1942 – Voldsom brand på Kolding Havn i formiddags

Generatorlastbil som brandstifter. For 150.000 kr. hørblår går op i luer.

Ved 10½-tiden opstod der en voldsom brand på Kolding Havns sydkaj i en lagerbygning, som tilhører Jydsk Andels Foderstofforretnings bygning og A/S P. Lauridsens pakhus. På en halv time ødelagdes værdier for over 200.000 kr.

Lastbilen tændte

Ilden skuldes gnister fra en generator-lastbil, tilhørende vognmand Rud. Jensen, Kolding. Lastbilen, der førtes af chauffør Jens Schmidt, var kørt ind i bygningen for at losse. Da den igen skulle køre bort, må en gnist have fænget i noget af den hørblår, som bygningen var stoppet fuldt af – i alt lå der for ca. 150.000 kr. Ilden greb hurtigt om sig. En af de i bygningen arbejdende løb hurtigt til den nærmeste telefon for at alarmere brandvæsenet. Chauffør Schmidt gjorde, hvad han kunne for at redde sin arbejdsgivers bil. han forsøgte forgæves at få generatoren i gang, så bilen kunne køre ud. Da dette ikke lykkedes, forsøgte han at lade bile trække sig ud ved hjælp af selvstarteren, men heller ikke det lod sig gøre. Da alle de andre var flygtet ud af bygningen, fortsatte chauffør Schmidt, der er en ældre mand, med sine anstrengelser, og da det blev for varm, lukkede han førerhusets ruder til. Til sidst måtte han fortrække, men da var ilden allerede blevet så nærgående, at hans hår var begyndt at brænde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juni 1942.

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1941 – Tre værksteder raseret af voldsom brand i nat

Byen var helt oplyst af brandskæret.

ved 4-tiden i morges opstod der brand i værkstedbygningen Låsbygade 44, hvor skiltemaler Ravn, Sydjysk Skiltefabrik, autolakerer Petersen og maskinhandler H. Sørensen har til huse. Branden, der raserede de tre værksteder fuldstændigt, var en overgang så voldsom, at skæret lyste et stort område, der kunne ses over hele byen.

Ilden opdagedes på et forholdsvis tidligt tidspunkt af bagermester N. P. Nicolajsen, der netop var i færd med morgenarbejdet i bageriet. Han slog straks alarm til politi og brandvæsen, som mødte med den største udrykning – 30 brandsvende. Da brandvæsenet kl. 4.15 kom til stede, havde ilden fået næring i de mange malervarer, hr. Ravn har stående på værkstedet, og var blusset voldsomt op, men det lykkedes alligevel ved en meget energisk indsats at begrænse ilden noget.

Både til Låsbygade og Hospitalsgade blev der udlagt slanger og to hold brandfolk bekæmpede fra hver side af bygningen den voldsomme brand, der først henad 8-tiden om morgenen var fuldstændig slukket. Men da frembrød værkstedet også et sørgeligt skue. Murene og en del af taget og loftet var tilbage, men alt var røgsværtet og drev af vand som følge af slukningsarbejdet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.

1940 – Luftværnsøvelse i Christiansfeld

Fredag aften kl. 22.30 lød brandsignalet gennem Christiansfeld. Man har længe vidst, at der skulle holdes luftværnsøvelse, og enkelte indviede vidste endog, at det skulle ske i denne uge, men da klokken var blevet over 22 havde man ikke ventet øvelsen denne aften.

Fra kommandocentralen i hotellets kælder kimede telefonen uafbrudt. Her var politimester Hartmann, Haderslev, kredslæge Lauritsen, Haderslev, politibetjent Hybschmann, Christiansfeld, 2 betjente fra Haderslev og et par ledende brandmænd travlt optaget af at give instrukser til sanitetskolonner, ambulancer, udrykningsvogne og brandvæsenet.

Tyrstrup Savværk var ramt af bomber […] Grosserer Outzens lade var ligeledes ramt af sprængbomber og Tyrstrup Skole af brandbomber.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. december 1940.

1940 – C.B.-brandvagterne inddrages

Luftværnsberedskabet i Kolding lempes fra 1. december.

Der er som bekendt ikke blot C.B.er inden for politiet, selv om denne kategori er den mest kendte. Også brandvæsnet og den tekniske tjeneste har særligt hjælpemandskab, og bl.a. har der hidtil været særlige brandvagter hver nat, dels på luftværnets kommandocentral på Almenskolen, dels i Munkensdam. Det har drejet sig om 10-12 mand under ledelse af en brandmand, men nu vil denne nattevagt ophøre.

Politikommissær Kleberg oplyser på vor forespørgsel, at da brandvæsenet kan tilkaldes pr. telefon hele døgnet fra politivagten, anses den særlige brandvagt nu for overflødig, og den skal være ophævet inden 1. december, hvis man ikke fra de lokale myndigheders side fremsætter særligt ønske om at få den opretholdt […]

Kilde. Kolding Folkeblad, uddrag, 23. november 1940.

1940 – Stor katastrofeøvelse i Taps i morgen

Arbejdernes samariter Forbunds Taps afdeling, der tæller godt en snes aktive medlemmer, har i den forløbne sommer afholdt en lang række øvelser rundt omkring på gårdene, og i morgen vil der ved Taps Mejeri blive afholdt en katastrofeøvelse, der foruden øvelsen også skal virke som propaganda for et kursus i vinter.

Øvelsen, i hvilken driftsleder Foged, Falck, Dr. frk. Bramsen m.fl. deltager, går ud på en katastrofebrand på mejeriet, hvorved flere personer såres og røgforgiftes.

Samariter fra Kolding og Taps foretager forbinding og behandling af de tilskadekommende, og desuden medvirker Vejstrup Frivillige Brandvæsen med røgmasker. Af hensyn til benzinmanglen har man sløjfet ambulancerne […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. september 1940.