1942 – Natlig brand i Helligkorsgade

Natten til søndag opstod der ved 4½-tiden brand i Helligkorsgade nr. 2 i kælderen. Ejendommen tilhører fhv. sagfører Hey. Ilden opstod i en kælder, der er lejet af slagtermester J. P. Christensen, Helligkorsgades Slagteriudsalg, og i kælderen opbevarede han brændsel. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt så hurtigt, at ilden kunne slukkes, før der skete større skade. Der skete dog, foruden i brændselskælderen, også skade i frugtforretningens lager af citroner og sække, ligesom ilden brændte hul i loftet op til frk. Asta Sparrevohns skotøjsforretning, hvor der dog ikke skete nogen direkte skade, men en del skotøjsæsker blev ødelagt af vand, der blev sprøjtet op nede fra. Om morgenen ved 6-tiden mødte Falck op for at tømme kælderen for vand.

Hvis ilden, der menes opstået fra en petroleumsovn, ikke var blevet opdaget på et så tidligt tidspunkt, kunne der nemt være blevet en større brand ud af det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.

1940 – Luftværnsøvelse i Christiansfeld

Fredag aften kl. 22.30 lød brandsignalet gennem Christiansfeld. Man har længe vidst, at der skulle holdes luftværnsøvelse, og enkelte indviede vidste endog, at det skulle ske i denne uge, men da klokken var blevet over 22 havde man ikke ventet øvelsen denne aften.

Fra kommandocentralen i hotellets kælder kimede telefonen uafbrudt. Her var politimester Hartmann, Haderslev, kredslæge Lauritsen, Haderslev, politibetjent Hybschmann, Christiansfeld, 2 betjente fra Haderslev og et par ledende brandmænd travlt optaget af at give instrukser til sanitetskolonner, ambulancer, udrykningsvogne og brandvæsenet.

Tyrstrup Savværk var ramt af bomber […] Grosserer Outzens lade var ligeledes ramt af sprængbomber og Tyrstrup Skole af brandbomber.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. december 1940.

1940 – Alle C.B-betjentene mødte under lørdagens luftalarm

Luftalarmen i Kolding lørdag nat varede ca. 40 min., og efter hvad politikommissær Kleberg oplyser, forløb alt programmæssigt. På politivagten mødte alle C.B.-betjente på en undtagelse nær, og det var en C.B.’er, der på legal vis havde fået fri. Under forrige Alarm var der 17, der svigtede.

Iøvrigt forløb alarmen overalt stille og roligt. For sygehusets vedkommende oplyser fuldmægtig Jensen således, at alle – såvel brandmænd og husvagter – var mødt. Der var ikke antydning af panikstemning, det hele forløb på bedste måde […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. februar 1940.

1940 – Engelske bomber over Nyborg

Ritzaus Bureau meddelte fredag den 28. juni 1940, at der om natten havde været flyveralarm på Fyn, Sydvestsjælland og Lolland-Falster. Ti engelske flyvemaskiner fløj over Fyn og nedkastede ved Nyborg lysbomber og nogle sprængbomber. Der kom ingen mennesker til skade, de brande som opstod, blev slukket af brandvæsnet, der skete kun ringe materielle skader og intet militært mål ramtes.

Den storeuropæiske krig

Derudover kan fra den storeuropæiske krig meddeles at Frankrig, ifølge det tyske efterretningsbureau, nåede at fragte store mængder af sit guld til USA.

Fra Istanbul forlyder det i en erklæring fra Tyrkiets ministerpræsident, at Tyrkiet heller ikke efter Italiens indtræden i krigen, har anledning til at gå i krig, og at landet kun går i krig, hvis det angribes. Denne erklæring har mødt bred offentlig tilslutning, samtidigt med den politisk billiges af Tyrkiets naboer på Balkan og mod Øst.

På Balkan er der flere uroligheder, hvor Sovjetunionen har krævet Besarabien tilbage, hvilket Rumænien har set sig nødsaget til at bøje sig for, fra Rumænien forlyder det at det sker “i bestræbelserne for at opretholde fredelig forbindelser med Sovjetunionen“.

Kilder:
Engelske bomber over Nyborg, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Frankrig reddede sit Guld til U.S.A., Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Tyrkiet går kun i krig, hvis det angribes, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Sovjetrusland kræver Besarabien tilbage, og Rumænien har bøjet sig, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940

1940 – Cykelhandler Leidecks forretning raseret af brand

Brandvæsnet var i går kun blevet færdig med brandet på Goriværk, da en ny voldsom brand blussede op, denne gang ved 19-tiden på Banegårdspladsen, hvor det gik udover cykelhandler Robert Leidecks forretning Globus.

Kort efter Leideck og hans svende havde forladt forretningen brød branden ud, den blev meget voldsom og der var frygt for de omkring liggende forretninger, særligt den nærliggende benzintank.

Der lød det ene smeld efter det andet fra forretningen, når cykelhjulene eksploderede.

Brandvæsnet kunne ikke gøre meget, næsten hele forretningen var brændt ned, før der var vand på slangerne. Der blev ydet en stor indsats for at begrænse ilden til andre bygninger. Brandårsagen er endnu ikke klarlagt, eksperter er dog allerede i gang med undersøgelser på stedet.

Alt udover et lille lager af cykeldæk brændte, barnevogne, cykler og radioapparater, skaderne kan endnu ikke opgøres, men er meget store.

Der har været usædvanlig mange brande den sidste tid i Kolding. Den 24. april nedbrændte udlængerne til Bjærtgaard, 97 dyr indebrændte. Natten til 27. nedbrændte Krøllers Tarmrenseri på havnen. Den 29. var der brand syv forskellige steder, blandt andet på grund af børns leg med tændstikker hos Gdr. Buch i Alminde og Gdr. Frydendahl i Egeskov.

Kilde: cykle-forretning raseret af voldsom brand, Kolding Socialdemokrat, 1. Maj 1939, side 1

Uhyggelig mange brande i den sidste ugestid, samme, side 4