1944 – Der skaffes tillflugtsrum til 800 Koldingensere

Man undgår ikke opførelse af endnu nogle blokhuse, selvom der er bygget flere moderne ejendomme, hvis kældre kan anvendes.

På foranledning af Det Civile Luftværn arbejdes der for tiden rundt om i landet på at få indrettet flere offentlige tilflugtsrum, idet det har vist sig, at de rum, der er til rådighed, ikke er i stand til at kunne optage det antal mennesker, som man fra Luftværnets side må betragte som et minimum, hvilket vil sige 10 pct. af befolkningen. For Koldings vedkommende drejer det sig om ca. 2.600 personer, og de nuværende tilflugtsrum kun rumme 1.765 personer. Det vil altså sige, at der skal skaffes tilflugtsrum til yderligere ca. 800 mennesker i Kolding, og for tiden er myndighederne med stadsingeniør Lassen i færd med at finde egnede rum.

“Vi søger så lidt muligt at finde rum i bestående bygninger”, siger stadsingeniør Lassen, som vi har talt med om sagen, og disse rum skal altså sikres mod sprængstykker og projektiler, samt sikres således at de kan holde, selv om huset over dem styrter sammen. “Vi ville helst undgå at oprette flere blokhuse, men vi undgår det næppe helt. Siden 1940 er der jo også blevet bygget en del moderne ejendomme i yderkvarterene, hvor vi hovedsagelig søger at finde egnede rum, den inde by, altså den husvagtpligtige del, må vist siges at være dækket. Men som sagt, vi undgår næppe at bygge enkelte blokke”.

Hvor store bliver de nye rum?

“Vi ønsker ikke at have dem for store, for ikke tabene skal blive for store, hvis et rum skulle blive ramt af en fuldtræffer. De største er beregnet til 50 personer. Vi har i de sidste dage været ude for at se nærmere på tingende, og i løbet af kort tid skulle vi have så megen oversigt over det, at vi kan give indstilling til Byrådet om sagen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. marts 1944.

1944 – Genopførelsen af Kolding Teater

Konkurrence mellem byens arkitekter

Nu lysner det for arkitektkonkurrencen om genopførelsen af Kolding Teater og eventuel modernisering af Industriforeningens forbygning. Sekretæren i Akademisk Arkitektforenings Konkurrenceudvalg, arkitekt Ole Wanschler, København, har i disse dage haft en forhandling med de interesserede parter i Kolding. Han går nu i gang med at udarbejde enkelthederne i programmet for konkurrencen. Dette program skal godkendes af dommerkomiteen, hvorefter konkurrencen formentlig vil kunne udskrives om fjorten dage. Arkitekterne får derefter en fem ugers frist til indsendelse af forslag. Kun byens arkitekter kan deltage i konkurrencen, og der udsættes tre præmier på henholdsvis 1.500, 1.250 og 1.000 kr.

Dommerkomitéen, der skal tage stilling til projekterne, består af borgmester V. Juhl og redaktør Søren Jensen som Byrådets repræsentanter, stadsingeniør C. A. Lassen, kgl. bygningsinspektør V. Norn, Horsens, og arkitekt Gunnar Quist, Fredericia, som repræsentanter for henholdsvis Akademisk Arkitektforening og Dansk Arkitektforening, og brandinspektør Johs. Back, installatør H. Overbeck og direktør V. Christiansen som Industriforeningens repræsentanter.

Kilde: Kolding Folkeblad, 27. januar 1944.

1943 – Den nye havnekran afleveret

I formiddags fandt den officielle aflevering af havnens nye kran sted. Den blev afleveret af direktør Bonde-Petersen, Aarhus Maskinfabrik, og blev grundig gennemprøvet. Denne prøve overværedes af stadsingeniør Lassen, havnefoged Fink og installatør Overbeck, der sagde god for den elektriske side af sagen. Kranen blev prøvet i arbejde både med de tilladelige 2½ tons, den med grab kan tage, samt med en overvægt på 25 pct. Begge disse prøver forløb tilfredsstillende, og de samme gjaldt den køreprøve, kranen var ude på. Havneudvalget var ikke til stede ved afleveringen. Det vil få forelagt en afleveringsskrivelse til godkendelse i sit næste møde. Man regner med, at kranen først i næste uge kan begynde på det daglige arbejde. Endnu har den den mønjerøde farve, og denne kulør skal den beholde et års tid, hvorefter den vil få sin endelige farve. Som fører af kranen, er antaget montør Rønde Nielsen, Aarhus, mens maskinpasser Nielsen, der hidtil har fungeret på havnens uddybningsmaskine, skal være reservefører. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1943.

1943 – Arkitektkonkurrencen om den nye teater- og mødesal i Kolding

Lørdag aften holdtes et møde om den store sal. Til stede var fra Industriforeningen formanden, brandinspektør Johs. Bach, direktør V. Christiansen og installatør Overbeck og fra Byrådet borgmester V. Juhl og stadsingeniør C. A. Lassen som sagkyndig.

Man drøftede den planlagte arkitektkonkurrence og besluttede at supplere udvalget med to udenbys arkitekter. Udvalget skal fremkomme med en slags program for konkurrence mellem de indenbys arkitekter. Så vidt vi har fået oplyst, kan nabogrunden ikke købes, og en stor udvidelse af Industriforeningen vil derfor sandsynligvis ikke komme i betragtning, men derimod en modernisering og bedre udnyttelse af Industriforeningens egen grund efter de retningslinjer, som formanden angav til Folkebladet for en måneds tid siden. Derved vil man få en stor teater- og mødesal. Muligvis vil forhuset også blive moderniseret noget, men om opførelse af hotel og biograf i denne forbindelse vil der ikke blive tale om, selv om Kolding kun har en biografplads for hver 40 indbyggere med gennemsnitlig 22 i provinsbyerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 8. november 1943.

1943 – Bogen om Kolding Havn

Smukt værk, der ikke kommer i handelen

Stads- og havneingeniør C. A. Lassen bebudede bog om Kolding Havn i anledning af den nuværende havns hundredsårs jubilæum på søndag er nu færdigtrykt på Konrad Jørgensens Bogtrykker i Kolding. Havneudvalget står som udgiver, og pengene til det smukke skrift, der er på 93 store sider, er bevilget af Byrådet sammen med bevillingen til festlighederne, som jo imidlertid på grund af forholdene ikke bliver til noget.

Bogen fremtræder i smuk indbinding med titel ‘Kolding Havn’, og byvåbnet i guldtryk. Den skildrer ikke alene de sidste 100 år, men går helt tilbage til de første overleveringer for 700 år siden om skibsfart på Kolding. Der redegøres for den første havn i åmundingen ved “Riberdyb” og den daværende livlige handelsforbindelse til Ribe. I 1539 gjorde Christian den tredje et interessant forsøg på at genskabe den gamle handelsvej ved forslag om en kanal fra Kolding-Ribe gennem Koldingådalen og Kongeåen! Tanken blev genoplivet i 1804, da havnen gennem mange år ikke havde betydet noget på grund af delvis tilsanding. Siden har planen vist ikke været fremme for alvor.

Efter denne indledning redegøre stads- og havneingeniøren for den nuværende havns anlæg og udvikling gennem de forløbne 100 år. De historiske foreteelser oprulles, og der gives en detaljeret udredning af havnens tekniske forhold, vedrørende kajanlæg, besejlingsforhold på fjorden og de ændringer, havnens tilkørselsforhold er undergået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1943.

1943 – Atter en gammel skibsdel fundet i fjorden

En egepante med trænagler lå i sejlløbet. Eftersøgningen efter det formodede vikingeskib begynder

Hver dag bringer nyt ved til det forhåbningens bål, der tændtes hos arkæologerne, da man fandt vikinge-styreåren i Kolding Fjord. Nu meldes der om fundet af endnu en gammel skibsdel, en egepante, som Skærbæksfisker Gudmund Strandby, for nogen tid siden fik i sit net i selve sejlrenden. Han tragte egebjælken, en dobbeltspante, der er ca. 2 meter lang og udhygget i ét stykke tømmer, med sig til Skærbæk, og herfra får museumsbestyrelsen på Koldinghus den nu bragt ind. Man har sørget for, at den gamle egespante er blevet lagt i skygge, så den ikke smuldrer væk ved at være udsat for den stærke sommersol. Spanten er ca. 15 cm. tyk, og dens tilstand lader formode, at den er af samme alder som styreåren.

Om denne spante har forbindelse med den fundne styreåre, kan naturligvis ikke siges på nuværende tidspunkt, men det er i alt fald et meget gammelt stykke, hvilket alene fremgår af den omstændighed, at skibet, det har hørt til, har været samlet med trænagler.

Endnu et vrag afmærket ved Rebæk

Det er nu, som omtalt, udlagt afmærkningsbøjer på det sted, hvor man fandt styreåren, og desuden ved det vrag ved Rebæk, som ofte har generet fiskernes vodragning. Der synes i øvrigt at være tale om endnu et vrag ved Rebæk, nærmere kysten og også dette vrag, vil nu blive afmærket og undersøgt. På Museumsbestyrelsens møde i aftes vedtog man at anmode bestyrelsens sagkyndige medlem, stadsingeniør Lassen, om at foranledige foretaget en undersøgelse ved havnens folk på de afmærkede steder. Man vil her med pejlestager o.l. foretage en nærmere undersøgelse af fjordbunden, og såfremt man kan mærke vragdele, vil der blive anstillet nærmere undersøgelse, først og fremmest vel ved dykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943.

1943 – Knud Hansens afsked med borgmesterværdigheden

Rådhusets funktionærer sagde i formiddags farvel og tak til den gamle borgmester og velkommen til den nye.

De kommunale embedsmænd og rådhusets personale tog i formiddags afsked med borgmester Knud Hansen, som i dag har sin sidste dag som borgmester i Kolding. Han har som bekendt været borgmester i godt 6 år og byrådsmedlem i godt 37. Man samledes klokken et kvarter over 9 i Byrådssalen, der var smukt pyntet med blomster og tre store dannebrogsflag. Der blev budt på vin og kage til de ca. 90 fremmødte. Efter at de alle havde taget opstilling omkring hesteskobordet, førte byrådssekretær Jacobsen den 77-årige borgmester ind, som sammen med den nyvalgte borgmester, landsretssagfører Juhl, tog opstilling ved borgmesterpladsen.

Funktionærernes tak til borgmesteren

Derpå trådte stadsingeniør Lassen frem og holdt en smuk tale for den afgående borgmester, som man havde ønsket at samles med på hans sidste arbejdsdag i kommunens tjeneste, som hermed slutter, udtalte stadsingeniøren. “De sidste 6 år danner en smuk afslutning på Deres kommunale virksomhed. De har gjort en betydelig indsats, specielt inden for Gade- og Vejudvalget, hvor der i Deres formandstid i de sidste 6 år er brugt 7 mill. kr. Det er mange penge, men de er ikke duftet bort. De ligger der i form af sten og cement og grønne pladser ind imellem. Det har bidrage til at løfte grundværdierne i Kolding. her på Rådhuset har vi haft et ganske udmærket samarbejde med borgmesteren, som vi altid har kunnet gå til uden at møde sure miner. Den venlighed og imødekommenhed, borgmesteren altid har vist, har lettet det daglige arbejde, og vi har meget at sige Dem tak for”. Stadsingeniøren overrakte sluttelig borgmesteren en stor pakke, der viste sig at være en skotøjsæske – vistnok nummer 50 – fyldt med cigarer, to fra hver kommunalfunktionær, i alt 190 cigarer. Han udbragt et leve for borgmesteren med ønske om en rigtig glad, solfyldt og lykkelig tid herefter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Den nye borgmester er stemt for at fejre havnens jubilæum

Landsretssagfører Juhl kunne tænke sig en byfest i forbindelse med havnens hundredårs jubilæum

I anledning af byrådsmedlem, direktør K. Nørgaards udtalelse til Folkebladet i går om, at Kolding Havns 100 års jubilæum ikke bør forbigås i stilhed, har vi gennem udtalelser fra mange sider erfareret, at direktør Nørgaards syn deles af store kredse af byens befolkning, ja selv fra omegnen er der givet udtryk for, at man gerne ville være med til at fejre Kolding Havn, der har haft så stor betydning for byens og egnens udvikling.

Spørgsmålet er kun, hvordan?

Vi har i dag spurgt den nye borgmester og formand for Havneudvalget, landsretssagfører V. Juhl, hvordan han ser på spørgsmålet.

“Jeg har læst, hvad De skrev i går, og for mig står det sådan, at havnens 100 års jubilæum bør markeres. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal gøre det. jeg har ikke selv deltaget i de forhandlinger og planlæggelser, der tidligere fandt sted om sagen (som jo gik i stå. Red.), men havnen selv – eller byen – har jo for længst besluttet at markere dagen ved udsendelsen af et jubilæumsværk, som stadsingeniør C. A. Lassen er i færd med at udarbejde, og som foruden omtalen af havnen gennem de 100 år også vil komme til at berøre forskelligt vedrørende selve byens udvikling i det forløbne sekel. Der er jo en meget nær forbindelse mellem havnens og byens udvikling. Der er bevilliget et betydeligt beløb til udgivelsen af dette værk, så der er altså gjort noget, for at dagen ikke skal gå upåagtet hen, og jeg vil under alle omstændigheder regne med, at der også vil blive en højtidlighed under en eller anden form.”

For en snævrere kreds eller for hele byen?

“En fest i flere dage kan der vist ikke blive tale om, og byjubilæum bliver der i hvert fald ikke holdt. Der kan ikke dokumenteres noget som helst om, at 1943 skulle være et jubilæumsår i Koldings historie. […] Det er i øvrigt mit indtryk”, slutter borgmester Juhl, “at det er et almindeligt ønske i Kolding, at havnejubilæet bliver behørigt festligholdt, og at man – selv om tiden naturligvis ikke opfordrer til store festligheder – dog gerne vil have et sådant oplivende moment med, som havnejubilæet kan blive, og spørgsmålet vil nu komme til behandling i det nye havneudvalg”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 28. maj 1943