Der foreligger nu en samlet opgørelse over den skattepligtige grundværdi og ejendomsskyldværdig for 1943-44 i de danske købstæder.
I Kolding er grundværdien stegen fra 26.043,000 kr. til 26.174,000 kr. og ejendomsskyldværdien fra 50.376,000 kr. til 51.845,000 kr.
Kilde: Kolding Folkeblad, 6. januar 1945
Følgende er et referat af sognerådsmødet i Skanderup sogn den 9. juli 1940, det blev bragt to dage senere i Kolding Socialdemokrat.
Skanderup Sogneråd afholdt møde Tirsdag. Amtsvejinspektøren meddeler, at udgifter, som af kommunen er afholdt i anledning af at sprængte vandrør har forårsaget underminering af gader eller veje, ikke må føres som vejudgifter, da de rettelig bør udredes af vandværkerne.
…
Elektricitetsværket fremsender sit årsregnskab, bilagt en ansøgning om tilskud til gadebelysning i året 1939-40. Der bilvilgedes 100 kr.
Lærer Frederiksen, Skanderup, har søgt om at få opstillet en rundtrækskamin, da de i lejligheden værende kakkelovne ikke egner sig til fyring med tørv og træ.
Skoleudvalget har set på forholdene og indstiller, at der opsættes en kamin, som ønsket, da læreren selv vil afholde halvdelen af de dermed forbundne udgifter. Tiltrådtes.
Statsboligfonden accepterer et tilbud på 11.000 kr. for den i Nørregade overtagne ejendom, mod at køberen afholder halvdelen af de med handelen forbundne omkostninger.
Nationalindsamlingen bevilgedes 20 Kroner.
Kilde: Skanderup Sogneraad, Kolding Socialdemokrat, 11. juli 1940
Kolding Folkeblad har besøgt Solgården ved Buen, hvor firmaet Chr. F.T. Henrichsens Efterfølger har indrettet en 2½-værelses lejlighed, for at vise, hvordan en lille lejlighed, kan indrettes for rimelige penge. Lejligheden kan besøges frem til 15. april 1940.
I dagens avis den 1. april 1940 skriver Folkebladet: “Den moderne lejlighed er en lille hyggelig rede. Ikke mere plads end højst nødvendig, ingen kold og klam skadestue, men opholdsstuer, der er hyggelige, fordi man kan se, de bruges hver dag. I sådan en lille hybel på to værelser eller halvtredje, når man vil flotte sig, gælder det selvfølgelig om at udnytte hver kvardrattomme“.
Hjemmet er indrettes således:
Spisestuen: bord med hollandsk udtræk, fire stole, en lille boghylde med skab og skuffe i den ene side, alt i dansk bøgetræ. I det ene hjørne en magelig armstol, i det andet et lille kakkelbord.
Opholdsstuen: Ottoman med puder, foran den et lille, lavt bord. Et par magelige stole, en speciel læsestol, hvor man ikke en gang behøver at holde bogen. Et lille bord, med radioen og en frit stående syboks. Væggene plastisk behandlede: God plads midt på gulvet, så tæppet kommer til sin fulde ret.
Soveværelset: Det enkleste enkle i stål, glas og træ. To senge, et lille natbord og toiletbord. Ved siden af badeværelse med sædebad, vaskekumme og W.C.
Køkkenet: Masser af skabe, et langt køkkenbord med stålvask, linoleum og fliser.
Små fineser ved belysningen, broget gradinstof, persienner i vinduerne og moderne køkkenudstyr lægger man mærke til, når man aflægger besøg i lejligheden.
Fra viceværten oplyses det at lejlighederne koster 95,50 kr. om måneden, heri er indbefattet 10 kroner til varme og 50 øre til trappelys.
Kilde: Det moderne hjem, Kolding Folkeblad, 1. april 1940
Kilde: Tegning, Kolding Socialdemokrat, side 3, 10. februar 1940
Der var i går rejsegilde på direktør Anton Christensens store nybygning Solgården på Fynsvej. En del af lejlighederne er allerede lejet ud, alle lejlighederne skal være færdig til april flyttedag.
Anton Christensen er godt tilfreds, “Det gode vejr, der har været hele sommeren, har bevirket, at arbejdet er gået fint og programmæssigt hidtil“.
I statistiske efterretninger oplyses det, at der pr. 1. juli 1939 var 288 lejligheder under opførelse i Kolding, fordelt over 53 ejendomme. Til sammenligning var Fredericia i gang med at opfører 136 lejligheder.
Kilde: Kolding Folkeblad 21. september.
Rejsegilde på Solgaarden, Kolding Folkeblad 23. september.
Skarby gård er navngivet efter tømrermester Skarby, der ejede den i sidste halvdel af 1800’tallet, han udlejede fra 1870’erne værelser og mindre lejligheder ud fra gården. Gården var særligt kendt dens fattige beboere, fattigvæsnet brugte flere gange gården, hvis de manglede et sted at bosætte en familie.
Gården blev nedrevet i 1936.