1942 – Samariternes afsked med sanitetschefen

Kredslæge Axel Hansen hyldet ved en sammenkomst i aftes.

Ved en lille sammenkomst på Saxildhus i aftes tog Røde Kors og Arbejdersamaritterne afsked med kredslæge Axel Hansen som sanitetschef. Af helbredsmæssige grunde havde kredslægen måttet søge sin afsked for i dag at lade sig indlægge på Kolding Sygehus. Han afløses af overkirurg dr. Djørup, der fremtidig bliver chef for Sorteringsstationen, og af læge Junge Pedersen, der bliver chef for Opsamlingstjenesten. Sammenkomsten havde samlet mange samaritter, og repræsentanter for C.B.’erne og ordonnanserne var ligeledes til stede. Maskinmester Beck bød på indbydernes vegne velkommen, og man sang til indledning ‘I Danmark er jeg født’. Formanden for Arbejdersamaritterne har haft mest med kredslægen at gøre under luftalarmer, og det var altid et hyggeligt og behageligt samarbejde. Kredslægen var altid belærende og orienterende m.h.t., hvad der skete ude, hvorfra meldingerne kom. Kredslægen havde som sanitetschef haft et stort og ikke altid taknemligt arbejde. Han havde altid arbejdet for at skaffe den frivillige hjælp den bedst mulige udrustning og takket være netop kredslægen var samaritternes udrustning efterhånden så godt som komplet. […]

Arbejdssamarit Stockholm omtalte, hvor ideelt forholdene var inden for Sanitetstjenesten i Kolding modsat i andre byer hvor samaritterne altid havde 129 ting at anke over. Man havde i Kolding den rigtige chef, der havde forstået at foretage de rigtige indkøb i rette tid, så byen derved har sparet mange penge, mens man nu først mange steder i andre byer først skal til at indkøbe materiellet i dyre domme. Med ‘Der er et yndigt land’, afsluttede festen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1941 – C.B.-grundskolen afsluttet

84 C.B.ere demonstrerede i formiddags deres færdigheder.

I overværelse af byens luftværnsledere og repræsentanter for Byrådet afsluttedes i formiddags C.B.-grundskolen ved en demonstration på pladsen ved Vandrerhjemmet. 84 C.B.ere har gennemgået grundskolen under kaptajn Roses ledelse og med kolonnefører Rasmussen, Stokholm, ingeniør Andersen og politibetjent Knudsen som hjælpere. Skolen har arbejdet i 12 dage, og resultatet – både med hensyn til eksercits og teori – var betydelig bedre end ved den sidste afslutning, og dette må sikkert tilskrives de 12 delingsførere, der i år har været behjælpelig i undervisningen. På pladsen blev der desuden demonstreret slukning af brandbomber. Det var brandassistent Hans Ludvig Hansen, der foretog slukningen, som for øvrigt kostede ham et hul i uniformen. Efter demonstrationen takkede politimesteren for den interesse og villighed, der var lagt for dagen, og han bad mandskabet gøre brug af det, der var lært, når lejligheden bød sig.

Mandskab og luftværnscheferne samlede til kaffebord i Vandrerhjemmet, hvor byrådssekretær Jacobsen på byens vegne udtalte sin anerkendelse for den hurtighed, hvormed C.B.erne havde tilegnet sig færdighederne. En. C.B.’er, Seirup, takkede på hele mandskabets vegne for den dygtige ledelse, der havde været, og takken blev adresseret til kaptajn Rose, der som erindring fik overrakt en gave. […]

I de nærmeste dage vil der blive taget bestemmelse om de enkelte C.B.eres placering inden for de forskellige tjenestegrene.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. oktober 1941.

1941 – Når politiet skal holde styr på hjæperne

Fire C.B.-betjente var på stationen fredag nat og tre stak af.

Politiet er under de nuværende ekstraordinære forhold overbebyrdet med arbejde, og særlig galt bliver det, når politiet også skal holde styr på dem, der skulle være til hjælp, nemlig C.B.-betjentene. Der har siden C.B.-ordningen trådte i kraft, været forskellige beretninger fremme om “lidt for kåde føl”, beretninger, som i allerhøjeste grad har skadet C.B.ernes renommé. Også i Kolding har der været enkelte uheldige affærer, men for første gang optræder de koldingensiske C.B.ere som “kollektive urostiftere”.

I lørdags idømtes en C.B.er, som havde været i slagsmål fredag aften, 20 dages hæfte. Det viser sig imidlertid nu, at han absolut ikke har været den eneste, der fejrede Luftværnsdagen på denne lidt upassende måde. Ikke færre end 4 C.B.’ere måtte, efter hvad vi erfarer, fredag nat med på vagten, hvor de tre dog blev forskånede for spiritusprøve. Og så var der endda tre, som stak af fra politiet, efter at de var anholdte. De optrådte alle på restaurant i uniform (vistnok i strid med reglementet) […]

Kilde. Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. oktober 1941.

1941 – 7 mand i detentionen

Med uniformeret C.B.-betjent i spidsen.

Der blev hurtigt udsolgt i detentionen i nat. Det er mange tider sinde, der har været en sådan rift om pladserne i detentionen som i nat. Ikke færre end 7 mand skulle der skaffes plads til. Nogle af dem var kommet i slagsmål på restaurationer, der iblandt et føl i uniform, som efter slukningsøvelserne på havnen om eftermiddagen havde fundet disse slukningsøvelser for matte og derfor fortsatte med at slukke for egen regning (i begyndelsen med fire andre) på forskellige af byens restaurationer. han endte med at komme i slagsmål med en Esbjergfisker, der ved sit fremmøde i retten bar synlige mærke raf sit sammenstød.

Kredslægen havde karakteriseret “Føllets” tilstand kort og godt som beruselse, hvilket dommeren tolkede som en særdeles graverende grad af mangel på herredømme over sig selv. Hans udseende i retten, da han i middags blev stedet for dommeren, lod også formode, at noget helt let anfald havde der ikke været tale om. Alligevel ville han påstå, at han ikke havde været beruset, ihvorvel han nok havde fået noget at drikke. Hans dom kom til at lyde på 20 dages hæfte. Dommeren betroede ham, at det blev anset som skærpende, at han havde båret korpsets uniform. Han modtog dommen. Fiskeren fik 12 dages hæfte. Men han ville ikke være ved, at han havde været i slagsmål, kun, at han havde fået en på siden af hovedet. Så derfor udbad han sig betænkningstid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1941.

1941 – Politiet i spidsen for luftværnets øvelsesmandskab gennem gaderne i morgen

Borgmester Knud Hansen om Det civile Luftværns betydning.

I anledning af Luftværnsdagen i morgen udtaler borgmester Knud Hansen om luftværnssagen:

Skulle ulykken ramme os, har det den største betydning, at vort beredskab er i orden, så det kan medvirke til, at skaden kan begrænses det mest mulige. Men for at undgå virkningerne af et luftbombardement på den mest effektive måde, gælder det om, at hele vore beredskabsvirksomhed, vore husvagter osv. er således uddannede og instruerede, at hver mand kan være på sin post og udfylde den, når angrebet sker. Derfor har den uddannelse, Luftværnsforeningen har påtaget sig at give instruktører og husvagter, en ganske overordentlig betydning, som enhver må tage med den største alvor.

Men selv om meget arbejde gøres frivilligt, så ville en organisation som Luftværnsforeningen ikke kunne virke uden at have betydelige midler at råde over. Jeg henstiller derfor, at de, der kommer ved dørene og på gaderne for at indsamle, bliver modtaget med velvilje og forståelse, så enhver yder et bidrag efter evne. Ligeledes vil jeg henstille, at de, der endnu ikke er medlem af Luftværnsforeningen, melder sig ind. Årskontingentet er sat så lavt som 1. kr., for at bogstaveligt talt alle skal kunne blive medlem. […]

Som en udvidelse til dagens program vil en kavalkade, bestående af det mandskab, der skal medvirke ved øvelserne på havnen, blive ført gennem byen. Udgangsstedet vil blive på Nordbanegården, opmarchstedet; Havnen. I spidsen marcherer C.B.-politiet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. oktober 1941.

1941 – Kolding havde 11 minutters luftalarm i nat

Nu afsløredes det, hvem der er taget på ferie – uden tilladelse.

Kolding oplevede i nat ved 2.30-tiden sin 4. luftalarm, der efter at der nu i flere måneder har været ro. Alarmen blev dog ganske kortvarig, idet den afblæstes allerede efter 11 minutters forløb. Den lange stilstandsperiode siden sidste luftalarm har dog tilsyneladende ikke slappet luftværnsmandskabet, oplyser politikommissær Kleberg. Af politiets C.B.-mandskab, de gamle C.B.ere inklusive, skulle på de to kommandocentraler møde henholdsvis 46 og 36, og der mødte 43 og 33, et ganske pænt resultat. I øvrigt vil det nu blive undersøgt hvorledes C.B.ernes mødeprocent har været for de øvrige tjenestegrenes vedkommende. Det er givet, at der vil blive skredet hårdt ind, dersom det viser sig, at der er luftbeskyttelsesmandskab, der i letsindigt tro til, at der ikke ville ske noget, har ladet hånt om forbuddet mod at forlade luftværnsområdet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. juni 1941.

1941 – Særlig brandstation ventes oprettet på havnen

Til aflastning af husvagtordningen, men kun beregnet til brug under luftværnstilstand – Havnens lejere skal betale halvdelen.

Der har i nogen tid været forhandlet om oprettelse af en særlig brandstation på Kolding Havn. Baggrunden herfor er dels de særlige forhold for øjeblikket, dels ønsket om at kunne lempe husvagtordningen, der for mange af havnens bygninger frembyder et besværligt problem. Forhandlingerne er nu så vidt, at der i løbet af en uges tid vil blive holdt et afgørende møde, hvor havnens lejere skal tage endelig stilling til spørgsmålet.

Brandinspektør Bach oplyser på vor forespørgsel, at det er tanken, at oprette en regulær brandstation med egen motorsprøjte (1000 minut-liters) og det nødvendige materiel til udrykning og redning. Stationen tænkes oprettet i nogle ledige lokaler i Havneboligerne, og den samlede udgift er anslået til 20.000 kr. Heraf skulle havnens lejere betale halvdelen og Havnen resten […]

Der tænkes ikke oprettet fast vagt i den nye brandstation, men under luftværnstilstand skulle en del af C.B.-mandskabet, der er uddannet til brandtjeneste, give møde her for eventuelt at betjene stationen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1941.

1941 – Lønforhøjelsen til C.B.’erne

Det kan ikke vare mange dage, før der fra Indenrigsministeriet foreligger officiel meddelelse om, at C.B.-betjentenes kår forbedres. Efter C.B.-foreningernes henvendelse til Ministeriet har Statens Civile Luftværn anbefalet, at der gives alle C.B.erne, som har været i tjeneste i et halvt år, fire dages sommerferie. De C.B.ere, som har været i tjeneste i et år, skal have otte dages ferie med løn.

Med hensyn til lønspørgsmålet er der i en anden indstilling anbefalet, at godtgørelsesfortjenesten sættes i vejret med et beløb ikke langt fra 1. kr. pr. dag […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1941.