1944 – C.B.-mandskabet i Kolding indkaldes nu til tjeneste

Uniformerne kan anvendes, men uden C.B.-tegn af nogen art

Samtlige landets borgmestre har fra Indenrigsministeriet modtaget en skrivelse, i hvilken det meddeles, at borgmestrene overtager de funktioner, som hidtil har været varetaget af politimestrene i deres egenskab af luftværnschefer. Det vil altså sige, at borgmestrene herefter betros posten som kommunernes luftværnschef.

Skrivelsen indeholder desuden meddelelse om, at C.B.-mandskabet er mødepligtigt, idet der i henhold til lovgivningen stadig er en juridisk forpligtelse for dem til at møde, hvorfor de vil kunne indkaldes til tjeneste på samme måde som før i tiden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. oktober 1944.

1944 – En stor del af C.B.erne strejkede i aftes under luftværnsøvelsen

Et meget alvorligt intermezzo for sanitetspersonalet

Den store luftværnsøvelse i aftes omfattede Teknisk Tjeneste og Sanitetstjenesten, fandt sted i silende regn og var i øvrigt udmærket tilrettelagt, men den fik et kedeligt intermezzo, som i øvrigt vil komme til at svie til de implicerede. Det drejer sig om 25 af sanitetskollonens folk, der – åbenbart som følge af, at det var blevet regn under øvelsen – nægtede at rykke yd, med mindre de fik udleveret tjenestefodtøj eller i hvert fald om godtgørelse for at anvende deres eget fodtøj under øvelsen

De nægtede at bemande udrykningsvognene, og lederen af sanitetstjenesten, læge Junge Pedersen, blev derefter tilkaldt og forsøgte at tale dem til rette, men uden held. De strejkende blev derefter sendt hjem, men der venter dem naturligvis et meget alvorligt efterspil. Der er adskillige eksempler på fra retten, at C.B.-pligtige er blevet idømt hæftestraf for at være udeblevet fra en øvelse, men i dette tilfælde drejer det sig jo om lydighedsnægtelse, hvilket er så meget mere alvorligt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1944.

1943 – Koldings længste dagalarm

Omtrent to timers alarm som indledning til dagens arbejde.

Kl. ca. 8.40 lød alarmsirenerne atter over Kolding i formiddags. I løbet af en halv snes minutter var gaderne så godt som affolkede – kun husvagterne med de stribede armbind sås på vej til deres funktioner, og C.B.-betjentene hastede til kommandostationerne for derfra at blive fordelt til deres poster. Det var en kedelig indledning til dagens gerning for de fleste, mange nåede ikke frem til deres virksomheder, men måtte sidde indespærret hjemme eller i tilfældige beskyttelsesrum undervejs.

Og tilmed blev alarm nr. 36 samtidig Koldings hidtil længste dagalarm, idet den først blev afblæst efter små to timers forløb, kl. godt 10.30. Kolding var ikke alene om at have luftalarm, det havde det meste af landet i det hele taget. Der skete intet i Kolding Politikreds. C.B.’erne mødte flinkt med så stor en procent, som man har lov til at vente (fra ledelsens side) og alt klappede, som det skulle. Der var i øvrigt netop i går og i dag udgået meddelelse til alle C.B.’erne om, hvordan de skal forholde sig omkring søn- og helligdage, så den ringe mødeprocent, man så i søndags, ikke vil kunne gentage sig.

Da alarmen kl. godt halv elleve blæstes af, var gaderne i løbet af et par sekunder fyldt med mennesker, der hastede på kryds og tværs imellem hinanden for at nå frem til dagens arbejde og indhente det forsømte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juli 1943.

1942 – Bombenedslagene i Sønderjylland

Tre ejendomme ved Uge raseret af engelske bomber. 30-35 kreaturer dræbt på markerne i Aabenraa Amt.

De fortsatte undersøgelser vedrørende de engelske bomber over Sønderjylland natten til onsdag har vist, at bomberne er faldet over et bredt område på en strækning fra det østlige Als til Skærbæk-Tønder i vest, men den forvoldte skade er udelukkende sket på civil ejendom. I nærheden af Bolderslev, hvor der på en mark dræbtes to følhopper og et føl, tilhørende bygmester Asmus Mikkelsen, blev nogle huse i nærheden en del ramponerede; tagstenene faldt ned, ruderne knustes, og i stuerne faldt pudset ned fra lofterne. Kort før vejen fra Bolderslev svinger op til Urnehoved, var der faldet en række ueksploderede bomber. Her etablerede politiet omgående afspærringer med C.B.-mandskab.

Ved Lundebjerg faldt syv bomber på stribe over åben mark. De gjorde ikke anden fortræd end knuste nogle ruder i Lundebjerg Kro og en anden ejendom samt forårsagede delvis ødelæggelse af taget på kroen.

På Uge Mark faldt der en serie sprængbomber, der bevirkede stor skade på tre ejendomme, tilhørende Hans Thomsen, Jens Jensen og Laurits Svenningsen. Hos Jensen styrtede skorstenen sammen, og muren revnede, og hos Svenningsen dræbtes et får og to kvier på marken. I alt er der på markerne dræbt henved 30 kreaturer og tre heste.

I nærheden af Hotel Eliselund faldt der engelske bomber, deraf én i dammen ved Laksmølle og én ved Højtoft, hvor verandaen gav efter for lufttrykket. I Felsted falder der seks bomber ved landevejen lige vest for byen om omdannede asfaltvejen til en skæv, knudret vej. Landevejen fra Søgaard til Kværs var et sted helt overdænget af jord fra flere nedslag, der bevirkede skade på en nærliggende ejendom. Desuden var der hist og her faldet brandbomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. august 1942.

1942 – Fornøjelig afslutningsfest på C.B.-grundskolen

Efter opvisningen blev der holdt en række taler, og delingsførerne fik overrakt gaver.

Afslutningen på C.B.-grundskolen i går fik et yderst vellykket og festligt forløb. Kl. 9 samledes hele styrken på pladsen foran Vandrehjemmet, og i den følgende halve time gav den en opvisning i eksercits i “at falde op og falde ned”, com C.B.erne selv kalder det, og i øvrigt de mange andre færdigheder, mandskabet har tilegnet sig i de forløbne fjorten dage. Tilsyneladende spillede det ingen større rolle, at regnen silede ned; man klarede sig lige godt for det.

Bagefter rykkede alle deltagere og den indbudte kreds, hvori bl.a. sås borgmester Knud Hansen, politimester Thalbitzer, stadsingeniør Lassen, brandinspektør Bach, politikommissær Kleberg og skolens lærere, ind i vandrehjemmets lokaler, hvor der var dækket kaffeborde både ovenpå og i kælderen, og for at de C.B.ere, der måtte nøjes med kælderplads, kunne følge med i festligheden, var der installeret højtaleranlæg med mikrofonen i havestuen.

Borgmesteren bød velkommen med et par smukke ord til mandskabet om øvelsens gode forløb, og politimester Thalbitzer takkede som chef Byrådet for invitationen til denne sammenkomst og takkede skolens lærere for det store arbejde, de har lagt i uddannelsen. Jeg har indtryk af, sagde politimesteren, at mandskabet er gået op i deres arbejde med interesse, og jeg tror, det vil vide at udnytte de kundskaber og de evner, det nu har.

En af skolelederne, overbetjent Glassow, takkede C.B.erne for den lyst og interesse, de havde vist under uddannelsen, og en af flokken, sagførerfuldmægtig Pille, talte på sine kammeraters vegne og bragte en tak til lærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juni 1942.

1942 – Samariternes afsked med sanitetschefen

Kredslæge Axel Hansen hyldet ved en sammenkomst i aftes.

Ved en lille sammenkomst på Saxildhus i aftes tog Røde Kors og Arbejdersamaritterne afsked med kredslæge Axel Hansen som sanitetschef. Af helbredsmæssige grunde havde kredslægen måttet søge sin afsked for i dag at lade sig indlægge på Kolding Sygehus. Han afløses af overkirurg dr. Djørup, der fremtidig bliver chef for Sorteringsstationen, og af læge Junge Pedersen, der bliver chef for Opsamlingstjenesten. Sammenkomsten havde samlet mange samaritter, og repræsentanter for C.B.’erne og ordonnanserne var ligeledes til stede. Maskinmester Beck bød på indbydernes vegne velkommen, og man sang til indledning ‘I Danmark er jeg født’. Formanden for Arbejdersamaritterne har haft mest med kredslægen at gøre under luftalarmer, og det var altid et hyggeligt og behageligt samarbejde. Kredslægen var altid belærende og orienterende m.h.t., hvad der skete ude, hvorfra meldingerne kom. Kredslægen havde som sanitetschef haft et stort og ikke altid taknemligt arbejde. Han havde altid arbejdet for at skaffe den frivillige hjælp den bedst mulige udrustning og takket være netop kredslægen var samaritternes udrustning efterhånden så godt som komplet. […]

Arbejdssamarit Stockholm omtalte, hvor ideelt forholdene var inden for Sanitetstjenesten i Kolding modsat i andre byer hvor samaritterne altid havde 129 ting at anke over. Man havde i Kolding den rigtige chef, der havde forstået at foretage de rigtige indkøb i rette tid, så byen derved har sparet mange penge, mens man nu først mange steder i andre byer først skal til at indkøbe materiellet i dyre domme. Med ‘Der er et yndigt land’, afsluttede festen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1941 – C.B.-grundskolen afsluttet

84 C.B.ere demonstrerede i formiddags deres færdigheder.

I overværelse af byens luftværnsledere og repræsentanter for Byrådet afsluttedes i formiddags C.B.-grundskolen ved en demonstration på pladsen ved Vandrerhjemmet. 84 C.B.ere har gennemgået grundskolen under kaptajn Roses ledelse og med kolonnefører Rasmussen, Stokholm, ingeniør Andersen og politibetjent Knudsen som hjælpere. Skolen har arbejdet i 12 dage, og resultatet – både med hensyn til eksercits og teori – var betydelig bedre end ved den sidste afslutning, og dette må sikkert tilskrives de 12 delingsførere, der i år har været behjælpelig i undervisningen. På pladsen blev der desuden demonstreret slukning af brandbomber. Det var brandassistent Hans Ludvig Hansen, der foretog slukningen, som for øvrigt kostede ham et hul i uniformen. Efter demonstrationen takkede politimesteren for den interesse og villighed, der var lagt for dagen, og han bad mandskabet gøre brug af det, der var lært, når lejligheden bød sig.

Mandskab og luftværnscheferne samlede til kaffebord i Vandrerhjemmet, hvor byrådssekretær Jacobsen på byens vegne udtalte sin anerkendelse for den hurtighed, hvormed C.B.erne havde tilegnet sig færdighederne. En. C.B.’er, Seirup, takkede på hele mandskabets vegne for den dygtige ledelse, der havde været, og takken blev adresseret til kaptajn Rose, der som erindring fik overrakt en gave. […]

I de nærmeste dage vil der blive taget bestemmelse om de enkelte C.B.eres placering inden for de forskellige tjenestegrene.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. oktober 1941.

1941 – Når politiet skal holde styr på hjæperne

Fire C.B.-betjente var på stationen fredag nat og tre stak af.

Politiet er under de nuværende ekstraordinære forhold overbebyrdet med arbejde, og særlig galt bliver det, når politiet også skal holde styr på dem, der skulle være til hjælp, nemlig C.B.-betjentene. Der har siden C.B.-ordningen trådte i kraft, været forskellige beretninger fremme om “lidt for kåde føl”, beretninger, som i allerhøjeste grad har skadet C.B.ernes renommé. Også i Kolding har der været enkelte uheldige affærer, men for første gang optræder de koldingensiske C.B.ere som “kollektive urostiftere”.

I lørdags idømtes en C.B.er, som havde været i slagsmål fredag aften, 20 dages hæfte. Det viser sig imidlertid nu, at han absolut ikke har været den eneste, der fejrede Luftværnsdagen på denne lidt upassende måde. Ikke færre end 4 C.B.’ere måtte, efter hvad vi erfarer, fredag nat med på vagten, hvor de tre dog blev forskånede for spiritusprøve. Og så var der endda tre, som stak af fra politiet, efter at de var anholdte. De optrådte alle på restaurant i uniform (vistnok i strid med reglementet) […]

Kilde. Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. oktober 1941.