Efter fremkomne oplysninger andrager brændselsbesparelsen i København ved de nylig indførte restriktioner ca. 50 tons i døgnet. Dvs. ca. 15.00 tons om måneden eller hvad en enkelt lille kulbåd laster. Men tænk på hvilke uhyre vanskeligheder og ubehageligheder, der er påført befolkningen, fordi det “mægtige” Tyskland ikke engang er i stand til at skaffe denne ene lille kulbåd frem til København. Det forhindrer nemlig de engelske mineudlægninger, hvis betydningsløshed tyskerne har så travlt med at fremhæve.
Og det tyske jernbanenet er så overbelastet af krigstransporter, at der heller ikke ad den vej kan sendes brændsel til Danmark, skønt titusinder af “danske” arbejdere i Tyskland skulle frembyde mulighed for i det mindste at få kullene bragt frem til jordens overflade, hvis de ikke i stedet arbejdede for Hitlers krigsmaskine, som også mangler arbejdskraft. Tyskland mangler i det hele taget alt i dag, og midt i vore bekymringer, må det derfor være os en trøst, at når det er nødvendigt at skride til så indgribende foranstaltninger, som en forkortelse af aftenen for at spare en så relativ ringe mængde brændsel, så ser det heldigvis sløjt ud for vore “beskyttere”.
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.