1943 – I dag udsendes evakueringskort i Kolding

Borgmesteren anbefaler, at de flest mulige træffer private aftaler.

I Kolding Byråds møde i aftes spurgte Berring om, hvorledes det gik med evakueringsplanerne for Koldings vedkommende.

Borgmesteren svarede, at socialinspektøren var i gang med arbejdet, og der var truffet forskellige arrangementer. Tirsdag ville der blive udsendt spørgekort til alle husstande, om de havde et sted at tage hen, til venner, familie el.l. på landet eller i alt fald uden for bygrænsen. Disse kort skulle snarest indsendes igen, og for dem, der ikke kunne sørge for privat evakuering, måtte der så bedst muligt ordnes evakuering gennem kommunen, men borgmesteren ville anbefale, at flest muligt sørgede for sig selv, selvom om de også i så fald skulle opgive den nye adresse i et fælleskartotek. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. november 1943.

1943 – Den nye borgmester er stemt for at fejre havnens jubilæum

Landsretssagfører Juhl kunne tænke sig en byfest i forbindelse med havnens hundredårs jubilæum

I anledning af byrådsmedlem, direktør K. Nørgaards udtalelse til Folkebladet i går om, at Kolding Havns 100 års jubilæum ikke bør forbigås i stilhed, har vi gennem udtalelser fra mange sider erfareret, at direktør Nørgaards syn deles af store kredse af byens befolkning, ja selv fra omegnen er der givet udtryk for, at man gerne ville være med til at fejre Kolding Havn, der har haft så stor betydning for byens og egnens udvikling.

Spørgsmålet er kun, hvordan?

Vi har i dag spurgt den nye borgmester og formand for Havneudvalget, landsretssagfører V. Juhl, hvordan han ser på spørgsmålet.

“Jeg har læst, hvad De skrev i går, og for mig står det sådan, at havnens 100 års jubilæum bør markeres. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal gøre det. jeg har ikke selv deltaget i de forhandlinger og planlæggelser, der tidligere fandt sted om sagen (som jo gik i stå. Red.), men havnen selv – eller byen – har jo for længst besluttet at markere dagen ved udsendelsen af et jubilæumsværk, som stadsingeniør C. A. Lassen er i færd med at udarbejde, og som foruden omtalen af havnen gennem de 100 år også vil komme til at berøre forskelligt vedrørende selve byens udvikling i det forløbne sekel. Der er jo en meget nær forbindelse mellem havnens og byens udvikling. Der er bevilliget et betydeligt beløb til udgivelsen af dette værk, så der er altså gjort noget, for at dagen ikke skal gå upåagtet hen, og jeg vil under alle omstændigheder regne med, at der også vil blive en højtidlighed under en eller anden form.”

For en snævrere kreds eller for hele byen?

“En fest i flere dage kan der vist ikke blive tale om, og byjubilæum bliver der i hvert fald ikke holdt. Der kan ikke dokumenteres noget som helst om, at 1943 skulle være et jubilæumsår i Koldings historie. […] Det er i øvrigt mit indtryk”, slutter borgmester Juhl, “at det er et almindeligt ønske i Kolding, at havnejubilæet bliver behørigt festligholdt, og at man – selv om tiden naturligvis ikke opfordrer til store festligheder – dog gerne vil have et sådant oplivende moment med, som havnejubilæet kan blive, og spørgsmålet vil nu komme til behandling i det nye havneudvalg”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 28. maj 1943

1943 – Planerne om det store gennembrud Torvegade-Låsbygade udsættes

Planens gennemførelse vil kræve nedlæggelse af 13 lejligheder

I Byrådet i aftes forelagde borgmesteren planerne om det store gadegennembrud fra Torvegade til Låsbygade. Da borgmesteren havde bragt i erfaring, at Ministeriet for offentlige arbejder var betænkelig ved at yde tilskud til arbejdet, da det ville kræve nedlæggelse af 13 lejligheder i de ejendomme, der måtte falde for den nye gade, har Gade- og Vejudvalget foreslået, at kommunen tilbyder at lade opføre mindst et tilsvarende antal lejligheder til erstatning.

Beirholm foreeholdt sig sin stilling til sagen.

Borgmesteren anbefalede: “Jeg synes, det er ville være af meget stor betydning, navnlig for Låsbygade, at få dette gennembrud. Her er en lejlighed til at få 85 pct. af, hvad gennembruddet vil koste. Jeg synes, man skal søge om at få dette tilskud.”

Juhl: “Jeg synes, tidspunktet ikke er inde til at få denne sag gennemført. For det første er det meget dyrt at erhverve de pågældende ejendomme, desuden er det meget småt med lejligheder, og der er jo heller ikke megen færdsel i øjeblikket. Jeg vil foreslå, at man for tiden ikke afsender en skrivelse herom til ministeriet.”

Ejner Christensen: “Vi ser med stor velvilje på dette forslag, idet vi mener, det er nødvendigt, og til gavn for byen. Men vi mener ikke at kunne gå med til at nedrive 13 lejligheder, selv om man kunne få 13 nye. Hvor nødigt vi end vil, mener vi at måtte være med til at udsætte dette forslag til bedre tider.”

Bach: “Jeg tror nok, jeg tør sige man i Låsbygade vil se med glæde på denne gade. Juhl talte om de mange sving, Låsbygade slår. Det har alle gode forretningsgader! Men det er jo nok for tiden vanskeligt at få gennemført planen, da vi står og mangler lejligheder og skal nedbryde 13 lejligheder. Måske kan tiderne forandre sig således, at vi engang får rigeligt med lejligheder. Jeg foreslår udsættelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1943

1943 – Har De stemt?

Ellers kan det nås inden kl. 8 i aften

[…]

Mægtig valgdeltagelse fra formiddagstimerne. En tilstrømning til valglokalerne i Kolding som aldrig før, under en skov af Dannebrog.

Valgdagen oprandt med høj himmel og sol fra morgenstunden. Kl. 7 hejstes de første Dannebrog, og inden k. 9 var by og omegn klædt i en skov af Dannebrog. Det var næsten umuligt at finde en tom flagstang. Kl. 9 åbnedes valghandlingen i Almenskolen og Riis Toft Skole, og der var straks stor tilstrømning til afstemningsstederne, så stor, at der efter et kvarters forløb stod lange køer foran stemmebordene. Folke var i festligt valghumør, og når de kom ud fra afstemningsstederne, var de forsynede med det lille Dannebrog i knaphullet, som Dansk Ungdomssamvirke uddelte med indskriften: “Har stemt”. Mærket var meget eftertragtet, og vælgere, der havde gjort deres borgerpligt, ville alle har mærket.

De tilforordnede ved stemmestederne udtalte, at de aldrig havde oplevet en så stor valgdeltagelse fra straks om formiddagen. Klokken godt 9 gik hele Byrådet og byens myndigheder, som var samlet på Almenskolen, til stemmeurnerne med borgmesteren i spidsen. Blandt de tidligst mødte var mange gamle, og dannebrogssmykkede valgbiler kørte gennem byen med ældre og svagelige vælgere.

Kl. 9 begyndte Lomholdt hornorkester at musicere på Akseltorvet og gik derefter gennem en del af byens gader, spillende danske marcher og andre melodier, hvilket yderligere bidrog til at sætte byen i valgstemning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1943.

1943 – Havnen køber kran til 243.000 kr.

Den skal bygges ved dampskibspakhuset til sommer

Kolding Byråds offentlige møde i aftes omfattede, som nævnt, kun et reelt punkt nemlig et enstemmigt forslag fra Havneudvalget om anskaffelse af en kran. Alligevel varede byrådsmødet en halv times tid, da socialdemokraterne først skulle motivere deres kovending – tidligere har de nemlig af hensyn til beskæftigelsen været mod mekanisk losning.

Fraværende var Juhl, Winding, fru Lind og Søren M. Jensen.

Borgmesteren redegjorde udførligt for kranspørgsmålet. Man var enedes om en 2½ tons kran, der skulle bygges af Aarhus Maskinfabrik og anbringes ved havnens sydside, mellem dampskibspakhuset og Phønix’ plads. Kranen skulle løbe på et spor, der bliver 80 meter langt, og kunne losse såvel massevarer som stykgods, idet der ved dampskibspakhuset tænkes opført en rampe til stykgodslosning. Den samlede udgift bliver 243.000 kr., og da havnen har godt 300.000 kr. i banken, kan kranen købes, uden at der skal optages lån. D.F.D.S. vil næppe benytte kranen, men den skal være til rådighed for alle importører.

Larsen fremhævede, at socialdemokraterne nu ikke alene fik med til, men anbefalede kranen, da man indså, at havnen uden mekaniske lossegrejer, ville blive distanceret af nabobyerne og helt miste sin omsætning. Særlig fremhævede han de allerede eksisterende kraners betydning for brunkulsudskibningen. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1942 – Ny brandstation med fast døgnvagt?

Planer om at bygge den ved Sydhavnen – engang

Vi mødte i går eftermiddags brandinspektør Bach, da han var på vej hjem fra et brandkommissionsmøde.

“Man fortæller mig, at ‘Socialen’ skriver noget om en ny brandstation”, siger Bach, “men det har slet ikke noget på sig – i hvert fald er det alt for tidligt at skrive noget om den. Redaktør Søren Jensen hørte mig veksle nogle bemærkninger med Elling, men meget længere var sagen dengang heller ikke kommet. Jeg vil helst, at sagen ikke omtales – og jeg er meget forbavset over, at det er sket – men da det nu alligevel er sket, så skal jeg fortælle Dem, hvorledes sagen ligger”.

“Foreløbig er der ikke engang bevilget penge til forarbejderne, som arbejdstegninger etc., men på brandkommissionsmødet besluttede vi at indgå til Byrådet med et forslag om at få bevilget de nødvendige penge til planens udarbejdelse for bagefter at kunne fremlægge sagen. Vi har længe trængt til en udvidelse, og borgmesteren har udset sig en plads ved inderhavnens sydside. Når nu pengene er bevilget til udarbejdelse af projektet, vil vi gå i gang med de planer, vi har.”

Hvad går den ellers ud på?

“Blandt andet kan vi indvinde 4 lejligheder, hvis vi kan komme til at realisere dem. Det er nemlig meningen, at vi skal have fire faste brandvagter, ikke sådan at forstå, at de ikke må vige fra stationen døgnet rundt, men det skal være fire småhåndværkere, der kan have deres værksted og virksomhed opad brandstationen – således som man har det f.eks. i Vejle.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1942

1942 – 10 lejligheder til husvilde – i tre stenhuse og to træhuse

Borgmesteren stadig en uforsonlig modstander af træhusene, der tænkes bygget ved Eksercermarken.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Boligudvalget den ønskede indstilling angående opførelse af små, billige ejendomme til husvilde. Winding redegjorde for indstillingen, der fik ud på at opføre:

  • To dobbelte, murede huse med fire lejligheder på en kommunen tilhørende grund i Læssøegades forlængelse.
  • Et dobbelt, muret hus med to lejligheder i Borgmestervangen.
  • To dobbelte træhuse med fire lejligheder på Skovvejen ved Nørremarksvejen (Ved Eksercerpladen). Vedr. træhusene havde H. Petersen og Aage Elling forbeholdt sig deres stilling.

Winding tilføjede, at man håbede at kunne tage træhusene i brug til efteråret. Den samlede udgift ansloges til 85.000 kr. for alle 10 lejligheder. […]

Borgmesteren og Hans Petersen viste sig at være uforsonlige modstandere af træhusene, medens Elling nærmest var utilfreds med placeringen. Flere andre kunne også tænke sig et mere centralt sted til dem, og det blev fremført, at der burde indrettes W.C.er i de lejligheder, der byggedes ved gader og kloaker. Der var betænkeligheder ved vanskelighederne ved at skaffe vand ved Eksercermarken, og flere medlemmer kunne også ønske træhusene bygget enkeltvis i stedet for sammen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1942.

1942 – De sønderjyske børns ophold i Kolding

Børnene, der skal afhentes af kvarterværterne i aften, skal have en madpakke med til Skamling i morgen.

I morges kom det første hold af de sønderjyske børn, som i de kommende dage skal gæste Kolding og indlogeres i private hjem. Der var i alt 39 børn fra Kragelund, Vejbæk og Bov, under ledelse af to lærere og en lærerinde. De blev modtaget af en deputation, bestående af borgmesteren, erhvervschefen, fabrikant Beirholm og Husmoderforeningens formand fru Eriksen.

Ankomsten fandt sted ved 9-tiden, og straks efter modtagelsen gik turen op til slottet, som skulle beses, og hvor bagagen blev taget i forvaring, indtil kvarterværterne afhenter dem i aften. Dette hold har mad med til hele første dags fortæring, idet de nemlig efter slotsbesøget, skal på tur til Julemærkesanatoriet, hvorfra de vender tilbage med fjorddamperen klokken henad 17 i eftermiddag fra havnen går turen til slottet, hvor de kort efter fordeles til de respektive kvarterværter.

Her er det, at Husmoderforeningens formand, fru Eriksen, beder os gøre husmødrene, som skal modtage dette første hold børn i aften, opmærksom på, at børnene skal have en madpakke med, når de i morgen tidlig starter for at tage til Skamlingsbanken.

I morgen, tirsdag formiddag ved 9-tiden kommer andet hold (fra Bjolderup, Rubjerg og Uge), og straks efter ankomsten tager de sammen med første hold til Skamling […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.