes i dagene derefter. Den vil ikke ophøre før nazismen er udryddet.

Det var ikke noget ringe resultat, hr. Scavenius mandag formiddag kunne forelægge Ribbentrop som bevis for sin gode vilje til at medvirke for det “europæiske skæbnefællesskab”. Så vidt vi har bragt i erfaring, fængsledes der alene den første nat mere end 200 personer. I de følgende dage foretoges yderligere ligeså mange arrestationer – arbejdere, fagforeningsledere, funktionærer, håndværkere, studenter, lærere og andre. For mange af de fængslede gælder, at de indtil 22. juni 1941 var medlemmer af Danmarks Kommunistiske Parti, men mange har til gengæld aldrig haft berøring med dette parti og aner sikkert endnu i dag ikke, hvorfor de er arresteret.

Nogen konkret anklage mod de fængslede har der for størstepartens vedkommende ikke kunnet rejses. Ved de grundlovsstridigt foretagne husundersøgelser er der ikke forefundet materiale, som kunne begrunde en sådan anklage. Hele aktionen må ses som et forsøg på at tækkes tyskerne og lette forhandlingernes gang. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, november 1942, nr. 8, 1. årgang.

1942 – En tysk erklæring om situationen i Danmark

Jacob Krause Leave a comment

Hændelser, der er egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde

Berlin (RB).

Med hensyn til de i udlandet udbredte rygter, som vil vide, at der er sket en tilspidsning af situationen i Danmark, viser man i kompetente tyske kredse den største tilbageholdenhed, men lader dog skinne igennem, at faktisk forløber i Danmark ikke alt således, som man skulle have ventet på baggrund af den yderst korrekt holdning, som alle tyske instanser i Danmark viser – en holdning, som endog gentagne gange er blevet anerkendt af den fjendtlige presse.

I Wilhelmsstrasse giver man udtryk for den opfattelse, at den i enhver henseende mønsterværdige optræden af de i Danmark stående tyske tropper såvelsom af alle derværende tyske militærinstanser og myndigheder ikke har kunnet give anledning til nogen som helst klage, men at visse danske kredse åbenbart har misforstået denne indstilling og troet, at de kan tillade sig en hel del. I denne forbindelse antydes hændelser, som er bekræftet af øjenvidner, og som tillader at drage slutninger om, at visse danske kredse har en bedømmelse af situationen, som må forekomme mærkeligt indskrænket. Fremfor alt har det, efter hvad man her erklærer, gjort et meget dårligt indtryk, at de danskere, der mod øst har sat deres liv ind som frivillige i kampen mod bolshevismen, ved deres hjemkomst er blevet mødt uden agtelse, men ringeagt og endog med spot. Sådanne hændelser er, fremhæver man her, egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde. I øvrigt afholder man sig i kompetente tyske kredse fra at beskæftige sig nærmere med de mange gisninger, som er udbredt i udlandet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.

1942 – Göring lover tyskerne stadig større rationer

Jacob Krause Leave a comment

Over 6 millioner udenlandske arbejdere og 5 millioner krigsfanger, der også skal forsynes.

Rigsmarskal Göring overrakte i gård ved høsttakkefesten i Sportspalads høje udmærkelser til bønder og landarbejdsførere, der har gjort sig særlig fortjent ved sikringen af Tysklands og Europas ernæringsfrihed. vedrørende ernæringssituationen i de besatte områder udtalte marskallen, at den fjendtlige propaganda ganske vist hyppigt talte om en meget vanskelig ernæringssituation, men at virkeligheden langt fra var så slem. Ganske vist havde man overalt måttet indføre mærker; men det, som man kunne hente sig på mærker, var, hvad man fik udover sit behov, som man i hovesagen tilfredsstillede på det sorte marked. Derfor var det blevet hans urokkelige princip: det tyske folks ernæring kommer i første række. han var i høj grad tilhænger af, at befolkningen i de områder, som det tyske ruge havde taget under sin beskyttelse, ikke led sult: men når der var forholdsregler fra vore modstanderes side opstår vanskeligheder, udtalte han, bør alle vide: når nogen sulter, er det under ingen omstændigheder Tyskland. Den tyske arbejder og den, der arbejder i Tyskland, forsynes i ernæringsmæssig henseende bedst med alt. Det må stå urokkelig fast.

Trods alle erobrede områder er høsten i selve Tyskland fremdeles afgørende for Tysklands forsyning. Tyskland er imidlertid i dag i den heldige situation, at hele den tyske værnemagt, uanset på hvilke fronten den står, udelukkende forsynes fra de erobrede områder, således at høsten i Tyskland kan komme det tyske folk til gode, og der derudover fra de erobrede lande i stadig større omfang kan sendes tilskud til Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – Hitler om krigen

Jacob Krause Leave a comment

Programmet for i år: Holde det, som må holdes – angribe, hvor det er nødvendigt.

Berlin, RB.

Rigskansler Adolf Hitler talte i aftes i Berlins Sportspalads i anledning af åbningen af den nye Vinterhjælp. Til mødet havde indfundet sig en række fremtrædende personligheder, blandt hvilke særlig generalfeltmarskal Keitel og den øverstbefalende over aksetropperne i Nordafrika, generalfeltmarskal Rommel, hilstes med stormende jubel af forsamlingen, der talte mange tusinde mennesker. Rigskansler Göbbels aflagde til at begynde med en beretning om krigsvinterhjælpen i det forløbne år.

I sin tale erklærede Hitler bl.a.:

Vor tro er, at vi må slå fjenden indtil den endelige sejr, og at dette vil ske. Stalingrad vil blive indtaget. Modstanderne kan stole herpå. Året 1942 ligger bag os. I mine øjne den mest skæbnebetonede prøvelse for det tyske folk, nemlig vinteren 1941-42. Jeg tør vel nok sige, at i den vinter er det tyske folk og særlig dets værnemagt blevet vejet af forsynet. Noget værre kan og vil ikke komme mere. Det var en meget tung og meget hård prøvelse. Til trods herfor er vi ikke alene kommet over denne yderst tunge tid, men det er endog lykkedes os at nyopstille eller formere de angrebsdivisioner, som skulle indlede den fortsatte offensiv. Denne offensiv forløber nu ikke således, som vore modstandere måske havde tænkt sig. Jeg tror, vi kan, når vi ser tilbage, være tilfreds med de tre år, som ligger bag os.

Programmet for i år:

“For dette år har vi tilrettelagt os et meget simpelt program:

  1. Under alle omstændigheder at holde det, som må holdes. Det vil sige lade den anden løbe storm, hvor vi ikke slev agter at gå frem, jernhårdt at holde stillingen og afvente, hvem der nu først bliver træt her.
  2. Ubetinget at angribe dér, hvor angreb under alle omstændigheder er nødvendigt. Vort mål er ganske klart: tilintetgørelse af den højre arm af denne internationale sammensværgelse af kapitalisme, plutokrati og bolshevisme” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.

1942 – Tysk “vinterlinje” ved Kaukasus-bjergene?

Jacob Krause Leave a comment

Hvor længe fortsætter tyskerne storoffensiven i år?

Berlin, S.T.B.

Medens den tyske offensivbølge på Østfrontens sydligste afsnit ruller frem med tilsyneladende ubrudt kraft, begynder man i såvel udenlandske som tyske kredse i Berlin at diskutere spørgsmålene, hvor langt den tyske hærledelse agter at fortsætte i Kaukasusområdet, og hvor længe storoffensiven kan ventes fortsat i år.

Det nærmeste mål synes allerede at aftegne sig, nemlig en stor omringningsoperation mod Krasnodar-området og en erobring af Sortehavskysten ned over Novorossijsk til Nuapse. Derimod synes målene længere østpå mere uvisse dog turde en by, som Voroshilovsk ligge i farezonen her. At operationer i Kaukasusbjergene kan ventes, fremgår bl.a. deraf, at en påfaldende stor procentdel af de tyske afdelingers mandskab er bjergjægere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1942.