1941 – Nu hungrer selv tørvefabrikanterne efter regn

Det har vist sig nødvendigt, at bore efter vand til ælteværkerne. Tørvearbejderne ynker de stakkels kontorfolk i byerne!

35 graders celsius noteredes der i går i Vorbasse Mose, hvor tørvearbejderne efterhånden er blevet lige så brune som det dynd, der står og arbejder med. Hvem sender dem ikke en venlig tanke i disse dage, hvis man da ellers kan samle tankerne i denne ulidelige hede, hvor luften synes at stå gispende stille og jorden føles brændende varm under fødderne. Og så er forholdet besynderlig nok dette, at tørvearbejderne til gengæld er meget bekymrede for os her inde i byen.

Vi har i går talt med fabrikanten fra Vorbasse Tørveværk, hvor der beskæftiges i alt godt 100 arbejdere og spurgt, hvorledes arbejderne klarer sig under hedebølgen. De har, udtaler fabrikanten, talt om at indstille arbejdet under den værste hede midt på dagen, men der har alligevel ikke været rigtig stemning for det. Det frisker jo trods alt en lille smule ude i det fri og det besynderlige er, at mosearbejderne, som man skulle tro var mest udsat for den ubarmhjertige sols stråler, sender mange venlige og bekymrende tanker til de stakkels kontorfolk inde i byen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. juli 1941.

1941 – Tørveregnskabet viser, at Kolding Kommune har fået 76.000 kr. for lidt tørv

Skal kommunen betale på et glat ansigt, eller skal ‘BIF’ stå til ansvar?

I aftes forelå tørveregnskabet fra i fjor for Byrådet. Revisor Frandsen havde opgjort kommunens tab ved samarbejdet med ‘BIF’ til ca. 55.000 kr., idet revisoren dog “tager forbehold med hensyn til forhold, som på grund af materialets mangelfuldhed og uoverskuelighed ikke har været synlige”. Borgmesteren oplæste regnskabet i enkeltheder, men slutresultatet blev altså de 55.000 kr.

BIF-formanden redegør
Landsretssagfører Viuf, der var formand for ‘BIF’ supplerede og skildrede til indledning ‘BIF’s historie. Kommunen havde ikke ønsket at stå som arbejdsgiver, og der kom kom samarbejdet i gang med L.A.B., der satte sig i forbindelse med en privat mand, der var sagkyndig i tørvefabrikation, men den sagkyndige gav op midtvejs, og så fik man forbindelse med en entreprenør. Mange faktorer virkede ugunstigt på tørveproduktionen økonomisk set. Det varede for længe, inden arbejdet var klar til at sættes i gang. Der var leveret for 192.000 kr. tørv til en gennemsnitspris a 65 kr. pr. ton leveret i Kolding, men dertil kommer nogle kørselsudgifter afholdt af Brændselsudvalget. […]

Vi betalte, men fik ikke de varer, vi skulle have i alt
Borgmesteren:

Vi havde regnet med at få mange flere tørv hjem, og der blev sagt, at vi fik tørvene til maksimalpris for alle de penge, vi havde betalt. Resultatet blev desværre noget anderledes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. juli 1941.

1941 – Enorm tørve- og brunkulstrafik på Kolding Privatbaner

Hver dag kommer op imod 150 vognladninger tørv og en snes vognladninger brunkul til Kolding, og banerne er på højeste ydeevne.

Lange tørve- og brunkultog anløber i disse dage Kolding, henholdsvis ad Sydbanen og Troldhedebanen, og de to baner er som følge deraf på allerhøjeste ydeevne. Man regner med, at der daglig ankommer ca. 125 vognladninger brunkul, og banerne har måttet antage stort ekstramandskab. Hovedparten af tørvene går til Fyn.

Sydbanerne har i de sidste 14 dage gennemsnitlig befordret 15 vognladninger tørv om dagen fra Svanemosen, Ødis-Bramdrup, Brænøre og Tapsøre, og driftsbestyreren udtaler, at det sikkert vil blive nødvendigt at befordre tørv hele vinteren igennem, da det vil være umuligt at klare trafikken i sommer. Banen skal i alt befordre omkring 20.000 tons tørv.

Endnu hårdere belastning er Troldhedebanen ude for i denne tid. Hver dag siden 11. juni er der til Kolding ankommet ca. 100 vognladninger tørv, og over Grindsted og Troldhede ca. 50 vognladninger. Kolding anløbes hver dag af to særtog med to maskiner for, der befordrer 30 vognladninger hver, og desuden kommer der en del med plantogene. Det siger sig slev, at banen som følge deraf er spændt til den yderste grænse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. juli 1941.

1941 – Danmark må skaffe sig en større brændselsreserve

Et interessant afsnit af direktør C. E. Flensborgs beretning på Hedeselskabets årsmøde i dag i Viborg.

I sin beretning på Hedeselskabets årsmøde i dag i Viborg fremhævede direktør C. E. Flensborg nødvendigheden af, at Danmark skaffer sig en større brændselsreserve i form af flere plantager og udvidelse af skovarealet. Staten har indset dette. Rigsdagen har vedtaget en lov om indkøb af arealer egnede til beplantning, og Landbrugsministeriet har nedsat et udvalg til at administrere denne lov og indkøbe foreløbig ca. 5.000 ha. hedejord til beplantning. Hedeselskabet er repræsenteret i dette udvalg, og udvalget har allerede besigtiget forskellige arealer, hvor man dog ikke alle steder kan undgå at komme i konflikt med fredningsønsker, såvel naturfredning som fredning af vildt, særlig urfugle […]

Kilde: Uddrag, Viborg Stiftstidende, 17. juni 1941.

1941 – Mulighed for vareindførsel fra Sverige

Til et beløb af ca. 26 millioner kr.
Direktoratet for vareforsyning meddeler, at der i henhold til den mellem Danmark og Sverige afsluttede handelsoverenskomst gældende for tiden 1. juli – 31. december 1941 er mulighed for indførsel her til landet af svendske varer til et beløb af ca. 26. millioner kroner. Af vigtigere varer, aftalen omhandler, skal nævnes træ og trævarer, papir og pap, råjern og valseværksprodukter etc., værktøj og andre arbejder af uædle metaller, maskiner og apparater også elektriske og dele dertil.

For de i aftalen omhandlende varer, bortset fra maskiner og grove jernvarer, skal der ikke fra hidtidige importører indenfor den pågældendes brancheområder fremsættes begæringer om indførelsesbevillinger i henhold til den indgående aftale, idet fordelingen af indførelsesmulighederne mellem importørerne vil finde sted efter forhandling med erhvervsorganisationerne og de interesserede brancheforeninger, hvorefter bevillinger eller tilsagn om bevillinger vil blive fremsendt direkte til de virksomheder, der kommer i betragtning ved de etablerede fordelingsordninger […]

Kilde: Uddrag, Aarhus Amtstidende, 17. juni 1941.

1941 – De gamle brændselsmærker ugyldige fra i dag

Der kan heller ikke købes på mærker, som tidligere er indleveret til brændselsfirmaerne.
Alle brændselsmærker for den forløbne fyringsperiode 1940-41 sættes i dag ud af kraft.
Dette gælder også indkøbstilladelser samt ringmærkerne. Udlevering af brændsel på grundlag af mærker eller indkøbstilladelser, som tidligere er tilstillet forhandlerne, må heller ikke finde sted. De nye mærker får ikke gyldighed endnu. For øvrigt er det kun de erhvervsvirksomheder, der anvender brændsel til andet formål end opvarmning, som fortsat vil kunne benytte deres særlige indkøbstilladelser for 1940-41 efter Handelsministeriets bekendtgørelse af 17. maj i år […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 15. juni 1941.

1941 – Jernbanevognene må ikke stå ledige om søndagen

Transport af brændsel og bygningsmaterialer skal fremskyndes.
Ministeren for offentlige arbejder fremsatte i Folketinges møde i dag forslag til lov om midlertidig ændring i loven om Statsbanernes takster m.v. Ministeren bemyndiges herefter til indtil videre at sætte den i loven indeholdende bestemmelse om, at helligdage holdes udenfor den almindelige indlæsningsfrist og aflæsningsfrist for vognladningsgods ud af kraft for så vidt angår gods, for hvilket der vil blive givet tilladelse til løsning og losning samt til- og frakørsel på helligedage. Loven træder i kraft den 15. juni 1941.


I bemærkningerne til lovforslaget heddet det, at efter den nuværende affattelse holdes helligedage udenfor de fastsatte indlæsningsfrister og aflæsningsfrister for vognladningsgods. De nuværende transportforhold gør det imidlertid nødvendigt, at der for brændsel og bygningsmaterialer som sten, grus, sand m.v. gives dispensation fra forbuddet mod arbejde og transport på helligedage, idet man ikke må lade godsvognene stå ledige disse dage […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 12. juni 1941.

1941 – Flere hundrede Koldingensere i Svanemosen på Grundlovsdag

Flere hundrede Koldingensere “festligholdt” Grundlovsdagen i Svanemosen, hvor der mellem teltene, løvhytterne og de slange, unge birke udfoldede sig et liv så broget, at tanken uvilkårligt førtes hen på en guldgraverby i det vilde vesten.

En cyklestime så lang, at den ikke synes at skulle få ende, halser ud ad Vonsildvej. Stimen, der omfatter børn, kvinder og mænd, er ikke ude på nogen almindelig fornøjelsestur, kan man se – dertil er påklædningen for praktisk. Det er arbejderne fra byen, der sammen med deres familier – de mindste i påhængsvogn, fastspændt på cyklerne – er på vej til Svanemosen, hvor de skal tilbringe “fri”-eftermiddagen. Ikke som turister, men ved hårdt arbejde med at bjerge vinterens brændsel, bryde “unge kul” i mosen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. juni 1941.