1944 – Også stigning i kriminaliteten i fjor

Opklaringsprocenten ligger på 53

Kriminalpolitiet har nu fået sin statistik over kriminaliteten i politikredsen færdig, og der viser sig på ny at være en stigning i forbrydelsernes antal sammenliget med året før. Statistikken, der følger kalenderåret, viser, at der har været 1.833 anmeldelser fra Kolding Købstad mod 1.650 året før, og 1.306 fra landdistrikterne med 1.210. Desuden har politiet behandlet 1.403 sager fra fremmede politikredse mod 1.300 i fjor.

Med undtagelse af sædelighedsforbrydelser og bedragerier har der været stigning over hele linjen. Indbruddene er steget fra 164 sammenlignet med året før til 187, tyverierne fra 1.787 til 1.868. Voldsforbrydelserne fra 57 til 85 og krisesagerne fra 71 til 120. Sædelighedsforbrydelserne fra 217 til 183. For tyveri er der sidste år blevet anholdt 142 personer mod 116, for sædelighedsforbrydelser 7 mod 16, vold 17 mod 8, andre forbrydelser 11 mod 17, krisesager 34 mod 40 og berusere 290 mænd (313) og 23 kvinder (11). Desuden har der været sigtet 1.240 mænd (1.205) og 150 kvinder (141). Af nævningesager har der været 3 (3). Det er lykkedes politiet at opklare 1.692 sager af 1.339, hvilket vil sige, at opklaringsprocenten ligger på ca. 53. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. maj 1944.

1942 – Lempeligere kurs mod berusere

Bødestraffene vender tilbage.

Vi omtalte for kort tid siden, at der nu atter ville blive skabt mulighed for at idømme folk, der for første gang står tiltalt for beruselse, bøder i stedet for, som det i lang tid har været praksis, så at sige udelukkende at anvende frihedsstraf med 7 dages hæfte som mindste dom.

Vi oplyste i denne forbindelse, at der i alt siden de nye, skærpede bestemmelser for beruselse kom, var idømt 30.000 personer over hele landet frihedsstraf for beruselse. Retten har sikkert ikke selv altid været så glad for at skulle idømme en mand frihedsstraf for beruselse, og de nye bestemmelser, der gør anvendelse af bøder til “første gangs-berusere” mulig, vil sikkert blive hilst med tilfredshed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. maj 1942

1941 – Den nye politigård i Kolding

Politimester Thalbitzer har i går fået skitserne til udtalelse.

Politimester Thalbitzer, Kolding, modtog i går fra Justitsministeriets arkitekt Borch nogle foreløbige skitser over den nye politigår i Kolding til udtalelse. Sammen med politikommissær Kleberg gennemgår politimesteren nu disse skitser og returnerer dem derefter til arkitekt Borch med eventuelle bemærkninger i retning af ændringer i planerne og lignende. Herefter vil de endelige tegninger blive udfærdiget. Politiet i Kolding havde selv gjort ønsker med hensyn til politigården gældende, og disse er der i nogen grad taget hensyn til.

Politigården kommer som bekendt til at strække sig over de grunde, hvorpå fru Hillerups og Damgaards ejendomme i Vestergade nu ligger samt på arealet ud mod Torvegade op til Rutebilstationen. Politigården bygges i tre etager, og der endes med fladt tag, så der eventuelt senere kan opføres endnu en etage, såfremt forholdene skulle gøre det nødvendigt. Nederst under bygningen er der kælder. Her findes blandt andet detentionslokalerne, efter skitserne tre i alt, men det mener politiet er for lidt, fordi ofte flere berusere bliver taget på én nat. Her findes ligeledes kommandostation for Luftbeskyttelsestjenesten, og så naturligvis centralvarmefyret og brænderum m.m.

I selve stueetagen indrettes politistationen med ekspeditionslokale, vagtlokale, spiserum og rum for hittegodscykler, af hvilke politiet som bekendt må tage sig af et utal mellem år og dag. På 1. sal skal de øvrige politi-kontorer være, og ovenpå disse findes så et stort loft. Hvad dette skal bruges til er endnu ikke helt bestemt, men politiet har blandt andet arkiver, som man tænker sig anbragt deroppe. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. december 1941.

1941 – Politiets sag mod Kolding-beværtningen

Sagen optoges til dom.

Den sag, hvorunder politimesteren i Kolding kræver en beværtning sat under politiets bestemmelser, var i dag atter til behandling i kriminalretten, og efter at en politibetjent var blevet afhørt som vidne og herunder havde skildret, hvordan han ved et besøg en enkelt gang havde overværet, at værten måtte bære to af kunderne, der var så berusede, at de ikke kunne stå på benene, udenfor, tog man fat på proceduren. Anklageren, politifm. Schlichtkrull fik først ordet og henholdt sig til den retten fremsendte skriftlige erklæring og til det inden retten fremkomne. Politiet kræver bestemmelsesret over næringsadkomsten, da beværtning ikke drives på en sådan måde, at man kan have det gående således. Forsvareren, landsretssagf. Juhl, havde den opfattelse, at politiet havde forset sig lidt på fru P.

Spørgsmålet er, om fru P. har drevet sin forretning på en sådan måde, at man ikke kan være tjent med det. Vel er der sket noget derude, sagde forsvareren, men det sker der så at sige på alle beværtninger. Nu har fru P. og hendes mand engang fået deres bevilling, så kan man ikke sådan pludselig tage deres næring fra dem, som det vil ske, hvis politiet – efter hvad jeg har forstået – kræver forretningen lukket kl. 8. Manden er 58 og fru P. er 51, og de vil ikke kunne begynde en forretning igen, og deres penge vil være tabt. Det er en meget alvorlig sag for dem. At folk er berusede på restaurationer, er ikke en sjældenhed. Jeg har personligt overværet, at folk har været beruset på de fineste steder i Kolding – ja, jeg har endog overværet, at folk har brækket sig på de fineste restaurationer i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. november 1941.

1941 – Politiet tager formynderskab over Kolding-beværtning

Søgelyset rettes nu mod dem, der skaber berusere!

Forleden bragte vi en notits hvori gengaves en dommers synspunkter vedrørende beværternes skyldsspørgsmål i de mange berusersager. Dommeren krævede det gjort almindeligt, at beværtere, der havde tolereret, at gæster drak sig berusede i deres lokaler, skulle idømmes samme hæftestraffe som de berusede. For et halvt års tid siden blev et par Esbjerg-beværtninger på grund af det levned, der førtes dér, undergivet politiets bestemmelser, som det hedder, det ville i Esbjerg sige, at politiet i perioder kunne bestemme, at forretningerne skulle lukkes f.eks. kl. 4 om eftermiddagen. Det ville igen sige, at sådanne forretninger i meget høj grad fik deres omsætning beskåret, men at der var brug for en sådan foranstaltning i Esbjerg, var der ingen tvivl om efter de skildringer, der gennem retsmøder kom frem.

Efter hvad vi erfarer, har politiet i Kolding nu også måttet gribe til en sådan foranstaltning over for en mindre beværtning i Kolding, der i øvrigt for få måneder siden fik en ny indehaver. Inden ret længe kunne politiet mærke, at det ikke var en helt “fin” forretning; både direkte og indirekte gav den politiet en masse at bestille, og en stor del af dens kunder gik lige fra det pågældende værtshus direkte i detentionen. I alt har politiet måttet tage sig af 9 berusere i den korte tid, forretningen ikke har været drevet under den pågældende indehaver – og de har for deres besøg i beværtningen måttet idømmes hæftestraffe. Desuden har der fundet forskellige andre misligheder sted, så den gode orden og tone har været tilsidesat i høj grad, og da politiet den 22. oktober så sig nødsaget til at give beværteren en meget skarp advarsel, var det alvorligt ment. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1941.

1941 – Ny alvorlig stigning i beruselses-sagerne

440 kvinder og mænd blev i sidste måned idømt hæfte for beruselse. Hver anden dag måtte en mindreårig hentes af politiet på danserestauranterne. Det overvejes at gøre øllet svagere.

Trods Københavns Politis meget indtrængende advarsel til offentligheden ved begyndelsen af juni måned i anledning af den stærke stigning i antallet af beruselsessager viser det sig, at der også i løbet af juni er sket en kraftig forøgelse i antallet af domfældelser på dette område. Mens der i maj måned blev anholdt 360 kvinder og mænd for beruselse – et tal, som i høj grad foruroligede myndighederne – har der i juni været 440 anholdelser for den samme forseelse.

Det kan ventes, at denne nye alvorlige stigning i beruselsessagerne vil medføre forskellige overvejelser hos myndighederne, og det forlyder, at man i første række tænker på at gøre bajerskøllet svagere […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 1. juli 1941.

1941 – Restauratørerne er i farezonen

Betydelig stigning i antallet af sager mod restauratører og tjenere.
I politiets officielle beretning for maj måned slås det fast, at der er sket en nedgang i antallet af mørklægningsforseelser. I lange tider har antallet af rapporter på dette område ellers været betænkelig stigende, men i maj faldt den månedlige høst fra 619 til 485, men også 485 gange den gennemsnitlige bøde på 30-40 kr. bliver til noget!

Cyklisterne vejer stadig meget alvorligt til rapportbunken og navnlig er det galt med mørklægningsforskrifterne. Ikke færre end 516 cyklister blev noteret for mørklægningsforseelser i løbet af maj måned – endnu i april lå tallet kun på 255. Der er atter en lille stigning i berusere (387 mod april måneds 340).

Endvidere er der en ikke ringe stigning i antallet af sigtelser rejst mod værter og tjenere i restaurationer for at have udskænket spiritus for berusede personer. Det er idet hele taget politiets erfaring, at der langt fra altid på restaurationerne holdes tilstrækkelig meget igen med udskænkningen, og det ser unægtelig ud, som om der vises mindre påpasselighed fra serveringspersonalets side nu, end tilfældet var straks efter de strenge beruserbestemmelers ikrafttræden […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 4. juni 1941.

1941 – Alt “udsolgt” i Vestre Fængsel

En række arrestanter skal overflyttes til andre fængsler
På grund af de højere straffe, der nu idømmes for beruselse under mørklægningen, tidligere bøder, nu hæfte eller fængsel, er Vestre Fængsel blevet overfyldt.
Fængselsdirektoratet har derfor taget bestemmelse om, at arresterne i Holbæk, Ringsted, Maribo og Nakskov skal inddrages under Vestre Fængsels ledelse. Afsonere af beruselsesstraffe vil indtil videre blive anbragt i disse arrester.

Kilde: Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 30. januar 1941.