1941 – Ingen øjeblikkelig mangel på landarbejdere

Tilbud og efterspørgsel på arbejdskraft viser god balance.

Det var i går skiftedag, en bemærkelsesværdig rolig skiftedag med god balance i beskæftigelses-spørgsmålet. Fra mange egne af Jylland blev det meddelt, at der skiftedes folkehold i normal udstrækning, men der syntes ikke at være mangel på arbejdskraft af betydning noget sted. I øvrigt lader der ikke til at være afskediget så mange landbrugsmedhjælpere som så ofte før ved en november-skiftedag. Muligvis står dette i forbindelse med de mange påmindelser, der i den sidste tid er kommet fra ledende landmænd om betydningen af helårsfæste. Vi spurgte i aftes bestyreren af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, Oluf Rasmussen, hvorledes skiftedagen var gået i Kolding.

Vi har næppe mærket, at det har været skiftedag, lød svaret. Vi har kun haft ganske enkelte forespørgsler fra landmænd, som savnede arbejdskraft, og denne efterspørgsel regner vi med at kunne tilfredsstille, når karlene har haft et par dage at sunde sig i. De fleste vil gerne have en fridag eller to omkring skiftedagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 2. november 1941.

1941 – Stor beskæftigelsesplan vedtaget i Skanderup Sogneråd

Et af sognerådsmedlemmerne ønskede, at man rent ud sagde nej til et tilskud på 100.000 kroner.

Skanderup Sogneråd afholdt torsdag aften ekstraordinært møde for at udarbejde en beskæftigelsesplan. Det blev et langvarigt møde, hvor bølgerne undertiden gik højt, men efter 3 timers forhandlinger var man endes om en beskæftigelsesplan, som vil give en mængde arbejde, når det nu efterhånden bliver sat i gang. Fra Socialministeriet forelå meddelelse om, at et af kommunen indsendt projekt angående udvidelse og grundforbedring af 2 km. af vejen vest for Gelballe var godkendt, og at der til dette arbejde kunne ydes et tilskud på indtil 80 pct. af arbejdslønnen og 50 pct. af de øvrige anlægsudgifter.

Arbejdet er anslået til at koste 200.00 kr., og deraf er 88.000 kr. arbejdsløn, og det beregnes at ville give arbejde til 30-40 mand i ca. 10 måneder. Arbejdet skal påbegyndes inden den 5. november, og der må kun arbejdes i tidsrummet 1. septbr. til 1. april, og det skal afsluttes seneste 1. april 1946 og skal udliciteres.

E. Jacobsen fandt det meningsløst at give 100.000 kr. pr. km. vej. Knudsen ville ikke være med til at sige nej til et tilskud på 100.000 kr. af vejmillionerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. november 1941.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Koldings store beskæftigelsesplan ligger stille

Kritik af ministeriets langsomhed – og ansøgninger om ny tilskyd til vejarbejder på 1,2 millioner, bl.a. gadegennembruddet fra Rendebanen til Rådhuset – Fra Byrådsmødet i aftes.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende en times tid, og i betragtning af dagsordenens længde var det ikke særlig længde. Drøftelserne gik ret fredeligt og der foretoges kun en enkelt afstemning. Mon det tør tages som tegn på, at samarbejdet trods alt er ved at vokse? Fraværende var Larsen, Søren Jensen, Bech og Bach. […]

Hele beskæftigelsesplanen ligger stille

P. Andersen ankede over, at hele kommunens beskæftigelsesplan fra foråret i øjeblikket faktisk ligger stille. Ikke engang Fjordstien til Rebæk er der begyndt på. Trafikministeren smøler med sagen, skønt han har så travlt, at han møder her en morgenstund kl. 6. Hvis det skal vare lige så længe med de planer, vi nu indsender, vil det trække ud med virkelig at komme i gang. Borgmesteren fremhævede, at det var nødvendigt at afvente ministeriets tilladelse, men det var nok Vejkontoret, der ikke kunne følge med. Stadsingeniøren skal til København i denne uge og søge sagen fremmet. Til de nye projekter kræves der både detailprojekter og flere instansers godkendelse, så de kan i alt fald ikke påbegyndes før henad foråret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1941.

1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Gode resultater fra L.A.B.s beskæftigelsespropaganda i landkommunerne

Vi har i dag talt med landsretssagfører Viuff for at høre lidt om, hvordan det går med den stort og grundigt tilrettelagte beskæftigelsespropaganda i landkommunerne.

Det tegner godt og meget lovende, svarede landsretssagføreren. Kortene, hvorpå landmændene kunne gøre rede for deres ønsker om arbejdsudførelser inden for skematiske rammer, er nu begyndt at vende tilbage fra flere sogne – således er der kommet ikke mindre end 83 besvarelser tilbage fra Egtved og ca. 30 fra Eltang, og så er det endda kun begyndelsen. Der er dog kommet så mange besvarelser i alt, at vi kunnet begynde at bearbejde det indkomne materiale.

Nogle steder blive spørgeskemaerne udbragt med post, hvorefter de gratis hjemhentes af repræsentanter for det stedlige 3-mands udvalg. Andre steder holdes der møde om sagen, og skemaerne kan udfyldes med det samme, medens sagkundskaben er til stede. Nogle steder har vejmændene påtaget sig at uddele kortene og hjælpe alle med at udfylde dem, og endelig er der nogle steder, hvor sognerådet ligefrem engagerer folk til at gå rundt med kortene og hjælpe beboerne med at fylde dem ud. Man må jo huske på, at det er arbejdsmuligheder, der skal skabes til veje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. september 1941

1941 – Kampen mod arbejdsløsheden

L.A.B. iværksætter en kampagne for beskæftigelse i 26 oplandskommuner.

Som et led i den beskæftigelsespropaganda, som L.A.B. lader iværksætte i visse egne af landet, har lokalafdelingen i Kolding konstitueret sig som centralforening for et område, der strækker sig fra den gamle grænse ved Taps til Taulov, Starup, Vejen og Vonsild., ialt 26 kommuner. Opgaven går i første række ud på at undersøge, hvilke muligheder, der inden for disse kommuner er for at iværksætte produktive arbejder, der normalt ikke ville blive udført.

Der er på et møde for nogen tid siden i dette øjemed nedsat et udvalg bestående af: gårdejer Jøng, Bjerg, Aaagaard (formand), sognerådsformand Hellesø Vaaben, Gjesten (næstformand), ingeniør Breede, Kolding (sekretær), sognerådsformand Rask Eskesen, Seest pr. Kolding, Amtsrådsmedlem Aage Petersen, Sdr. Stenderup pr. Varmark, Sognerådsformand Harald Olsen, Taps, og sognerådsforman Kr. Bertelsen, Lilballe.

Det er en af udvalgets opgaver at søge dannet lokalforeninger i alle disse kommuner, og foreløbig er der dannet foreninger i Seest og Viuf. I de øvrige kommuner har man tillidsmænd. Arbejdet gribes rent praktisk an på den måde, at der gennem udvalget og tillidsmændene sendes et spørgekort ud til samtlige landbrugere og derigennem at skaffe oplysning om alle arbejdsmuligheder på private ejendomme i kommunen, uanset om ejeren har tænkt sig at udføre disse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. august 1941.

1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.