1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1943 – 1.000 kr. i bøde for opgivelse af for stort brændselsforbrug

En næringsdrivende i Kolding mødte i formiddags i kriminalretten, hvor dommer Strøbech foreholdt ham tiltale for urigtige opgivelser til Vareforsyningsdirektoratet. Han havde i 1940 erklæret, at hans kulforbrug i 1939 havde været 100 tons og 35 tons briketter. I en senere erklæring var kulforbruget sat til 90 tons, hvorefter sagen blev nærmere undersøgt, og det viste sig, at det virkelige forbrug var 65 tons kul og 6 tons cinders. Manden erklærede, at forskellen i hans to erklæringer angående kulforbruget skyldtes, at han ikke havde den første erklærling liggende. Han mente at have opgivet forbruget rigtigt efter bedste skøn, men han havde ikke skelnet mellem indenlandsk og udenlandsk brændsel, og opgivelserne var sket efter oplysninger fra varmemesteren og revisoren.

Dommeren: “hvad så med fejlen med de 35 tons briketter, som viste sig at være 7 tons cinders”.

Ja, det er naturligvis forkert, men vi har brugt briketter hele tiden.

Dommeren: “Vil De afgøre sagen med en bøde på 1.000 kr. – Det er meget billigt.”

De kviede manden sig ved, men da dommeren forklarede ham, at ved dom kunne det aldeles ikke blive billigere, sagde han: Så ta’r jeg den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. november 1943.

1943 – Brev vedrørende Pigeskolens Gymnastiksal

Kolding d. 1. november 1943,
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Opvarmning af Pigeskolens Gymnastiksal

I besvarelse af deres forespørgsel tillader jeg mig at meddele, at brændselsforbruget i en normal vinter og med normal benyttelsestid, som meddelt skoleudvalget 16. Nov. 1940, udgør ca. 15 t årligt. Hvis lokalerne skal holdes fuldt opvarmede hele døgnet, bliver brændselsforbruget skønsmæssigt ca. 20% større altså ca. 18 t.

Gerne til tjeneste med yderligere oplysninger.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 1. november 1943

1943 – Brev vedrørende Forskolen

Kolding d. 29. oktober 1943,
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Folkeskolen

I besvarelse af deres forespørgsel om brændselsforbruget i lokaler, den tyske værnemagt benytter, tillader jeg mig at meddele, at bygningen ud mod skolegade jo benyttes i samme omfang, som det var tilfældet i begyndelsen af året, og at brændselsforbruget derfor bliver som angivet i mit brev af 19. Jan. d.a. ca. 28 t Cinders årligt ved normal opvarmningstid; hvis de skal være fuldt opvarmet hele døgnet i stedet for de normale 16-18 timer, vil brændselsforbruget blive skønsmæssigt ca. 33,5 t Cinders.

Med hensyn til bygningen mod Blæsbjerggade er gymnastiksalen m.m. nu kommet med, hvorved brændselsforbruget stiger fra de d. 18. Nov f.A. opgivne 29 t Cinders til 40,5 t årlig i en normal vinter ved en normal opvarmningstid. Ved fuld opvarmning hele døgnet vil det blive skønsmæssigt ca. 48,5 t Cinders.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 29. oktober 1943

1943 – Brændselssituationen er mørkere end nogensinde

Næppe straks brændsel til dækning af mærkerne, af hvilke det ene ventes frigivet 15. sep.

Brændselssituationen tegner i vinter til at blive alvorligere end nogensinde. Tilførslerne er ikke store, og man regner med en alvorlig forsinkelse for dem. Det bliver næppe muligt at frigive det første koksmærke før 15. september, men man kan allerede nu forudse, at der næppe vil være lagre til dækning af de krav, der vil blive stillet ved frigivelsen af et koksmærke. Det er endnu ikke afgjort, hvilket mærke der frigives i første omgang. Det skulle egentlig være O-mærket, men der er mulighed for, at man først frigiver et ringmærke. Derved vil alle, der køber brændsel på mærker, få lige meget, men til gengæld får publikum kun 5 hl. i stedet for 10 hl., hvad O-mærket giver. Tilførslerne ligger, som nævnt, meget vanskeligt, og lagrene har ingen dækning af betydning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Tørv og brunkul til gasproduktion

Det har næppe praktisk betydning. Kolding Gasværk skal f.eks. bruge 80 tons brunkul i døgnet.

De knappe tilførsler af udenlandsk brændsel har medført, at man rundt omkring på gasværkerne så småt har begyndt at undersøge mulighederne for på anden måde at frembringe en anvendelig gas, og bl.a. har man forsøgt at bruge brunkul. Nogen særlig betydning får dette dog næppe, efter hvad gasværksbestyrer Husted, Kolding Gasværk, i dag oplyser over for os.

”Det er det ved det”, siger hr. Husted, ”at der skal bygges helt nye aggregater, for at man kan bruge brunkul. De ovne man har, kan ikke anvendes, og dertil kommer, at der skal bruges meget store kvanta brunkul, så det vil holde op af sig selv. For Kolding Gasværks vedkommende skal der f.eks. bruges 80 tons brunkul i døgnet, og hvis alle værker skal bruge brunkul, så lader det sig jo overhovedet ikke fremskaffe. Det kan vel endda være vanskeligt nok til ét”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1943

1943 – Brændselssituationen er så vanskelig som nogensinde

Industrirådet tilråder industrien at indkøbe så store kvanta tørv som muligt

I det sidste nummer af ‘Tidsskrift for industri’ har lederen af Industrirådets kulfordelingskontor, civilingeniør H. E. Glahn, skrevet en redegørelse for brændselssituationen, som den er for øjeblikket, og som den synes at tegne sig i den nærmeste fremtid. Efter at man havde overstået den periode, som brændselsmæssigt set er årets vanskeligste, blev der fra mange sider knyttet stærke forhåbninger til en, omend kun ringe bedring i den følgende tid, men desværre synes det, som om et sådant ønske ikke går i opfyldelse. Ja, der er endog grund til at tro, at situationen bliver endnu vanskeligere, idet de i udsigt stillede kultilførsler bliver så stærkt begrænset, at de mængder, der bliver til rådighed, må fordeles med den allerstørste hensyntagen til de enkelte forbrugssteders betydning for hele samfundet.

Til delvis erstatning for de kul, som udebliver, vil der blive tilført landet et forøget kvantum brunkulsbriketter, som erfaringsmæssigt i vid udstrækning kan brugs i fyr, som ikke er alt for hårdt belastede. Det må dog forudses, at tildelingerne af briketter vil blive meget små, således at en række virksomheder bliver nødsaget til i overvejende grad at klare driften med indenlandsk brændsel, og en større part end hidtil vil være henvist til udelukkende at klare sig med tørv og brunkul. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1943.

1943 – Den katastrofale brændselsmangel

Efter fremkomne oplysninger andrager brændselsbesparelsen i København ved de nylig indførte restriktioner ca. 50 tons i døgnet. Dvs. ca. 15.00 tons om måneden eller hvad en enkelt lille kulbåd laster. Men tænk på hvilke uhyre vanskeligheder og ubehageligheder, der er påført befolkningen, fordi det “mægtige” Tyskland ikke engang er i stand til at skaffe denne ene lille kulbåd frem til København. Det forhindrer nemlig de engelske mineudlægninger, hvis betydningsløshed tyskerne har så travlt med at fremhæve.

Og det tyske jernbanenet er så overbelastet af krigstransporter, at der heller ikke ad den vej kan sendes brændsel til Danmark, skønt titusinder af “danske” arbejdere i Tyskland skulle frembyde mulighed for i det mindste at få kullene bragt frem til jordens overflade, hvis de ikke i stedet arbejdede for Hitlers krigsmaskine, som også mangler arbejdskraft. Tyskland mangler i det hele taget alt i dag, og midt i vore bekymringer, må det derfor være os en trøst, at når det er nødvendigt at skride til så indgribende foranstaltninger, som en forkortelse af aftenen for at spare en så relativ ringe mængde brændsel, så ser det heldigvis sløjt ud for vore “beskyttere”.

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.