En koldingensisk vildthandler vil ikke sælge krager i sin forretning, men alene fra Kolding sendes der årligt 5-600 stykker til København.
De svenske jægere har iværksat en kampagne for at få folk til at spise krager og måger. Særlig i Skåne skal forsøget være slået godt an, og man må vel nærmest se denne kampagne startet på grundlag af de beskedne svenske kødrationer, der har betydet, at man blev tvunget til at se sig om efter noget andet spiseligt. Det minder en del om, da jægerne herhjemme i sin tid slog til lyd for, at vi skulle til at spise måger. Dengang gav det i hvert fald ikke noget særlig strålende resultat; man kunne ikke vænne folk til denne nye spise. Men hvordan med krager?
Det er sikkert en herlig ret
“Jeg vil i hvert fald ikke sælge dem”, siger hr. Blom i vilthandlerfirmaet N. Blom & Søn. “Jeg tror rent ud sag, at det er noget grusomt skidt at have med at gøre. Kunne De selv tænke Dem at spise en krage? … Nej, der kan man se”.
Der bliver ellers solgt mange af dem andre steder!
“I København måske, men så er der vist heller ingen tvivl om, at folk ikke aner, hvad det er, de køber. Sådan en plukket og istandgjort krag kan ganske sikkert komme til at se helt appetitlig ud, så de går jo nok i folk – men ikke som krager! Det gør jo i og for sig også lige meget, det kan sikkert være en herlig spise, hvis det er lavet ordenligt til – og navnlig hvis man tror, det er noget helt andet.
Råger derimod, det er noget andet. Dem sælger vi ikke så få af i sæsonen. En 5-600 stykker. Jeg ved ikke, hvad det ligger i, at folk godt vil have råger; det må jo blot være en vanesag, og det at man én gang har indstillet sig på, at det er noget, der kan spises. Folk kommer år efter år og spørger efter dem.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. august 1942.