1942 – Små, billige træhus i Koldings udkanter?

Stemning for en løsning af boligproblemet udenom kasernerne eller barakkerne – selv om borgmesteren strittede imod.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende to timer, og det var den anden steds omtalte skoledebat, der tog halvparten af tiden. At de øvrige spørgsmål gav særlig husvildeproblemet stof til en drøftelse, hovrunder det viste sig, at borgmesteren ikke havde sin gruppeformand med sig i sin fordømmelse af planen om at bygge små billige træhuse i byens udkanter. Man fik nærmest indtrykket af, at denne plan inden længe vil være en kendsgerning. […]

Borgmesteren indledede med mindeord omg Stauning. […]

Husvildeproblemet og Forskolen

Skolekommissionen bad mindeligt om at blive fri for husvilde i Forskolens lokaler. Der var 6 nu. Borgmesteren forstod beklagelsen, men det er ikke let, når man ikke har andre skoler at anbringe dem. Forskolen får i sommer et par klasser på Teknisk Skole. Barakker til husvilde kan ikke bygges omgående, og borgmesteren var meget imod dem.

Juhl: “Det behøver jo ikke at være barakker, men gode, små billige træhuse som dem, man ser omkring Vejle. De kan vel bygges for 5.000 kr. og lægges i byens udkanter, ikke for mange sammen. Mange ville sikkert hellere have et sådant hus, hvor de kunne overkomme lejen, end gå på Socialkontoret for at få hjælp til den. Boligudvalget bør undersøge tanken.”

Ejnar Christensen: “Ja, vi skulle gerne have sådanne huse færdige sidst på sommeren, ellers bliver det galt på Forskolen.”

Borgmesteren var ikke begejstret for huse til 5.000 kr. Det ville blive “fattighuse, som ingen ville bo i. Man burde fortsætte med lejligheder der som i Vifdam, hvor det koster 11.000 kr. at opføre en 2-værelsers lejlighed. Vi bør ikke sænke arbejdernes boligstandard.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Flyttedagen gik bedre end frygtet

Fire familier måtte anbringes på Forskolen, hvor der i forvejen var én familie.

Det var flyttedag i går, selv om de fleste ikke mærkede meget til det. Størstedelen af de mennesker, der skulle flytte, havde vist fået flytningen overstået før Påske. Men for kommunens boligkontor betød dagen i går i hvert fald skæringspunktet, idet der nu skulle skaffes plads til de mennesker, for hvem det ikke var lykkedes at finde en bolig.

Det gik imidlertid bedre end frygtet. Boliginspektør Jensen udtalte i sidste måned, at der havde været talrige henvendelser fra folk, som ikke kunne finde nogen lejlighed, og han imødeså derfor den 7. april med stor bekymring. I aftes kunne han dog oplyse, at langt de fleste af de mennesker, der oprindeligt havde søgt boligkontoret, havde fundet lejlighed ved egen hjælp. Kun fire familier havde måttet installeres på Forskolen. Her har der i forvejen været anbragt fire andre familier, men af disse har de tre inden flyttedagen fundet anden bolig, så der nu foruden de fire nye kun er én familie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. april 1942.

1942 – Mange husvilde melder sig i Kolding

Men de henvises til selv at skaffe sig lejlighed inden 7. april.

Den forestående flyttedag, der jo på grund af påsken, ventes at blive en af de værste at komme over, efter hvad boliginspektør Jensen for nogen tid siden udtalte til Folkebladet. Vi har i dag spurgt boliginspektøren, hvordan det tegner, og han oplyser, at der allerede har været mange henvendelser fra folk, som skal flytte, men ikke har nogen lejlighed at flytte ind i.

Om det så er fordi de gerne vil ind i kommunens lejligheder med den forholdsvis billige husleje, ved jeg ikke, siger inspektøren, men vi henviser dem til, at de jo kan blive boende til den 7. april, og så kan de jo komme igen, hvis de ikke i mellemtiden selv har fundet sig en lejlighed hvad vi meget indstændigt må anbefale dem at forsøge. For vi har kun én familie, der skal flytte, og har ingen steder at anvise de husvilde, udover, at vi måske bliver nødt til at tage nogle flere skolelokaler i brug. Det vil vi ellers grumme nødig, da de pågældende klasser i forskolen så kommer til at lukke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1942.

1942 – Pligt til at leje beboelseslejligheder ud, hvis der er bolignød

Ændringer i Huslejeloven fremsat i Folketinget i går.

I Folketingets møde i går fremsatte indenrigsministeren forslag om forlængelse af og ændringer i loven om leje. Af ændringerne kan nævnes, at der nu er fastsat bødestraf for ulovlig lejeforhøjelse. Endvidere er der en skærpelse af bestemmelserne om urolige lejere. Da brændselspriserne endnu ligger på et så konstant niveau, at muligheden for et væsentligt fald indtil videre kan lades ude af betragtning, har man slettet bestemmelsen om, at udlejeren skal være en del af prisstigningen på brændsel.

Da reglen om samtykke fra flertallet af lejerne som en betingelse for opsætning af varmemålere, der i det væsentlige skulle ske for lejernes regning, i ikke ringe grad har modvirket denne opsætning, udgår betingelsen af loven. Endvidere pålægges der ejeren af beboelseslejligheder pligt til at leje ud, såfremt der er boligmød i vedkommende kommune. Endelige kan nævnes, at lejemålet i huse, hvori der kun er indrettet to lejligheder, og hvoraf ejeren bebor den ene, efter forslaget underkastes bestemmelser, der tilsigter at modvirke lejeforhøjelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. marts 1942.

1942 – Husvilde i skolerne ligesom under sidste krig

Boliginspektøren frygter, at april flyttedag bliver den vanskeligste i Kolding i mange år. 5-600 ansøgninger om udsættelse af vinterarbejderne.

Som meddelt kan der nu efter ansøgning til Indenrigsministeriet opnås lempelser fra reglen om, at tilskudsberettiget vinter-reparationsarbejde skal være færdig inden 1. april. På grund af den hårde vinter har det for mange arbejderes vedkommende været umuligt at få arbejdet udført, så denne frist kan overholdes.

Boliginspektør J. Jensen udtaler, at dispensationsbestemmelsen vil blive modtaget med glæde i Kolding, og den var absolut nødvendig. Omkring 5-600 arbejder vil behøve udsættelse, hvilket kan fås gennem ansøgningsskemaer fra Boligkonkoret. De skal godkendes og indsendes til ministeriet inden 1. april. Der er truffet den bestemmelse, at for den del af arbejdernes vedkommende, som kan overflyttes til sommerarbejde, vil tilskuddet på 35 pct. blive nedsat til 25 pct., medens det arbejde, som er udpræget vinterarbejde, vil opnår de fulde 85 pct.’s tilskud.

Kommunen venter en vanskelig flyttedag

Vi benytter lejligheden til en samtale om de vanskelige boligforhold i Kolding. Det er jo sådan, at der udsættes dusører på 100 eller 50 kr. til dem, der kan skaffe 2-3 værelsers lejligheder, og når sådanne lejligheder averteres til leje, kommer der et utal af liebhavere.

Ja, boligmanglen i Kolding er meget stor, siger boliginspektøren. Særlig mærkes det med de meste brugte lejlighedstyper 2 og 2½ værelsers lejligheder. Det er forståeligt, at der skal komme boligmangel, når byggeriet stagnerer.

Har de mange henvendelser om at skaffe lejligheder?

Ja, vi får adskillige hver dag, og flere vil der selvfølgelig komme, når vi nærmere os april flyttedag. Det vil uden tvivl blive den vanskeligsted flyttedag i mange år. Allerede nu har vi fuldt hus på Uldspinderiet, og har måttet indlogere 4 familier i Forskolen, hvilket er meget uheldigt, da vi ikke har for mange skolelokaler i forvejen. Vi har ikke haft familier i skolerne siden sidste verdenskrig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. marts 1942

1942 – Kolding Byråd: Byggeriet på Domhusparken

Juhl fortørnet over, at ministeriet ikke har svaret ham, men, “da sagen er afgjort”, vil han være loyal.

Byrådet vedtog i aftes med Socialdemokratiets stemmer at optage statslån til fortsættelse af byggeriet på Domhusparken, idet Indenrigsministeriets tilladelse jo nu foreligger. Larsen og P. Andersen fra fraværende på grund af sygdom, men skønt Juhl var fortørnet over, at Indenrigsministeriet ikke havde svaret ham på hans protest mod byggeriet, sagde han, at hans gruppe ikke ville stemme imod for ikke at benytte sig af den situation, at Socialdemokratiet ikke var flertal i Byrådet. Juhl tog – som han selv udtrykte det – englevinger på.

Byggeriet skal i gang snarest muligt.

Sagen om byggeriet ved Domhuset behandledes i mødet i aftes i to tempi. Først spurgte Juhl under “beretning fra stående udvalg” om, hvad borgmesteren havde svaret som erklæring til Indenrigsministeriet i anledning af borgergruppens klage over, at flertallet havde besluttet at bygge. Ministeriet havde nemlig ikke svaret ham, oplyste han. Borgmesteren lod papirerne hente og læste så svarskrivelsen til ministeriet op. Det fremgik heraf, at borgmesteren efter samråd med flertallet havde gjort opmærksomhed på, at det ikke var helt rigtigt, når Juhl i sin klage til ministeriet havde søgt at give det udseende af, at boligerne i Domhusparken var dårligt rentable. Lejen dér er jo ikke større end lejen i det private spekulationsbyggeri.

Finansplanen indeholder intet om, at flertallets ret til at træffe beslutninger er sat ud af kraft, således, som Juhl-erne havde søgt at give udtryk for, og byggeri er hårdt tiltrængt nu, hvor det private byggeri er gået næsten helt i stå, og der plejer normalt at blive opført omkring 190 lejligheder årligt. Det er for det år, vi går ind i , kun anmeldt 27 lejligheder, hvoraf de 16 er fra Andelsboligforeningen, og boligsituationen kan derfor blive katastrofal, hvis ikke kommunen bygger.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Boligmanglen for landarbejdere

I sin sidste landøkonomiske månedsoversigt i radioen kom forstander Johs. Petersen-Dalum også ind på, hvorledes efterårsarbejdet i landbruget – navnlig roeoptagningen – var blevet klaret, og han mente, at der de fleste steder havde været den fornødne arbejdskraft til rådighed til rettidig bjergning af roehøsten, såvel rod som top; men, føjede han til, i nogle egne af landet har det dog knebet hårdt at skaffe den fornødne arbejdskraft til dette betydningsfulde landbrugsarbejde, og han lod falde en bemærkning om, at det ikke rimede godt sammen, at der overhovedet kunne forekomme mangel på arbejdere til nødvendigt landbrugsarbejde samtidigt med, at der fra stat og kommuner ofredes mægtige beløb for at skaffe beskæftigelse til de mange ledige hænder. Dette forhold må og skal rettes, udtalte forstanderen. […]

Og på speakerens direkte spørgsmål om, hvad grunden kunne være til, at så mange landarbejdere boede i købstæderne, blev der svaret, at det simpelthen lå i, at der ikke var boliger til dem ude i landbyerne, hvor de søgte arbejde! Af mangel på boliger på landet måtte de søge bopæl inde i byerne og så finde sig i den lange daglige cykeltur til og fra deres arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. december 1941.