1939 – Den private indkvartering i Kolding ophører

Det er fra generalkommandoen blevet meddelt Kolding Byråd, at det forventes og opretholde indkvarteringen var ca. 250 mand i Kolding, foreløbigt i tre måneder. Byrådet vedtog på sit møde i går aftes at ordne indkvarteringerne således at officerer og officianter indkvarteres på byens hoteller uden bespisning, mens korporaler og menige, der indkvarteres med bespisning, indlogeres på Kolding Vandrehjem og i Almensskolens tidligere gymnasieklasser, det forventes at bespisningen vil foregå på vandrehjemmet og Olympia.

Indtil nu har der været 350 soldater tilbage i byen, men omkring 100 mand fra 12. bataljon forlader nu byen. Derved ophører den private indkvartering i Kolding.

For 7100 kr. har byrådet købt en grund ved den ny vej fra Riberdyb til Sydbanegade, det er tanken at der skal bygges et ungdomshjem for byens arbejderungdom. Derudover godkendte byrådet Taxas prisforhøjelser og Omnibusselskabets nedskæring af kørslen.

Kilde: Kolding Folkeblad, side 4, 3. oktober 1939

1939 – Hentet i fransk evakueringslejr

Tirsdag aften ankom den danske konvojs bus til Bruxelles fra Paris. Rejsen er foregået uden store forhindringer. Bussen måtte dog tage turen en gang til.

Sydøst for Paris var i en evakueringslejr havnet Kolding fruen Wisse, gift med ingeniør Wisse der for nogle måneder har haft bopæl i Kolding. Fru Wisse er i Frankrig med fire af parrets børn, tre småpiger på 12, 10 og 1½, og en dreng på 2måneder.

Alle bussen passagerer har naturligvis gasmasker. Fru Wisse og hendes børn bærer masker, som fruen selv med stor opfindsomhed og fingernemhed har konstrueret, hun har angiveligt fået dem anerkendt af de franske sagkyndige.

Det forventes først at bussen er hjemme igen den 24. i denne måned.

Kilde: Kolding-Frue med 4 Børn hentet i fransk Evakueringslejr, 21. september 1939, side 5, Kolding Folkeblad