1944 – Nyordning ved alarmering af brandvæsenet i Kolding

Der indføres døgnvagt, og mandskabet kan kaldes ud også i anden anledning end brand

Den nuværende ordning med brandalarmeringen i Kolding har under de nuværende forhold ikke vist sig særlig heldig. Alarmeringsapparatet findes som bekendt på Politivagten, således at der i begyndelsen måtte sendes en mand derover og trykke på knapperne for at kalde mandskabet ud. Herved går megen kostbar tid tabt, og man har derfor besluttet at indføre en nyordning.

Vi er i dag gået i gang med at flytte alarmapparatet over på selve brandstationen, siger brandinspektør Johs. Bach, og fra mandag skulle det være i orden, således at man i fremtiden straks, når brandmeldingen indløber til brandstationen, kan kalde mandskabet ud. Samtidig er der indført vagt hele døgnet på brandstationen. Nattevagten dels i to hold. Det første hold har vagt fra kl. 17-24, og det andet fra kl. 24-7, og dagvagten er som sædvanlig. Ingen af vagtmandskaberne sover, men er klar til at rykke ud omgående.

Men samtidig er det ordnet sådan, at vi i tilfælde af en eller anden begivenhed, som f.eks. assistance til et af de private vagtkorps rundt omkring, i katastrofetilfælde m.m., kan alarmere en del af mandskabet ved at benytte en særlig knap på alarmapparatet, således at vi hurtigt kan samle en styrke her på brandstationen, som kan rykke ud til hjælp for borgerne i en vanskelig situation. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1944.

1944 – Heftig brand i Kolding i aftes

Skur med tre biler og 10 motorcykler samt et tømrerværksted på Haderslevvej hærget. Skade for ca. 100.000 kroner

En heftig brand har i aftes hærget bagbygningen til Haderslevvej 35, tilhørende motorforhandler Jens Sørensen, hvis forretning og værksted er beliggende på den modsatte side af gaden. Ilden opstod i et skur, som Sørensen anvendte til garage, og i skuret stod tre biler og en halv snes motorcykler, der alle blev ødelagt. Selve skuret blev ligeledes ødelagt, men dog ikke i så høj grad at taget sank ned.

Motorforhandler Sørensen var gået i seng, men blev purret ud af beboerne i ejendommen, der havde opdaget ilden. På dette tidspunkt havde ilden ikke særlig kraftig fat, og det brændte da kun i et WC, der lå umiddelbart op til skuret, hvor bilerne og motorcyklerne, som var Sørensens private ejendom, stod. Meget tyder på, at ilden skyldes uforsigtighed. På WC’et lå en hel del papir, og muligvis har en eller anden kastet en cigaretstump fra sig, og denne har så fænget i papiret.

Sørensen tilkaldte straks brandvæsenet, men som følge af forholdene går alarmeringen noget langsommere end sødvanligt, så det varede nogen tid, inden man nåede frem og fik lagt slangerne ud. Men da slukningsarbejdet først var kommet i gang, varede det ikke længe, inden ilden var slukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1944.

1944 – Flere bombeattentater i Haderslev i nat

I en enkelt forretning andrager skade 1 million kroner
I nat eksploderede en bombe i købmand Anton Hundevadts ejendom på Bispegade i Haderslev, en af byens største forretninger. Bomben var anbragt i stueetagen, og ved eksplosionen opstod brand. Det lykkedes købmand A. Hundevadt jun. og hustru, der har lejlighed på 1. sal, at redde sig ud

Brandvæsenet, Falcks Redningskorps og den Sydjydske Udrykningskolonne mødte med 7-8 motorsprøjter, men så godt som hele det store kompleks, som indeholder forretningslokaler og en stor treetages varebygning, nedbrændte. I en enkelt føj, der blev reddet, blev inventar og varelager ødelagt af røg og vand. Det lykkedes at redde nogle ældre beboelsesbygninger, der var sammenbygget med forretningskomplekset.

Mange ruder sprængt
Ved eksplosionen sprængtes mange ruder i de nærligge de ejendomme. Skaden på købmand Hundevadts forretning og bygningskompleks er meget stort, skønsmæssigt andrager den 1 mill. kr. for varelager, der omfattede manufakturvarer, fodtøj, tæpper m.m., og 1. mill. kr. for bygninger, der var opført i årene umiddelbart før krigen. Samtidigt eksploderede to bomber i restauratør F. Behrens ejendom på Jomfrustien. Restauratørlokalerne blev fuldstændigt ødelagt, og der skete en del skade i de øvrige etager, hvor der bor mange mennesker. Mange ruder i gaden sprængtes.

Kilde: Vestjyden, 20. september 1944.

1944 – Allieret bombeflyver styret ned i nat: 5 mennesker dræbt

Fader, moder og tre voksen børn dræbt i deres brændende hjem. Tilfældigvis overnattede to af børnene hjemme.

Vordingborg, RB.

En allieret bombemaskine er i nat styrtet ned i Ørslev Kohave ved Vordingborg, hvor den faldt ned på parcelist Carl Pommersgaards ejendom. Huset nedbrændte til grunden, og Carl Pommersgaard, hans hustru samt tre voksne børn, en søn og to døtre, hvoraf den ene var invalid, blev alle dræbt. De to af børnene bor til daglig ikke hjemme, men det var rent tilfældigt, at de netop i nat overnattede hos forældrene. D

De omkomne er den 72-årige Carl Pommersgaard, hans hustru Jensine, 58 år, datteren Edith, 28 år, sønnen Leo, 22 år og datteren Gerda, 15 år.

Tre dræbte flyvere lå ved maskinens ruiner. Desuden er der fundet en såret flyver.

Den amerikanske maskine, der under luftkamp var skudt i brand, rev ved nedstyrtningen taget af alle parcelstedets bygninger og antændte disse, der i løbet af et øjeblik var omstændt af flammer. I umiddelbar nærhed af maskinens ruiner har man fundet ligene af tre flyvere. Desuden ble en såret flyver fundet. Zonen fra Baarse og Vordingborg Brandvæsen kom hurtigt til stede, men der var intet at udrette, da ejendommen allerede på dette tidspunkt var delvis nedbrændt. Hele besætningen indebrændte.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1944.

1944 – Aarhus sporveje ødelagt

25 motorvogne, 22 bivogne og en snes trambusser er bombesprængt i remisen i nat. Skaden andrager omkring 6 millioner kroner.

Gennem Ritzaus Bureau meddeles:

Revolverbevæbnede mænd trængte ved 1-tiden i nat ind i Aarhus Sporvogns remise ved Dalgas Avenue og anbragte tre kraftigt bomber i bygninger. Lidt over kl. 1 hørtes voldsomme detonationer over hele Aarhus, og himlen over den sydlige del af byen oplystes af et mægtigt ildhav. Det var sporvognsremisen, der stod i lys lue.

Alt sporvognsmateriel brændt

Aarhus Brandvæsen rykkede ud med største beredskab, men man stod hjælpeløs over for det kæmpemæssige bål. I løbet af en times tid var remisen nedbrændt og alt sporvognsmateriel ødelagt. Der brændte 25 motorvogne, 22 bivogne samt en snes opklodsede trambusser. Det eneste, der blev reddet, var en bivogn, som på grund af pladsmangel stod i remisegården.

Ingen sporvognskørsel før to år efter krigen

Bombeeksplosionen og branden i remisen vil totalt lamme sporvognstrafikken i Aarhus, og sporvognsdirektør Falk oplyser, at der vil komme til at gå mindst et par år efter krigen, inden der atter vil komme til at køre sporvogne i gaderne i Aarhus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. august 1944

1944 – Fyldt møbeloplag i Kolding brændt

Skaden løber antagelig op i 150.000 kroner

En ret kortvarig, men meget heftig brand hærgede i de tidlige morgentimer i dag en bygning på Østergaardsvej, hvor der tidligere har været rammefabrik, men hvor nu vognmand Ejnar Kanne har møbelopmagasinering. Inden det lykkedes det brandvæsenet at få ilden slukket, var bygningen nærmest ødelagt og med den 60 møblementer, der var anbragt i ejendommen samt to personbiler, så skaden er meget betydelig.

Betjentene opdagede branden

Branden opdagedes mellem kl. 3.30 og kl. 4 i morges af et par reservebetjente, som patruljerede på banelinjen for enden af Østergaardsvej. Medens den den ene af betjentene løb hen til stedet, dels for at vække beboerne i nabohusene til den brændende bygning og dels for at komme til ene telefon, løb den anden hen til politivagten for derigennem at få slået alarm til brandvæsenet. På dette tidspunkt var ilden allerede brudt igennem taget, og der udvikledes en voldsom varme, som fik malingen til at skalle i naboejendommenes vinduer og døre. Størst fare var der for glarmester Nielsens ejendom, hvor et gavlvindue vendte lige ud mod den brændende bygning, men det lykkedes dog ret hurtigt at afværge faren for, at ilden skulle brede sig yderligere. […]

Brandårsagen uopklaret

Nogen oversigt over skaden har man endnu i formiddags ikke, men man kan antagelig selv ved en forsigtigt vurdering anslå den til at ligge på omkring 150.000 kr. Dels er møblerne i dag meget kostbare, og dels er der de to ødelagte biler at tage hensyn til. Naturligvis har vognmand Kanne forsikret, og forsikringen dækker rimeligvis det rent økonomiske tab, men under de forhåndenværende forhold er møblementerne ganske uerstattelige for ikke at tale om det dækketøj .m.m., som er brændt. Det lader sig end ikke købe for penge i dag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1944

1944 – Heftig brand i Lunderskov i aftes

Ved et dygtigt arbejde fra ejerens side blev ilden begrænset

I aftes ved 23-tiden opdagede man, at det brændte i vognporten til vognmand Aksel Nielsens ejendom i Storegade i Lunderskov. Vognskuret var af træ, og ilden havde, da den blev opdaget, allerede kraftigt fat. Der blev omgående slået alarm både til det lokale brandvæsen og til Falck i Kolding og Vejen, som begge sendte motorsprøjter afsted. Branden var faretruende, fordi vognskuret var bygget sammen med stuehuset til den ene side, og til den anden side lå ligeledes en træbygning, hvori der bl.a. opbevaredes et meget stort lager af generatortræ. Vognmand Nielsen og gdr. Ejner Sørensen, Andst Skov, der var på besøg i Lunderskov, og som tilfældigt kom hen på brandstedet, udrettede et meget stort arbejde for at begrænse ilden til vognporten. De fik fat i en vandslange, og det lykkedes dem også at holde ilden borte fra skuret med generatortræet, indtil det lokale brandvæsen og de tilkaldte Falck-sprøjter kunne sætte ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1944

1944 – Voldsom brand i nat på Lillebæltsbroen

50 meter sveller og underlag brændt – trafikken afbrudt, da skinnerne må skiftes.

Jernbanetrafikken over Lillebæltsbroen er endnu standset til morgen efter en alvorlig brand, der i aftes ved midnatstid ødelagde ca. 50 meter af brolegemet. Togene må udveksles på stedet, men der er arbejdet hele natten for at få nye sveller og skinner lagt, så der ikke skal ske alt for stort afbræk i Påsketrafikken.

Et fantastisk syn – et bål i luften

Branden blev opdaget ved 23-tiden i aftes af personalet på broens vagtpost. man så, at det brændte livligt i svellerne omtrent midt på broen. Brandvæsenet fra Middelfart og Fredericia kom med fuld udrykning og Falck fra Middelfart anbragte katastrofebelysning samt brækkede svellerne op på begge sider af brandstedet for at begrænse ildens omfang. Det viste sig dog hurtigt, at katastrofebelysningen var unødvendigt, for flammerne fra det oliemættede træ slog meterhøjt op og lyste langt omkring. Branden var et fantastisk syn med det flammende bål højt oppe i luften. Af og til så man store brændende træstykker styrte ned og sydende forsvinde i Bæltet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.