1944 – Børnene fra Riis Toft går i skole på 10 forskellige steder!

Riis Toft Skoles elever, der først blev husvilde i deres egen skole og forleden også i Teknisk Skole, skal møde i morgen på Almenskolen for at få besked om de fremtidige skoleforhold. 1. og 2. klasserne møder kl. 14.30, de øvrige kl. 15.30

Der skal fremtidig gås i skole 10 forskellige steder i byen, nemlig på Købmandsskolen, i Missionshuset Bethel, på Almenskolen, på Rådhuset, i Kvindernes Bygning, i KFUM’s bygning, i Immanuelskirkens krypt, Fru Steffensens spisestue i Dalbygade, Sdr. Vang Skole og endelig et par klasser i Teknisk Skole.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1944.

1944 – Da Kolding KFUM fejrede 60-årsdagen

En smuk og stemningsfuld fødselsdagsfest i Bethel i aftes

Ved en smuk og stilfuld festlighed i ‘Bethel’ fejrede Kolding KFUM i aftes sin 60 års fødselsdag. Det var en både stor og repræsentativ skare, der mødet op for at overvære jubilæet, og selv om der var plads til ca. 300 omkring kaffebordene, så er det dog ikke tallet på alle dem, der gerne ville have været med; man havde simpelthen måttet standse salget af billetter, for at der ikke skulle blive aldeles overfyldt i salen.

Den meget store forsamling blev budt velkommen af antikvarboghandler Svarre, da landinspektør Johansen var forhindret i at deltage i festligheden og selve jubilæumsfesten indlededes med, at foreningen udnævnte to nye æresmedlemmer, nemlig malermester Jens Ingversen og fabrikant Thøgersen, der begge har været med i arbejdet gennem en lang årrække.

Ingen tvinger dig

En rask og frisk dreng læse derpå en smuk prolog, forfattet af Konstantin-Hansen, og derefter talte foreningens første sekretær, pastor E. Frederiksen, Klampenborg.

Pastoren gik i sin tale ud fra ordet: “Saglige er de, som ikke ser, og som dog tror. Det er lykkelige mennesker, der kan bygge deres tro på noget, de ikke har set, og som de ikke kan tage og føle på med hænderne” sagde pastoren bl.a. “Det er modige ord, der blev sagt, og han har ovenikøbet mod til at sige det til os mennesker. Vi behøver jo blot et par dage at lade være at spise noget, så skriger kroppen af sult, vi kan en vinterdag gå ud utilstrækkeligt påklædt, og kroppen skriger på varme. Hvorfor har vi fået en sådan krop, hvis krav vi må stønne under? At Jesus turde føre denne dristige tale, skyldtes udelukkende, at vi har en sjæl, og den skal vi være gode ved.” […]

“Vi har frihed til at drøfte spørgsmålene, men vi løser dem ikke. Jesus derimod skærer lige igennem diskussionerne; det er ikke med piskesmæld, og han er heller ingen diktator; det er en sagtmodig stemme, der kalder. Og du kan sige sige, om du vil, og du kan blive ved med det, for der ingen, der tvinger dig; men det gælder dit livs lykke, om du kan sige ja til Jesus.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1944.

1942 – Vækkelsesmøderne i ‘Bethel’

Vækkelsesugen i ‘Bethel’ begyndte søndag aften med fuldt hus. Særlig lagde man mærke til de mange unge, der var mødt. Sekretær Riberholdt-Hansen, København, talte ud fra 1. Peters brev 2. kap.

Verden har aldrig haft plads for Jesus Kristus, udtalte han, man naglede ham til korset for at blive fri for ham. Og verden har ikke forandret sig siden. Peter har ret, når han siger, at Jesus blev forkastet af mennesker. Efter hans død var det hans disciple, der bar hans evangelium ud, men verden tog ikke imod det. Stefanus var den første martyr, siden voksede tallet, og martyrtiden er endnu ikke forbi.

Hans evangelium har lydt til slægt efter slægt, og vi ved, at Gud kalder os til omvendelse og tro. Og dog er der mennesker, der aldrig tog imod Gulds kald, aldrig gjorde alvor af at gøre ham til herre over alt i livet. Jesus blev vel forkastet af mennesker, men, siger Peter, han er udvalgt af Gud. Så kan mennesker forkaste ham, så meget de lyster, det forringer ikke Jesus, men os. […]

Gud kalde i disse aftentimer og kalder i aften ad dig. Således kaldte Gud engang mig i min tidligste ungdom. Jeg sagde Ja, tog imod Guds frelse, og det skal være mit vidnesbyrd i aften, at trods nederlag, trods megen skrøbelighed, gav Gud mig frelse og et velsignet og lykkeligt liv under hans nåde. […]

Mandag aften talte medlem af Indre Missions bestyrelse, pastor Poul Sørensen, Vejle. Møderne fortsætter i aften. Da taler og synger sangmissionær Gundtoft, Randers.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. november 1942.

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1942 – Pastor Tobiassen angriber forlystelsesindustrien

Kirkeligt Forbunds Kredsmøde i Kolding. En forhandling om ungdommen og moralen. […]

Kirkeligt Forbund af 1933 holdt i går eftermiddags kredsmøde for Kolding-Haderslevegnen i Bethel i Kolding, hvor formanden, pastor Vriborg, Oksenvad, efter salmen ‘Nu takker alle Gud’, bød velkommen og meddelte, at det var sidste gang, han ledede årsmødet, da han er forflyttet til Aarhus Stift. Efter salmen ‘Nu fryde sig hver kristen mand’ talte sekretær pastor Johs. W. Jacobsen, København, over emnet ‘Skabelsestroen og den moralske krise’.

Den ungdomsødelæggende forlystelsesindustri

Pastor Tobiassen, Kolding, pegede på en speciel opgave, som han fandt Kirkeligt Forbund af 1933 burde etage op, nemlig at sætte en bevægelse i gang – også fra allerhøjeste stede – mod den om sig bredende forlystelsesindustri, og han mindede om, at bl.a. folketingsmand, politimester Vagn Bro allerede havde taget bladet fra munden i så henseende. Kunne Kirkeligt Forbund ikke tage sig for at rejse en kampagne mod denne ungdomsødelæggende forlystelsesindustri? Her i Kolding ser vi for tiden noget iværksat, som kaldes Cykel 6-dagesløb, men som kun har til opgave at suge de unges penge. Over for sådan forlystelsesindustri bør der sættes ind. […]

Der skydes meget ved siden af mod kirken

Pastor Tobiassen sluttede mødet med en tak for Kirkeligt Forbund for dets arbejde til styrkelse af kirkens liv i vort folk. Det vigtigste for os er at leve i Jesu Kristi forening og i samfundet med ham. Det et det, vi må gå ud og gøre, og sætte et positivt arbejde ind i tiden, hvor der lyder så mangfoldige kritiske røster om de tomme kirker og dovne præster. Der skydes meget ved siden, for der findes også fyldte kirker. Manden på gaden, som kun har forstand på, hvordan et velrettet boksestød skal sidde, hvordan man får en fodbold i mål og hvilke værtshuse, der har den bedste betjening, hans intetsigende kritik kan vi ikke modtage. Lad os vise, at vi hører kirken til, så hvert skridt gøres i lydighed mod Gud. Måtte han give sin kirke kraft til at bære hans budskab frem, det eneste, der kan lyse i mørket og være den bærende kraft i vort folk. Dermed sluttede mødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1942.