1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1943 – Brændselssituationen er mørkere end nogensinde

Næppe straks brændsel til dækning af mærkerne, af hvilke det ene ventes frigivet 15. sep.

Brændselssituationen tegner i vinter til at blive alvorligere end nogensinde. Tilførslerne er ikke store, og man regner med en alvorlig forsinkelse for dem. Det bliver næppe muligt at frigive det første koksmærke før 15. september, men man kan allerede nu forudse, at der næppe vil være lagre til dækning af de krav, der vil blive stillet ved frigivelsen af et koksmærke. Det er endnu ikke afgjort, hvilket mærke der frigives i første omgang. Det skulle egentlig være O-mærket, men der er mulighed for, at man først frigiver et ringmærke. Derved vil alle, der køber brændsel på mærker, få lige meget, men til gengæld får publikum kun 5 hl. i stedet for 10 hl., hvad O-mærket giver. Tilførslerne ligger, som nævnt, meget vanskeligt, og lagrene har ingen dækning af betydning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Også i Kolding er der brunkulsmangel

Brændselssituationen i det hele taget alvorlig. Kun briketter og gasværkskoks på mærkerne.

Meddelelsen om brunkulsmanglen for industrierne i hovedstaden vil vel af de fleste betragtes som transportvanskeligheder, der ikke berører Jylland. Når man har brunkulslejer inden for sit eget forsyningsområde, kan knapheden vel ikke være så stor.

Men det er en fejltagelse, siger direktør Berring, der i sin dobbelte egenskab af medlem af Brændselsudvalget og leder af et brændselsfirma i høj grad har føling med situationen. “Også i Kolding er der udpræget mangel på brunkul, både til industrien og til private. Det er nemlig ikke alene transportvanskelighederne, der spiller ind, men også den omstændighed, at brunkulslejerne er bagefter. De ligger med så store ordrer, at de ikke har kunnet effektueres til tiden. Vi får vel i øjeblikket 20-30 vognladninger om dagen til viderebesørgelse til København, men til vort eget brug kun en vogn nu og da, som vi søger at fordele bedst muligt til de virksomheder, der har skrabet bunden. Endnu er der vist ingen virksomheder i Kolding, der har måttet lukke på grund af brændselsmangel, men der køres fra dag til dag, og jeg kan desværre ikke øjne nogen chance for, at forholdene snart bedrer sig. Jeg plejer at være optimist, men i øjeblikket er jeg det ikke.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1942 – De første brændselsmærker snart i kraft

Handelsministeren dementerer rygterne om fyringsforbud.

De første brændselsmærker – K-mærkerne – vil blive sat i kraft inden udgangen af august. Denne oplysning gives af handelsminister Halfdan Hendriksen, som i aftes har fremsat følgende udtalelse:

“Til dækning af K-mærkerne på brændselskortet medgår der jo millioner af hektoliter koks. Tilvejebringelsen af disse koksmærker må nødvendigvis tage nogen tid, i hvert fald 5-6 uger, og for at fremskaffelsen så vidt gørligt kan være tilendebragt inden den egentlige kuldeperiode begynder og nødvendiggør opvarmning af boligerne, må denne tilvejebringelse snart tage sin begyndelse. Det er derfor meningen, fortsætter handelsministeren, at sætte K-mærkerne i kraft inden udgangen af august.

Det har været nævnt, at der har været alvorlige overvejelser om at indføre et forbud mod boligopvarmning inden 1. oktober. Det er imidlertid ganske urigtigt. Noget sådant vil der ikke blive tale om. Muligheden heraf har overhovedet ikke været drøftet i ministeriet. Det vil også være ganske umuligt at gennemføre. Det bliver nu forbrugernes egen sag at holde hus med det brændsel, der stilles til deres rådighed.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. august 1942.

1942 – Brændselsmærkerne skal hentes nu – men brændslet?

De første brændselsmærker kræver 5.000 tons koks eller cinders i Kolding.

Brændselsudvalget i Kolding bekendtgør omstående afhentningstiderne for de nye rationeringskort for udenlandsk brændsel. Det gås som tidligere frem efter alfabetiske gadenavne, og allerede i morgen skal beboerne i gader, der begynder med A og B, hente deres kort. Den 11. juli skal de sidste hente kortene.

“Udleveringen finder sted som tidligere”, siger kontorbestyrer Schmidt, “og vi regner med at ekspedere ca. 1.200 mennesker om dagen. Kortete udleveres mod den kvittering, som folk fik sammen med ansøgningsskemaerne, men kortene må afhentes af personer over 15 år. De skal jo behandles som værdipapirer, så derfor kan vi ikke overlade dem til børn. Hvis folk er bortrejst på ferie under uddelingsperioden, kan de roligt vente med at hente kortene til efter den 20. – der bliver alligevel næppe brændsel at få på mærkerne i denne måned.”

Tildelingen er omtrent uændret?

“Ja, praktisk talt. Vi begynder i år med K-mærker, som alle lejlighedstyper får. I alt uddeles der ca. 8.500 sæt rationeringskort i Kolding, og dertil kommer så de virksomheder og institutioner, der får tildeling gennem indkøbstilladelser. Men det sker også først, når K-mærkerne træder i kraft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1942

1942 – Snart på bunden af kommunens tørv

Der er solgt næsten dobbelt så mange som i sidste fyringsperiode.

“I den sidste tid har der været livlig afsætning af Kolding Kommunes tørv. Vi er faktisk på bunden af vor egen beholdning”, siger Brændselskontorets leder, kontorbestyrer Schmidt. “Men vi lånte elektricitetsværket en del i vinter, og det får vi tilbage nu, så vi håber, det slår til – blot forårssolen vil hjælpe lidt! Vi sælger nu kun i småpartier, fra en sæk op til et ton, og vi har solgt mest i marts-april, da folks brændselsmærker slap op.”

Der kan vel ventes flere mærker sat i kraft til udenlandsk brændsel?

“Der venter jeg ikke vil ske. Når der kommer forsyninger frem, skal værkerne jo først og fremmest have, og industrien i det hele taget.”

Hvor mange tørv har kommunen solgt i denne fyringsperiode?

“Vi kommer op på godt 7.000 tons, og i forrige periode var det kun omkring 4.000, så der er næsten tale om en fordobling.”

Og næste år?

“Ja, vi har bestilt i alt godt 8.000 tons, men erfaringsmæssigt får vi dem jo ikke alle. Sidste år bestilte vi 7.000 og fik godt 5.000, så i år kan vi vel regne med godt 6.000. Så mange kan vi have i skuret på havnen, men ved leveringen i eftersommeren kan vi vel køre ca. 1.000 tons ud til steder, De Gamles Hjem og lignende institutioner, sp vi kan nok skaffe plads.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1942.

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1941 – De gamle brændselsmærker ugyldige fra i dag

Der kan heller ikke købes på mærker, som tidligere er indleveret til brændselsfirmaerne.
Alle brændselsmærker for den forløbne fyringsperiode 1940-41 sættes i dag ud af kraft.
Dette gælder også indkøbstilladelser samt ringmærkerne. Udlevering af brændsel på grundlag af mærker eller indkøbstilladelser, som tidligere er tilstillet forhandlerne, må heller ikke finde sted. De nye mærker får ikke gyldighed endnu. For øvrigt er det kun de erhvervsvirksomheder, der anvender brændsel til andet formål end opvarmning, som fortsat vil kunne benytte deres særlige indkøbstilladelser for 1940-41 efter Handelsministeriets bekendtgørelse af 17. maj i år […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 15. juni 1941.