1940 – Brev til skoleudvalget

Kolding d. 16. Nov. 1940
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Til Kolding Byråds Skoleudvalg

I besvarelse af det ærede udvalgs forespørgsel tillader jeg mig at meddele, at brændsforbruget for Pigeskolens Gymnastisksal en normal vinter og med normal benyttelsestid udgør ca. 15 t (Cinders red.) årlig og for Almenskolens Sydfløj med det kontor i portbygningen, der benyttes af den tyske værnemagt, ca. 42 t.

Når der kræves, at lokalerne skal være fuldt opvarmet hele døgnet i stedet for de normale 16 – 18 timer, bliver brændselsforbruget større, og jeg vil skønsmæssigt sætte dette til 20 % altså henholds cis 18 og 50 t.

Gerne til tjeneste med yderligere oplysninger.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 16. november 1940; opbevares op Kolding Stadsarkiv

1940 – Brændselssituationen er mørk

Der er lange udsigter inden der kommer forsyninger af kul og cinders, samtidig er brikettilførslen nedskåret til en tiendedel. Det ser mørkt ud for brændselssituationen. Kolding Socialdemokrat har i den forbindelse interviewet direktør Christensen fra Kolding Kulkompagni.

Der er ikke andet at gøre, end at tage en overfrakke på og fruse med anstand. Situationen er så mørk, som den nogensinde har været, hvilket vil sige, at vi i øjeblikket ikke har en eneste smule udenlandsk brændsel, hverken af kul, vinders eller briketter, og hvad værre er – udsigterne for fremtiden er alt andet end lyse. Der er her i landet ca. 100 Kul-firmaer, der er helt udgået for brændsel, men det er kun en dårlig trøst.

Dertil kommer, at de første 40.000 tons kul, altså 20 ladninger, skal stilles til sukkerfabrikkernes rådighed og derefter skal en del vanskeligt stillede gas- og elektricitetsværker forsynes, inden der bliver noget til importørerne.

For cinders vedkommende har brændselsnævnet truffet beslutning om, at København skal tildeles først, og hvad briketter – der sidste vinter reddede Jylland – angår, så er eksporten fra Tyskland til Danmark skåret ned til en tiendedel. For vort vedkommende har vi i midten af august måned fået 9 vognladninger, der blev revet bort med det samme, og det er iøvrigt de eneste briketter, vi har gået det sidste fjerdingår.

Vi ligger i øjeblikket med brændselsmærker fra vore kunder til den næste cindersdamper på 2000 tons, det vil med andre ord sige, at kunder, der i dag bestiller Cinders, må vente til damper nr. 2.

Journalisten spørg: Er der mulighed for, at Kolding vil komme først i betragtning, når København er forsynet?

– Nej, det er der ikke. De havne, der ligger i nærheden af tørvemoser og brunkulslejer må vente, og dette er jo tilfældet for Koldings vedkommende. Situationen er så meget mere alvorlig, som regnen nu ødelægger mange tørv, og sker det, at tørvene får frost, er deres varmeværdi næsten ikke større end brændselsmærkernes.

Kilde: Brændselssituationen er saa mørk, som den nogensinde har været, Kolding Socialdemokrat, 29. august 1940

1940 – Hvor Kolding får sine tørv fra

Der skal indenfor tørvesæsonen produceres 20 millioner stykker tørv til Kolding Kommune fra seks forskellige moser, der gennemsnitligt beskæftiger 125 arbejdere. Arbejdsstyrken kan variere fra 100 til 200 mand, og det er bevægelsen omkring L.A.B., der har været kommunens mellemmand i sagen.

Det anslås at kommunen ved dette arbejde spare omkring 500 kroner dagligt, som skulle være gået til understøttelse af arbejderne, der også ellers ville have været arbejdsløse.

I Svanemosen har staten sit tørveværk under ledelse af Skovfoged Henriksen, og her beskæftiges 25 mand, der allerede har lagt 600.000 stykker tørv ud, på primitiv måde med skovle og trillebøre.

I Vorbasse produceres der tørv til Kolding fra to moser, og derudover fra yderligere fire i Veest, hvor der er større tørveværker i Bække, Gjesten og Stakroge. Fra Vorbasse og Veerst er indtil videre produceret 6 millioner stk. tørv. Det forventes at driften kan fortsættes frem til 15. august, hvor der gerne skulle være produceret 20 millioner stk. tørv.

En lastbil køre dagligt arbejdere mellem Kolding og Veerst mose, mens arbejderne, beskæftiget i Stakroge, Bække og Gjesten, har leget sig ind hos egnens befolkning, og kun tager hjem om lørdagen.

Kilder: Hvor Kolding Kommune, får sine tørv fra, Kolding Socialdemokrat, 3. juli 1940

1940 – Tørvesvindler anholdt

Kriminalpolitiet i Kolding har anholdt en tidligere straffet person, for i den seneste tid at have solgt tørv på Kolding-Andst egnen. Han foregav at komme fra et bestemt firma, og når han modtog bestillingerne, underskrev han med falsk navn, og i de fleste tilfælde opnåede han også at få en forskudsbetaling på tørvene, som han dog ikke var i stand til at skaffe eller levere.

Svindleren blev den 29. juni 1940 fremstillet til retsmøde, hvor dommeren fængslede ham for en periode, da politiet ønskede at undersøge hans forhold nærmere. Samtidigt efterlyste politiet i avisen personer, som havde fået besøg af tørverepræsentanten.

Kilder:
Tørvesvindler anholdt, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940

1940 – Årets længste dag

Kolding Socialdemokrats tegner om sommer-varmens foreteelser. Trykt i avisen 20. juni 1940. Digitaliseret af krigendagfordag.dk
Kolding Socialdemokrats tegner om sommer-varmens foreteelser. Trykt i avisen 20. juni 1940. Digitaliseret af krigendagfordag.dk

Fra Kolding Socialdemokrat forlyder det i anledningen af årets længste dag, den 21. juni, at:


Jordbærrene bliver ikke til noget videre, dersom de ikke får en ordentlig bundbløde, men der synes efter vejret i dag ikke at være mindste udsigt til regn.

Hvordan meteorologerne bedømmer udsigten, er deres hemmelighed, for de må ingen ting sige. Det er krigen.

Der bliver heller ingen Sct. Hans-Bål, der plejer at flamme midsommernatten, men det kan jo være rimeligt, at vi ikke bruger vort fattige brændsel til det.

Det er underligt at skulle tænke på brændsel på årets længste dag, da sommeren rigtig skulde begynde. I alle andre menneskelige spørgsmål lever vi fra dag til dag, uden at kunne beregne noget for den nærmeste tid. Men varer uvejret ved ude i den store verden, så har vi ikke meget at vente ude fra af tilførsler. Derfor må vi ty til vore moser og skove og samle af de brændselsreserver, vi har der. Godt at vi har dem.

Årets første jordbær i Kolding kom angiveligt den 21. juni på torvet, hvor de kostede 90 øre pr. ½ kg.

Den 20. juni 1940 målte bademester Meiling fra Badeanstalten ved fjorden, at fjordvandet var 25 grader, det er kun 3 måneder siden at fjorden var landfast af is fra bred til bred. Samtidig kunne vejrudsigter melde om at der blev målt 31 grader i skyggen. Det er Meilings håb af Badeanstalten vil stå færdig på søndag (23. juni) og arbejdet skrider fremad. Men allerede nu “er en masse børn derude … det er rigtigt soppevejr“.

Det kan også meldes den 21. juni, at den første del af bygningen, der skal blive til Hørfabrikken på Mosevej, nu er rejst. Endnu mangler laden dog, hvor der mangler en del udvendigt murerarbejde.

Kilder:
31 grader i skyggen, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940
Varmen er over os, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940
Længste dag, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940
Spredte nyheder, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940

1940 – Når bilerne standser

Fra og med i aften er omkring yderligere 60.000 biler forsvundet fra danske gader og veje, alle brugsvogne, med få tusinde lægebiler osv. som undtagelse, skal nu klodses op.

Der er kommet en fornyet interesse for drivstoffer, ligesom Kolding tidligere har set trægasgeneratere bag på bilerne. Man skal dog i hvert enkelt tilfælde fremover søge om tilladelse hos Benzin nævnet, der først og fremmest prioritere de mest nyttige lastbiler.

De bilejere, som i disse dage tapper olien af deres vogn, bedes indtrængende opbevare den, det er forbudt at bruge gammelt smøreolie til fyring.

Kilde: Naar bilerne standser, 1. maj 1940, Kolding Socialdemokrat