1941 – Juleposten til udlandet skal sendes nu!

En samtalt med postmester Baastrup, Kolding, om hvilke regler der gælder for forsendelser til udlandet.

Det er tidligt at begynde at tale om julepost – men ikke for tidligt, hvis man skal have et julebrev eller julepakke af sted til slægtninge eller bekendte i udlandet. Vi har spurgt postmester Baastrup, Kolding, hvornår juleposten til udlandet skal sendes i år, og svaret lyder: Snarest muligt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at forsendelserne når frem i rette tid.

Til hvilke land kan der ikke sendes post?

Først og fremmest ikke til de lande, der er i krig med Tyskland: England, Sovjetrusland osv. Der kan ikke sens post til Ægypten, britiske dominions med deres mandatområder, franske kolonier, protektorater og mandatområder, nederlandske og belgiske besiddelser. Der kan sendes post til alle de af Tyskland besatte lande med undtagelse af Grækenland og Jugoslavien. Dog modtages post til det ny Kroatien – men ikke til de tre randstater: Estland, Letland og Litauen, heller ikke til det tidligere af Rusland besatte Polen, men derimod nok til den tyske del: Guvernementet Polen.

Kan der sendes post til Grønland?

Ja både til Grønland, Island og Færøerne, men ikke pakkepost, da posten går med clipperen til Amerika. Der kan sendes breve til de Forenede Stater og Canada, men ikke pakker. […]

Er der særlige regler at iagttage med hensyn til censuren?

Ja alle meddeleer til udlandet skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog, Kan censuren ikke læse, hvad der står, bliver forsendelsen tilbagesendt. Fotos må ikke være opklæbede, og de forede konvolutter må ikke benyttes. Der må ikke opklæbes konvolutterne mærkater af nogen art. Pakkepost må ikke indeholde meddelelser. Pakkerne bør pakkes godt, så de kan åbnes og genindpakkes af eftersynet. Bøger og julehæfter kan ikke sendes af private. Man kan træffe aftale med sin boghandler, som imidlertid kun kan sende bøger og hæfter gennem Boghandlernes Kommissionsanstalt i København. Aviser og tidsskrifter kan kun sendes af udgiveren eller trykkeriet, som man altså må træffe aftale med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1941.

1941 – Frikorps Danmark

Frikorps Danmarks Presseafdeling meddeler: Generaldirektoratet for Postvæsenet har oplyst, at der gælder følgende regler for postforsendelser til og fra Frikorps Danmark.

Der kan sendes almindelige breve af vægt indtil 100 gr. samt brevkort. De påtagnes med ordet “Feltpost”. Forsendelserne kan ikke anbefales. I stedet skal anføres den pågældende troppeafdelings feltpostnummer. I forbindelse med modtagerens navn må intet anføres, som kan give oplysning om vedkommende troppeafdelings art, f.eks. kanoner, pioner, telegrafist osv. Derimod er det tilladt at anføre soldat, løjtnant osv. Brevforsendelser fra Danmark til frikorpset skal være frankeret forud til indenlandsk landsportotakst. Feltpostforsendelser til Danmark, der indgår ufrankeret, udleveres uden opkrævning af porto. Frikorps Danmarks Presseafdeling tilføjer, at alle oplysninger, bl.a. om feltpostnummer, kan fås ved henvendelse til hvervekontorerne landet over. […]

Kilde: Uddrag, Nordjyllands Social-Demokrat, 6. september 1941.

1940 – Breve fra engelske lande

Røde Kors modtag i slutningen af juli 1940 den hidtil største sending af breve fra udlandet via Geneve, ialt omkring 400 væsentlig fra England og engelske besiddelser. En del af brevene kommer fra 25 danske skibe, som ikke tidligere har kunnet få forbindelse med Danmark og deres pårørende. Alle brevene var skrevet på de særlig Røde Kors-Formularer.

Fra generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet meddeles det, at der fornyligt er fastsat en række regler for korrespondance med udlandet, bl.a. kræves det, at afsenderens navn og adresse skal være anført udvendig på forsendelsen.

Der forekommer dog ifølge direktoratet stadigt en del forsendelser til udlandet, der ikke er forsynet med hverken afsenderens navn eller adresse, hvilket vil medfører en forsinkelse af brevenes levering.

Kilder:
400 breve fra engelske lande til danske modtagere, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940
Korrespondance med udlandet, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940

1940 – Forbindelse med slægtninge i de allieredes områder

Mange mennesker i Kolding har pårørende eller slægtninge, som det har været vanskeligt eller umuligt at få kontakt med på grund af krigen, men nu kan Røde Kors hjælpe med forbindelse. Røde Kors i Kolding har modtaget en sending brev-formularer, beregnet for korrespondance mellem Danmark og de allieredes interesse områder.

Den nye ordning kommer efter de nuværende vanskelige trafikforhold, og tidligere måtte koldingensere skrive til Røde Kors kontor i København, for at få tilsendt blanketter, så den nye ordning er klart at foretrække.

Formular-skrivelsen sendes, efter den er afhentet og udfyldt i Kolding, til Røde Kors kontor i Amaliegade, København, hvorfra den går videre til Geneve, og derfra videresendes til bestemmelsesstedet. Brevene må ikke fylde mere end 25 ord, og hovedformålet er “blot at meddele, at man har det godt og at slægtninge ikke behøver at være ængstelige“. For tiden sendes der ca. 200 breve til Geneve.

Til England, Island og Færøerne kan der skrives på dansk, ellers må man udtrykke sig på engelsk og fransk. Brevene må kun vedrøre familieforhold og personlige ting, og altså intet af politisk karakter, brevene vil være underlagt censur. Der må ikke anvendes tegn eller egennavne på en sådan måde, at det kan give anledning til mistanke. Der vil medfølge standart-tekster på engelsk og fransk, som f.eks:

We are allright, no need to be anxious. Hope you are well. Best love.

Blanketterne er indført den 1. maj, efter at breve med almindelig post ikke længere kunne videresendes til Frankrig og England, hvorefter Røde Kors påtog sig ansvaret med formular-breve.

Blanketterne kan i Kolding afhentes hos kolonnefører Rasmussen, Lykkegaardsvej 3. Der vil på bagsiden være plads til svar, der også via Geneve tilbagesendes til afsenderen, der skal medsendes 1 krone til svarporto.

Kilde: 25 Ord fra Kolding ud i den vide verden, Kolding Socialdemokrat, 22. maj 1940

1940 – Inden Krigens Uhygge bryder for Alvor løs

Kolding April 1940

Kære søster

Inden Krigens Uhygge bryder for Alvor løs vil jeg sende dig en Tak for alt hvad du har været for mig og mine. Jeg har staaet ved mit vindue og set paa disse pusinder?(flyveblade red.) som Tyskerne spyer(spreder red.) ud, mæns deres Flyvemaskiner kredser over Staldgaarden. De kørte Nordøst, mon det er Lillebæltsbroen de vil beskytte eller ødelægge.

Mon vore Kaar skulde blive lig Finlands. Hele Kolding vaagnede i Nat ved Marskinernes Brummen og alle taler om det sæmme. Arbejdet var ellers i god gang med at indlægge W C, men nu staar Arbejdet foreløbig stille. Tænk paa os og vær glad at du ikke bor saa nær grænsen, som vi gør. Kære, haf det godt saa længe det er muligt, det vil blive slemt, hvis vi skal haave Tyskerne til at rode i vort Hjem. Færvel, Din Meng.

Søster

Brev fra Mathilde Juhl til hendes søster, 9. april 1940.

Kilde: Brev fra Mathilde Juhl til hendes søster, personarkiv efter Mathilde Juhl A7321, Kolding Stadsarkiv

1940 – Renvasket i sjælen

Det, der bærer os oppe, er den moralske støtte, som i samklang med vor egen samvittighed er bleven os til Del fra Danmark. Vi følte, da vi drog hjemmefra, at der blev grædt i Danmark for det finske folk, og vi følte endnu stærkere, at Finland kaldte. Vi skyldte Danmark at hævde dets navn – ingen skulde bebrejde vort land, at det udeblev, da det gjaldt.

I erindringen vil det finske folk komme til at leve, når der igen er fred i landet. Jeg mener, at hver finsk mor vil komme til at søge tilbage til dette årstal, der tog hendes søns liv, hendes mand eller broder. Der vil næppe findes det menneske, der ikke har ofret det dyreste for Finlands frihed.

Verden har aldrig før – tror jeg – set så stor selvopofrelse, som Finland indebærer i denne tid. Finlands folk er det ædleste og seneste, der lever. Jeg selv føler mig renvasket i sjælen over at måtte være med her. Noget godt menneske har jeg aldrig været, men dog var der noget, der rørte sig, da Finland kaldte.

En dansk Finlandsfrivillig brev, afsendt inden fredsafslutningen, gengivet i Kolding Folkeblad 18. marts 1940

Kilde: Renvasket i sjælen, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad, forsiden

1939 – Esperantokurser fra torsdag

Fra på torsdag kan man på Koldings højere Almenskole modtage kurser i sproget Esperanto. Det er foreningen Kolding Esperantoklub, som arrangere kurserne.

Det er foreningens formand, Martin Riechert, der er lærer på kurserne.

Riechert kan til folkebladet berette at selv om foreningen kun er et halvt år gammel, så har den 50 medlemmer. Når han bliver spurt til om han er bange for at starte et kursus i Kolding i disse tider, lyder svaret:

Nej, det er vi ikke. Til trods for situationen vil vi fortsætte vort Arbejde.

Hvad er Esperantos vigtigste opgave for tiden?

I lighed med Røde Kors arrangerer Verdensforeningen for Esperanto det saaledes, at Krigsfanger i de forskellige Fangelejre kan skrive Breve til deres Paarørende, og saa sørger vi for, at Brevene kommer de rette Vedkommende i Hænde. Vi er allerede begyndt, og der er oprettet Bureauer til Omsorg for denne Krigskorrespondance i Geneve, London og Paris.

Ventes der mange deltagere?

Ja, det gør vi absolut. Der har da været stor Tilstrømning tidligere. Der er saaledes i Sommer holdt to Kursus i Ry og Korsør, og her har der været mellem 300 og 400 Deltagere. Saa det skal nok gaa.

Riechert selv har indtil nu ledet omkring 40 kurser, han underviser i den såkaldte Che-metode.

Riechert selv kom med hans far og bror til Danmark i 1933, vist nok fordi faren var en bogtrykker og forlægger som nazisterne ikke brød sig om. Senere kom også moren til Danmark, familien bor nu på Kløvervej, de er alle statsløse tyskere fordi deres statsborgerskab er blevet frataget dem nede i Tyskland.

Kilder: Koldingwiki, artikel om Martin Riechert
Kolding Folkeblad, 18. september 1939