1939 – Skud ved den polsk-slovakiske grænse

Har de polske grænsevagter skudt på flygtninge?
Reuters Bureas korrespondent meddeler:
De slovakiske blade i Bratislava påstår, at polske grænsevagter har skudt på en skare på 150 tyske, slovakiske og ukrainske flygtninge, der i lørdags hemmeligt gik over grænsen til Slovakiet. 25 af flygtningene skal være bleven sårede. Beskydningen skete, da flygtningene befandt sig på slovakisk territorium efter at være gået over grænsen i nærheden af Cadea. Myndighederne undersøger sagen.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. august 1939.