1942 – Husmødrene i de små hjem er dagliglivets sande helte

Hovedopgaven for samlingspolitikken er at værne folkestyret og vor nationale ære.

Endelig kunne i går den længe udsatte finanslov-debat tage sin begyndelse i Folketinget, og i løbet af eftermiddagen nåede man igennem fire lange taler af de fire partiers ordførere.

Der bliver god brug for overskuddet

Hr. H. P. Hansen, der tidligere har været finansminister, lagde for som ordfører for Socialdemokratiet. Han erklærede sig yderst tilfreds med, at der er en reserve på statsregnskabet: “Skulle krigen snart slutte, hvad alle håber, vil der blive god brug for overskuddet. Det ville være herligt, om vi kunne brug disse penge til at betale de store beskæftigelseslån tilbage.”

Taleren behandlede derefter en række økonomiske problemer. Om omsætningsafgiften sagde han, at hans parti er villig til at gå ind i en forhandling om afløsning af disse afgifter, men når pengene skal skaffes på anden måde, så hører enigheden blandt partierne sikkert op. Om priserne sagde taleren:

“Der er sket en glædelig ændring i de sidste år, men der er stadig områder, hvor det er galt. For mælkens vedkommende har vi oplevet en regulær produktionsstrejke for at tvinge prisen i vejret, og sukkerroedyrkerne har truet med strejke. Men det er glædeligt at se, at landmænd inden for alle partier har taget afstand fra de stadige krav om prisforhøjelse, og at blade af alle afskygninger advarer med disse krav.” […]

Husmødrene som dagliglivets helte

Taleren (Bertel Dahlgaard, red.) skildrede derefter den fortvivlede kamp, der i de små hjem føres for at få pengene til at slå til, og han betegnede husmødrene som dagliglivets sande helte. Han hævede, at ungdommen må have fortrin frem for kapitalen, når det drejer sig om landbrugsejendomme. Endelig krævede han, at luksusbyggeriet standses, og at der tages et dristigt initiativ med hensyn til småbyggeriet. Han sluttede med at udtale sit partis håb om at bevare samarbejdet i Rigsdagen. Også de nærmeste år efter krigens afslutning vil medføre så store problemer, at de ikke kan løses gennem partikamp.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.

1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Beskæftigelses-lånene

Indtil i går var der tegnet 51 mil.. kr. – en radioopfordring af socialminister Kjærbøl.

København, onsdag. RB.

Finansministeriet oplyser, at der efter de for ministeriet foreliggende rapporter indtil nu er tegnet 51 mill. kr. af beskæftigelseslånene. De oplysninger, der er modtaget om tegningen i dag, er dog ikke udtømmende. Arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl talte i øvrigt i aften i tilslutning til radioavisen om beskæftigelseslånets betydning ved finansiering af de mange arbejdsopgaver, der sorterer under Arbejds- og socialministeriets områder. Siden nytår er der godkendt ca. 700 beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil kommer en hel række særlige foranstaltninger, og den samlede udgift til disse arbejder er ca. 128 mill. kr., hvoraf 55 mill. kr. ydes som tilskud fra Arbejdsministeriet. Arbejdslønnen udgør ca. 55 mill. kr. Alle arbejderne er endnu ikke kommet i gang, men de vil, når de er iværksatte, betyde arbejde til 17.000 mand i et år.

Over en bred front sætter staten arbejder i gang for de unge og de langvarigt arbejdsløse og bidrager derved til at bevare et af det danske samfunds store aktiver – den arbejdende befolknings arbejdsevne, men denne indsats kræver anvendelse af meget betydelige beløb, der nu søges tilvejebragt ved det store beskæftigelseslån, et folkelån, hvorigennem store kredse kan gøres deres indsats for landets fremtid gennem tilvejebringelse af arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.