1944 – Boligmanglen værre end under sidste krig

Stadig ingen byggetilladelse til de 16 lejligheder på dyrskuepladsen

Vi har vist alle indtrykket af, at det kniber meget hårdt med lejligheder, men er forholdene i den retning lige så vanskelig som under sidste krig?

Vi retter spørgsmålet til boliginspektør Jensen, Kolding, der på første hånd har haft lejlighed til at sammenligne forholdene, da han har haft personlig føling med vanskelighederne i begge krigsperioder. Boliginspektøren svarer:

“Jeg synes næsten, det er værre nu. Dengang var der dog muligheder for at skaffe folk tag over hovedet, enten midlertidigt eller ved at bygge. Men begge disse udveje synes faktisk lukkede i dag. Alt “midlertidig” er optaget, og det er næsten umuligt at få noget bygget. De 16 lejligheder, som Byrådet har vedtaget at opføre på den gamle dyrskueplads ved Østerbro, har vi endnu ikke modtaget Byggenævnets tilladelse til at opføre, skønt de er i højeste grad tiltrængte.”

Er forholdene i Kolding særlig grelle?

“Det kan man vist ikke sige, men det er slemt nok, at man ligefrem skal søge at hindre folk i at komme til byen. Vi ser ofte, at folk kommer ind fra landet, køber en ejendom og siger lejeren op. Så står lejeren og hans familie praktisk talt uden mulighed for at finde et sted at bo.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juni 1944.

1944 – Kommunale nødlejligheder som siden kan fordobles

Kommunen købte grund ved Brændkjærgade, men den er allerede bebygget!

Kolding Byråds Boligudvalg må stadig lægge hovederne i blød for at klare boligmangelen, så alle får tag over hovedet. For tiden arbejder man med planer om kvistlejligheder på kommunens ejendomme i Gøhlmannskvarteret, den såkaldte “rødby”. Efter hvad boligudvalgsmedlem, direktør Nørgaard, oplyser, er det her en del loftsværelser og tørrelofter, hvor man kunne indrette en halv snes 2-værelses lejligheder, men lejerne er naturligvis ikke glade for at afstå pladsen, og der bliver måske kun 4-5 lejligheder ud af det.

Man vil også kunne bygge nyt, hvis det er muligt. Man undersøger for tiden en plan, som bladet ‘Arkitekten’ har bragt, gående ud på at opføre rækkehuse med små lejligheder til begge sider. Disse lejligheder skulle adskilles med en skillevæg på langs, som siden skulle fjernes, så der af to smålejligheder kunne blive én af passende, rummelig størrelse. Men det kniber med at finde en byggegrund.

Kommunen har da ellers jord nok?

“Næh, det har den egentlig ikke. I købet af Brændkjærgaard var bl.a. inkluderet en byggegrund på 51 meters længde ved Brændkjærgade, men da vi kom ud og skulle se på den, var den allerede bebygget med tre huse, der er under opførelse. Det viste sig, at grunden var solgt til en tømrer i gaden. Dette er antagelig ved en fejltagelse ikke taget i betragtningen under handlen, men da grunden var inkluderet i prisen, må denne naturligvis reguleres derefter, men det bliver Kasse- og Regnskabsudvalgets sag. Desværre mangler vi altså grunden, og på Dyrehavegaards marker er der hverken veje og kloak, i Borgmestervangen må den slags huse vist ikke opføres, og ved Søndre Ringvej kan man heller ikke have dem, så vi er stadig på jagt efter en grund til den halve snes dobbeltlejligheder, som det var tanken at begynde med” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. februar 1944.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – 89 lejligheder under opførelse i Kolding pr. 1. juli

7 ejendomme med 14 lejligheder taget i brug i første halvår

Boligsituationen i Kolding har jo gennem længere tid været prekær, men der udfoldes nu kraftige bestræbelser for at bøde på forholdet. Det er jo efterhånden således, at så snart en lejer siger op, ja ofte før, melder der sig liebhavere til lejlighederne, så man ofte må undre sig over, hvor de lejlighedssøgende har fået det at vide fra.

Det synes dog, som der nu er en lille lysning i forholdet, men om det bliver mere en øjeblikkelig lettelse er ikke til at se. Efter hvad man oplyser overfor os på bygningsinspektoratet, blev der i 1. halvår 1943 fyldført 7 beboelsesejendomme med i alt 14 lejligheder, hvilket jo ikke kan siges at være overvældende, men samtidig kunne man oplyse, at der pr. 1. juli var 19 beboelsesejendomme med ikke færre end 89 lejligheder under opførelse, og det må jo efter forholdene siges at være helt pænt. Af de 89 lejligheder tager Arbejdernes Andelsboligforening alene de 60 på sin kappe ved byggeriet på Vifdam og Sneppevej, og heraf vil i hvert fald en del være færdige og klar til indflytning til oktober. Foruden de 19 beboelsesejendomme er tillige en forretningsejendom under opførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943

1943 – Planerne om det store gennembrud Torvegade-Låsbygade udsættes

Planens gennemførelse vil kræve nedlæggelse af 13 lejligheder

I Byrådet i aftes forelagde borgmesteren planerne om det store gadegennembrud fra Torvegade til Låsbygade. Da borgmesteren havde bragt i erfaring, at Ministeriet for offentlige arbejder var betænkelig ved at yde tilskud til arbejdet, da det ville kræve nedlæggelse af 13 lejligheder i de ejendomme, der måtte falde for den nye gade, har Gade- og Vejudvalget foreslået, at kommunen tilbyder at lade opføre mindst et tilsvarende antal lejligheder til erstatning.

Beirholm foreeholdt sig sin stilling til sagen.

Borgmesteren anbefalede: “Jeg synes, det er ville være af meget stor betydning, navnlig for Låsbygade, at få dette gennembrud. Her er en lejlighed til at få 85 pct. af, hvad gennembruddet vil koste. Jeg synes, man skal søge om at få dette tilskud.”

Juhl: “Jeg synes, tidspunktet ikke er inde til at få denne sag gennemført. For det første er det meget dyrt at erhverve de pågældende ejendomme, desuden er det meget småt med lejligheder, og der er jo heller ikke megen færdsel i øjeblikket. Jeg vil foreslå, at man for tiden ikke afsender en skrivelse herom til ministeriet.”

Ejner Christensen: “Vi ser med stor velvilje på dette forslag, idet vi mener, det er nødvendigt, og til gavn for byen. Men vi mener ikke at kunne gå med til at nedrive 13 lejligheder, selv om man kunne få 13 nye. Hvor nødigt vi end vil, mener vi at måtte være med til at udsætte dette forslag til bedre tider.”

Bach: “Jeg tror nok, jeg tør sige man i Låsbygade vil se med glæde på denne gade. Juhl talte om de mange sving, Låsbygade slår. Det har alle gode forretningsgader! Men det er jo nok for tiden vanskeligt at få gennemført planen, da vi står og mangler lejligheder og skal nedbryde 13 lejligheder. Måske kan tiderne forandre sig således, at vi engang får rigeligt med lejligheder. Jeg foreslår udsættelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1943

1943 – Det kommunale byggeri i Vifdam færdigt

20 nye lejligheder tages i brug

Pr. 1. april overtager Kolding Kommune ‘Social Boligbyggeris’ ejendomme ved Domhuset. Det er ikke med glæde, at den borgerlige gruppe ser byens “aktiver” blive forøget med denne tilvækst. Man har stridt imod, lige fra ‘Social Boligbyggeri’ var på trapperne. Men så meget betyder én stemme flertal i et kommunalt råd, at 10 medlemmer kan sige og gøre, hvad det skal være. Det er alt sammen forgæves, når 11 andre mener noget andet.

De konservative byrådsmedlemmer har altid været imod det store byggeri, kasernebyggeriet inde i byen, og har uvist hvor mange gange slået til lyd for boligbyggeri i periferien. De har ikke principielt været imod kommunalt boligbyggeri, men erklæret sig villige til at støtte sådant, når det omfattede mindre huse, der var frit og sundt beliggende.

I disse dage indvies i Vifdam et helt nyt boligkvarter, bestående af kommunale huse. Den borgerlige byrådsgruppe skal ikke have patent på disse huse. Der har været enighed om den inden for Kasse- og Regnskabsudvalget, men der kan være grund til at fremhæve, at det er byggeri af den type, de konservative gerne vil være med til at fremme.

Der er i Vifdam bygget huse med i alt 8 2½-værelses lejligheder og 12 2-værelses. De 2½-værelses er beregnet til børnerige familier. Den ordinære husleje er 900 kr. om året, men er der tre børn eller derover, kan familien få huslejetilskud. Tilskuddet stiger med børneantallet og er på 60 pct. af huslejen, hvis der er 6 børn. De 2-værelses koster 750 kr. Alle lejlighederne er med brusebad, w.c., køkken med indbyggede skabe osv. Det er arkitekt Hans Chr. Rasmussen, der har udarbejdet tegningerne. Hver lejlighed er anslået til at ville koste kommunen 13.500 kr., men det menes, at husene vil kunne hvile i sig selv, eller i det mindste give mindre underskud end de gamle kommunale huse. I disse koster en 2-værelses lejlighed kun 400-600 kr., fordi der ikke er moderne bekvemmeligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1942 – 13 midlertidige lejligheder i Kolding

10.000 kr. bevilget af Byrådet

Udenfor dagsordenen forelå i Byrådsmødet i aftes en anmodning fra Boligudvalgets formand om, at der stilles 10.000 kroner til rådighed til indretning af midlertidige lejligheder, indtil de under opførelse værende 10 lejligheder er færdige ved nytårstid.

Winding forelagde sagen og oplyste, at der på Hvidsminde Skole kunne indrettes to 1 vær.s lejligheder og ovenpå en 2-vær. lejlighed. I Den apostolske Kirke bygning i Seest, som kan lejes for vinteren, kan der indrettes ti 1-vær. lejligheder til billige penge. Disse lejligheder kan tage imod de eventuelle husvilde til oktober. Juhl fandt, det var en udmærket ordning og anbefalede. […] De 10.000 kroner bevilgedes enstemmigt, og det overlodes Boligudvalget at få det bedst mulige ud af pengene.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1942.

1942 – Kun 400 ledige lejligheder i hele landet

Byggerivirksomheden i årets første halvdel

Der er i første halvdel i år opført ca. 1.800 færre lejligheder end i første halvdel af 1941. Tallet af i år 2.141 nye lejligheder, og i første halvdel af 1941 var tallet 3.939. I hovedstaden er kun opført 504 nye lejligheder og i forstæderne 318 mod henholdsvis 2.562 og 346 i samme periode i fjor.

I provinsbyerne har der været en lille opgang. Der opført 1.052 nye lejligheder mod 905 i første halvdel af 1941, og i landkommunerne har der også været en lille opgang. Men der findes i øjeblikket kun 405 ledige lejligheder i hele landet. Det er 3.200 mindre end i fjor på samme tid, idet der dengang var 3.6752 ledige lejligheder., Til sammenligning kan anføres, at der i november 1940 var 14.122 ledige lejligheder i landet, der af de 8.441 i København. I dag er der kun 146 ledige lejligheder i København.

Et lyspunkt er det, at der i øjeblikket er 9.631 lejligheder under opførelse i de kommuner, der har husvilde. Der var pr. 1. juli i år i hele landet 1.408 familier med 6.811 personer under kommunal boligforsorg, deraf 3.783 børn. Af disse var 557 familier med i alt 2.635 personer anbragt i barakker og husvildeboliger, de øvrige i skoler og gymnastiksale.

For Kolding bys vedkommende er i 1. halvdel af 1942 opført fem huse med i alt 8 lejligheder. Tre lejligheder er nedrevet. Den 1. juli var 36 huse under opførelse med alt 152 lejligheder fordelt således: 27 1-værelesers, 62 2-værelsers, 54 3-værelsers og 9 4-værelseres lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. september 1942.