1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.

1941 – Mere byggeri i kvarteret ved havnen

Direktør Gimbel erhverver stor grund i Sdr. Havnegade.

Vor meddelelse i går om fabrikant J. Chr. Støjbergs påtænkte byggeri ved Østerbrogade, har vakt interesse i de kredse, der har deres virksomheder beliggende i kvarteret omkring havnen. Årsagen til fabrikant Støjbergs erhvervelse af det nævnte areal var, at den grund, hvorpå Opelforretningen for øjeblikket er beliggende, i realiteten, om ikke endnu helt formelt, er solgt til direktør Gimbel. Grunden der ejes af enkefru A. L. Johansen, er ca. 3.000 kvadratmeter stor. Købesummen for grunden med påstående bygninger ligger mellem 80 og 90.000 kr. Efter hvad vi har erfaret, agter direktør Gimbel at benytte de store værksted- og garagelokaler til lagerplads, men det er ikke usandsynligt, at der i løbet af det kommende år vil rejse en større kontor- og forretningsbygning på grunden ud til gaden. Direktør Gimbel har i den anledning allerede ført forhandlinger med en arkitekt. […} Med alt det private byggeri, der sættes i gang i Kolding, må man formode, at i hvert fald bygningsindustrien og de dertil knyttede brancher kan gå den nærmeste tid i møde uden frygt for større arbejdsløshed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. november 1941.

1941 – L.A.B.s medlemsmøde i aftes

Udvalgsformændenes beretning om arbejdet

L. A. B.s medlemsmøde i aftens på Det ny Missionshotel havde samlet ret god tilslutning. Landsretssagfører Viuff åbnede mødet, og efter sangen ‘Vi graver og skovler den sortbrune muld’, gav han en kort oversigt over arbejdet siden sidste medlemsmøde. Bl.a. oplystes det, at flere borgere havde betænkt foreningen med ret store bidrag, således at man havde kunnet flyttet kontoret til bedre egnede lokaler. Nu i november vil der blive foretaget en kampagne for at hverve flere medlemmer. Der er stiftet lokalforeninger i Seest og Viuf.

Arbejdsmulighederne på landet

Om sognearbejdet berettede gdr. Jørgen Bjerg; Der er udsendt spørgeskemaer til praktisk talt alle landbrug, og der er kommet 342 udfyldte kort tilbage. Alene de 200 kort indeholde arbejdsmuligheder for 1 mill. kr. eller 30.000 arbejdesdage. Deraf var 7.000 arbejdsdage byggearbejde, medens 23.000 skyldtes dræning, kultivering, hegnsrydning og lignede.

Boligbyggeriet og den store sal.

Typograf N. Chr. Andersen redegjorde for boligspørgsmålet og omtalte i denne forbindelse L. A. B.s planer om parcelbyggeri og udstillingen på Teknisk Skole. De praktiske resultater af den velbesøgte udstilling kunne nednu ikke overskues, men der er i hvert fald fire, som bygger efter L. A. B.s planer. Andersen omtalte endelig havekolonien og planerne om den store sal. Ikke mange tror på projektets gennemførelse, sagde han, men inden for udvalget ser man lyst på situationen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. november 1941.

1941 – Ingen øjeblikkelig mangel på landarbejdere

Tilbud og efterspørgsel på arbejdskraft viser god balance.

Det var i går skiftedag, en bemærkelsesværdig rolig skiftedag med god balance i beskæftigelses-spørgsmålet. Fra mange egne af Jylland blev det meddelt, at der skiftedes folkehold i normal udstrækning, men der syntes ikke at være mangel på arbejdskraft af betydning noget sted. I øvrigt lader der ikke til at være afskediget så mange landbrugsmedhjælpere som så ofte før ved en november-skiftedag. Muligvis står dette i forbindelse med de mange påmindelser, der i den sidste tid er kommet fra ledende landmænd om betydningen af helårsfæste. Vi spurgte i aftes bestyreren af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, Oluf Rasmussen, hvorledes skiftedagen var gået i Kolding.

Vi har næppe mærket, at det har været skiftedag, lød svaret. Vi har kun haft ganske enkelte forespørgsler fra landmænd, som savnede arbejdskraft, og denne efterspørgsel regner vi med at kunne tilfredsstille, når karlene har haft et par dage at sunde sig i. De fleste vil gerne have en fridag eller to omkring skiftedagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. november 1941.

1941 – Stor beskæftigelsesplan vedtaget i Skanderup Sogneråd

Et af sognerådsmedlemmerne ønskede, at man rent ud sagde nej til et tilskud på 100.000 kroner.

Skanderup Sogneråd afholdt torsdag aften ekstraordinært møde for at udarbejde en beskæftigelsesplan. Det blev et langvarigt møde, hvor bølgerne undertiden gik højt, men efter 3 timers forhandlinger var man endes om en beskæftigelsesplan, som vil give en mængde arbejde, når det nu efterhånden bliver sat i gang. Fra Socialministeriet forelå meddelelse om, at et af kommunen indsendt projekt angående udvidelse og grundforbedring af 2 km. af vejen vest for Gelballe var godkendt, og at der til dette arbejde kunne ydes et tilskud på indtil 80 pct. af arbejdslønnen og 50 pct. af de øvrige anlægsudgifter.

Arbejdet er anslået til at koste 200.00 kr., og deraf er 88.000 kr. arbejdsløn, og det beregnes at ville give arbejde til 30-40 mand i ca. 10 måneder. Arbejdet skal påbegyndes inden den 5. november, og der må kun arbejdes i tidsrummet 1. septbr. til 1. april, og det skal afsluttes seneste 1. april 1946 og skal udliciteres.

E. Jacobsen fandt det meningsløst at give 100.000 kr. pr. km. vej. Knudsen ville ikke være med til at sige nej til et tilskud på 100.000 kr. af vejmillionerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. november 1941.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Koldings store beskæftigelsesplan ligger stille

Kritik af ministeriets langsomhed – og ansøgninger om ny tilskyd til vejarbejder på 1,2 millioner, bl.a. gadegennembruddet fra Rendebanen til Rådhuset – Fra Byrådsmødet i aftes.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende en times tid, og i betragtning af dagsordenens længde var det ikke særlig længde. Drøftelserne gik ret fredeligt og der foretoges kun en enkelt afstemning. Mon det tør tages som tegn på, at samarbejdet trods alt er ved at vokse? Fraværende var Larsen, Søren Jensen, Bech og Bach. […]

Hele beskæftigelsesplanen ligger stille

P. Andersen ankede over, at hele kommunens beskæftigelsesplan fra foråret i øjeblikket faktisk ligger stille. Ikke engang Fjordstien til Rebæk er der begyndt på. Trafikministeren smøler med sagen, skønt han har så travlt, at han møder her en morgenstund kl. 6. Hvis det skal vare lige så længe med de planer, vi nu indsender, vil det trække ud med virkelig at komme i gang. Borgmesteren fremhævede, at det var nødvendigt at afvente ministeriets tilladelse, men det var nok Vejkontoret, der ikke kunne følge med. Stadsingeniøren skal til København i denne uge og søge sagen fremmet. Til de nye projekter kræves der både detailprojekter og flere instansers godkendelse, så de kan i alt fald ikke påbegyndes før henad foråret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1941.

1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.