1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1942 – Hvis petroleum’en slipper helt op, rammes mindst 500 Koldingensere meget ubehageligt

Meddelelserne om, at petroleumsrationeringen til private eventuelt helt vil ophøre fra 1. marts, er kommet som en meget ubehagelig udsigt, både i by og på land. Flere end vist de fleste tror, er stadig henvist til petroleum både til lys og kogebrug, også i byen, og det er ikke engang alene i yderdistrikterne, dette forhold gør sig gældende. I adskillige ældre gader i Kolding er der ejendomme, der ikke har elektrisk installation eller gas, således f.eks. i Låsbygade.

Vi uddelte ved sidste 2 måneders periode kort til i alt 12.509 liter petroleum i Kolding, oplyser kontorbestyrer Schmidt, Brændselskontoret, til kogebrug til 340 husstande og til belysning til 310 hustande. En del af disse husstande har selvfølgelig fået kort både til kogning og belysning, men jeg vil tro, at i alt ca. 500 Koldingensere vil blive ramt af et fuldstændig bortfald af petroleumsrationerne. I alt fik private kort til 6.900 liter af de 12.500. Resten er til industribrug af forskellig art, til loddelamper, enkelte motorer, rensning med videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1942.

1941 – Kolding Byråd

Det nye tørveregnskab kan løbe rundt.

Ved begyndelsen af Byrådets møde i går aftes oplyste købmand Hansen, at der for indeværende sæson var købt tørv for 551.932 kr. og salget sammenlignet beholdningen viste, at der ville fremkomme et overskud på 19.564 kr., og regnede man med et rimeligt svind, så ville der alligevel vær et overskud på 3.330 kr.

Fredningsnævnet i Vejle Amt meddelte, at Indenrigsministeriet har frafaldet, at der foretages særlig fredning af Kolding Slotssø, idet Byrådet har truffet foranstaltninger, der anses for tilstrækkelig for formålet. Til efterretning.

Sydbanerne indvarslede til møde i dag angående garanti for dækning af driftsunderskud i året 1942-43. Byrådet delegerede Kasse- og regnskabsudvalget til møde.

Borgmesteren meddelte, at stormfloden den 13. november har bevirket skade på havnens bolværker og kajindfatninger. Til udbedring af skaden ønsker Havneudvalget godkendt en udgift på 8.000 kr., og dette beløb bevilliges. Havneudvalget indstillede til godkendelse en udgift på ca. 7.000 kr. til opførelse af et hus til opbevaring af havnens luftværnsmateriel. Senere kan huset indrettes til vaskehus. Beløbet bevilliges. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Kolding transporthavn får stort brunkulsfirma

Det drejer sig om en produktion på 150-200 tons daglig.

Et stort københavnsk firma, Tuxen & Hagesen, har i Kærhede pr. Sdr. Felding grundet et brunkulsbrud, der efter planerne skal op på en daglig produktion på 150-200 tons. Fra bruddet er bleven anlagt sidespor til Troldhedebanen, og firmaet har i dag forhandlet med borgmester Knud Hansen og folketingsmand M. Larsen om forskellige enkeltheder i en overenskomst, der allerede truffet med Havneudvalget her om, at transporten af brunkullene skal foregå over Kolding Havn. Firmaet har i dette øjeblik lejet en plads på havnes sydside uden for Gødningskompagniets plads […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. oktober 1941.

1941 – Arbejder til 400.000 kr. på Kolding Havn

Firmaet Berring, Larsen & Co. opfører tre siloer, en kulkran samt kontorbygning.

Kulfirmaet Berring, Larsen & Co. Akts., Kolding, lader i denne tid foretage store udvidelser og moderniseringer af sine anlæg op Kolding Havn. Det er meningen, at der i alt skal opføres tre store siloer, installeres kulkran på en bevægelig stålbro samt opføres kontorbygning m.m. De samlede udgifter vil, når nyanlæggene antagelig omkring 1. april næste år står færdige til at blive taget i brug, beløbe sig til rundt regnet 400.000 kr.

Direktør Berring fortalte i går ‘Kolding Avis’, om de store arbejder, der er med til at beskæftige en hel del mennesker. Når man har bestemt sig for denne udvidelse, er det i første række for at lette losningen af brændsel og for at fremme udleveringen. Særlig på det sidste punkt er man efterhånden kommet bagefter. I den rigtige sæson står kulbil ved kulbil ud for udleveringspladsen, og de må ofte vente længe på at få læsset, fordi læsningen sker med håndkraft. […]

Hver gang kranens grabbe dykker ned i en last, tager den 1.800 kg. med sig op. Kranen leveres af Aarhus Maskinfabrik, der har arbejdet på den i tre måneder, og man regner med, at monteringen af den kan begynde, så snart fundamentet er lavet. Den elektriske installation i forbindelse med kranen skal foretages af installatør Overbeck, Kolding, og alene hertil medgår der en ton kobber. Selve kranen kommer til at koste ca. 200.000 kr.

Fra kuldamperne befordrer kranen brændsel ind over pladsen, og her bliver det tømt ud i de tre siloer, af hvilke den ene, en stor Cinders-silo, snart er færdigbygget, medens man endnu ikke er begyndte på de to andre, der skal tjene som kulsiloer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Kolding Kommune har fået 3.000 tons tørv

Udelukkende 1. klasses tørv, siger Brændselsudvalgets formand.
Der er travlhed med tørvekørslen i øjeblikket, også til Kolding Kommune. Der er kommet godt 3.000 tons tørv hjem, siger formanden for Brændselsudvalget, købmand Th. E. Hansen. Der er bestilt mellem 7.500 og 8.000 tons, men da det nogle steder kniber med et producere helt så meget som planlagt, bliver leveringen næppe på mere end de 7.500 tons, men det får vi også, og det er første klasses tørv helt igennem.

For tiden fyldes oplagsrummene på skoler, De gamles hjem og aldersrenteyderboliger. De i øvrige tørv oplagres på havnen. ca. 100 tons er dog allerede solgt og udkørt til private […] Private skoler 63 kr. pr. ton af kommunens tørv i denne tid, da de kan køres ud direkte fra banen. Senere vil en ton koste 68 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juli 1941.