1943 – Brændselssituationen er mørkere end nogensinde

Næppe straks brændsel til dækning af mærkerne, af hvilke det ene ventes frigivet 15. sep.

Brændselssituationen tegner i vinter til at blive alvorligere end nogensinde. Tilførslerne er ikke store, og man regner med en alvorlig forsinkelse for dem. Det bliver næppe muligt at frigive det første koksmærke før 15. september, men man kan allerede nu forudse, at der næppe vil være lagre til dækning af de krav, der vil blive stillet ved frigivelsen af et koksmærke. Det er endnu ikke afgjort, hvilket mærke der frigives i første omgang. Det skulle egentlig være O-mærket, men der er mulighed for, at man først frigiver et ringmærke. Derved vil alle, der køber brændsel på mærker, få lige meget, men til gengæld får publikum kun 5 hl. i stedet for 10 hl., hvad O-mærket giver. Tilførslerne ligger, som nævnt, meget vanskeligt, og lagrene har ingen dækning af betydning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Tørv og brunkul til gasproduktion

Det har næppe praktisk betydning. Kolding Gasværk skal f.eks. bruge 80 tons brunkul i døgnet.

De knappe tilførsler af udenlandsk brændsel har medført, at man rundt omkring på gasværkerne så småt har begyndt at undersøge mulighederne for på anden måde at frembringe en anvendelig gas, og bl.a. har man forsøgt at bruge brunkul. Nogen særlig betydning får dette dog næppe, efter hvad gasværksbestyrer Husted, Kolding Gasværk, i dag oplyser over for os.

”Det er det ved det”, siger hr. Husted, ”at der skal bygges helt nye aggregater, for at man kan bruge brunkul. De ovne man har, kan ikke anvendes, og dertil kommer, at der skal bruges meget store kvanta brunkul, så det vil holde op af sig selv. For Kolding Gasværks vedkommende skal der f.eks. bruges 80 tons brunkul i døgnet, og hvis alle værker skal bruge brunkul, så lader det sig jo overhovedet ikke fremskaffe. Det kan vel endda være vanskeligt nok til ét”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1943

1943 – Brændselssituationen er så vanskelig som nogensinde

Industrirådet tilråder industrien at indkøbe så store kvanta tørv som muligt

I det sidste nummer af ‘Tidsskrift for industri’ har lederen af Industrirådets kulfordelingskontor, civilingeniør H. E. Glahn, skrevet en redegørelse for brændselssituationen, som den er for øjeblikket, og som den synes at tegne sig i den nærmeste fremtid. Efter at man havde overstået den periode, som brændselsmæssigt set er årets vanskeligste, blev der fra mange sider knyttet stærke forhåbninger til en, omend kun ringe bedring i den følgende tid, men desværre synes det, som om et sådant ønske ikke går i opfyldelse. Ja, der er endog grund til at tro, at situationen bliver endnu vanskeligere, idet de i udsigt stillede kultilførsler bliver så stærkt begrænset, at de mængder, der bliver til rådighed, må fordeles med den allerstørste hensyntagen til de enkelte forbrugssteders betydning for hele samfundet.

Til delvis erstatning for de kul, som udebliver, vil der blive tilført landet et forøget kvantum brunkulsbriketter, som erfaringsmæssigt i vid udstrækning kan brugs i fyr, som ikke er alt for hårdt belastede. Det må dog forudses, at tildelingerne af briketter vil blive meget små, således at en række virksomheder bliver nødsaget til i overvejende grad at klare driften med indenlandsk brændsel, og en større part end hidtil vil være henvist til udelukkende at klare sig med tørv og brunkul. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1943.

1943 – Den katastrofale brændselsmangel

Efter fremkomne oplysninger andrager brændselsbesparelsen i København ved de nylig indførte restriktioner ca. 50 tons i døgnet. Dvs. ca. 15.00 tons om måneden eller hvad en enkelt lille kulbåd laster. Men tænk på hvilke uhyre vanskeligheder og ubehageligheder, der er påført befolkningen, fordi det “mægtige” Tyskland ikke engang er i stand til at skaffe denne ene lille kulbåd frem til København. Det forhindrer nemlig de engelske mineudlægninger, hvis betydningsløshed tyskerne har så travlt med at fremhæve.

Og det tyske jernbanenet er så overbelastet af krigstransporter, at der heller ikke ad den vej kan sendes brændsel til Danmark, skønt titusinder af “danske” arbejdere i Tyskland skulle frembyde mulighed for i det mindste at få kullene bragt frem til jordens overflade, hvis de ikke i stedet arbejdede for Hitlers krigsmaskine, som også mangler arbejdskraft. Tyskland mangler i det hele taget alt i dag, og midt i vore bekymringer, må det derfor være os en trøst, at når det er nødvendigt at skride til så indgribende foranstaltninger, som en forkortelse af aftenen for at spare en så relativ ringe mængde brændsel, så ser det heldigvis sløjt ud for vore “beskyttere”.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.

1943 – Brev vedrørende forskolen

Kolding d. 19. januar 1943,
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Forskolen

I fortsættelse af mit brev 18. Nov. f.A. tillader jeg mig at meddele, at de lokaler i bygningen mod Skolegade, som benyttes af den tyske værnemagt, d.v.s. hele bygningen med undtagelse af tandlægeværelse, lægeværelse og venteværelse, har et brændselsforbrug, der for en normal vinter med en normal opvarmningstid udgør ca. 28 t Cinders årligt, hvilket for Tiden 22. Dec. og sæsonen ud bliver 19 t Cinders.

Hvis lokalerne skal holdes fuldt opvarmede hele døgnet i stedet for de normale 16 – 18 timer vil brændselsforbruget blive skønsmæssigt ca. 23 t Cinders.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Fremsendes til den tyske værnemagt, Wehrmachtskommandantur, Kolding til efterretning.

Borgmesterkontoret, Kolding
den 21. januar 1943

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 19. januar 1943

1943 – Det kniber hårdt med sygehusets brændsel

Og med kalvekød til diætkost. Der er indført to ugentlige fiskedage.

Det har været omtalt, at det meste af sidste uge var kødløs på Kolding Sygehus som følge af de stærkt formindskede tilførsler. Så galt har det dog ikke været, siger sygehusinspektør J. Jensen i en samtale i dag, men det er rigtigt nok, at det har holdt meget hårdt med at skaffe de fornødne kødmængder. Værst har det været at skaffe kalvekød til diætkost, men ved Andelsslagteriets mellemkomst fik vi noget frosset kød fra Esbjerg. Oksekød og Svinekød må naturligvis også bruges med yderste sparsommelighed, og man har indført to ugentlige fiskedage mod tidligere én, hvilket dog også har sin årsag i, at fiskene både er billigere og mere vitaminrige. Ligeledes må man i højere grad bruge grøntsager, men det er ikke billig mad. Vi må regne med at skulle spare meget på kødet det første par måneder, siger sygehusinspektøren, men det er jo ikke noget, som sygehuset er ene om, og det kommer vi nok over, så længe vi kan få anden mad.

Værre er det med brændslet, fortsætter sygehusinspektøren. Vore tørveleverandører måtte alle meddele, at de ikke kunne levere, hvad de havde regnet med, idet store dele af deres produktion endnu står i moserne som følge af de regnfulde eftersommervejr. Vi kom til at mangle henved 400 tons tørv, og det er ikke morsomt nu. Vi har begyndt at tage af en stak, som har stået ude ved mosen indtil nu, men med dette brændsel kan vi ikke få kedlerne op på mere end 40-50 grader. Det kan give nogenlunde tilstrækkelig varme under de herskende milde vejrforhold, men får vi 10-12 graders frost, så skal kedlen jo helst op på 60-70 grader, ellers fryser vi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1943.

1943 – Kun kommunetørv på tro og love

Og kun, hvis man ikke har brændsel til 14 dage.

På Kolding Kommunes Brændselskontor oplyser man, at der fra i morgen, da salget atter begynder, kræves underskrevet erklæringer på tro og love om, at man ikke har brændsel i sin kælder til mere end 14 dages forbrug, når man fremtidigt ønsker levering af tørv.

Dette vil altså sige, at tørvebestillingerne ikke længere kan fremkomme telefonisk eller pr. bud gennem børn, men familiens overhoved må selv indfinde sig for med sin underskrift at bekræfte, at han kun har to ugers brændsel i sin kælder, når vognmanden kommer med den nye forsyning. Skulle han mod forventning ikke have afgivet sin underskrift med tilstrækkelig velunderbygget sandhed, og det viser sig, at hans brændselbeholdning er større, end den må være, da er det vognmanden, der skal fungere som kontrol og afgøre, om der er mere end to ugers brændsel i kælderen. Og hvis det er tilfældet, er det vognmandens pligt at køre tilbage med tørvene igen og at sørge for, at den næste trængende får dem. Men den, der uretmæssigt har villet skaffe sig brændsel slipper ikke hel billigt for sit forsørg, for under alle omstændigheder kommer han til at betale for kørslen ud og hjem af de tørv, han ikke fik.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1943 – Troldhedebanen har besvær med brunkulstransporten

Svigtende trækkraft bevirker, at transporterne ikke går så hurtigt som ønskeligt

Det vækker en del forundring at nu, da brændselsmangelen er så stor i landet, står der på Troldhedebanens brændselsstationer rækker af læssede banevogne med brunkul, som ikke transporteres bort, så de kan komme den betrængte industri til gode. Det fortælles os, at der flere steder på Troldhedebanen står læssede vogne i både et og to døgn, inden de køres bort. Ligeledes vækker det forundring, at der hver dag går tørvetransporter fra Nr. Virum ved Troldhede over Esbjerg til Sønderjylland, hvilket er en meget længere befordring, end hvis man kørte ned over Troldhedebanen. I en tid som den nuværende, hvor det gælder om at spare både vognmateriel og brændsel, skulle man synes, det var naturligt, om Statsbanerne satte materiel ind på Troldhedebanen, når man derved kunne opnå både besparelse og hurtigere transport. Men måske er spørgsmålet ikke så lige til.

Vi har forelagt det for formanden for Troldhedebanens bestyrelse, grosserer I. P. Jensen, Grindsted, som udtaler til spørgsmålet, om det kniber for Troldhedebanen at klare brændselstransporterne, at det gør det, og det skyldes navnlig svigtende trækkraft. “Banen har 6 lokomotiver”, oplyser formanden, “og af disse har man, som omtalt, i de sidste uger haft uheld med de to, så de er til reparation for tiden. Maskinfolkene klager over, at olien er dårlig og har et for lavt brændpunkt. Derfor er der komme til at stå nogle brændselsvogne ude omkring på stationerne. Men de skal nok komme ind efterhånden”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.