Byen beskydes med svære kanoner
Stettin er, efter hvad den tyske radio meddelte i aftes, frontby. Forstyrrelsesild fra svære kanoner ligger vedvarende over byen, men den påvirker dog ikke deres liv nævneværdigt. Husene på Oders østlige bred er rømmet, og alle de indbyggere, hvis tilstedeværelse ikke er absolut nødvendig, har forladt Stettin.
Kilde: Kolding Folkeblad, 24. april 1945.
Pressekontoret for den højere SS- og politifører i Danmark meddeler:
I aftentimerne den 17. januar 1945 blev på Frederiksborgvej i København en personbil forsynet med lægekors, råbt an af det danske hjælpepoliti. Der befandt sig flere personer i vognen, som ved flugt unddrog sig politiets kontrol. Den blev forfulgt og beskudt af det danske hjælpepoliti. Passagererne lod nu vognen i stikken og grev selv flugten, hvorunder en af dem blev anholdt. Det viste sig at han tilhørte en sabotagegruppe.
Efterforskningerne efter de flygtende sabotører førte til amtssygehuset i Gentofte, hvor også en af sabotørerne, der var bleven såret under flugten, var indlagt. Overlægen på sygehuset erklærede, at den sårede ikke kunne tåle en transport. Det tyske sikkerhedspoliti indvilgede derfor efter ansøgning fra det danske udenrigsministerium i, at han forblev på sygehuset under politibevogtning. Det blev over for Udenrigsministeriet udtrykkeligt påpeget, at man måtte regne med, at politiet ville træffe de nødvendige forholdsregler, hvis der blev gjort forsøg på at bortføre den sårede.
Kort efter trængte en større bevæbnet bande ind på sygehuset for med magt at bortføre den sårede. Under ildkamp med de to vagthavende politifolk, blev den ene af disse dræbt, den anden hårdt såret. Den sårede sabotør blev medtaget af de indtrængende mænd. Få timer senere blev det konstateret, at han var indlagt på Sct. Lukas-Stiftelsen, men kort efter atter afhentet derfra. Det tyske sikkerhedspoliti konstaterede, at liget af en sabotør, der var bleven beskudt under flugten, befandt sig i Sct. Lukas-Stiftelsen.
Det tyske sikkerhedspoliti har arresteret den vagthavende læge på Sct. Lukas-Stiftelsen og en sygeplejerske på Amtssygehuset i Gentofte. De havde begge stået i forbindelse med sabotørerne.
Kilde: Kolding Folkeblad, 26. januar 1945.
Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler mandag:
I anledning af den stedfundne beskydning fra luften af persontog skal man efter samråd med Statsbanernes luftværnsinspektør meddelte, at når angreb af denne art finder sted, sker det så overraskende, at den eneste mulighed for at mindske faren er at kaste sig ned på gulvet eller på langs ad sæderne, eller, hvis dette ikke er muligt, at bøje overkroppen ned i vandret stilling. Også ved den sidste foranstaltning formindskes risikoen betydeligt, idet beskydningen næsten altid sker skråt fra ringe højde. Det er dette, der i de ophængte plakater er udtrykt ved opfordringen til at søge dækning under vindueshøjde.
Kilde: Kolding Folkeblad, 9. januar 1945
Ramt af 17 projektiler, men besætningen slap uskadt fra angrebet onsdag eftermiddag
De Danske Sukkerfabrikkers damper GUSTAV er onsdag eftermiddag ved 16-tiden på højde med Drejens ved indløbet til Kolding Fjord beskudt af en engelsk mosquito-maskine og ramt af 17 projektiler. Som følge af styrmandens årvågenhed blev ingen af mandskabet ramt.
To mosquito-flyvere
GUSTAV var på rejse fra Assens op gennem Lillebælt og var nået til indløbet af Kolding Fjord, hvor den satte kursen vestover ind mod Kolding. Kort efter at man var nået så langt, dukkede pludselig 2 mosquito-maskine op skråt forude. Styrmanden havde vagten på broen og stod sammen med den matros, der passede roret, i styrehuset. Han så, at den ene af de to flyvere begyndte at dykke ned mod skibet, og samtidig så han mundingsilden fra flyverens ene maskingevær og var klar over, at der blev skudt. Styrmanden råbte til matrosen, at han skulle kaste sig ned, og selv smed han sig ned på styrehusets gulv. Et øjeblik efter for tre-fire maskingeværkugler gennem styrehuset, men hverken styrmanden eller matrosen kom noget til. Var de blevet stående, ville de begge være blevet dræbt.
17 træffere
Efter angrebet – maskinen dykkede kun den ene gang – viste det sig, at GUSTAV var ramt af 17 projektiler. Fire var gået gennem styrehuset og to ind i kabyssen under styrehuset, hvor forskellige køkkensager var blevet gennemhullede. Heldigvis opholdt kokken sig ikke i kabyssen, men var under dækket ligesom det øvrige mandskab. Resten af kuglerne har ramt skroget. Skansebeklædningen af jern er blevet gennemhullet et par steder, og skrogets svære jernalder har fået nogle buler. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. november 1944.
Passagerne og togets personale havde søgt tilflugt på markerne
Thisted, RB.
Da et persontog fra Thisted søndag ved 14.30-tiden lige havde passeret Hunstrup Station, fløj to allierede flyvemaskiner tæt henover det. Lokomotivføreren slog øjeblikkelig bremserne i, hvorefter passagererne og togpersonale hurtigst muligt forlod toget og løb ud på de tilstødende marker. Et øjeblik efter vendte flyvemaskinerne tilbage og beskød toget med maskingeværer. Det gik især ud over banens nyeste personvogn, der blev gennemhullet, ligesom flere ruder blev splintret. Et øjeblik før havde vognen været fyldt med passagerer, men nu var alle heldigvis kommet ud.
Der skete således kun materiel skade. Lokomotivet var blevet ramt af et par enkelte projektiler, og noget efter at flyvemaskinen var forsvundet, fortsatte toget til Fjerritslev. Nogle af passagererne mente at have set en bombe falde ned i en godsvogn, som var læsset med granris. Denne vogn blev derfor koblet fra og nærmere undersøgt, men det viste sig, at der ikke lå nogen bombe i den.
Kilde: Kolding Folkeblad, 30. oktober 1944.
Blev ramt i kølebilen nær den hollandske grænse af kugler fra allierede flyvere
Den 28-årige chauffør Asmus Thrane, Kolding, der kørte en af vognmand Terlings store kølevogne, er tirsdag middag på vejen i nærheden af den hollandske grænse blevet så hårdt såret af projektiler fra allierede flyvemaskiner, at han i onsdags døde på et hospitalet i nærheden.
Beskudt af 3 maskiner
Kølevognen, i hvilken desuden befandt sig chauffør Carstensen, Kolding, var på hjemvejen, da tre allierede maskiner dukkede op og beskød vejen. En af maskinerne kredsede tre gange over vognen, hvorefter den dykkede ned over den, stadig skydende. Chauffør Carstensen, der på det tidspunkt førte bilen, mens Thrane lå og sov ved siden af, fik straks vognen standset og løb ud for at kaste sig i vejgrøften. Thrane, der var blevet vækket, rejste sig også for at løbe ud, men Carstensen så ham falde sammen inde i bilen.
Lå hårdt såret i førerhuset
Da maskinerne var fløjet bort, løb Carstensen, der var blevet lettere såret, tilbage, og fandt sin kammerat liggende meget hårdt kvæstet med svære sår i det ene ben. Heldigvis var der kun 10 minutters kørsel til hospitalet – her amputerede man det sårede ben, da der var gået forgiftning i det. Operationen kunne imidlertid ikke rede Thranes liv.
Vognmand Terling tog straks ned til ulykkesstedet, der ligger i nærheden af det sted, hvor chauffør Jegsen for nogle måneder siden forulykkede. Liget kommer hjem en gang i dag med an anden af vognmandens kølevogne.
Kilde: Kolding Folkeblad, 18. august 1944.
Interesserede enkeltheder om arbejdet i året der gik, og i den kommende tid.
På Industriforeningen afholdes i dag som et led inden for møderne, der hvert halve år finder sted inden for distrikterne, forårsmødet for tjenestegrenscheferne fra det sydjydske distrikt. Der blev gennemgået fra i formiddags kl. 9.30 de forskellige planer og øvelser, retningslinjer for luftværnet, de praktiske erfaringer, der er indvundet i det sidste år etc., og for første gang var pressen i dag indbudt til at overvære formiddagens møde, idet der her blev omtalt de ting, der vender direkte ud mod offentligheden, mens man i eftermiddag vil hellige sig mere interne drøftelser.
Kaptajn S. A. Andersen bød velkommen til de mange tjenestechefer fra Sydjylland, som havde indfundet sig i stort antal. Indledningsvis omtalte kaptajn S. A. Andersen det nye led i hjælpetjenesten, der er blevet oprettet med meldestationerne, hvorved der, så godt som det er gørligt, er sikret befolkningen lejlighed til at tilkalde hjælp i tilfælde af katastrofe. Allerede i april 1940, da der faldt bomber over Aalborg, indtelefoneredes der flere hundreder steder fra meldinger om bomberne, så de var vanskelige at lokalisere. Det var trykbølgevirkningerne, der fik folk til at melde, at der var faldet bomber i deres ejendom. Man måtte derfor lukke telefonerne, men med den nye ordning med meldestederne, er der nu ikke over 500 meter mellem telefonerne, så at der højst kan være 250 meter til nærmeste telefon. Det bliver ikke den skademeldende selv, der får lov til at telefonere. Beskeden gives videre af en rolig, skolet og uddannet person, der kan få den rigtige besked, så personlig nervøsitet og opskræmthed ikke ødelægger meldingens korrekthed. […]
Farligt med ikke afblændede lygter. Der skydes på politi og rutebiler.
Kaptajn Andersen oplyste videre at sirenedækningen lader noget tilbage at ønske. Der er stadig enkelte sirener til rådighed, hvor mangler skal afhjælpes. En ret bemærkelsesværdig enkelthed, der vedrører os alle, blev også understeget af kaptajnen, og det var de alt for dårligt afblændede cykellygter, man kunne se på landet om natten. Det er livsfarligt at køre med dem, for erfaringerne fra året der gik, viser, at både politibiler og rutebiler er blevet beskudt fra luften i det år, der er gået. Flyverne ser lyset på jorden, og det skyder de efter. Hvidtningen blev der også lagt et godt ord ind for, ligesom kaptajnen erindrede om, at der var noget, der hed pulterkammerrydning, og siden 1940 er de ikke blevet set efter – så muligvis burde der slås til lyd for pulterkamrene endnu en gang. Tideren er jo ikke blevet gunstigere for pulterkamrenes brandfarlighed. Det var endvidere problemet husvagter. De må alle være forsynet med gasmasker, og de må også alle kunne arbejde med dem på. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1943.
Tysk luftskyts skød en af maskinerne brændende ned over svensk område.
København, RB.
Ritzaus Bureau erfarer:
Engelske maskiner overfløj natten til lørdag Nordsjælland. En af disse maskiner, blev af det tyske antiluftskyts skudt ned. Den gik brændende ned over svensk område.
En flyver redet, 6 omkommet.
Stockholm, RB.
Forsvarsstabens Luftforsvarsafdeling meddeler:
To fremmede flyvemaskiner fløj kort før midnat natten til i dag ind over svensk territorium i omegnen af Helsingborg. Efter advarselsskud fra neutralitetsvagten drejede maskinerne bort fra svensk territorium. En flyvemaskine er efter beskydning af luftværnet på den danske side af Øresund brændende styrtet ned på svensk territorium. En hjælpebåd har i nat reddet en mand af flyvemaskinens besætning; han var såret og førtes til hospitalet i Helsingborg. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.