1943 – Slotsmøllen vil have sine flasker og kapsler tilbage

En generalforsamlings-henstilling af hvis efterkommelse ølsalget muligvis kommer til at afhænge

Aktieselskabet Slotsmøllens Fabrikker holdt generalforsamling lørdag eftermiddag i Industriforeningens lokaler. Formanden, konsul Oscar Christensen, bød velkommen og mindedes afdøde købmand Fr. Nielsen, der trofast havde givet møde på selskabets generalforsamlinger, samt revisor H. J. hansen, der gik alt for tidligt bort. Til dirigent valgtes bankdirektør Høwinghoff-Petersen, der gav ordet til direktør Færch, der aflagde nedenanførte beretning:

Der er atter forløbet et driftsår, der som de foregående har været præget af tidens vanskeligheder med hensyn til fremskaffelse af de til driften nødvendige råvarer. For byggens vedkommende fik vi i år lov til at beholde hele det tildelte kvantum i modsætning til forrige år, hvor vi igen måtte aflevere en tolvtedel. På andre områder har vanskelighederne været store med at skaffe det nødvendige, men det er dog gået hidtil. For øjeblikket er det særlig galt med flasker og crown-cork. Nye flasker fremkommer kun i ganske ringe omfang, således, at vi er afskåret fra på sædvanlig måde at dække vort flasketab ved nye køb. Vi må derfor kraftigt henstille til vore kunder, at de sørger for hurtigst muligt at returnere de tomme flasker til vore forhandligere, så flaskerne igen kan gå ud i omsætningen. Mht. crown-cork er forholdet mindst lige så galt, da der kun fremkommer meget lidt materiale til fremstilling af nye kapsler. Det er derfor absolut påkrævet, at alle vore kunder sørger for at aflevere de brugte crown-cork snarest muligt, efter at crown-corkene er taget af flaskerne, så de efter en grundig sortering og sterilisering atter kan benyttes. Hos de handlende er der nu overalt opstillet indsamlingsbøtter til brugte kapsler. Selv om vi ikke er blinde for det udmærkede arbejde, LAB’s spildindsamling udfører, vil vi dog henstille publikum, at crown-cork kapslerne altid afleveres ti lde handlende, da kapslerne ellers går tabt for bryggerierne, hvis de kommer sammen med vådt spild. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. november 1943.

1943 – Mere øl og sodavand i oktober kvartal

Produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale, men flaskemanglen er stor

Oktober kvartal giver ikke blot bedre brød, men også mere øl og sodavand. Bryggerierne har fået tildelt 5.000 tons byg ekstra, så ølproduktionen kan forøges lidt, og der er i disse dage givet meddelelse om, at bryggerierne også får en ekstra sukkertildeling, så produktionen af sødvande også kan forhøjes noget.

På vor forespørgsel oplyser direktør Færch, Slotsmøllens Fabrikker, at de nye tildelinger betyder en forøgelse af produktionen på en halv snes procent for både øl og sodavands vedkommende, således at produktionen kommer op på 60-65 pct. af det normale. Det har knebet stærkt med at tilfredsstille efterspørgslen, så bryggerierne er selvsagt glade for de yderligere tildelinger. Direktør Færch udtaler imidlertid, at der er bevilliget ekstra byg til hvidtøl, men ikke sukker, så man må nøjes med at udvide produktionen af lyst hvidtøl, der ikke kræver så meget sukker. Man håber dog på, at der vil blive givet en ekstra sukkertildeling, når man ser, hvad årets sukkerhøst giver.

Der er ingen produkter udgået på grund af de hidtidige nedskæringer.- Der fremstilles stadig de samme sorter som tidligere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 3. oktober 1943.

1943 – Øl er ved at blive en velhaver-drik

Hvis øllet sættes op til 53 øre, vil de mindre bemidlede ikke få råd til at drikke det. Der er byg nok til at forøge ølproduktionen

Det er mange år siden, snapsen ophørte med at være den fattige mands drik, nu er øllet også ved at blive en velhaver-drik. Det kan knibe hårdt for almindelige mennesker at give 50 øre for en bajer i håndkøb og op imod en krone på en restaurant, men hvis den nu, som det forlyder, skal sættes yderligere 3 øre i vejret – og det bliver mindst 5 øre på restauranterne – skærer man simpelthen den mindre bemidlede klasse væk som ølkunde.

Byg nok til at sætte produktionen op

Oprindelig brugte bryggeriindustrien ca. 50.000 tons byg om året til at fremstille det gode danske øl. Da man mente at skulle skære ned på ølproduktionen som på alt andet, tillod man kun bryggerierne at anvende 35.000 tons i stedet for de sædvanlige 50.000 tons, og fra den dag er det, at befolkningen får udleveret 70 procent af det øl-kvantum, der tidligere var til disposition. Og samtidig med, at den fremmede spiritus og vin mere og mere udgår af markedet, bliver presset på at købe øl stærkere og stærkere. Der er i øvrigt rigeligt byg i landet til at ølproduktionen kunne sættes op igen på dens tidligere højde. Bryggerierne har også fået lov til at indløbe en del byg i fri handel, men samtidig har de fået at vide, at de ikke må bruge det foreløbig. Hvis man tillod bryggeriindustrien at købe det nødvendige byg i åbent marked og sætte produktionen i hvert fald noget i vejret, ville der derved indkomme et ikke ubetydeligt merbeløb i skat, og så blev man ikke nødt til at sætte øllet de 2-3 øre i vejret, som påtænkes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. maj 1943.

1943 – Ny virksomhed til Kolding

Gennem erhvervschefens medvirken

Den 1. maj starter en ny virksomhed i Kolding. Det er et københavnsk garveri, der for et par måneder siden søgte passende lokaler i Jylland. Erhvervschef Høy kom i forbindelse med dem og fandt også egnede lokaler til virksomheden. Og da der i Kolding ikke mere fandtes et garveri var et sådant – set fra Kolding-synspunkter – jo velkomment her. For firmaet selv var det også meget praktisk, idet man på disse kanter både havde sine kunder og leverandører.

Københavnerfirmaet, der altså fra den første bliver et Kolding-firma, hedder Schou & Petersens Garveri. Indehaverne har en vis tilknytning til denne egn, idet den ene er født her og den anden har fundet sin hustru i Sdr. Stenderup. Virksomheden vil få til huse i det tidligere byggeri ‘Juelsminde’ på Agtrupvej, og det er etableret som et interessentskab med de to indehavere og Møller Nielsen som interessenter. Gaveriet i København beskæftiges til en halv snes mand. Mindre skulle man ikke gerne komme op på i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943

1942 – Galt med nytårsøllet

Men bryggerierne har ikke nedsat tildelingen

I de sidste dage har det været vanskeligt at købe øl hos købmændene, så mange har haft svært ved at få øl til nytårsbordet.

Er tildelingerne skåret ned? spørger vi direktør Færch, Slotsmøllen.

“Nej, vi leverer som de andre bryggerier 70 pct. af normalforbruget, beregnet måned for måned. Men efterspørgslen efter øl er jo steget, da den øvrige spiritus næsten er forsvunden, og dette mærkes naturligvis særligt ved højtiderne. Er det særligt småt med øl i øjeblikket, må det være, fordi der er solgt for meget til jul.”

Og hvidtøllet?

“Ja, dér leverer vi noget mere end 70 pct., idet vi har fået en særlig tildeling, der kun må bruges til denne ølsort.”

Sodavand?

“Her leverer vi endnu 100 pct. af det tidligere forbrug; men den stigende efterspørgsel gør sig også gældende på dette område, så det alligevel virker som knaphed. Hvad vi kan levere i fremtiden, afhænger af vor sukkertildeling. Jeg er bange for, at den skæres mere ned end de 25 pct.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1942.

1942 – Danske arbejdere svarer de tyske agenter med strejker

Strejken hos Carlsberg forleden har vakt en glædelig opmærksomhed i vide kredse; endelig er der ved at ske noget, endelig møder de tyske forsøg på at knægte friheden og retten i Danmark solidarisk modstand hos befolkningen. Strejken hos Carlsberg er i øvrigt ikke nogen enestående begivenhed, men det er formodentlig indtil videre den største samlede modstand mod de fra tysk side inspirerede forsøg på at terrorisere danske arbejdere gennem små grupper af nazister og tyske agenter.

2.500 mand gik to dage i strejke på Carlsberg bryggerierne. Omstændighederne ved denne konflikt, der kun må omtales ganske kort i aviserne, og som ikke fik anden forklaring, end at det drejede sig om “interne” forhold, er følgende: På Carlsberg har der gennem lang tid eksisteret en gruppe nazister, en snes i alt, som udfoldede en energisk agitations- og angivervirksomhed. De har snæver forbindelse med en på byggeriet ansat tysk statsborger, hvis egentlige mission er omgivet med mystik, men dog næppe er mere uigennemtrængelig end at man er klar over, at det er en eller anden form for spionage, der er hans hovedopgave. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 20. september 1942, nr. 6, 1. årgang.

1942 – Skal vi snart hente øl i blikdåser?

Manglen på kapsler til ølflasker katastrofalt.

Hvis vi danske kunne finde på at være ondskabsfulde mod hverandre i disse tider, da måtte afholdsfolkene godte sig i denne tid, hvor så meget forsøger at volde bryggerierne kvaler, så øllet bestandig er i farezonen. Den procentvise nedskæring, der nødvendigvis har måttet fastsættes, kan vi vel endda finde os i – i forvejen er øllet jo blevet så dyrt, at det vel til dels også skulle rationere sig selv, i hvert fald inden for en vis grænse.

Nu er det manglen på ølkapsler, der er ved at drille ølindustrien. Det meddeles, at flere provinsbryggerier har måttet standse produktionen, fordi de ikke kan få kapsel-propperne. Slet så galt er det dog endnu ikke i hovedstaden, efter hvad der oplyses, men også her tegner situationen sig meget mørk.

Vi talte med direktør Færch, Slotsmøllen, for at høre om Slots-pilsneren er i fare:

“Det er rigtigt, at propsituationen er katastrofal”, siger direktør Færck. “For en måned siden var der mangel på plader, måske under indvirkning af isvinteren, men de kom dog – og nu er det blevet galt med pladerne, mens der er gået noget kork igennem direkte fra Spanien. Og hverken pladerne eller korken kan undværes, hvis man vil lukke en ølflaske.”

Hvor længe kan Slotsmøllen vedblive at lukke ølflaskerne?

“En måneds tids frem i tiden – det er selvfølgelig ikke længe, i vore tider må man næsten håbe fra dag til dag.”

Men selve ølproduktionen er ikke i fare?

“Nej, ikke med den procenttildeling vi har, den vil nok kunne holde sæsonen igennem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1942.

1941 – Ølsalget dalet med 7 pct.

Nedgangen er udelukkende sket i København, mens provinsen har holdt stillingen. Bygprisen tre gange så stor som før krigen.

Den beretning, som direktør Emanuel Svendsen aflagde på Bryggeriet Stjernens ordinære generalforsamling fredag aften, gjaldt driftsåret 1. oktober 1940 til 40. september 1941, og det er den første bryggeri-beretning for indeværende år. Af beretningens mange interessante enkeltheder bringer vi følgende:

Salget af øl har i driftsåret andraget 115.000 hektoliter mod godt 123.000 i året forud, altså en nedgang på omtrent 7 procent. Bygindkøbsprisen steg i driftsåret til næsten 31 kr. pr. 100 kg.; det er 11 kr. mere pr. tønde end i det foregående år og dobbelt så meget som fredsåret 1938-39. Men denne stigning vil gentage sig i det kommende år. Som følge af kornordningen må bryggeriet nu betale 44 kr. pr . tønde byg eller næsten tre gange fredsprisen. Dertil kommer at kornforbruget til ølfremstilling er nedsat til ca. tre fjerdedele for det nye regnskabsår i forhold til forbruget i 1939. Mineralvandsfabrikationen har haft en ikke ubetydelig fremgang i omsætningen. Salget af ‘Valencia’ er steget til godt 4,1 mill. flasker og salget af Stjernens ‘Apollinaris’ og søde vande med ca. 85.000 flasker til 6,5 mill. stykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. december 1941.