1942 – Kommunen opgiver at bygge de 4 blokhuse

Men opfører i stedet to sten-dobbelthuse.

Det vil huskes, at ved licitationen fornylig over de kommunale ejendomme, blev de planlagte træhuse betydeligt dyrere end stenhusene, hvilket var en streg i regningen for alle parter. De blev endda hele 25 pct. dyrere end stenhusene, mens man snarere havde regnet med, at de skulle være omtrent 25 pct. billigere. Under sådanne forudsætninger kunne man forudse, at kommunen ikke ville bygge blokhuse. Dog gjorde man fra kommunens side et forsøg på at få undersøgt, om priserne for træhusene ikke kunne sænkes – det var nemlig hovedentreprisen, der var havde vist sig at være uventet dyr, og her var der kun et enkelt tilbud. Man ændrede derfor tegningerne og udbød nu hovedentreprisen i bunden licitation mellem tre tømrermestre. men efter at tilbuddene i går var kommet ind og man indenfor Byrådets Byggeudvalg havde gennemgået og drøftet tilbuddene, stod det klar, at det fremdeles ville blive for dyrt at bygge i træ, selv om de indkaldte nye tilbud nok var en del billigere.

På mødet i aftes besluttede man derfor i stedet for de planlagte fire blokhuse på Skovvejen at opføre to dobbelte stenhuse, fuldstændig magen til dem, man allerede har påbegyndt opførelsen af på Læssøegade og i Borgmestervangen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. september 1942.

1941 – Rejsegilde på Sanatoriets funktionærbolig

26 arbejdere blev betænkt med en pengeseddel.

Ved et glas portvin og et stykke kransekage festligholdt man i går eftermiddags kransehejsning på Sanatoriets nye, store funktionærbolig, hvor overlæge Mårtensson på Nationalforeningens vegne bød de tilstedeværende arbejdere og indbudte gæster velkommen. Overlægen udtalte dernæst bl.a.:

Denne bygning har længe ønsket været, og den har været stærkt savnet. I sin tid troede man, at når der var skabt plads til 100-120 børn, ville hele landet kunne dækkes, men det viste sig hurtigt, at den isolationsbygning, som byggedes til en slags observation, ikke var tilstrækkelig, og kravet rejstes om en mere hospitalsagtig afdeling for de ganske små børn. Efterhånden nåede børnetallet op på 158, og efter at spædbørnsafdelingen var bygget, steg det til 185. Det var ikke muligt at foretage udvidelse af hovedbygningen, og for at skaffe pladsrum til personalet, måtte der bygges ved siden af. Da krigen udbrød, var en række planer fremme, men de skrinlagdes som følge af begivenhederne. Imidlertid skabte regeringens beskæftigelseslove nyt håb, og da Nationalforeningens Byggeudvalg først havde været og set på forholdene, sattes der fart i tingene, så grunden kunne stikkes af allerede 5. september i år. […]

Når arbejdet er udført, står vi stærkere rustet i kampen mod den sygdom, vi bekæmper, og som under de herskende forhold truer med at tage til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1941.