1942 – Tuberkulosen i tiltagen på Koldingegnen

Kredslægen om, hvad man skal gøre for at forebygge

Kendte tuberkulose-specialister har nylig hævet en advarende røst mod faren for tuberkulosens overhåndtagen. Vi har i den anledning forespurgt kredslæge Dr. med. Axel Hansen, om der også på Koldingegnen har kunnet spores fremgang i denne snigende samfunds-farsot.

“Sidste år var antallet af friske tilfælde af tuberkulose ikke i stigning”, svarer kredslægen, “men i år synes der at være udsigt til en betydelig tiltagen, ikke mindst i antallet af de alvorligere tilfælde, hvor patienterne møder op med ret udbredt tuberkulose”.

Hvor kan man især søge årsagerne til denne tilbagegang i den almindelige sundhedstilstand?

“Vi kommer ikke udenom, at den stadig dårligere og dårligere ernæring har en væsentlig skyld for, at befolkningens sundhedstilstand svækkes. En anden – også ganske betydelig – skyd har mørklægningen i forbindelse med det kostbare brændsel, der – begge dele i forening – bevirker, at folk ikke sørger for at få deres stuer luftet ordentlig ud”.

Hvordan skal man få folk til at lufte tilstrækkeligt ud nu, da man sikkert ikke kan få det brændsel, man skal bruge?

“Man bør gennemlufte sine stuer flere gange daglig. Det lyder måske drabeligt, men denne udluftning behøver kun at være ganske kortvarigt, bedst er det med gennemtræk, det er det mest økonomiske, og derved behøver stuerne ikke at blive afkølet, og den dyrebare varme bliver i huset.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

1942 – Natlig brand i Helligkorsgade

Natten til søndag opstod der ved 4½-tiden brand i Helligkorsgade nr. 2 i kælderen. Ejendommen tilhører fhv. sagfører Hey. Ilden opstod i en kælder, der er lejet af slagtermester J. P. Christensen, Helligkorsgades Slagteriudsalg, og i kælderen opbevarede han brændsel. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt så hurtigt, at ilden kunne slukkes, før der skete større skade. Der skete dog, foruden i brændselskælderen, også skade i frugtforretningens lager af citroner og sække, ligesom ilden brændte hul i loftet op til frk. Asta Sparrevohns skotøjsforretning, hvor der dog ikke skete nogen direkte skade, men en del skotøjsæsker blev ødelagt af vand, der blev sprøjtet op nede fra. Om morgenen ved 6-tiden mødte Falck op for at tømme kælderen for vand.

Hvis ilden, der menes opstået fra en petroleumsovn, ikke var blevet opdaget på et så tidligt tidspunkt, kunne der nemt være blevet en større brand ud af det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Kolding Kommune standser tørvesalget

En midlertidig foranstaltning for at få lagrene suppleret.

Efter hvad vi erfarer, vil Kolding Kommunes Brændselsudvalg på mandag standse det kommunale tørvesalg. Der er dog kun tale om en midlertidig foranstaltning, hvis baggrund er den, at man ønsker at få lagrene suppleret, så man er sikker på at kunne forsyne de mindre forbrugere med tørv, når vinteren sætter ind. Der er dog ingen grund til at åp mandag at storme tørvesalget – og det vil heller ikke nytte noget.

Kommunen har masser af gode tørv liggende i forskellige moser, og holder det gode vejr blot nogle dage endnu, vil lagrene hurtigt fyldes. Det er blot i øjeblikket, beholdningerne anses for lovligt små. De er kun et par tusindes tons på lager, og der er ialt bestil 9.000 tons. Nu, da K-mærkerne til udenlandsk brændsel er frigivet, vil denne midlertidige standsning i tørvesalget fra kommunens side næppe give anledning til panik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. august 1942.

1942 – Tørvene svømmer

Kolding Kommune og elektricitetsværket har endnu ikke fået halvdelen af de bestilte tørv. Kun med et varmt solrigt efterår kan vinterens brændsel reddes.

Det stadige regnvejr får mange til at tænke med ængstelse på vinterens brændsel. Der er jo ingen, som ved noget om, hvad brændsel vi får udefra, og den hjemlige produktion er derfor det eneste faste holdepunkt, men for tiden “svømmer” moserne, og tørvene kan ikke blive tørre,. Læggepladserne kan ikke blive rømmet, så ny produktion kan lægges ud.

Tørvemoserne ligger hen i et ælte

Vi har spurgt en af de større tørvefabrikanter vestpå, om det fortvivlede vejr efterhånden har standset produktionen helt?

“Ja, vejret har selvsagt standset produktionen mange steder, og kun enkelte dage kan der skæres tørv. Der ser jo frygteligt ud i moserne. Her i Veerst-Bække Kommune ligger der mange tusind tons tørv på så vådt terræn, at man slet ikke kan komme til dem på nuværende tidspunkt. Der er helt ufremkommeligt til mange læggepladser. Bliver vi ved med at få regn, så ved jeg ikke, hvad der skal blive af disse tørv. Kan vi derimod få en solrig september, kan meget reddes.”

Det vil vel knibe for tørvefabrikanterne under disse omstændigheder at levere, hvad der er bestilt?

“Det vil det vel nok, men det er nu ikke nemt at svare på, før vi ser, hvordan september måned bliver. Men vi kan sagtens sælge alle tørv, der laves. Efterspørgslen er meget stor.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1942.

1942 – De første brændselsmærker snart i kraft

Handelsministeren dementerer rygterne om fyringsforbud.

De første brændselsmærker – K-mærkerne – vil blive sat i kraft inden udgangen af august. Denne oplysning gives af handelsminister Halfdan Hendriksen, som i aftes har fremsat følgende udtalelse:

“Til dækning af K-mærkerne på brændselskortet medgår der jo millioner af hektoliter koks. Tilvejebringelsen af disse koksmærker må nødvendigvis tage nogen tid, i hvert fald 5-6 uger, og for at fremskaffelsen så vidt gørligt kan være tilendebragt inden den egentlige kuldeperiode begynder og nødvendiggør opvarmning af boligerne, må denne tilvejebringelse snart tage sin begyndelse. Det er derfor meningen, fortsætter handelsministeren, at sætte K-mærkerne i kraft inden udgangen af august.

Det har været nævnt, at der har været alvorlige overvejelser om at indføre et forbud mod boligopvarmning inden 1. oktober. Det er imidlertid ganske urigtigt. Noget sådant vil der ikke blive tale om. Muligheden heraf har overhovedet ikke været drøftet i ministeriet. Det vil også være ganske umuligt at gennemføre. Det bliver nu forbrugernes egen sag at holde hus med det brændsel, der stilles til deres rådighed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1942.

1942 – Fyringsforbud til 1. eller 15. oktober?

Der skal i alt fald spares – ikke meget brændsel ud over K-mærkerne.

Der overvejes for øjeblikket hvornår brændselsmærkerne skal sættes i kraft, og hvorledes man bedst muligt får folk til at spare brændsel i efterårsmånederne. Fra forskellig side er der ifl. ‘Politiken’ foreslået at der simpelthen udstedes forbud mod opvarmning af værelser og lokaler i tiden indtil 1. eller 15. oktober. K-mærket vil næppe blive frigivet før 15. september.

Til dækning af de koks, K-mærkerne giver adgang til, medgår 150.000 tons, og så meget har man endnu ikke. Det er givet, at frigivelsen af det første mærke vil blive ledsaget af en indtrængende opfordring til forbrugerne om at vise yderligere sparsommelighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. august 1942.

1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Brændselsmærkerne skal hentes nu – men brændslet?

De første brændselsmærker kræver 5.000 tons koks eller cinders i Kolding.

Brændselsudvalget i Kolding bekendtgør omstående afhentningstiderne for de nye rationeringskort for udenlandsk brændsel. Det gås som tidligere frem efter alfabetiske gadenavne, og allerede i morgen skal beboerne i gader, der begynder med A og B, hente deres kort. Den 11. juli skal de sidste hente kortene.

“Udleveringen finder sted som tidligere”, siger kontorbestyrer Schmidt, “og vi regner med at ekspedere ca. 1.200 mennesker om dagen. Kortete udleveres mod den kvittering, som folk fik sammen med ansøgningsskemaerne, men kortene må afhentes af personer over 15 år. De skal jo behandles som værdipapirer, så derfor kan vi ikke overlade dem til børn. Hvis folk er bortrejst på ferie under uddelingsperioden, kan de roligt vente med at hente kortene til efter den 20. – der bliver alligevel næppe brændsel at få på mærkerne i denne måned.”

Tildelingen er omtrent uændret?

“Ja, praktisk talt. Vi begynder i år med K-mærker, som alle lejlighedstyper får. I alt uddeles der ca. 8.500 sæt rationeringskort i Kolding, og dertil kommer så de virksomheder og institutioner, der får tildeling gennem indkøbstilladelser. Men det sker også først, når K-mærkerne træder i kraft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1942