1941 – Koldings store beskæftigelsesplan ligger stille

Kritik af ministeriets langsomhed – og ansøgninger om ny tilskyd til vejarbejder på 1,2 millioner, bl.a. gadegennembruddet fra Rendebanen til Rådhuset – Fra Byrådsmødet i aftes.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende en times tid, og i betragtning af dagsordenens længde var det ikke særlig længde. Drøftelserne gik ret fredeligt og der foretoges kun en enkelt afstemning. Mon det tør tages som tegn på, at samarbejdet trods alt er ved at vokse? Fraværende var Larsen, Søren Jensen, Bech og Bach. […]

Hele beskæftigelsesplanen ligger stille

P. Andersen ankede over, at hele kommunens beskæftigelsesplan fra foråret i øjeblikket faktisk ligger stille. Ikke engang Fjordstien til Rebæk er der begyndt på. Trafikministeren smøler med sagen, skønt han har så travlt, at han møder her en morgenstund kl. 6. Hvis det skal vare lige så længe med de planer, vi nu indsender, vil det trække ud med virkelig at komme i gang. Borgmesteren fremhævede, at det var nødvendigt at afvente ministeriets tilladelse, men det var nok Vejkontoret, der ikke kunne følge med. Stadsingeniøren skal til København i denne uge og søge sagen fremmet. Til de nye projekter kræves der både detailprojekter og flere instansers godkendelse, så de kan i alt fald ikke påbegyndes før henad foråret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1941.

1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Gode resultater fra L.A.B.s beskæftigelsespropaganda i landkommunerne

Vi har i dag talt med landsretssagfører Viuff for at høre lidt om, hvordan det går med den stort og grundigt tilrettelagte beskæftigelsespropaganda i landkommunerne.

Det tegner godt og meget lovende, svarede landsretssagføreren. Kortene, hvorpå landmændene kunne gøre rede for deres ønsker om arbejdsudførelser inden for skematiske rammer, er nu begyndt at vende tilbage fra flere sogne – således er der kommet ikke mindre end 83 besvarelser tilbage fra Egtved og ca. 30 fra Eltang, og så er det endda kun begyndelsen. Der er dog kommet så mange besvarelser i alt, at vi kunnet begynde at bearbejde det indkomne materiale.

Nogle steder blive spørgeskemaerne udbragt med post, hvorefter de gratis hjemhentes af repræsentanter for det stedlige 3-mands udvalg. Andre steder holdes der møde om sagen, og skemaerne kan udfyldes med det samme, medens sagkundskaben er til stede. Nogle steder har vejmændene påtaget sig at uddele kortene og hjælpe alle med at udfylde dem, og endelig er der nogle steder, hvor sognerådet ligefrem engagerer folk til at gå rundt med kortene og hjælpe beboerne med at fylde dem ud. Man må jo huske på, at det er arbejdsmuligheder, der skal skabes til veje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. september 1941

1941 – Kampen mod arbejdsløsheden

L.A.B. iværksætter en kampagne for beskæftigelse i 26 oplandskommuner.

Som et led i den beskæftigelsespropaganda, som L.A.B. lader iværksætte i visse egne af landet, har lokalafdelingen i Kolding konstitueret sig som centralforening for et område, der strækker sig fra den gamle grænse ved Taps til Taulov, Starup, Vejen og Vonsild., ialt 26 kommuner. Opgaven går i første række ud på at undersøge, hvilke muligheder, der inden for disse kommuner er for at iværksætte produktive arbejder, der normalt ikke ville blive udført.

Der er på et møde for nogen tid siden i dette øjemed nedsat et udvalg bestående af: gårdejer Jøng, Bjerg, Aaagaard (formand), sognerådsformand Hellesø Vaaben, Gjesten (næstformand), ingeniør Breede, Kolding (sekretær), sognerådsformand Rask Eskesen, Seest pr. Kolding, Amtsrådsmedlem Aage Petersen, Sdr. Stenderup pr. Varmark, Sognerådsformand Harald Olsen, Taps, og sognerådsforman Kr. Bertelsen, Lilballe.

Det er en af udvalgets opgaver at søge dannet lokalforeninger i alle disse kommuner, og foreløbig er der dannet foreninger i Seest og Viuf. I de øvrige kommuner har man tillidsmænd. Arbejdet gribes rent praktisk an på den måde, at der gennem udvalget og tillidsmændene sendes et spørgekort ud til samtlige landbrugere og derigennem at skaffe oplysning om alle arbejdsmuligheder på private ejendomme i kommunen, uanset om ejeren har tænkt sig at udføre disse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. august 1941.

1941 – Statsminister Stauning redegør for samlingsregeringens store planer for beskæftigelsen

466.000 arbejdsløshedskasseforsikrede er i arbejde. Det er 39.000 flere end på samme tid i fjor, bortset fra Tysklandsarbejderne. En national pligt for alle instanser i vort samfund at opretholde beskæftigelsen også i den kommende tid.

Regeringens beskæftigelsesplan for efteråret og den kommende vinter var dagsordenen for et pressemøde, som i går eftermiddags holdtes i Rigsdagens fællessal, hvor flere ministre samt deres departementschefer var til stede. Statsminister Stauning holdt den indledende tale, hvori han bl.a. sagde:

Opgørelsen over arbejdsløse januar-februar i år viste, at vi den gang havde 180.000 arbejdssøgende. Pr. 1. juli var antallet af ledige arbejdsløshedskassemedlemmer gået ned til 44.000 mod 81.000 for et år siden. Der er nu altså 37.000 færre ledige. Stigningen i antallet af beskæftigede arbejdsløshedskassemedlemmer er imidlertid større, idet medlemstallet er steget med 10.000, men da antallet af organiserede arbejdere beskæftiget i Tyskland er steget med 8.000 til 10.000 er der altså her i landet beskæftiget 39.000 flere end i fjor på samme tid. Med den udeladelse af de på 70 år m.v. var arbejdsløshedsprocenten i højsæsonen nede på 4,7. Ved tørveproduktionen og de af staten iværksatte arbejder var 30.000 beskæftiget, mens det tilsvarende tal i fjor var 40.000, og der var beskæftiget 20.000 uorganiserede arbejdere mod 9.000 i fjor. Ved disse arbejder er der pr. juni beskæftiget over 100.000 mod ca. halvdelen for et år siden […]


30 arbejdslejre og præmiering for helårsfæste på landet.

Statsministeren sluttede: Det er en national pligt for os alle, staten, amterne, kommunerne, erhvervene, alle private at bidrage til at skaffe arbejde. Så kan vi i forening løse beskæftigelsesspørgsmålet på en måde, vi kan være bekendt. Regeringen agter på forskellige vis at stimulere såvel kommuner som private at forøge beskæftigelsen.

50 mill. kr. til vejarbejder.

Trafikminister Gunnar Larsen udtalte, at der sikkert inden længe kunne forventes opnået enighed i de tudvalg, som arbejder med centralisering af vejvæsenet. Han oplyste samtidigt, at der er forelagt Finansudvalget forslag om et tilskud til ekstraordinære vejarbejder på i alt 50 mill. kr., hvoraf de 30 mill. kr. tænkes anvendt til sogneveje og de 20 mill. kr. til købstads- og amtsveje. Arbejdsminister Kjærbøl udtalte bl.a., at man ventede at kunne nå op på indrettelse af i alt ca. 30 arbejdslejre. Landbrugsminister Bording meddelte, at man beskæftiger sig med tanken om at præmiere helårsfæste på landet fra november til november […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. august 1941.

1941 – Hedeselskabet parat til at skaffe beskæftigelse for 20.000 arbejdere

En storstilet plan fremsat af direktør Flensborg, herunder frugtbargørelse af 27.000 ha. hede i Vejle og Ribe Amter.

Direktør Flensborg, Det danske Hedeselskab, har fremsat en storstilet beskæftigelsesplan, som Hedeselskabet har udarbejdet. Ved læplantningsarbejder, stødoptagning, landvindings- og dræningsarbejder samt hugst og andet skovarbejde har Hedeselskabet arbejdsplaner og midler parat til beskæftigelse af over 20.000 mand. Efter en detaljeret redegørelse for planerne fremhæver direktør Flensborg som sin mening, at en meget stor del af tørvearbejderne vil kunne finde beskæftigelse når sæsonen i moserne er forbi, og tegner i det hele taget beskæftigelsessituationen i lysere farver, end det længe er set.

2000 mand ved læplantning

Man havde begyndte læplantning i foråret med 1.000 mand, og arbejdet er tilrettelagt sådan, at til efteråret vil kunne beskæftiges 2.000 mand. Der er i sæsonen gravet 1.100 km. render til læhegn, plantet en million planter og udbetalt 300.000 kr. i arbejdsløn.

64 kommuneplantager med statstilskud

Bevillingen til kommuneplantager er som sædvanlig på 100.000 kr. I alt arbejdes der i 64 kommuneplantager på tilplantning af ca. 750 ha. med ca. 46.500 dagsværker. Hedeselskabet selv har i sine plantager ca. 2.000 ha. ubeplantede arealer, som vil blive stillet til rådighed for beskæftigelsescentralen til beskæftigelse af langvarigt arbejdsløse, hvorved der vil blive 126.000 dagsværker. […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. august 1941.

1941 – Beskæftigelses-lånene

Indtil i går var der tegnet 51 mil.. kr. – en radioopfordring af socialminister Kjærbøl.

København, onsdag. RB.

Finansministeriet oplyser, at der efter de for ministeriet foreliggende rapporter indtil nu er tegnet 51 mill. kr. af beskæftigelseslånene. De oplysninger, der er modtaget om tegningen i dag, er dog ikke udtømmende. Arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl talte i øvrigt i aften i tilslutning til radioavisen om beskæftigelseslånets betydning ved finansiering af de mange arbejdsopgaver, der sorterer under Arbejds- og socialministeriets områder. Siden nytår er der godkendt ca. 700 beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil kommer en hel række særlige foranstaltninger, og den samlede udgift til disse arbejder er ca. 128 mill. kr., hvoraf 55 mill. kr. ydes som tilskud fra Arbejdsministeriet. Arbejdslønnen udgør ca. 55 mill. kr. Alle arbejderne er endnu ikke kommet i gang, men de vil, når de er iværksatte, betyde arbejde til 17.000 mand i et år.

Over en bred front sætter staten arbejder i gang for de unge og de langvarigt arbejdsløse og bidrager derved til at bevare et af det danske samfunds store aktiver – den arbejdende befolknings arbejdsevne, men denne indsats kræver anvendelse af meget betydelige beløb, der nu søges tilvejebragt ved det store beskæftigelseslån, et folkelån, hvorigennem store kredse kan gøres deres indsats for landets fremtid gennem tilvejebringelse af arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Stærkt fald i arbejdsløsheden i Kolding

Arbejdsanvisningskontoret er nede på det laveste tal i 10 år.
Allerede for et par uger siden kunne Arbejdsanvisningskontoret i Kolding meddele det laveste arbejdsløshedstal i 10 år. Tallet rasler stadig ned, skønt en række store beskæftigelsesarbejder, Staten har bevilliget, endnu ikke er påbegyndt. En opgørelse viser at 18 af 22 oplandskommuner indenfor kontorets område ikke har en eneste arbejdsløs […]

Kilde: Uddrag, Lolland-Falster Social-Demokrat, 10. juni 1941.