1944 – Indvielsen af den nye børnehave i Kolding

Den har kostet 80.000 kr., men så er den også tip-top

I formiddags indviedes Kolding Kommunes nye store børnehave på Haderslevvej i den store, hvide villa overfor Kristkirken. I over et år har en væsentlig ombygning af villaens indre fundet sted, og først i dag har de sidste håndværkere forladt valpladsen efter at have lagt sidste hånd på værket.

Og man må sige, at der er blevet gjort noget ud af denne børnehave. Den er indrettet efter alle kunstens regler – den har også været dyr, alt i alt regner man med, at omkostninger ved køb og ombygninger beløber sig til en 80.000 kr. – men resultatet er derefter. Her er alt, hvad der hører til en børnehave, alt hvad tænkes kan, der kan gøre tilværelsen så lys, let og munter for de små, som muligt.

Mange små finesser

Arkitekt Sigurd Madsen har forestået ombygningen. I samråd med børnehavens leder, frk. Warming, og snedkermester Dybkjær, har han formået at gøre den gamle villa lys og indbydende, og hver eneste krog er udnyttet på bedste måde, til alles tilfredshed. hver ledig plads er udnyttet til skabe eller små “hyggekroge” eller til en lille “købmandshandel”, og selv de store kælderrum er blevet indlemmet som daglige brugslokaler. Her er indrettet en stor og rummelig garderobe, hvor hvert barn i stedet for at have sit navneskilt på den anviste plads har fået et lille mærke klistret på, f.eks. forestillende et lille blad, en lille hund eller noget andet morsomt. Det samme lille mærke går igen også ovenpå, hvor der på barnets bestemt skuffe igen er anbragt samme mærke, som i øvrigt også findes på den enkeltes stoleryg.

I et tilstødende kælderrum er indrettet et stort badeværelse med lange kummer, hvor hvert barn har sit eget. Her er det meningen, børnene skal ordne sig – ikke om morgenen, når de kommer, men før hvert måltid, og når det ellers synes nødvendigt.

Et paradis for de små

I stueetagen ligger selve børnehaven. Den består af to store rum, der er blevet slået ned, og i stedet er der i den ene en stor foldedør, der i påkommende tilfælde kan udgøre det for en mur. Disse to store rummelige lokaler er holdt i en ganske lys pastelfarve og har muntre terracottafarvede gardiner. Men inventaret er det, man imponeres over. Frk. Warming er frøbeluddannet, og gennem flere års ledelse af en stor børnehave i Bogense har hun en god erfaring for, hvordan en børnehaves inventar skal se ud, når det skal være bedst. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1944.

1943 – Børnene blev kvalt under mange kubikmeter sand

Over det solide beskyttelsesrum lå flere tusinde fyldte konservesdåser

Bladet Hejmdal bringer i dag en skildring af et besøg i det offentlige beskyttelsesrum i Flensborg, hvor de 15 danske børnehavebørn og deres 2 medhjælpere omkom. Rummet frembyder et forfærdende skue, og man kan tydeligt se ulykkens karakter. Beskyttelsesrummet er delt i to dele, der begge ligger dybt nede i jorden. Loftet er ½ meter tykt betonlag, over dette lå igen et 2 meter tykt lag af sand og jord. Et bedre beskyttelsesrum kunne således ikke tænkes. Dertil kom yderligere, at der i stueetagen lige over beskyttelsesrummet lå 10 jernbaneladninger dåser med fiskekonserves. Bomben gik gennem fabrikkens tag ned i lageret af konservesdåser og eksploderede her. Lufttrykket var så kraftigt, at loftet af beskyttelsesrummet blev trykket ned. Mange kubikmeter sand og flere tusind fyldte konservesdåser faldt derved ned i beskyttelsesrummet, og børnene sad netop der, hvor der blev slået hul i loftet. De blev alle begravet under sandmasserne. Der befandt i alt 180 personer i dette beskyttelsesrum. Af disse blev de 31 dræbt, nogle hårdt såret og flere lettere såret. I dette beskyttelsesrum blev også de to danske statsborgere dræbt, nemlig frk. Simonsen fra Arrild og frk. Fredskilde fra Juelsminde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943.

1943 – Da Flensborgs danske begravede de tyve ofre for bombeangrebet

Gribende højtidelighed på Flensborg Kirkegaard. Aksel Schiøtz sang over femten små og fem store kister.

15 små sorte børnekister og bagved disse frem større, alle smykket med forsommerens blomsterpragt og omgivet af et væld af pragtfulde kranse med rød-hvide bånd. Omkring dem rækker af sørgede forældre, søskende og bedsteforældre og deltagende landsmænd fra nær og fjern. Tårer stod i alle øjne, og en grådkvalt hulken lød som et stille akkompagnement, da Danmarks fejrede sanger Aksel Schiøtz sang Grundtvigs vuggevise ‘Sov sød, børnlille’ over de jordiske rester af den danske børnehave, der for mindre end en uge siden var et jublende kor af glade barnestemmer. Mange landsmænd fra Flensborg, Sydslesvig og Danmark var mødt på kirkegården i Flensborg i går for at vise deres deltagelse i den sorg, der med dette bombeangreb er voldt det danske mindretal. Foruden dets egne organisationer var de nationale foreninger i Danmark repræsenteret. Der var danske sydslesvigere i uniform, der bragte hilsen fra landsmænd ved fronterne, som gerne ville have været med. For landsmænd nordfra var synet af de sorte kister i majdagens sol, omgivet af sørgeklædte kvinder, børn og gamle, et uforglemmeligt gribende billede af krigens gru og sorg. Flere familier havde hver mistet to af deres børn.

De blågule Flensborg-drengespejdere stod fanevagt med floromvundne faner omkring de mange kister, flankeret af pigespejderene i deres gule uniformer. På spejdernes ansigter læstes alvor og sorg. hver af dem kendte alle de små børn og de voksne, der nu lå som lig i de sorte kister, og noget sådant kan nok stemmet et ellers muntert pige- og drengesind til alvor. På hver af kisterne lå en krans fra Duborgskolen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Mange danske dræbt i Flensborg

Femten danske børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem.

Luftangrebet onsdag middag, som omtaltes i den tyske overkommandos rapport, slog hårdt blandt danske landsmænd i Flensborg. I en af børnehaverne omkom 15 små drenge og piger, meddeler Jyllandspostens korrespondent. Angrebet begyndte ved middagstid, og disse børn befandt sig i den nordlige del af byen. Det er foreløbig konstateret, at 15 børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem. Endvidere har, som meddelt, redaktør Tage Jessens hustru, fru Eli Jessen, fundet døden under angrebet. På mandag kl. 13.30 vil de danske børn blive begravet fra kapellet på den nye kirkegård ved en særlig dansk højtidelighed, mens fru redaktør Jessens begravelse foregår i dybeste stilhed.

Sønderjylland flager mandag på halv i anledning af Flensborgofrenes begravelse

Meddelesen om de frygtelige begivenheder i Flensborg, der bl.a. har ramt den danske børnehave og krævet 15 ofre blandt dens børn, har gjort det dybeste indtryk i Nordslesvig. Ved et delegeretmøde i gård i Aabenraa for Venstre i den sønderjyske storkreds mindedes formanden, Mads Gram, Københoved, de danske sydslesvigere i denne prøvelsernes tid. “Vi kan”, udtalte han, “heller ikke lade være med at tænke på vore nabobyer mod syd, der er ramt så hårdt, at det også gør ondt i danske sind. Dansk Samråd har gennem pressen udsendt en opfordring til den sønderjyske befolkning om at flage på halv stang på mandag, når begravelsen finder sted som tegn på, at vi heroppe deler sorgen med vore landsmænd”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943

1943 – Planerne om kommunal børnehave i Kolding

Seks af byens kvindeforeninger har anmodet Kolding byråd om at oprette en kommunal børnehave i den sydlige bydel. Det er Dansk Kvindesamfund, Husmoderforeningen, Den Konservative Kvindekreds, Kvindeligt Arbejderforening og Socialdemokratisk Kvindeudvalg.

I byrådsmødet i aftes forelagde fru Lind planerne:

“Mange mødre har henvendt sig til kvindeorganisationerne og spurgt, om der ikke kunne oprettes endnu en børnehave i Kolding. Børneasylet kan rumme 80 børn, men for øjeblikket er der 100, og desuden må mange anbringes rundt om i tilfældige hjem. Vi kommer ikke med planer eller forslag af nogen art. I Aabenraa for eksempel har man en kommunal børnehave, der har kostet 80.000 kr. og har plads til 64 børn. 50 pct. af inventar og indbo kan fås i statstilskud, ligeledes 30 pct. af de årlige driftsomkostninger. Endelig har vi lov til at regne med bidrag fra mødrene. Foruden at skaffe pengene bliver det vanskeligt at finde en egnet beliggenhed. Vi véd ikke, om vi skal bygge, købe eller leje, men opgaven må løses snarest muligt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1943.

1943 – Kolding mangler også et fritidshjem

Bør en eventuel ny børnehave kombineres med et fritidshjem?

Da vi i går havde meddelt, at repræsentanter for en række kvindeorganisationer havde indsendt andragende til Byrådet om at få oprettet en kommunal børnehave i den sydlige bydel, henvendte en moder sig til os. Kunne De ikke skrive, sagde hun, at Kolding også mangler et fritidshjem. På asylet må børnene kun gå, til de kommer i skole, og 7-8 års børn er virkelig for små til at blive overladt til sig selv hjemme eller gå på gaden.

Vi spurgte bestyrerinde, frk. Dahl, Kolding Børneasyl, om det er rigtigt, at der er brug for et fritidshjem.

“Ja, det er der i allerhøjeste grad”, svarede frk. Dahl. “Vi må her på asylet have 80 børn, men der er i vinter indskrevet 107 – de kommer jo ikke alle på én gang, sygdom bevirker altid, at nogle er borte. Af de overskydende 27 børn, som asylet egentlig ikke skulle have, er de fjorten i den skolepligtige alder. De burde ikke gå her, men det er børn, som har gået på asylet, mens de var små, og når så mødrene beder om, at de må blive gående en tid, og særlige forhold taler for det, har jeg meget svært ved at sige nej. Men der burde være et særligt fritidshjem for sådanne børn. Børn bliver jo ikke pludselig store og selvstændige, fordi de kommer i skole, og det er kun den mindste tid af dagen, at de er optaget af skolegerningen. Skal de så virkelig skøtte sig selv resten af tiden, hvis moderen er på arbejde?” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. februar 1943.

1942 – Kolding mangler: en folkebørnehave

På det møde, der for nylig holdtes i Odense i Det forebyggende Børneværn, blev det udtalt, at indtil 30 pct. af børnene i børnehaverne var underernærede. Det ligger nær af spørge, om det også er tilfældet i Kolding, men spørgsmålet lader sig af gode grunde ikke besvare her. For det første har Kolding overhovedet ikke en sådan folkebørnehave som de, der var var tale om på mødet, men kun et asyl. Og for det andet er børnene på dette asyl ikke underkastet lægetilsyn. Men spørgsmålet har alligevel interesse for Kolding, og dets mangelfulde besvarelse viser, at Kolding endnu er tilbage, hvad den forebyggende børneforsorg angår. […]

Stor efterspørgsel på børnehavepladser

Kolding mangler en folkebørnehave. Der findes som nævnt i byen et asyl, der er en privat, velgørende institution, og desuden er der en privat børnehave. Begge disse institutioner har deres store berettigelse, men de er ikke tilstrækkelige for en by af Koldings størrelse. Lad os lige påvise hvorfor.

Frk. Maria Mikkelsens Børnehave i Markdanersgade er en ganske privat virksomhed. Den er ikke større, end at børnene kan beskæftiges under frie og hjemlige forhold, og da frk. Mikkelsen og hendes hjælpere i høj grad forstår at tage børn, befinder de små sig glimrende der, og forældrene er glade for at vide børnene under betryggende omsorg er åben. Selve børnehavens størrelse begrænser antallet af børn, der kan optages, men frk. Mikkelsen erklærer selv, at interessen blandt forældrene er meget stor, og det kniber med at få alle dem ind, som man gerne ville have. En folkebørnehave skulle nødigt kunne genere denne udmærkede virksomhed, der er oprettet på privat initiativ […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. september 1942