1942 – Private tilflugtsrum skal være så hyggelige, at man gerne går i kælderen

Ny sanitetschef og formand for Kolding Luftværnsforening

Kolding Luftværnsforening holdt i går eftermiddags kredsrådsmøde på Hotel Kolding. Formanden, borgmester Knud Hansen, bød velkommen og afsagde beretning om kredsforeningens virksomhed:

“Kolding Luftværnsforening har siden sidste kredsrådsmøde den 21. juni 1941 udfoldet en betydelig virksomhed. Flere af de opgaver, som da lå uløste og syntes næsten uløselige, er nu løst, fordi myndighederne gik ind for dem. Efter sommerferien tog man straks fat på at uddanne hjælpekonsulenter, hvoraf man nu har 65. I løbet af efteråret og vinteren er der uddannet ca. 2.700 husvagter. I denne forbindelse vil jeg fremhæve det gode samarbejde, der har fundet sted mellem politiets luftværnskontor og foreningen, uden hvilket denne store opgave slet ikke kunne være løst. Vi har haft to kursus for fabriksluftværnsledere fra distriktet, og man kan vel vente et eller flere af disse kursus endnu.”

Skuffelse over sognerådenes holdning

“Året har også bragt foreningen skuffelser. Allerede før kredsrådsmødet den 21. juni 1941 havde man søgt at interessere de 24 sogneråd, der hører til foreningens område, ved at indbyde dem til at overvære kredsrådsmødet og eventuelt indtræde i kredsrådet, og i februar sendte man en opfordring til sognerådene om at bidrage med det beskedne beløb af 2 øre pr. indbygger til foreningens arbejde, men kun ganske få efterkom indbydelsen og vedtog at yde birdrag til foreningen. Disse sidste vil jeg takke, fordi de har vist foreningen den interesse, idet jeg beklager, at de andre sogneråd – det store flertale af sognerådene – har vist så ringe forståelse for foreningens arbejde, ja de fleste har ikke en gang svaret på vore henvendelser.” […]

Hyggelige tilflugtsrum

“Propagandaen for forbedring af de private tilflugtsrum tillægger jeg megen betydning. Det er meget vigtigt, at tilflugtsrummene snarest bliver indrettede således, at man gerne søger de ved luftalarm. De kan hyggeliggøres med små midler og god vilje, og mange steder bør man i egen interesse søge at fremskaffe en bedre afstivning. På dette område har den store del af den danske befolkning udvist en næsten utrolig letsindighed, som jeg håber ikke vil straffe sig. Endvidere vil jeg nævne, at det er under overvejelse at lade samtlige husvagter gennemgå et 4 timers gasmaskekursus, som det skulle overlades til luftværnsforeningerne at etablere.”

Formanden sluttede sin beretning med tak for den afgående sanitetschef, kredslæge dr. med. Axel Hansen, der afløstes af læge Junge-Pedersen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1942 – Luftværnsdagen den 1. juni

Opvisninger, demonstrationer og udstillinger i stort tal landet over.

Luftværnsdagen, der holdtes for første gang i fjor, gentages i år, og dagen er nu fastsat til den 1. juni. Kronprins Frederik har atter vist Dansk Luftværnsforening, der står for arrangementet, den interesse at overtage protektoratet. Planerne for dagen er blevet udarbejdet af en komité og blev tirsdag eftermiddag forelagt Luftværnsdagens præsidium under forsæde af kronprinsen ved et møde på Christiansborg.

Arrangementerne fra sidste år gentages

Ligesom i fjor vil der på selve dagen blive solgt et mærke, og foruden Danske Kvinders Beredskab vil medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Røde Kors, Arbejdernes Samariter Forbund samt spejderne medvirke ved salget.

Det er hensigten at gennemføre Luftværnsdagen på samme måde som sidste år med demonstrationer og opvisninger. Dansk Luftværnsforening har anmodet alle kredsforeningerne landet over om at gennemføre en konkurrence for de bedste og hyggeligste tilflugtsrum inden for de forskellige kredse. Luftværnsforeningen har endelig fået fremstillet en række lysbilledserier, der viser en stor mængde af de skader, der har fundet sted herhjemme. Billederne skal bruges til fremvisning ved de mange møder på dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – Lille – uforudset – luftalarmproblem

En drift kreaturer giver frit lejde.

Vi fik i går forelagt et luftalarmproblem, som vi ikke kunne svare på, og vi har derfor i dag ladet det gå videre til politikommissær Kleberg.

Spørgeren, der bor i nærheden af Kolding, forklarede, at han jævnlig købte kreaturer hjem fra Varde marked go fik dem sendt til Kolding med jernbanevogn. Den langsommere toggang bevirkede, at en sådan vognladning kreaturer ofte først kom frem ved midnatstid, således at manden altså måtte drive kreaturerne gennem byen på dette sene tidspunkt. “Det skete forleden”, sagde manden, “og jeg spekulerede på, hvad jeg skulle gøre, hvis der kom luftalarm midt under det hele? Nu skal jeg til Varde igen og kunne nok lige at få rede på dette spørgsmål, inden jeg skal gøre turen om igen om kreaturerne.”

Politikommissær Kleberg svarede, at tilfældet vist måtte kaldes uforudset, men at han ikke kunne se rettere, end at manden måtte have lov at fortsætte med kreaturerne gennem byen, selv om der var luftalarm. “Endnu har vi jo intet beskyttelsesrum for kreaturer!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. maj 1942

1942 – Atter bombenedkastninger over Jylland og Fyn

To engelske maskiner styrtet ned og ødelagt.

Engelske flyvere har natten til fredag nedkastet bomber enkelte steder på Fyn og i det sydlige og østlige Jylland. Der skete nogen materiel skade på privat ejendom, men bortset fra sår af glassplinter kom ingen noget til. To engelske maskiner styrtede ned og ødelagdes.

Luftalarm nr. 2 i Gram

Natten til i går havde Gram sin anden luftalarm. Luftalarmen blev iværksat kl. 22.22 og varede til 0.17. Efter hvad vi har fået oplyst, forløb alarmen godt. Der var ikke mange mennesker på gaden, og der blev ikke foretaget nogen noteringer. De offentlige beskyttelsesrum var næsten alle sammen fuldstændig tomme, og i restaurationerne var der kun få mennesker. […]

Luftalarm i Tønder for første gang

I Tønder By blæstes der for første gang luftalarm torsdag aften kl. 21.42. Kælder-premieren blev temmelig lang, idet afvarslingen først fulgte kl. 0.44. Tre timer i en kold kælder er lang tid, særlig når kulden er så slem, som tilfældet er i disse dage. Folk tog det hele meget roligt, særlig i betragtning af, at luftalarmen faldt på et tidspunkt, da mange folk var ude, f.eks. i kinografteater eller på et eller andet forlystelsesetablissement. […]

Også Fredericia havde luftalarm i aftes

Fredericia havde ligeledes i aftes luftalarm, nemlig fra kl. 21.45 til 23.30. I biografen, hvor man ikke var færdige med filmforevisningerne, vistes filmene alle tre steder til ende. I Kino havde man ikke bemærket alarmen, og folk gik intetanende hjem efter forestillingen. Luftalarmen vil gribe stærkt ind i godstrafikken i dag på grund af standsningen på banegården.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – Luftværnets vigtigste bud

Luftværnets første bud lyder som Luftværnets sidste bud: Vær rolig! Det øvrige, man skal huske, er følgende: Stigende og faldende sirenetone betyder fare for flyverangreb.

I hjemmet: sluk for gas og elektricitet; gå derefter roligt og besindigt til tilflugtsrummet – De kender vejen. I Byen: Gå roligt til nærmeste offentlige tilflugtsrum. I åbent terræn: Læg Dem fladt på jorden, helst i en grøft, under et træ eller lignende.

Vær på vagt mod ildebrand; hold husvagtmateriellet i orden. Findes intet tilflugtsrum, er De syg eller svagelig; søg beskyttelse indendørs ved tykke indvendige mure, i en entré, en korridor eller lignende. Husvagten er myndighedernes tillidsmand, følg hans anvisninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. december 1941.

1941 – Arkitekten fortæller om Koldings nye politigård

En 2-etagers bygning, rimeligvis med fladt tag, og udelukkende beregnet på politiet.

Opførelsen af den nye politigård på “Damgaards Hjørne” vil jo i ikke uvæsentlig grad ændre bybilledet her på en af de mest centrale punkter i byen, og med megen interesse spørger man derfor nu, da opførelsen er en kendsgerning, hvorledes bygningen vil komme til at se ud. Vi retter spørgsmålet til Justitsministeriets arkitekt, Chr. Borch, København, der skal forestå opførelsen til forår, og han svarer:

Endnu er der ingen endelig tegning, kun en skitse, men det bliver altså en 2-etagers bygning – det har Byrådet ønsket – og den opføres rimeligvis i røde sted. Bygningen bliver, på grund af arealets form, temmelig lang, men smal og jeg vil gerne dække de grimme gavle, som nedrivningen vil åbenbare. Facaden må jo også gå lidt uregelmæssigt for at følge indhugget i gadelinjen. Hovedindgangen bliver over mod Rådhuset, medens der i den vestlige del af arealet bliver en mur omkring en gård med garager. […] Til selve bygningen er der regnet med en sum på ca. 300.000 kr., og det er meningen at politiet (ordenspolitiet) skal have alle lokalerne. I kælderetagen, der forsynes med tilstrækkeligt svært loft til også at kunne tjene som beskyttelsesrum, bliver der detentioner, hittegodsafdeling, fyrrum m.m. I stueetagen bliver selve politistationen, vagtlokale, garderober o. l., og på 1. sal kontorer for det ledende personale og andre ekspeditioner. Der bliver en korridor ind mod gården og kontorer til gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. november 1941.

1941 – Mange lystændere blev noteret – og enkelte færdselister

Der var mange mennesker på gaden lørdag aften, da alarmen lød. Publikum har tre minutter til at bringe sig i beskyttelsesrum og har efter den tid ikke yderligere respit. De vil da uvægerlig blive noteret, hvis de ikke kan efterkomme de politimæssige bud i forbindelse med luftalarmen. Hele civilbeskyttelsesmandskabet var da også rykket i marken, og var parat til at gribe ind, hvor der fandt lovovertrædelser sted.

Og der blev også noget for politiet og tillægspolitiet at gøre. der var virkelig en del mennesker på gaderne, som ikke måtte være der, efter luftalarmen, og politiet måtte også skride til at notere nogle. Der var dog enkelte i mellem, som var kommen til Kolding fra oplandet, og som fortalte, at de var uvidende om, at der var luftalarm i byen, og denne undskyldning lød jo trolig nok, og dem vil man antagelig ikke gøre noget.

Der var ikke så få, der forglemte sig selv, hvad lys og mørke angår, og de vil nu få en alvorlig påmindelse om, at det nu engang ikke er praktisk at tænde lys når man ikke har mørklagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1941.

1941 – To timers luftalarm i Kolding lørdag aften

Et par tusinde Koldingensere var pludselig afskåret fra at komme hjem. – En nat i byens hyggeligste beskyttelsesrum.

Når talt skulle være, så kunne det egentlig ikke komme mere betids. Sådan ræsonnerede i alt fald en del ægtemænd, som lørdag aften kl. 22, da sirenerne varslede luftalarm, var til generalforsamling eller andre vigtige møder. De fik pludselig forærende den allerbedste undskyldning for ikke at komme tidligt hjem, de overhovedet kunne ønske sig. Det er ikke alene en pligt men ovenikøbet forbundet med bødeansvar ikke at søge beskyttelsesrum straks, sirenerne har lydt. Og på de tre minutter, der levnes borgerne til dette formål, var der adskillige, som fandt endog meget hyggelige beskyttelsesrum. Alarmen indtraf på et tidspunkt, hvor forlystelseslivet, ikke mindst på grund af 1. november-dagen, florede kraftigt, og mindst et par tusinde Koldingensere i Kosmorama, biografen, Mortparnasse, Astoria, Trocadero o. m. fl. steder så sig pludselig afskåret fra at komme hjem enten de ønskede det eller ej.

Hjem med Napoleonskager kl. 0.30.

Luftalarmen vendte i nogen grad op og ned på alt; herom vidner følgende lille episode. Da den stigende hyletone kl. 0.20 forkyndte afvarsling, tumlede to af byens kendte borgere ud fra en restauration med fire napoleonskager i en indpakning, der egentlig ikke tydede på, at beskyttelsen havde været helt effektiv. De herrer var af deres respektive koner blevet sendt ud efter lidt kager lidt før kl. 22, og uheldet (!) ville, at luftalarmen varsledes, netop som de befandt sig ud for restauranten. De var på det rene med, at de tre minutter ikke var tilstrækkelig til at nå hjem, og så – ja, så dumpede de ind til et prominent fødselsdagsselskab, der inviterede dem med i laget, og gildet fortsattes i restaurationens køkken, der for 2 timer og 20 minutter måtte påtage sig funktion af beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. november 1941.