1944 – Brand i FDB’s fabrik
Tag: Brandvæsnet
1944 – Voldsom brand i nat på Lillebæltsbroen
50 meter sveller og underlag brændt – trafikken afbrudt, da skinnerne må skiftes.
Jernbanetrafikken over Lillebæltsbroen er endnu standset til morgen efter en alvorlig brand, der i aftes ved midnatstid ødelagde ca. 50 meter af brolegemet. Togene må udveksles på stedet, men der er arbejdet hele natten for at få nye sveller og skinner lagt, så der ikke skal ske alt for stort afbræk i Påsketrafikken.
Et fantastisk syn – et bål i luften
Branden blev opdaget ved 23-tiden i aftes af personalet på broens vagtpost. man så, at det brændte livligt i svellerne omtrent midt på broen. Brandvæsenet fra Middelfart og Fredericia kom med fuld udrykning og Falck fra Middelfart anbragte katastrofebelysning samt brækkede svellerne op på begge sider af brandstedet for at begrænse ildens omfang. Det viste sig dog hurtigt, at katastrofebelysningen var unødvendigt, for flammerne fra det oliemættede træ slog meterhøjt op og lyste langt omkring. Branden var et fantastisk syn med det flammende bål højt oppe i luften. Af og til så man store brændende træstykker styrte ned og sydende forsvinde i Bæltet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.
1943 – Brand i Viborg Politis lokaler
Natten til den 11. august 1943 opstod der ild i stueetagen til Viborg Rådhus, i lokalet som blev benyttet af byens kriminalpoliti.
Et af kontorerne blev fuldstændigt ødelagt af ilden, “og flammerne aad sig gennem loftet, op til civilrettens lokaler på 1. sal, som brændte“, inden brandvæsenet nåede frem og kunne få kontrol over ilden.
Der er ingen oplysninger om hvordan ilden er opstået, det vides dog at det var en tilfældig forbipasserende der fik slået alarm.
Kilde:
Brand i Viborg Politis lokaler, 11. august 1943, Horsens Social-Demokrat
1943 – 20 nye meldestationer i Kolding
De forsynes med blinklamper og ligger med højst 500 meters mellemrum
Som bekendt foregår der en udvidelse af meldesystemet inden for luftbeskyttelsen. Den stærke kritik af den fuldstændige telefonlukning under luftalarm har medført, at meldepostsystemet udvides, således at der som hovedregel ikke må være mere end 500 meter mellem hver meldepost i byerne. Nyordningen ventes at træde i kraft i løbet af februar, og Koldings nye meldeposter er allerede godkendt, oplyser politikommissær Kleberg.
“Der bliver i alt 20 nye poster foruden dem, politiet, brandvæsnet og Falck i forvejen har”, fortæller politikommissæren. “På disse 20 poster vil der under luftalarm kunne modtages meldinger, som så redigeres og indtelefoneres til hovedstationen. Stederne for posterne og telefonerne har vi fundet, men nu skal vi have udnævnt mandskab til at betjene dem. Dette hverv er et borgerligt ombud og vel ikke særlig eftertragtet, men vi må også her appellere til folks samfundssind. Betjeningen af posterne skal jo foretages af besindige og fornuftige folk, og de skal have et kursus i deres pligter. Tilmed må vi vel ved alle poster sørge for at have mere end en mand til betjening, da man jo skal kunne regne med, at der altid er folk til stede ved en meldetelefon. I øvrigt skal disse telefoneres forbindelser jo også knyttes til den særlige nødcentral, således at de ikke rammes af den almindelige afbrydelse under luftalarm.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1943,
1942 – Natlig brand i Helligkorsgade
Natten til søndag opstod der ved 4½-tiden brand i Helligkorsgade nr. 2 i kælderen. Ejendommen tilhører fhv. sagfører Hey. Ilden opstod i en kælder, der er lejet af slagtermester J. P. Christensen, Helligkorsgades Slagteriudsalg, og i kælderen opbevarede han brændsel. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt så hurtigt, at ilden kunne slukkes, før der skete større skade. Der skete dog, foruden i brændselskælderen, også skade i frugtforretningens lager af citroner og sække, ligesom ilden brændte hul i loftet op til frk. Asta Sparrevohns skotøjsforretning, hvor der dog ikke skete nogen direkte skade, men en del skotøjsæsker blev ødelagt af vand, der blev sprøjtet op nede fra. Om morgenen ved 6-tiden mødte Falck op for at tømme kælderen for vand.
Hvis ilden, der menes opstået fra en petroleumsovn, ikke var blevet opdaget på et så tidligt tidspunkt, kunne der nemt være blevet en større brand ud af det. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.
1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes
Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.
I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.
Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]
Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]
Kortslutning eller brandplade?
Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.
1941 – En vellykket katastrofe-øvelse
De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.
Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.
Nedfiring fra 4. etage.
Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.
Alle bjerget på en halv snes minutter.
I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.
1940 – Luftværnsøvelse i Christiansfeld
Fredag aften kl. 22.30 lød brandsignalet gennem Christiansfeld. Man har længe vidst, at der skulle holdes luftværnsøvelse, og enkelte indviede vidste endog, at det skulle ske i denne uge, men da klokken var blevet over 22 havde man ikke ventet øvelsen denne aften.
Fra kommandocentralen i hotellets kælder kimede telefonen uafbrudt. Her var politimester Hartmann, Haderslev, kredslæge Lauritsen, Haderslev, politibetjent Hybschmann, Christiansfeld, 2 betjente fra Haderslev og et par ledende brandmænd travlt optaget af at give instrukser til sanitetskolonner, ambulancer, udrykningsvogne og brandvæsenet.
Tyrstrup Savværk var ramt af bomber […] Grosserer Outzens lade var ligeledes ramt af sprængbomber og Tyrstrup Skole af brandbomber.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. december 1940.