Tag: Brændselsudvalget

1943 – Også i Kolding er der brunkulsmangel

Jacob Krause Leave a comment

Brændselssituationen i det hele taget alvorlig. Kun briketter og gasværkskoks på mærkerne.

Meddelelsen om brunkulsmanglen for industrierne i hovedstaden vil vel af de fleste betragtes som transportvanskeligheder, der ikke berører Jylland. Når man har brunkulslejer inden for sit eget forsyningsområde, kan knapheden vel ikke være så stor.

Men det er en fejltagelse, siger direktør Berring, der i sin dobbelte egenskab af medlem af Brændselsudvalget og leder af et brændselsfirma i høj grad har føling med situationen. “Også i Kolding er der udpræget mangel på brunkul, både til industrien og til private. Det er nemlig ikke alene transportvanskelighederne, der spiller ind, men også den omstændighed, at brunkulslejerne er bagefter. De ligger med så store ordrer, at de ikke har kunnet effektueres til tiden. Vi får vel i øjeblikket 20-30 vognladninger om dagen til viderebesørgelse til København, men til vort eget brug kun en vogn nu og da, som vi søger at fordele bedst muligt til de virksomheder, der har skrabet bunden. Endnu er der vist ingen virksomheder i Kolding, der har måttet lukke på grund af brændselsmangel, men der køres fra dag til dag, og jeg kan desværre ikke øjne nogen chance for, at forholdene snart bedrer sig. Jeg plejer at være optimist, men i øjeblikket er jeg det ikke.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1942 – Brændselsmærkerne skal hentes nu – men brændslet?

Jacob Krause Leave a comment

De første brændselsmærker kræver 5.000 tons koks eller cinders i Kolding.

Brændselsudvalget i Kolding bekendtgør omstående afhentningstiderne for de nye rationeringskort for udenlandsk brændsel. Det gås som tidligere frem efter alfabetiske gadenavne, og allerede i morgen skal beboerne i gader, der begynder med A og B, hente deres kort. Den 11. juli skal de sidste hente kortene.

“Udleveringen finder sted som tidligere”, siger kontorbestyrer Schmidt, “og vi regner med at ekspedere ca. 1.200 mennesker om dagen. Kortete udleveres mod den kvittering, som folk fik sammen med ansøgningsskemaerne, men kortene må afhentes af personer over 15 år. De skal jo behandles som værdipapirer, så derfor kan vi ikke overlade dem til børn. Hvis folk er bortrejst på ferie under uddelingsperioden, kan de roligt vente med at hente kortene til efter den 20. – der bliver alligevel næppe brændsel at få på mærkerne i denne måned.”

Tildelingen er omtrent uændret?

“Ja, praktisk talt. Vi begynder i år med K-mærker, som alle lejlighedstyper får. I alt uddeles der ca. 8.500 sæt rationeringskort i Kolding, og dertil kommer så de virksomheder og institutioner, der får tildeling gennem indkøbstilladelser. Men det sker også først, når K-mærkerne træder i kraft. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1942

1941 – Kolding Kommune har fået 3.000 tons tørv

Jacob Krause Leave a comment

Udelukkende 1. klasses tørv, siger Brændselsudvalgets formand.
Der er travlhed med tørvekørslen i øjeblikket, også til Kolding Kommune. Der er kommet godt 3.000 tons tørv hjem, siger formanden for Brændselsudvalget, købmand Th. E. Hansen. Der er bestilt mellem 7.500 og 8.000 tons, men da det nogle steder kniber med et producere helt så meget som planlagt, bliver leveringen næppe på mere end de 7.500 tons, men det får vi også, og det er første klasses tørv helt igennem.

For tiden fyldes oplagsrummene på skoler, De gamles hjem og aldersrenteyderboliger. De i øvrige tørv oplagres på havnen. ca. 100 tons er dog allerede solgt og udkørt til private […] Private skoler 63 kr. pr. ton af kommunens tørv i denne tid, da de kan køres ud direkte fra banen. Senere vil en ton koste 68 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juli 1941.

1941 – Tørveregnskabet viser, at Kolding Kommune har fået 76.000 kr. for lidt tørv

Jacob Krause Leave a comment

Skal kommunen betale på et glat ansigt, eller skal ‘BIF’ stå til ansvar?

I aftes forelå tørveregnskabet fra i fjor for Byrådet. Revisor Frandsen havde opgjort kommunens tab ved samarbejdet med ‘BIF’ til ca. 55.000 kr., idet revisoren dog “tager forbehold med hensyn til forhold, som på grund af materialets mangelfuldhed og uoverskuelighed ikke har været synlige”. Borgmesteren oplæste regnskabet i enkeltheder, men slutresultatet blev altså de 55.000 kr.

BIF-formanden redegør
Landsretssagfører Viuf, der var formand for ‘BIF’ supplerede og skildrede til indledning ‘BIF’s historie. Kommunen havde ikke ønsket at stå som arbejdsgiver, og der kom kom samarbejdet i gang med L.A.B., der satte sig i forbindelse med en privat mand, der var sagkyndig i tørvefabrikation, men den sagkyndige gav op midtvejs, og så fik man forbindelse med en entreprenør. Mange faktorer virkede ugunstigt på tørveproduktionen økonomisk set. Det varede for længe, inden arbejdet var klar til at sættes i gang. Der var leveret for 192.000 kr. tørv til en gennemsnitspris a 65 kr. pr. ton leveret i Kolding, men dertil kommer nogle kørselsudgifter afholdt af Brændselsudvalget. […]

Vi betalte, men fik ikke de varer, vi skulle have i alt
Borgmesteren:

Vi havde regnet med at få mange flere tørv hjem, og der blev sagt, at vi fik tørvene til maksimalpris for alle de penge, vi havde betalt. Resultatet blev desværre noget anderledes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. juli 1941.