1943 – Også i Kolding er der brunkulsmangel

Brændselssituationen i det hele taget alvorlig. Kun briketter og gasværkskoks på mærkerne.

Meddelelsen om brunkulsmanglen for industrierne i hovedstaden vil vel af de fleste betragtes som transportvanskeligheder, der ikke berører Jylland. Når man har brunkulslejer inden for sit eget forsyningsområde, kan knapheden vel ikke være så stor.

Men det er en fejltagelse, siger direktør Berring, der i sin dobbelte egenskab af medlem af Brændselsudvalget og leder af et brændselsfirma i høj grad har føling med situationen. “Også i Kolding er der udpræget mangel på brunkul, både til industrien og til private. Det er nemlig ikke alene transportvanskelighederne, der spiller ind, men også den omstændighed, at brunkulslejerne er bagefter. De ligger med så store ordrer, at de ikke har kunnet effektueres til tiden. Vi får vel i øjeblikket 20-30 vognladninger om dagen til viderebesørgelse til København, men til vort eget brug kun en vogn nu og da, som vi søger at fordele bedst muligt til de virksomheder, der har skrabet bunden. Endnu er der vist ingen virksomheder i Kolding, der har måttet lukke på grund af brændselsmangel, men der køres fra dag til dag, og jeg kan desværre ikke øjne nogen chance for, at forholdene snart bedrer sig. Jeg plejer at være optimist, men i øjeblikket er jeg det ikke.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1942 – Frygten for mangel på arbejdskraft til foråret

En række skærpede anvisnings-bestemmelser drøftes

Fra såvel landboforeningerne som sukkerroedyrkerforeningerne har der i denne vinter været peget på, at der kan opstå fare for, at landbrugets behov af kvalificeret arbejdskraft ikke vil kunne dække, når der hen på foråret skal tages fat for alvor. Fra disse organisationer har man både mundtligt og i skrivelser henledt til myndighedernes opmærksomhed på denne sag.

Fra Arbejds- og Socialministeriets side er der i den sidste tid ført forskellige forhandlinger og taget nogle skridt, selv om disse ikke helt imødekomme, hvad man fra organisationernes side har ønsket. Arbejds- og Socialministeriet har således forhandlet med Ministeriet for offentlige arbejder om arbejdskraften til de særlige vejarbejder rundt i kommunerne, som modtager tilskud fra de 50 millioner, der er stillet til rådighed. Ud over de krav, der tidligere er stillet for opnåelse af tilskud, er der nu opnået enighed om yderligere retningslinjer. Der må således til vejarbejderne kun anvendes arbejdere, anvist af den offentlige arbejdsanvisning. Denne skal passe, at landbruget og den indenlandske brændselsproduktion ikke berøves den fornødne arbejdskraft.

Ved anvisning til vejarbejder kan der i givet fald tages forbehold om anvisning til landbrugsarbejde og brændselsproduktion. Der skal som hidtil fortrinsvis tages hensyn til medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser og fortrinsvis til arbejdere, som findes i kommunen. Må der anvendes arbejdskraft udefra, skal dette ske ved anvisning fra kommuner, som i særlig grad er ramt af arbejdsløshed. Denne ordning udelukker dog ikke arbejdsgiveren fra at vælge frit mellem de anviste folk, og endvidere har visse specialarbejdere eller arbejdere, der indtager en mere betroet stilling, fået en undtagelsesstilling fra de nævnte vilkår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.