1943 – Mere fabriksbyggeri i Kolding

Kaalunds Sæbefabrikker udvider og Mejeriernes Fællesindkøb opfører forretningsejendom

Vi har tidligere omtalt forskellige store byggeprojekter, der forestår i Kolding i den kommende tid, både en anseelige fabriksbygning på Volkerts Fabrikker og Arbejdernes Andelsboligforenings tre forskellige boligprojekter. Dermed er de kommende byggeprojekter i Kolding dog ikke udtømt, idet der yderligere forestår et par fabriks- og forretningsudvidelser, der vil give kærkommen beskæftigelse for bygningshåndværkerne.

Således har De Danske Mejeriers Fællesindkøb efter nogle forhandlinger med Sydbanerne erhvervet banernes eneste tilbageværende grund i Sydbanegade på hjørnet af Sydbanegade og Riberdyb. Efter at ministeriet har godkendt handlen og skødet nu er underskrevet, venter man kun på, at arkitekten, Hans Chr. Rasmussen, skal lægge en sidste hånd på tegningerne, som derefter skal godkendes af de forskellige instanser. Det er Mejeriernes Fællesindkøbs hensigt på denne udmærket beliggende hjørneejendom at opføre en ejendom med kontor- butiks- og lagerlokaler samt med en enkelt lejlighed for fællesindkøbets direktør, S. T. Gregersen, alt sammen under forudsætning af, at man opnår byggetilladelse, men en sådan har der hidtil aldrig været nægtet den slags byggeri. […]

Også en anden landskendt Kolding-virksomhed vil inden for meget kort tid gå i gang med et byggeri for at udvide og skabe bedre forhold for produktionen. Det er A/S Kaalunds Sæbefabrikker, der på fabrikkens grund på hjørnet ud mod Dyrehavevej agter at bygge en etage ovenpå den ene fløj for derigennem at indvinde plads til et nyt anlæg, bl.a. et højt forstøverkammer. Hele dette byggeri er løseligt kalkuleret anslået til 125.000 kr., men heri er også beregnet de ret kostbare nyanskaffelser af maskiner og andre installationer. Efter hvad direktør Rolver oplyser, foreligger der til dette byggeri indkøbstilladelser til både cement og jern. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.

1943 – Sikringen af arbejdskraften

Et cirkulære lidt i den rigtige retning

Arbejdsminister Kjærbøl har nu ladet høre fra sig i anledning af de mange henvendelser angående sikring af landbrugets arbejdskraft. Ministeren har udsendt et cirkulære i henhold til given bemyndigelse, og efter dette cirkulærer standses nu en række offentlige arbejder indtil 15. september i år. Det gælder vejarbejder med tilskud fra 50 mill. Fonden arbejder efter landvindingsloven og andre arbejder, der udføres med tilskud fra beskæftigelsesloven, for så vidt disse arbejder finder sted i landkommuner. Undtagen fra hovedreglen er arbejder som udføres med tilskud fra det offentlige for at fremme den indenlandske brændselsproduktion, stødoptagning, anlæg af veje til moser og brunkulslejer o. lign.

Efter cirkulærer har de anvisende myndigheder f.eks. ingen adgang til af forhindre, at det fra de offentlige arbejder ledigblevne mandskab går til andre arbejdspladser end landbruget, og på forhånd næres der nogen tvivl om værdien af de nu trufne foranstaltninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1943.

1943 – En tredjedel af det “normale” arbejdsløshedstal

En meget gunstig ledighedsprocent

Vi har i dag spurgt Oluf Rasmussen på Arbejdsanvisningskontoret om, hvordan det ligger med beskæftigelsen for tiden. Det siger sig selv, at det meget gunstige vejr har influeret særdeles heldigt på beskæftigelsesprocenten. Det viser sig, at der på denne tid af året kun er en tredjedel af det normale antal arbejdsløse. Der er således knap nok en ledig arbejdsløs i landdistrikterne, idet de 15 landdistrikter møder med kun 16 arbejdsløse.

“En ting har undret os lidt i år”, udtaler Oluf Rasmussen, “og det er, at der nu til forårssåningen kun har været meget ringe begæring efter arbejdskraft til landet. Landmanden har åbenbart i år kunnet klare den med gårdens egen arbejdskraft, måske fordi han vinteren igennem har haft et noget større folkehold. Og da forårssåningen nu snart er forbi, ser det ikke ud til at vi kan regne med nogen efterspørgsel derfra”.

Mangel på cykelgummi

Har manglen på cykelgummi ikke gjort sig gældende, når der er blevet anvist arbejdskraft fra byen til landdistrikterne?

“Sidste år fik vi tildelt gummi til 10 cykler for folk, der skulle fra byen på roearbejde i oplandet. Dengang kom tildelingen så sent frem, at den ikke fik praktisk betydning. Vi søgte da om vi ikke måtte anvende gummien til dræningsarbejde, men det blev dengang afslået. Vi håber dog, at vi i år vil få lov til at disponere over gummien efter behov og bedste skøn.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1943.

1943 – Reparations-central for tøj fra mindre bemidlede hjem

Og husmoder-afløsning til de samme hjem

Danske Kvinders Samfundstjeneste i Kolding opretter nu en reparationscentral for tøj fra mindrebemidlede hjem.

Arbejds- og Socialministeriets Beskæftigelsescentral har godkendt tøjreparationscentraler som beskæftigelses-foranstaltning for langvarigt arbejdsløse kvinder, og Staten betaler hele arbejdslønnen til de ledige syerske, der beskæftiges herved, plus 20 pc.t heraf til hjælp til de øvrige omkostninger. I Kolding er der foreløbig antaget tre syersker efter henvisning fra Arbejdsanvisningskontoret. Kommunen har stillet lokale til rådighed i guldsmed Guldbrandsens tidligere forretning på Rendebanen og yder tillige lys, brændsel og et mindre beløb til startomkostninger.

Samfundstjenesten, vis formand er fru læge Hvidt, har ladet lokalet istandsætte. Håndværkerne har udført arbejdet enten gratis eller meget billigt af hensyn til det gode formål. Ganske vist står bygningen foran nedrivning, og borgmesteren har kun lovet Samfundstjenesten lokalet til april flyttedag, men man håber så at kunne få et andet lokale.

Det udvalg, der arbejder med sagen, består fru købmand Carl Petersen (formand), fru mejeriejer Beck, fru postmester Baastrup, fru læge Junge Petersen, fru vognmand Harboe og fru restauratør Hejbøl. På mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-15 vil centralen være åben for indlevering af tøj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1943.

1943 – Borgmesterens nytårstale

Et lyspunkt for kommunen var den lave arbejdsløshed i Kolding

Ved Byrådsmødet i aften holdt borgmester Knud Hansen følgende tale:

Vi har igen passeret et årsskifte. Krigen raser fremdeles voldsomt, vort land er heldigvis ikke direkte indblandet i krigen. Men vi undgår derfor ikke at bekærme følger af den. De giver sig udslag i fuldstændig afsavn på mange ting og i knaphed og rationeringer på en mængde områder.

Særlig følgelig har vanskelighederne været med at skaffe det fornødne brændsel. Gasværker og elektricitetsværker har måttet rationeres. Den hjemlig brændselsproduktion kan ikke dække landets forbrug af brændsel. Dertil kommer den våde sommer, som har ødelagt en stor del af dette års tørveproduktion.

Boligproblemet har været vanskeligt for kommunerne at løse. Det private boligbyggeri synes helt at være strandet. Dels skyldes det vel materialevanskelighederne og dels de stærkt sigende byggeomkostninger. Om det senere når krigen er sluttet, bliver billigere at bygge, afhænger af den værdi, den danske krone til den tid vil få. Kolding Kommune begyndte sidste forår på opførelse af bygninger med 58 lejligheder, men endnu er kun 6 af disse taget i brug, og resten kan ikke ventes færdige før hen på foråret. Det er dels manglen på materialer og dels manglen på arbejdskraft, der er årsag til, at det trækker så længe ud med færdiggørelsen. Den planlagte udvidelse af Søndervang Skole har heller ikke kunnet fremmes på grund af, at man ikke hidtil har kunne få tilladelse til indkøb af jern og cement. Denne udvidelse er i høj grad påkrævet, og der må gøres, hvad der er muligt, for at få dette byggearbejde i gang. Vore skoleforhold er nærmest fortvivlede. […]

Et lyspunkt i det sidste års besværligheder har været, at beskæftigelsen har været så god, at vi har haft den mindste arbejdsløshed, der har været her i kommunen de sidste 10 år. Hvorledes beskæftigelsen vil blive dette år, ved vi ikke. Det afhænger dels af, hvor meget der bygges, og dels af, hvor mange gade- og vejarbejder kommunen kan sætte i gang. Men om disse arbejder véd vi intet, før vi ser, hvilke tilskud vi får fra Staten. […]

I håbet herom og om, at vi også i dette år må få tålelige forhold, ønsker jeg Byrådet og beboerne i vor by et godt nytår.

Medlemmerne rejste sig efter borgmesterens gode nytårsønsker, og Juhl takkede, idet han på medlemmernes vegne også ønskede borgmesteren personlig et glædeligt nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1943.

1942 – Muslingekogeri på Kolding Havn

Ved Kolding Ås udløb i fjorden, i forlængelse af fiskeeksportør Th. Petersens kontor- og lagerbygninger, har der i de sidste måneder rejst sig nogle nybygninger – og i mandags var der rejsegilde på nybyggeriets sidste afdeling. Når dette sidste afsnit af byggeriet er færdigt, har Th. Petersen & Co. tilendebragt et byggeri til 130-150.000 kroner, et byggeri, der så at sige udelukkende skyldes krigen – havde den ikke været, ville muslingekogeriet næppe være blevet opført.

Som byggeriet – mere eller mindre direkte – har givet arbejde til mange hænder, således har også muslingefiskeriet – praktisk talt uanset årstiden – givet arbejde til mange fiskere, og med den nye virksomheds tilblivelse vil deres antal kun vokse. Dertil kommer, at foreløbig ca. 130 mennesker direkte har fundet et levebred ved muslingekogeriet. […]

Kogeriet arbejder med 2-holdsdrift – og der er 50 damer i hvert hold, foruden 8 mænd. Man håber dog snart, at man kan komme op på 3-holds-drift, hvilket skulle give et levebrød til yderligere 60-70 mennesker. Hver dam kan færdiggøre 5 kg. muslinger i timen eller 40 kg. på én arbejdsdag – gennemsnitlig og noget afhængigt af muslingernes størrelse. I alt færdiggøres ca. 50 dritler om dagen for øjeblikket, og disse rummer hver 40 kg. Disse ca. 2 tons hidrører fra mellem 20 og 30 tons muslinger, og her koges de i 5-6 minutter under 1 atmosfæres tryk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942

1942 – Nu skal vi til at spise Kolding-muslinger

De første er allerede bragt i handelen

Endnu er fiskeeksportør Th. Petersens muslingekogeri ved havnen vel ikke helt færdigt, men alligevel er man, mens håndværkerne endnu kredser om den nye Kolding-virksomhed, gået i gang med at behandle muslingerne. I alt er ikke færre end 130 mennesker i øjeblikket beskæftiget i muslingekogeriet, så en beskæftigelsesmæssig værdifuld tilvækst har Kolding dermed fået. Der fremstilles i øjeblikket 2 tons færdigvarer om dagen af godt 20 tons muslinger.

Virksomheden er vel lagt an på eksport af kogte, tilberedte, saltede muslinger i fustager (og fremstillingen af disse giver atter arbejde til mange hænder), men man vil også give Koldingenserne lejlighed til at smage fjordens egne produkter tilberedt på den rigtige måde. Det er viktualiehandler Axel Blom, Østergade, der har taget initiativet til at lancere Koldingmuslingerne – og i dag averterer han sig som leveringsdygtig i den nye vare. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. oktober 1942

1942 – Muslingekogeri i Kolding foran fuldførelse

Forlig mellem Kolding og Horsens om muslingefiskeriet.

Der har stået en strid mellem muslingekogeriet ‘Mytilus’ i Horsens og fiskeeksportør Th. Petersen, Kolding, der var den første, der tog muslingefiskeriet op for alvor og oparbejdede et marked med afsætning af muslingerne. De to virksomheder mente gensidigt, at modparten trængte sig ind på den andens naturlige skrabeområde. Hvem der havde mest ret, skal vi ikke her blande os i, vi skal kun konstatere, at der nu er oprettet en fredspagt de to partier imellem, og den går ud på, at Th. Petersen forpligter sig til at undlade at købe eller skrabe muslinger på Horsens Fjord (at regne ud til As Hoved), mens ‘Mytilus’ til gengæld forpligter sig til at nedlægge sit kogeri i Strib. Horsens folkene er glade for denne ornding, for dermed slipper de for en konkurrent, men til gengæld er der Kolding-virksomheden, der antagelig går i gang om en god uges tid for den overflødige virksomhed i Strib.

Man regner i øvrigt med, at der i Horsens Fjord skal være så mange muslinger, at de ligger i lag på 3-4 meter (hvilket nu vistnok er en overdrivelse), og alle havnens og fjordens fiskere har helt opgivet det normale fiskeri, der i øvrigt var sløjt nok, og har helliget sig muslingeskrabningen. 20-30 både hver med 2-3 mand om bord henter således muslinger hjem til ‘Mytilus’. Hver både laster 3-6 tons, og hver tons betales fiskerne med 40 kr. I muslingekogeriet etc. er der beskæftiget 180 kvinder, og der udbetales en ugeløn på 10.000 kr.

Vi har talt med fiskeeksportør Knud Petersen, der udtaler, at han venter kogeriet, der ligger ved siden af firmaets kontorbygning ved åen, færdigt om otte dage.

Er der mange muslinger i Kolding Fjord endnu?

“Ja, der er langtfra skrabet rent. Ganske vist blev de tætteste muslingebanker godt raseret i vinter; men der er stadig et temmelig tykt lag til rådighed.”

Hvor mange tons vil De behandle, når fabrikken er færdig?

“I hvert fald 15-20 tons, men hvis vi foretrækker to eller tre holds drift – det afhænger lidt af, hvordan det kommer til at ligge – så kan vi godt komme op på indtil et halvt hundrede tons om dagen. Det afhænger også delvis af tilførslerne. Afsætningen er der derimod ikke noget i vejen med. Vi kan komme af med alt, hvad vi kan lave i kogeriet. Der skulle også være mulighed for at lave et produkt til det danske marked i form af suppeekstrakt.” […]

Hvor mange mennesker kan der derigennem beskæftiges?

“Vi skal antagelig bruge et halvt hundrede kvinder – men vis vi kommer til at køre flerholdsdrift, kan vi bruge både 100 og 150 i den nye virksomhed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. oktober 1942.