1943 – Der er indført fast vagt på brandstationen

I dagtimerne er der fire mand til stadighed på stationen

Når Kolding får sin nye brandstation på havnen er det, som bekendt, meningen at der i denne også skal være beboelseslejligheder til det faste mandskab, således at der altid er folk parate til hurtig udrykning, hvilket ikke altid har været tilfældet, i hvert fald ikke i så høj grad, som man kunne ønske. Det er, som brandinspektør Bach i dag siger til os, de første minutter af en brand, der betyder noget. Dette vil jo, sagt med andre ord, sige, at jo hurtigere brandvæsnet er på pletten, jo mindre skade anrettes der, og det er de fleste vist interesseret i. Man kommer ikke udenom, at den ordning, der hidtil har været gældende i Kolding, har været lidt antikveret, selv om den så også har været den billigste i landet. Spørgsmålet er jo, om det ikke trods alt var en ny måde at spare på skillingen og lade daleren rulle på.

Noget om det må der i hvert fald være, eftersom Byrådet har besluttet, under henvisning til tiderne, allerede nu inden den nye brandstation er bygget, at indføre fast brandvagt på brandstationen. “Det er allerede ordnet”, fortæller brandinspektør Bach, “og i fremtiden er der 4 mand på stationen i dagtimerne fra 7 morgen til kl. 17. Det er i den tid, det er vanskeligst at få fat på mandskabet, der jo passer deres egentlige arbejde. Når vi nu har fire mand, kan det rykke ud straks med en sprøjte og gøre den første indsats. Efter den tid går det på den sædvanlige måde, idet det er lettere at få fat på mandskabet efter arbejdstidens ophør”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1943.

1943 – Stor luftværnsøvelse i Vejstrup

Mandag aften afholdtes en stor luftværnsøvelse i Vejstrup. Luftværnsleder A. Westergaard, Sjølund, modtog kl. 19.15 melding om, at der var falden en brandbombe i Hans Nielsens gård og en sprængbombe Jens A. Petersens ejendom. Han alarmerede hurtigt sine folk samt brandvæsen og samaritter, hvoraf den først ankomne foretog afspærring og evakuering. Der var mange sårede med benbrud, røgforgiftning, chok og m.a. Efter at samaritterne havde anlagt nødforbinding, blev de sårede transporteret til lazarettet i Missionshuset. De ca. 80 deltagere samledes efter øvelsen i forsamlingshuset ved kaffebordet. Her holdt dr. Dolmer, Hejls, kritik og udtalte:

“I en sådan tid som nu glemmer vi det, der skiller, og forener os til samarbejde. Der arbejdes med stor interesse, og der sættes noget til side af hver enkelt for at være med, det viser den store mødeprocent. Vi skal påskønne D.K.B. Kvinders arbejde, de fik i løbet af få øjeblikke sørget for et veludstyret sygehus. Luftværnet deltog med en leder, to assistenter, fire afspærringsfolk, otte mand i den tekniske afdeling og fire ordonnanser. Brandmændene med en major, en næstkommanderende, fem redningsmænd, syv ved slangerne, fire ved sprøjterne og tre hornblæsere. D.K.B. mødte med 25 plejersker, der af en hospitalsuddannet sygeplejerske. Samaritterne med en øvelsesleder, to bårehold med reserver og en depotforvalter.” […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1943 – Falck i Kolding uddanner ca. 500 brandmænd

Til brug i landdistrikterne

Vi træffer direktør Foged, Falcks Redningskorps, på gaden og spørger ham, hvordan det går med den store plan om uddannelse af brandmænd i landdistrikterne og udpegningen af Falckstationens leder selv til brandinspektør i landkommunerne.

“Det går så godt, som det kan gå”, udtaler direktør Foged. “De fem kommuner i Ribe Amt, som hører med til vort opland, har allerede for længst godkendt valget af mig som brandinspektør i deres kommuner og 12 kommuner i Vejle Amt har også gjort det – alle sammen enstemmigt i øvrigt.”

Hvornår begynder så den nødvendige uddannelse af brandmænd og brandledere (brandfogderne)?

“I næste måned skal Falcks ledere fra hele landet samles i København for på et kursus der at blive instrueret i undervisning og uddannelsen af de unge landmænd-brandmænd og straks efter hjemkomsten tager vi fat på at meddele vor viden videre.”

Hvor mange brandmænd skal der uddannes i landdistrikterne?

“Der skal uddannes 6 brandmænd og 1 leder i hver brandkreds, så i alt vil tallet komme til at ligge mellem 400 og 500 brandmænd.”

Hvordan vil uddannelsen ellers komme til at foregå?

“Den teoretiske undervisning vil finde sted i de forskellige kommuner, og teorien vil formentlig komme til at vare 4 lektioner hvert sted. Den praktiske undervisning, der bl.a. vil komme til at omfatte brugen af brandslanger, anvendelsen af røgmaskiner etc., vil foregå på vor station i Kolding. Antagelig vil vi kunne påbegynde undervisningen i april måned, og det er meningen, at den skal tilendebringe så hurtigt som muligt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1943.

1942 – Falck i Kolding skal uddanne 500 brandmænd

Nyordningen af slukningstjenesten i landkommunerne

Af referaterne fra forskellige sognerådsmøder i Ribe Amt er det fremgået, at de fem kommuner, der hører under Kolding Politikreds, alle har indstillet direktør Foged, Falck i Kolding, som brandinspektør.

Bag denne kendsgerning ligger oprettelsen af en normalkontrakt i mellem de samvirkende sognerådsforeninger og Falcks Redningskorps, godkendt af Ministeriet og i korthed gående ud på at Falcks Redningskorps påtager sig at uddanne mandskab til brandslukningstjeneste for at have mandskab til rådighed i kommunerne på landet i tilfælde af brand. Mandskabet lønnes af Falck i form af en nærmere fastsat timebetaling. I øvrigt har Falck vedtaget at uddele en præmie til den af brandmandskabet, der møder først, ligesom også nummer to og tre vil få mindre belønninger i form af kontanter – dette for at animere brandfolkene til at møde meget hurtigt op på brandstedet, ikke alene for brandens skyld men også for at folkene så tidligt som muligt kan være på pletten for at redde dyrene. Her har i reglen minutter stor betydning.

Som nævnt har de fem kommuner i Ribe Amt accepteret ordningen, og det ventes at de 13 kommuner i Vejle Amt også får ind for den – foreløbig har således Vonsild Kommune således vedtaget af indgå på aftalen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. november 1942.

1942 – En bombe falder

Søndag – Luftværnsøvelse i Kolding

Hans Ludvig lod en bombe springe søndag eftermiddag. Det skete ved 15-tiden i Torvegade. For at ingen skulle være i tvivl om hensigten med dette ondsindede attentat på bygninger og søndagsfreden, var der med store bogstaver malet på Damgaards hårdt medtagne gavl: “Damgaard skal ud – huset skal nedbrydes!”

I et nu var gaden sort af mennesker. Man stod som sild i en tønde og puffedes i al venskabelighed for at komme til at se lidt af, hvad der foregik. Heldigvis var kolonnefører Rasmussen i flot uniform med meget guld mødt på pletten med højtalerbil, så de, der stod bagerst og ingenting kunne se, i hvert fald fik at høre, hvad de andre kunne se!

En sprængbombe af sværere kaliber er slået ned i fortovet. I et værksted er en halv snes svende kommet til skade og ligger indespærret under ruinerne. Ambulancerne tuder og kommer susende til ulykkesstedet. I hælende på dem Teknisk Tjeneste. En faldefærdig gavl stives af med svære bjælker. Forneden slås der hul i muren. En vandledning er sprængt i kælderen. De indespærrede trues af druknedøden. Men Falck tømmer kælderen for vand. Alle reddes.

En nyt brag. En bombe falder på Svietorv. Det er gas, den frygtede sennepsgas. Gassporerne alarmeres. De rykker ud i deres fantastiske dragter. De ligner en mellemting mellem Ku-Klux-Klan og marsbeboere! Udrykningen sker så hurtigt, at lastvognen ryger lige hen over det flere meter dybe krater! Gaden bliver fejet og spulet ren.

Nu er der pludselig gået ild i gamle Sct. Nicolai. Der skal være bryllup klokken sytten, så hurtig udrykning af nødvendig. Heldigvis er alle brandmænd tilfældigvis samlet til et slag kort på brandstationen. Sprøjterne rykker ud. Sct. Nicolai bliver grundig vasket fra øverst til nederst. Godt med sæbe til. I hvad fald driver skummet ned ad de ærværdige mure. Tilskuerne ser ud, som om de har været ude i en blid forårsbyge. Alle deltager i øvelsen! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juni 1942.

1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1940 – Alle C.B-betjentene mødte under lørdagens luftalarm

Luftalarmen i Kolding lørdag nat varede ca. 40 min., og efter hvad politikommissær Kleberg oplyser, forløb alt programmæssigt. På politivagten mødte alle C.B.-betjente på en undtagelse nær, og det var en C.B.’er, der på legal vis havde fået fri. Under forrige Alarm var der 17, der svigtede.

Iøvrigt forløb alarmen overalt stille og roligt. For sygehusets vedkommende oplyser fuldmægtig Jensen således, at alle – såvel brandmænd og husvagter – var mødt. Der var ikke antydning af panikstemning, det hele forløb på bedste måde […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. februar 1940.