1943 – 80 nye lejligheder i Kolding

45 på Sneppevej og 35 ved Østerport

Som følge af den store boligknaphed sysler ‘Arbejdernes Andels Boligforening’ med flere byggeprojekter i håb om gennem deres realisering at kunne afhjælpe boligmanglen i Kolding. Foreningen har allerede før jul udbudt 45 lejligheder på Sneppevej i licitation, og man venter i løbet af de næste par dage meddelelse fra ministeriet om, hvorvidt man herfra kan sanktionere byggeriet. Forhåbentlig skulle dette kun blive en formssag – så meget mere, som de allerfleste materialer til dette byggeri på forhånd er sikret.

Men man arbejder i disse dage på yderligere et projekt med 35 lejligheder. Man har til denne bygning udset sig en vognmand Harboe tilhørende grund beliggende på Domhusgade i nærheden af Østerport. Der skal antagelig udlægges en lille vej ned langs den længe, hvor bygningen skal opføres, idet den kommer til at gå vinkelret på Domhusgade.

Foreningens arkitekt, Hans Chr. Rasmussen, der også har udarbejdet tegningerne til det førstnævnte byggeri, er i disse dage i færd med at lægge sidste hånd på tegningerne til disse 35 lejligheder, og der regnes med, at dette byggeri vil blive udbudt i licitation i løbet af 14 dage. her skal først hentes Byrådets billigelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1943.

1943 – Havnen køber kran til 243.000 kr.

Den skal bygges ved dampskibspakhuset til sommer

Kolding Byråds offentlige møde i aftes omfattede, som nævnt, kun et reelt punkt nemlig et enstemmigt forslag fra Havneudvalget om anskaffelse af en kran. Alligevel varede byrådsmødet en halv times tid, da socialdemokraterne først skulle motivere deres kovending – tidligere har de nemlig af hensyn til beskæftigelsen været mod mekanisk losning.

Fraværende var Juhl, Winding, fru Lind og Søren M. Jensen.

Borgmesteren redegjorde udførligt for kranspørgsmålet. Man var enedes om en 2½ tons kran, der skulle bygges af Aarhus Maskinfabrik og anbringes ved havnens sydside, mellem dampskibspakhuset og Phønix’ plads. Kranen skulle løbe på et spor, der bliver 80 meter langt, og kunne losse såvel massevarer som stykgods, idet der ved dampskibspakhuset tænkes opført en rampe til stykgodslosning. Den samlede udgift bliver 243.000 kr., og da havnen har godt 300.000 kr. i banken, kan kranen købes, uden at der skal optages lån. D.F.D.S. vil næppe benytte kranen, men den skal være til rådighed for alle importører.

Larsen fremhævede, at socialdemokraterne nu ikke alene fik med til, men anbefalede kranen, da man indså, at havnen uden mekaniske lossegrejer, ville blive distanceret af nabobyerne og helt miste sin omsætning. Særlig fremhævede han de allerede eksisterende kraners betydning for brunkulsudskibningen. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1943 – Borgmesterens nytårstale

Et lyspunkt for kommunen var den lave arbejdsløshed i Kolding

Ved Byrådsmødet i aften holdt borgmester Knud Hansen følgende tale:

Vi har igen passeret et årsskifte. Krigen raser fremdeles voldsomt, vort land er heldigvis ikke direkte indblandet i krigen. Men vi undgår derfor ikke at bekærme følger af den. De giver sig udslag i fuldstændig afsavn på mange ting og i knaphed og rationeringer på en mængde områder.

Særlig følgelig har vanskelighederne været med at skaffe det fornødne brændsel. Gasværker og elektricitetsværker har måttet rationeres. Den hjemlig brændselsproduktion kan ikke dække landets forbrug af brændsel. Dertil kommer den våde sommer, som har ødelagt en stor del af dette års tørveproduktion.

Boligproblemet har været vanskeligt for kommunerne at løse. Det private boligbyggeri synes helt at være strandet. Dels skyldes det vel materialevanskelighederne og dels de stærkt sigende byggeomkostninger. Om det senere når krigen er sluttet, bliver billigere at bygge, afhænger af den værdi, den danske krone til den tid vil få. Kolding Kommune begyndte sidste forår på opførelse af bygninger med 58 lejligheder, men endnu er kun 6 af disse taget i brug, og resten kan ikke ventes færdige før hen på foråret. Det er dels manglen på materialer og dels manglen på arbejdskraft, der er årsag til, at det trækker så længe ud med færdiggørelsen. Den planlagte udvidelse af Søndervang Skole har heller ikke kunnet fremmes på grund af, at man ikke hidtil har kunne få tilladelse til indkøb af jern og cement. Denne udvidelse er i høj grad påkrævet, og der må gøres, hvad der er muligt, for at få dette byggearbejde i gang. Vore skoleforhold er nærmest fortvivlede. […]

Et lyspunkt i det sidste års besværligheder har været, at beskæftigelsen har været så god, at vi har haft den mindste arbejdsløshed, der har været her i kommunen de sidste 10 år. Hvorledes beskæftigelsen vil blive dette år, ved vi ikke. Det afhænger dels af, hvor meget der bygges, og dels af, hvor mange gade- og vejarbejder kommunen kan sætte i gang. Men om disse arbejder véd vi intet, før vi ser, hvilke tilskud vi får fra Staten. […]

I håbet herom og om, at vi også i dette år må få tålelige forhold, ønsker jeg Byrådet og beboerne i vor by et godt nytår.

Medlemmerne rejste sig efter borgmesterens gode nytårsønsker, og Juhl takkede, idet han på medlemmernes vegne også ønskede borgmesteren personlig et glædeligt nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. januar 1943.

1942 – Et forslag om salg af kommunale ejendomme

For at fremskaffe penge til ejendomme for mindrebemidlede familier

Det kommunale boligbyggeri, der er iværksat såvel med henblik på de husvilde familier som på børnerige mindrebemidlede familier, skrider nu rask fremad, og allerede til nytår kan der tages fire lejligheder i brug i Vifdam og fire i Læssøegade. Det boligbyggeri, der i øjeblikket er i gang, iværksat af kommunen, ventes fuldført i løbet af det kommende forår.

Men med disse mange lejligheders fuldførelse er boligproblemet i Kolding dog ikke afhjulpet. Ganske vist kan man til nytår rømme de små lejligheder i den apostoliske kirke på Lykkegaardsvej, og da lejemålet først udløber den 1. april, kan man jo benytte lejlighederne igen, hvis det skulle komme til at knibe. Men målet er bygningen af endnu flere lejligheder for mindrebemidlede familier med mange børn, og ‘Jydske Tidende’ har i den forbindelse haft en samtale med formanden for Boligudvalget, malermester Winding.

Gøhlmannskvarteret skal helst realiseres

Som bekendt, er det min mening, udtaler hr. Winding, til foråret at forelægge Byrådet en plan til bygning af endnu nogle dobbelthuse, således at Uldspinderiet kunne blive rømmet. Men når man så spørger, hvorfra pengene skal hentes, vil jeg svar: Hvorfor ikke prøve at sælge nogle af kommunens ejendomme? Den ejer i øjeblikket ejendommene med ca. 450 lejligheder, bl.a. ved Stejlbjerg, Gøhlmannskvarteret, hvor de fleste er, Frydsvej og Buen. De ejendomme, som jeg vil foreslå slag af, skal være de, der er beliggende i Gøhlmannskvarteret, og for de penge, der så kom und her, kunne boligbyggeriet sættes i gang. Foreløbig kunne planen omfatte endnu fem dobbelthuse med 10 to-værelses lejligheder. Prisen for dem er i alt ca. 100.000 kr. eller 8.300 kr. pr. lejlighed, der består af to værelser med alkove, køkken, vaskehus og brænderum. Det er virkelig billige lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis / Jydske Tidende, 20. december 1942.

1942 – Stor interesse for flyvning i Kolding

Privatmand stiller flyvemaskine i udsigt til klubben

En kreds af interesserede, der i går eftermiddags og i aftes var samlet med formanden for Dansk Motor Flyve-Union, trafikass. Orth, for at drøfte mulighederne for flyvning og flyveundervisning i Kolding, fik sagerne rigtig godt drøftet igennem.

Det planlagte kursus vil blive afholdt i slutningen af januar eller i begyndelsen af februar i forbindelse med lignende kursus i Vejle og Esbjerg. Lærerkræfterne vil blive chefen for Hærens 1. flyverdivision, kaptajn Edsen Johansen, og civilingeniør i Hærens flyvetropper, lærer i dynamik ved Polytekniske læreanstalt, C. C. Beckmann, der er Koldingenser.

De kursus, der hidtil har været afholdt, at været overordentlig velbesøgte, således var der en 90-årig på det første kursus, nemlig afdøde professor Irminger, men der var også ikke så få interesserede skoledrenge helt nede fra 3. og 4. mellem, der var både kontordamer og husassistenter blandt eleverne på de hidtil afholdte kursus. Mange havde lagt lange tideres sparsommelighed for dagen for at kunne være med.

Shell i København har i øvrigt givet et tilskud på 1.000 kr. til afholdelse af disse kursus. […] En privatmand i Kolding, der i flere år har været medlem af hovedforeningen, har stillet den nystiftede klub i udsigt, at han vil stille en flyvemaskine til rådighed for klubben, når der igen bliver lejlighed for flyvning – det er dog altid en pæn begyndelse. I øvrigt vil der utvivlsom fra Byrådets side blive gjort en indsats for at få indrettet en lufthavn – eller i hvert fald en flyveplads – så Kolding til den tid bliver i stand til at møde den nye tid med dens “forfløjne” trafikproblemer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1942.

1942 – Ny brandstation med fast døgnvagt?

Planer om at bygge den ved Sydhavnen – engang

Vi mødte i går eftermiddags brandinspektør Bach, da han var på vej hjem fra et brandkommissionsmøde.

“Man fortæller mig, at ‘Socialen’ skriver noget om en ny brandstation”, siger Bach, “men det har slet ikke noget på sig – i hvert fald er det alt for tidligt at skrive noget om den. Redaktør Søren Jensen hørte mig veksle nogle bemærkninger med Elling, men meget længere var sagen dengang heller ikke kommet. Jeg vil helst, at sagen ikke omtales – og jeg er meget forbavset over, at det er sket – men da det nu alligevel er sket, så skal jeg fortælle Dem, hvorledes sagen ligger”.

“Foreløbig er der ikke engang bevilget penge til forarbejderne, som arbejdstegninger etc., men på brandkommissionsmødet besluttede vi at indgå til Byrådet med et forslag om at få bevilget de nødvendige penge til planens udarbejdelse for bagefter at kunne fremlægge sagen. Vi har længe trængt til en udvidelse, og borgmesteren har udset sig en plads ved inderhavnens sydside. Når nu pengene er bevilget til udarbejdelse af projektet, vil vi gå i gang med de planer, vi har.”

Hvad går den ellers ud på?

“Blandt andet kan vi indvinde 4 lejligheder, hvis vi kan komme til at realisere dem. Det er nemlig meningen, at vi skal have fire faste brandvagter, ikke sådan at forstå, at de ikke må vige fra stationen døgnet rundt, men det skal være fire småhåndværkere, der kan have deres værksted og virksomhed opad brandstationen – således som man har det f.eks. i Vejle.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1942

1942 – Stilig og stemningsfuld indvielse og jubilæumsfest på Kolding højere Almenskole i dag

Kantate, korsang og fællessang. Indvielsestale af undervisningsinspektøren. Smuk pengegave fra Koldingensersamfundet

Kolding højere Almenskoles 400 års jubilæum fejredes i formiddags med en stor og smuk indvielseshøjtidelighed på skolen, der er nu i det store og hele har tilendebragt ombygningen. Flagene var hejst fra de fleste offentlige og mange private bygninger, og det var en repræsentativ forsamling, der rykkede ind i festsalen i formiddags. Der var stiftsformand Herschend og frue, undervisningsinspektør dr. phil. Højberg Christensen (der var mødt i stedet for undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der har måttet sende afbud), fhv. rektor Georg Bruun og frue, rektorerne fra Vejle og Fredericia højere Almenskoler, Koldingensersamfundets repræsentant, teglværksejer, ingeniør Aagaard, København, borgmester Knud Hansen sammen med byens øvrige øverste embedsmænd, håndværksmestre og arkitekt, skolens lærere og elever samt forældre i et af pladsforholdene begrænset omfang og naturligvis de fleste af Byrådets medlemmer.

Festen indlededes med at hele forsamlingen sang Grundtvigs gamle dagvise ‘Den signede dag’. […]

Borgmesteren modtager skolen

Borgmester Knud Hansen takkede og erklærede, at resultatet sikkert var blevet et sådant, at det vil kunne tilfredsstille både modstanderne af ombygningen, dem, der ville have skolen flyttet og en ny bygget, og tilhængerne af en ombygning. Borgmesteren gav et kort overblik over skolens forhistorie – i sin tid var den “en udpræget overklasseskole”, men da rektor Bruun blev den leder, gjorde han den til hele befolkningens skole, fjorde den populær og vi skylder ham stor tak som den særdeles dygtige leder, der også søgte at knytte de bedste lærerkræfter til skolen, så den blev en meget anset skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – 13 midlertidige lejligheder i Kolding

10.000 kr. bevilget af Byrådet

Udenfor dagsordenen forelå i Byrådsmødet i aftes en anmodning fra Boligudvalgets formand om, at der stilles 10.000 kroner til rådighed til indretning af midlertidige lejligheder, indtil de under opførelse værende 10 lejligheder er færdige ved nytårstid.

Winding forelagde sagen og oplyste, at der på Hvidsminde Skole kunne indrettes to 1 vær.s lejligheder og ovenpå en 2-vær. lejlighed. I Den apostolske Kirke bygning i Seest, som kan lejes for vinteren, kan der indrettes ti 1-vær. lejligheder til billige penge. Disse lejligheder kan tage imod de eventuelle husvilde til oktober. Juhl fandt, det var en udmærket ordning og anbefalede. […] De 10.000 kroner bevilgedes enstemmigt, og det overlodes Boligudvalget at få det bedst mulige ud af pengene.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. september 1942.