1943 – Stor luftværnsøvelse i Vejstrup

Mandag aften afholdtes en stor luftværnsøvelse i Vejstrup. Luftværnsleder A. Westergaard, Sjølund, modtog kl. 19.15 melding om, at der var falden en brandbombe i Hans Nielsens gård og en sprængbombe Jens A. Petersens ejendom. Han alarmerede hurtigt sine folk samt brandvæsen og samaritter, hvoraf den først ankomne foretog afspærring og evakuering. Der var mange sårede med benbrud, røgforgiftning, chok og m.a. Efter at samaritterne havde anlagt nødforbinding, blev de sårede transporteret til lazarettet i Missionshuset. De ca. 80 deltagere samledes efter øvelsen i forsamlingshuset ved kaffebordet. Her holdt dr. Dolmer, Hejls, kritik og udtalte:

“I en sådan tid som nu glemmer vi det, der skiller, og forener os til samarbejde. Der arbejdes med stor interesse, og der sættes noget til side af hver enkelt for at være med, det viser den store mødeprocent. Vi skal påskønne D.K.B. Kvinders arbejde, de fik i løbet af få øjeblikke sørget for et veludstyret sygehus. Luftværnet deltog med en leder, to assistenter, fire afspærringsfolk, otte mand i den tekniske afdeling og fire ordonnanser. Brandmændene med en major, en næstkommanderende, fem redningsmænd, syv ved slangerne, fire ved sprøjterne og tre hornblæsere. D.K.B. mødte med 25 plejersker, der af en hospitalsuddannet sygeplejerske. Samaritterne med en øvelsesleder, to bårehold med reserver og en depotforvalter.” […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1943 – Bombeskaderne i Sydjylland

På grund af omstændigheder, som vi ikke selv var herre over, kunne vi ikke i går nærmere omtale de begivenheder, der indtraf under overflyvningerne lørdag og søndag aften. Her er imidlertid nogle billeder, der bedre end mange ord viser, hvor alvorligt Sydjylland denne gang blev ramt. Billederne viser gdr. Hvids gård i Stubdrup, som blev fuldstændig raseret, da en engelsk bombemaskine søndag aften udløste sin bombelast for at slippe fra en angribende tysk jagermaskine. En sprængbombe faldt lige ned i laden, som blæste fuldstændig om. Laden tog af for lufttrykket, men det var dog stærkt nok til også at beskadige staldbygningernes gavl, der knustes. Samtidig antændte en brandbombe stuehuset, og skønt Falcks Redningskorps hurtigt nåede frem, blev stuehuset, som det ses på billedet, helt ødelagt. Beboerne slap med chok, bortset fra Hvids lille søn, da fik et snitsår i halsen af et glasskår. På Kolding Sygehus oplyser man dog i dag, at hans tilstand er god.

Også en anden ejendom i Stubdrup, nemlig P. Markussens, blev ramt af en brandbombe, der faldt gennem taget på kostalden. Her blev ilden dog hurtig slukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1942 – Brandbomber

Ved luftangreb vil et af flyvernes hovedformål være at fremkalde brande. Midlerne hertil er forskellige – der anvendes f.eks. elektronbrandbomber, fosforbrandsten, brandplader og branddunke, også kaldet brandstiftende blikbeholdere. Det vigtigste middel til fremkaldelse af brand er elektronbrandbomberne. De bryder i brand ved anslaget og må bekæmpes hurtigst muligt og effektivt. Der bør derfor i alle ejendomme være en mand, der har gennemgået et luftværnskursus og set demonstrationer af slukning af brandbomber uanset om ejendommen er husvagtpligtig eller ej, og de nødvendige slukningsredskaber bør være til stede i enhver ejendom, både i by og på land.

En brændende brandbombe slukkes bedst ved tildækning med sand – helst let fugtet. Derefter opsamles de tildækkede, glødende brandbomberester ved hjælp af en skovl i en spand og fjernes. Fosforbrandsten og brandplader udspredes fra flyvemaskinerne over terrænet. Bliver de liggende upåagtet, vil luftens og solens påvirkning få dem til at bryde i brand, hvorved de vi kunne fremkalde omfattende brande (gårde, marker og skove). Konstaterer man sådanne brandmidler, må man uden at berører dem med hænderne straks samle dem op, idet man anbringer dem under vand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942

1941 – Ikke brandbombe, men lastbil

Forrige nat ved 2½-tiden vågnede proprietær Dalsgaard og hans hustru på gården Godthaab i Seest ved Kolding ved et brag, der tydeligt nok kom fra nedstyrtende murværk. De var begge straks klar over, at der måtte være faldet en bombe, og Dalsgaard stod op og gik ind i dagligstuen, hvorfra lyden var kommet. Da han her så, at ydermuren var knust under et vindue og samtidigt skimtede et lysskær og samtidigt skimtede et lysskær på bunden af murbrokkerne, var han overbevist om, at der var tale om en brandbombe, og han sagde til sin kone: “Nå, det er kun en brandbombe, jeg går lige ud i gården og henter lidt sand“.

Da han kom ud i gården, opdagede han imidlertid, at der ikke var tale om noget krigerisk, men derimod om en stor lastbil med påhængsvogn, der var kørt forkert i det skarpe sving lige ud for gården og var kørt ind imod hovedbygningen […] Ingen mennesker kom til skade.

Kilde: Uddrag, Randers Dagblad, 31. maj 1941.

1941 – Hvorledes brandbomberne virker

En demonstration på havnepladsen i går.

Luftværnsmyndighederne demonstrerede i går overfor et hold luftværnsinstruktører, der for tiden gennemgår et kursus i Kolding, samt for holdlederne i Danske Kvinders Beredskabstjeneste, hvorledes brandbomberne virker og hvorledes de bekæmpes. Øvelsen holdtes på havnepladsen ved slagteriet, og det var maskinmester Bech på >>Freja<<, der ledede demonstrationen, hvortil der blev benyttet særlige øvelsesbomber, der antændtes med en tændstik […]

De nye instruktører vil bl.a. få til opgave at lære befolkningen at værne deres ejendom mod brandbomberne.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. maj 1941.