1941 – Juleposten til udlandet skal sendes nu!

En samtalt med postmester Baastrup, Kolding, om hvilke regler der gælder for forsendelser til udlandet.

Det er tidligt at begynde at tale om julepost – men ikke for tidligt, hvis man skal have et julebrev eller julepakke af sted til slægtninge eller bekendte i udlandet. Vi har spurgt postmester Baastrup, Kolding, hvornår juleposten til udlandet skal sendes i år, og svaret lyder: Snarest muligt, hvis man vil være nogenlunde sikker på, at forsendelserne når frem i rette tid.

Til hvilke land kan der ikke sendes post?

Først og fremmest ikke til de lande, der er i krig med Tyskland: England, Sovjetrusland osv. Der kan ikke sens post til Ægypten, britiske dominions med deres mandatområder, franske kolonier, protektorater og mandatområder, nederlandske og belgiske besiddelser. Der kan sendes post til alle de af Tyskland besatte lande med undtagelse af Grækenland og Jugoslavien. Dog modtages post til det ny Kroatien – men ikke til de tre randstater: Estland, Letland og Litauen, heller ikke til det tidligere af Rusland besatte Polen, men derimod nok til den tyske del: Guvernementet Polen.

Kan der sendes post til Grønland?

Ja både til Grønland, Island og Færøerne, men ikke pakkepost, da posten går med clipperen til Amerika. Der kan sendes breve til de Forenede Stater og Canada, men ikke pakker. […]

Er der særlige regler at iagttage med hensyn til censuren?

Ja alle meddeleer til udlandet skal være skrevet tydeligt og i et klart sprog, Kan censuren ikke læse, hvad der står, bliver forsendelsen tilbagesendt. Fotos må ikke være opklæbede, og de forede konvolutter må ikke benyttes. Der må ikke opklæbes konvolutterne mærkater af nogen art. Pakkepost må ikke indeholde meddelelser. Pakkerne bør pakkes godt, så de kan åbnes og genindpakkes af eftersynet. Bøger og julehæfter kan ikke sendes af private. Man kan træffe aftale med sin boghandler, som imidlertid kun kan sende bøger og hæfter gennem Boghandlernes Kommissionsanstalt i København. Aviser og tidsskrifter kan kun sendes af udgiveren eller trykkeriet, som man altså må træffe aftale med. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. oktober 1941.

1940 – Injuriesag mod Kolding Folkeblad

Om formiddagen den 29. december 1940 afsagde Kolding Civilret dom i en sag, som Bondepartiets folketingsmand Valdemar Thomsen havde anlagt imod redaktør N.E. Therkilsen, Kolding Folkeblad. Anledningen var et referat, som bladet havde bragt af en tale fra Venstres Ungdoms rejsesekretær Hanry Hansen, Skærbæk, “der havde stemplet den gerning, L.S., Bondepartiet og Nationalsocialisterne udførte lig den, Rane Jonsen udøvede i Finnerup Lade“. For de æresfornærmende udtalelser, blev Redaktør Therkilsen idømt 400 kroner i bøde og 125 i sagsomkostninger, dog afvistes Bondepartiets erstatningskrav. Taleren havde selv godkendt referatet.

Kilde: Injuriesag mod Kolding Folkeblad, Fædrelandet, 29. december 1940

1940 – Bøger til krigsfanger (video)

Røde Kors er en stor hjælpe organisation, som til støtte for engelske og franske krigsfanger i tyske fangelejre sender Røde Kors pakker til fangerne, i pakkerne er blandt andet engelske bøger, som på grund af tidens situation er censurret.

Se video indslag om forsendelserne (åbner ny fane)

Kilde: Kulturarv.dk

1940 – Stormen forbudt

Dagbladet Stormen meddelte lørdag den 13. oktober til sine abonnenter, “at bladet fra og med i dag er blevet forbudt for stedste”. 

Stormen, var organ for Wilfred Petersens nationalsocialistiske bevægelse. Dagbladet har gjort sig bemærket med antisemitiske holdninger og skarpe personlige angreb på partilederen for DNSAP Fritz Clausen. 

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 14. oktober 1940