1943 – Hvis der kommer luftalarm valgaftenen

Særlige bestemmelser vedrørende valget

Social-Demokraten har spurgt, hvorledes man skal forholde sig, hvis der kommer luftalarm på valgaftenen, f.eks. ved 19-20-tiden. Indenrigsministeren svarer, at en længere luftalarm vil medførte, at valget må fortsætte den næste dag. Der vil nu blive indføjet bestemmelse herom i valgbekendtgørelserne. I øvrigt opfordres vælgerne til at afgive deres stemme så tidligt som muligt på dagen, dels på grund af mørklægningen, dels på grund af faren for luftalarm.

Der er ingen tvivl om, at man kommer til at undvære en del af de arrangementer, vi kender fra tidligere valg. Således kan der ikke opslås resultater i bladenes vinduer, og meddelelser genne højtalervogne er også forbudt, da al sammenstimlen skal undgås. Forslaget om tidlig fyraften på valgdagen er til behandling i Nimandsudvalget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. marts 1943.

1942 – Nye indskrænkninger i trafikken i Tyskland

Det gælder denne gang godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hær og rustningsindustri.

Til de tidligere indførte stærke begrænsninger af persontrafikken føjer en officiel meddelelse i aften, at trafiksituationen nu kræver en formindskelse af al godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hæren og rustningsindustrien. Som følge heraf har erhvervsministeren pålagt industrien begrænsninger i anvendelsen af de offentlige trafikmidler. Disse begrænsninger omfatter også stykgods og forsendelser med posten. Denne regulering gælder både for jernbanerne, lastbiltrafikken og skibsfarten med den tilhørende betydelige pramfart på Tysklands floder og kanaler.

Den nye regulering viderefører således bestemmelser, der blev udstedt for et par måneder siden, og som forbød al godsforsendelse or. jernbane, f.eks. mellem Berlin og alle byer ved Rhinen, Elben, Oder og Weichsel. I det øjeblik pramfarten fandtes, måtte banerne ikke bruges. Som det vil ses, bliver trafikken pr. køl nu også begrænset af den nye forordning.

I øvrigt har departementschef Landfried netop talt om trafikken. Han fremhævede, at det gjaldt om at sørge for, at det vitale gods blev befordret hurtigst muligt. Derfor måtte hver enkel tysker også i sit forbrug pålægge sig selv begrænsninger. Endelig skal ladning og lodsning foregå i hurtigste tempo […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis , 7. juni 1942.

1942 – Lempeligere kurs mod berusere

Bødestraffene vender tilbage.

Vi omtalte for kort tid siden, at der nu atter ville blive skabt mulighed for at idømme folk, der for første gang står tiltalt for beruselse, bøder i stedet for, som det i lang tid har været praksis, så at sige udelukkende at anvende frihedsstraf med 7 dages hæfte som mindste dom.

Vi oplyste i denne forbindelse, at der i alt siden de nye, skærpede bestemmelser for beruselse kom, var idømt 30.000 personer over hele landet frihedsstraf for beruselse. Retten har sikkert ikke selv altid været så glad for at skulle idømme en mand frihedsstraf for beruselse, og de nye bestemmelser, der gør anvendelse af bøder til “første gangs-berusere” mulig, vil sikkert blive hilst med tilfredshed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. maj 1942

1942 – Frygten for mangel på arbejdskraft til foråret

En række skærpede anvisnings-bestemmelser drøftes

Fra såvel landboforeningerne som sukkerroedyrkerforeningerne har der i denne vinter været peget på, at der kan opstå fare for, at landbrugets behov af kvalificeret arbejdskraft ikke vil kunne dække, når der hen på foråret skal tages fat for alvor. Fra disse organisationer har man både mundtligt og i skrivelser henledt til myndighedernes opmærksomhed på denne sag.

Fra Arbejds- og Socialministeriets side er der i den sidste tid ført forskellige forhandlinger og taget nogle skridt, selv om disse ikke helt imødekomme, hvad man fra organisationernes side har ønsket. Arbejds- og Socialministeriet har således forhandlet med Ministeriet for offentlige arbejder om arbejdskraften til de særlige vejarbejder rundt i kommunerne, som modtager tilskud fra de 50 millioner, der er stillet til rådighed. Ud over de krav, der tidligere er stillet for opnåelse af tilskud, er der nu opnået enighed om yderligere retningslinjer. Der må således til vejarbejderne kun anvendes arbejdere, anvist af den offentlige arbejdsanvisning. Denne skal passe, at landbruget og den indenlandske brændselsproduktion ikke berøves den fornødne arbejdskraft.

Ved anvisning til vejarbejder kan der i givet fald tages forbehold om anvisning til landbrugsarbejde og brændselsproduktion. Der skal som hidtil fortrinsvis tages hensyn til medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser og fortrinsvis til arbejdere, som findes i kommunen. Må der anvendes arbejdskraft udefra, skal dette ske ved anvisning fra kommuner, som i særlig grad er ramt af arbejdsløshed. Denne ordning udelukker dog ikke arbejdsgiveren fra at vælge frit mellem de anviste folk, og endvidere har visse specialarbejdere eller arbejdere, der indtager en mere betroet stilling, fået en undtagelsesstilling fra de nævnte vilkår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.

1942 – Sag mod Kolding Slagteri for dårligt fedt

Usolgte varer fra udsalgene blev sendt tilbage til slagteriet og afsmeltede – Slagteriets formand om anklagen.

Som omtalt blev der for nogle måneder siden foretaget en politimæssig undersøgelse på Kolding Andelsslagteri i anledning af, at et parti fedt havde vist sig mindre godt. Slagteriet redegjorde dengang i en erklæring for, hvorledes et parti fedt ved uagtsomhed ikke var blevet tilstrækkelig behandlet, og derfor ikke var af normal holdbarhed. Slagteriet havde tilbagekaldt dette parti, så snart fejlen blev det bekendt. Politiets rapporter i sagen gik videre til Landbrugsministeriet, og det oplyses nu, at dette overfor politimesteren i Kolding har begæret rejst tiltale. Vi har spurgt direktør Mogensen, Landbrugsministeriet, hvad sigtelserne drejer sig om:

“Det er oplyst – “, svarer direktør Mogensen, “at slagteriet fra sine udsalg, både i Kolding, Fredericia og Middelfart, har modtaget varer retur og anvendt disse varer til afsmeltning. Det er i strid med en gammel og hævdvunden bestemmelse om ,at alt, hvad der tilføres et slagteri, skal være mærket og kontrolleret.”

Har der været tale om, at disse returpartier ikke har været friske?

“Ja, det er vor opfattelse, og derved skal slagteriet både have overtrådt bestemmelserne om, hvad der må tilføres et slagteri, og renlighedsbestemmelserne.”

Er denne returnering sket gennem længere tid?

“Det er jeg ikke helt klar over, men den er vel kun kommet, fordi fedtpriserne nu er så høj, at man søger at få alt udnyttet. Men forbuddet mod at indføre sådanne varer på et slagteri er mindst 20 år gammel.”

Betragter de overtrædelserne som grove?

“Vi mener, det ikke er helt godt…”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1942 – En god rødspættebestand oparbejdet i bælterne

Udplantningen fortsættes til foråret og efter krigen vil bestanden blive skånet.

Efter hvad direktøren for Dansk biologisk station, dr. phil. H. Blegvad oplyser, er det meningen, at der atter til foråret skal foretages en række omplantninger af rødspætteyngel. Indplantningen finder sted i løbet af april måned og ynglen skal ligesom sidste år tages ud for Thyborøn, hvorfra den i kvaser føres til omplantningspladserne. For Limfjordens vedkommende drejer det sig om 718.000 stk. yngel, medens der i bæltfarvandene vil blive omplantet 464.000 yngel. I øvrigt udtaler dr. Blegvad, at de ufrivillige fredning, som tidens forhold har medført for hele fiskebestanden, allerede viser gode resultater. Undersøgelserne viser, at rødspættebestanden mange steder er vokset, og gennem målinger på de forskellige pladser er det konstateret, at fisken allerede er vokset en del. Når krigen engang er forbi, vil vore fiskere derfor kunne vente et betydelig fiskeri. For at sikre mod, at der til den tid bliver gået for hårdt frem mod bestanden, vil biologerne søge gennemført internationale bestemmelser […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 14. januar 1942.

1941 – Når vi får de nye rationeringskort

Mandag og tirsdag uddeles til beboere syd for åen og onsdag og torsdag til de nord for åen.

Nu er det tiden for uddeling af næste kvartals rationeringskort. De, der bor syd for åen, skal hente kortene på Riis Toft Skole mandag og tirsdag og de nord for åen skal hente kortene på Industriforeningen onsdag og torsdag. Samtidig med udleveringen af rationeringskortene udleveres også rabatkort for indkøb af smør og tøj. Herom meddeler Folkeregisterkontoret:

Tildelingen af rationeringskort for: 1) sukker, brød, håndsæbe og blød sæbe samt 2) rugbrød, franskbrød og gryn finder sted efter samme regler, som for oktober kvartal. For tildelingen af smør-rabatkort er der derimod nye bestemmelser, der er følgende:

Smørrabatkort for voksne:

Udleveringen finder sted til alle familieforsørgere (gifte mænd og sådanne enkemænd, enker, fraskilte og fraseparerede mænd og kvinder, som har egen husstand, eller hvem der påhviler forsørgerpligt overfor børn under 18 år, samt ugifte, hvem sådan forsørgerpligt påhviler overfor hjemmeværende børn, og som har egen husstand), som ikke er ansat til statsskat for skatteåret 1941-42, eller hvis indkomstskat til staten for samme skatteår ikke overstiger 70 kr. (I landkommuner dog 52 kr.). Personer, der i formueskat til staten for samme skatteår betaler over 31,50 kr. kan heller ikke erholde disse mærker. Til familieforsørgere, der som husassistenter, medhjælpere eller lignende er knyttet til en andens husstand og modtager deres fulde underhold i denne, udleveres ikke smør-rabatkort, medmindre husbonden er berettiget til for sit eget vedkommende at erholde smør-rabatkort. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. december 1941.

1941 – En udvidelse af sikkerhedsområdet i Jylland

Indskærpelse af pligten til at have legitimationskort


Justitsministeriet meddeler tirsdag:
Ved den af Justitsministeriet i dag udsendt bekendtgørelse er der af militære sikkerhedsgrunde foretaget en udvidelse af det område af Jylland (sikkerhedsområdet), for hvilket der i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse af 27. november 1940 samt af 12. marts og 17. maj 1941 er fastsat særlige bestemmelser om legitimationskort for danske statsborgere, om opholdsbestemmelser for udlændinge m.v., samt om forbud mod erhvervsmæssig omvandring og mod fotografering.


De omhandlende bestemmelser kommer herefter til anvendelse for et område bestående af: Thisted, Aalborg, Viborg og Aarhus Amter, Hjørring Amter med undtagelse af Læsø, Randers Amt med undtagelse af Anholt, Ringkøbing Amt med undtagelse af Avnborg og Skarrild Kommuner. Af Vejle Amt følgende kommuner: As-Klakring, Barrit, Vrigsted, Glud-Hjarnø, Hatting, Torsted, Hornum, Korning, Løsning, Nebsager Bjærge, Raarup, Skjold, Tyrsted-Ut, Urlev-Stenderup og Ølsted samt Sdr. Omme. Af Ribe Amt: Politikreds nr. 63, Varde købstad m.v., Politikreds nr. 64, Esbjerg Købstad m.v. og den i Ribe Amt beliggende del af Politikreds nr. 65, Ribe Købstad m.v. med undtagelse af Brørup, Folding, Føvling, Lindknud, Læborg, Malt og Vejen Kommuner. Af Tønder Amt følgende kommuner: Tønder Købstad, Højer Flække og Løgumkloster Flække samt Abild, Arrild, Ballum, Brede, Brøns, Daler, Døstrup, Emmerlev, Hjerpsted, Hvidding, Højer Landsogn, Løgumkloster Landsogn, Mjolden, Møgeltønder, Nørre Løgum, Randerup, Rejsby, Roager, Rømø, Skast, Skærbæk, Spandet, Tønder Landsogn, Ubjærg, Visby og Vodder.


Forpligtelsen til at være forsynet med legitimationskort indtræder også den 6. juli 1941 for personer, som bor i eller opholder sig i den del af Jylland, som nu indlemmes i sikkerhedsområdet. […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 18. juni 1941.